---

Tvivlen skal komme den sigtede tilgode, så er spørgsmålet, hvem er den
skyldige ?

Jeg har lige været i retten mig som sagsøger, min tidligere chef som
sagsøgte.

i en sag om bortvisnnig.

chefen mener jeg har hacket og derfor ikke skal have 5 måneders løn

og som bevis hiver han nogle forskellige datoer, politividne etc. frem som
beviser.

så er det spørgsmålet når han er den sagsøgte (skyldige) skal det så komme
ham tilgode.

Eller mig der bliver mistænktliggjort

---

ibber <1223@ishoejby.dk> wrote:
> Tvivlen skal komme den sigtede tilgode, s? er sp?rgsm?let, hvem er den
> skyldige ?

Der er ikke nogen sigtet - og dette er så vidt jeg har lært det et
strafferetsligt princip, og altså uden nogen brug i civile retssager?

--
Rune B. Broberg
Feel free to GPG-encrypt email sent to me. Keyid: 0x67A4976D

---

"ibber" skrev

> Tvivlen skal komme den sigtede tilgode, så er spørgsmålet, hvem er den
> skyldige ?

Der er hverken sigtede eller skyldige, men tvivlen/usikkerheden gavner den
part der kan underbygge sin påstand.

Du påstår du har løn tilgode, og kan bevise at du var ansat, og ikke fik den
løn du skulle have efter aftale.
Hvis ikke det bliver imødegået, er vægten tippet til din side.

Chefen påstår du slet ikke skal have løn, fordi du har skadet firmaet med
hacking, og derved har tabt din ret til løn.
Det forsøger han at bevise med datoer, politividner o.s.v., hvis det ser
troværdigt ud, og ikke bliver imødegået, så er vægten til hans side.

Hvis du nu bare siger, at det er det rene sludder, så kommer tvivlen om hvem
der har ret, nok til at skade dig.

Men hvis du kan skabe usikkerhed om chefens påstand om hacking, om der
overhovedet er foregået en hacking, og hvis der er, om det så er dig der har
gjort det, så kan denne usikkerhed komme dig til gode.

Grundlæggende skal du have din løn efter aftale, og chefen skal bevise at du
ikke skal have den.
Så tvivlen er på din side, hvis chefen bare sår tvivl om din ret, vinder du,
men kan han bevise du har tabt din ret, taber du.

Jeg er ikke særlig glad for min formulering, men det kunne ikke blive bedre.

mvh
Alex Christensen

---

til alexbo
kan vi skrive privat vil lige have dit synspunkt uddybet
min mail er 123@ishoejby.dk
"alexbo" <alexbo@post.cybercity.dk> wrote in message
news:cf8nns$1r0i$1@news.cybercity.dk...
>
> "ibber" skrev
>
> > Tvivlen skal komme den sigtede tilgode, så er spørgsmålet, hvem er den
> > skyldige ?
>
> Der er hverken sigtede eller skyldige, men tvivlen/usikkerheden gavner
den
> part der kan underbygge sin påstand.
>
> Du påstår du har løn tilgode, og kan bevise at du var ansat, og ikke fik
den
> løn du skulle have efter aftale.
> Hvis ikke det bliver imødegået, er vægten tippet til din side.
>
> Chefen påstår du slet ikke skal have løn, fordi du har skadet firmaet med
> hacking, og derved har tabt din ret til løn.
> Det forsøger han at bevise med datoer, politividner o.s.v., hvis det ser
> troværdigt ud, og ikke bliver imødegået, så er vægten til hans side.
>
> Hvis du nu bare siger, at det er det rene sludder, så kommer tvivlen om
hvem
> der har ret, nok til at skade dig.
>
> Men hvis du kan skabe usikkerhed om chefens påstand om hacking, om der
> overhovedet er foregået en hacking, og hvis der er, om det så er dig der
har
> gjort det, så kan denne usikkerhed komme dig til gode.
>
> Grundlæggende skal du have din løn efter aftale, og chefen skal bevise at
du
> ikke skal have den.
> Så tvivlen er på din side, hvis chefen bare sår tvivl om din ret, vinder
du,
> men kan han bevise du har tabt din ret, taber du.
>
> Jeg er ikke særlig glad for min formulering, men det kunne ikke blive
bedre.
>
> mvh
> Alex Christensen
>
>

---

"ibber" skrev

> kan vi skrive privat vil lige have dit synspunkt uddybet

Jeg er et venligt menneske og svarer på de mails jeg får, men hvis du vil
have
juridisk rådgivning, må du enten prøve hvor langt du når her i gruppen,
eller henvende dig til en advokat.
Du har da vel ikke slæbt din tidligere arbejdsgiver i retten uden juridisk
bistand?

Selv er jeg automekaniker, så den juridiske vejledning jeg kan give er
selvlært, dels som anklaget, dels fra jeg har samlet op hist og her.

mvh
Alex Christensen

---

On Mon, 9 Aug 2004 22:39:18 +0200, "alexbo" <alexbo@post.cybercity.dk> wrote in
dk.videnskab.jura:

>
>"ibber" skrev
>
>> Tvivlen skal komme den sigtede tilgode, så er spørgsmålet, hvem er den
>> skyldige ?
>
>Der er hverken sigtede eller skyldige, men tvivlen/usikkerheden gavner den
>part der kan underbygge sin påstand.
>
>Du påstår du har løn tilgode, og kan bevise at du var ansat, og ikke fik den
>løn du skulle have efter aftale.
>Hvis ikke det bliver imødegået, er vægten tippet til din side.
>
>Chefen påstår du slet ikke skal have løn, fordi du har skadet firmaet med
>hacking, og derved har tabt din ret til løn.
>Det forsøger han at bevise med datoer, politividner o.s.v., hvis det ser
>troværdigt ud, og ikke bliver imødegået, så er vægten til hans side.
>
>Hvis du nu bare siger, at det er det rene sludder, så kommer tvivlen om hvem
>der har ret, nok til at skade dig.
>
>Men hvis du kan skabe usikkerhed om chefens påstand om hacking, om der
>overhovedet er foregået en hacking, og hvis der er, om det så er dig der har
>gjort det, så kan denne usikkerhed komme dig til gode.
>
>Grundlæggende skal du have din løn efter aftale, og chefen skal bevise at du
>ikke skal have den.
>Så tvivlen er på din side, hvis chefen bare sår tvivl om din ret, vinder du,
>men kan han bevise du har tabt din ret, taber du.
>
>Jeg er ikke særlig glad for min formulering, men det kunne ikke blive bedre.
>
>mvh
>Alex Christensen
>
Det er vel hvad der står i retsplejeloven.
§ 344. På grundlag af det, der er passeret under forhandlingerne og
bevisførelsen, afgør retten, hvilke faktiske omstændigheder der skal lægges til
grund for sagens pådømmelse.

Stk. 2. Er en parts erklæringer vedrørende sagens faktiske omstændigheder uklare
eller ufuldstændige, eller undlader han at udtale sig om modpartens erklæringer
om disse spørgsmål eller at efterkomme modpartens opfordringer, kan retten ved
bevisbedømmelsen tillægge dette virkning til fordel for modparten. Det samme
gælder, hvis en part udebliver efter at være indkaldt til personligt møde, jf. §
302, hvis han undlader at besvare spørgsmål, der stilles i henhold til §§ 302 og
303, eller hvis hans svar er uklare eller ufuldstændige.

Stk. 3. Undlader en part at efterkomme rettens opfordringer til at føre bevis,
jf. § 339, stk. 3, kan retten ved bevisbedømmelsen tillægge dette virkning til
fordel for modparten.


--
Gerner

fuku wa uchi, oni wa soto

---

Så prøver jeg med et mere fuldstændigt billede
Jeg blev bortvist år 2002 sigtet af politiet for tyveri fra arbejdspladsen,
idet jeg havde et program hjemme som tilhørte arbejdspladsen (politiet var
på uanmeldt besøg i mit hjem)
Programmet havde jeg fået lov at låne med hjem, senere frafaldt politiet
sigtelsen. derfor retsagen idag.
statsadvokaten havde frafaldet sigtelsen med følgende ordlyd: grundløs
sigtelse i perioden fra 15 august til 6 september. 2000
Jeg er blevet dømt for hacking i perioden 20 april til 8 august.2000

i dag var politiet så inde som vidne. Politimanden fortalte jeg havde
installeret programmet den 7.7.2000

Derved såede sagsøgte tvivl om det var berettet at jeg blev bortvist pga
sigtelsen, hvis jeg nu havde brugt det omtalte program windows 2000 server
til at hacke med. idet jeg var dømt for hacking i perioden til 8 august hvor
programmet var installeret.

Politimanden sagde/påstod at der var spor i maskinen for hacking den 8
august. (hvilket ikke var rigtigt sporene var på en diskette.

Så er det jeg nu bliver i tvivl kan sagsøgte vinde sagen er det bevis nok
for sagsøgte eller hvad.

Hele historien kan man læse på www.trutmund.dk









"Gerner" <nospamadres@postkasse.org> wrote in message
news:beqfh01jsj0hqvp49pdnpda16iccbqhj5i@4ax.com...
> On Mon, 9 Aug 2004 22:39:18 +0200, "alexbo" <alexbo@post.cybercity.dk>
wrote in
> dk.videnskab.jura:
>
> >
> >"ibber" skrev
> >
> >> Tvivlen skal komme den sigtede tilgode, så er spørgsmålet, hvem er den
> >> skyldige ?
> >
> >Der er hverken sigtede eller skyldige, men tvivlen/usikkerheden gavner
den
> >part der kan underbygge sin påstand.
> >
> >Du påstår du har løn tilgode, og kan bevise at du var ansat, og ikke fik
den
> >løn du skulle have efter aftale.
> >Hvis ikke det bliver imødegået, er vægten tippet til din side.
> >
> >Chefen påstår du slet ikke skal have løn, fordi du har skadet firmaet med
> >hacking, og derved har tabt din ret til løn.
> >Det forsøger han at bevise med datoer, politividner o.s.v., hvis det ser
> >troværdigt ud, og ikke bliver imødegået, så er vægten til hans side.
> >
> >Hvis du nu bare siger, at det er det rene sludder, så kommer tvivlen om
hvem
> >der har ret, nok til at skade dig.
> >
> >Men hvis du kan skabe usikkerhed om chefens påstand om hacking, om der
> >overhovedet er foregået en hacking, og hvis der er, om det så er dig der
har
> >gjort det, så kan denne usikkerhed komme dig til gode.
> >
> >Grundlæggende skal du have din løn efter aftale, og chefen skal bevise at
du
> >ikke skal have den.
> >Så tvivlen er på din side, hvis chefen bare sår tvivl om din ret, vinder
du,
> >men kan han bevise du har tabt din ret, taber du.
> >
> >Jeg er ikke særlig glad for min formulering, men det kunne ikke blive
bedre.
> >
> >mvh
> >Alex Christensen
> >
> Det er vel hvad der står i retsplejeloven.
> § 344. På grundlag af det, der er passeret under forhandlingerne og
> bevisførelsen, afgør retten, hvilke faktiske omstændigheder der skal
lægges til
> grund for sagens pådømmelse.
>
> Stk. 2. Er en parts erklæringer vedrørende sagens faktiske omstændigheder
uklare
> eller ufuldstændige, eller undlader han at udtale sig om modpartens
erklæringer
> om disse spørgsmål eller at efterkomme modpartens opfordringer, kan retten
ved
> bevisbedømmelsen tillægge dette virkning til fordel for modparten. Det
samme
> gælder, hvis en part udebliver efter at være indkaldt til personligt møde,
jf. §
> 302, hvis han undlader at besvare spørgsmål, der stilles i henhold til §§
302 og
> 303, eller hvis hans svar er uklare eller ufuldstændige.
>
> Stk. 3. Undlader en part at efterkomme rettens opfordringer til at føre
bevis,
> jf. § 339, stk. 3, kan retten ved bevisbedømmelsen tillægge dette virkning
til
> fordel for modparten.
>
>
> --
> Gerner
>
> fuku wa uchi, oni wa soto

---

"ibber" skrev >

> Jeg blev bortvist år 2002 sigtet af politiet for tyveri fra
arbejdspladsen,
> idet jeg havde et program hjemme som tilhørte arbejdspladsen (politiet var
> på uanmeldt besøg i mit hjem)
> Programmet havde jeg fået lov at låne med hjem, senere frafaldt politiet
> sigtelsen.

Hvorfor blev du bortvist p.g.a. tyveri, når arbejdspladsen vidste at det
påståede tyveri ikke har fundet sted ?
Politiet kigger jo ikke i din computer og siger, "dette program har du
stjålet fra din arbejdsplads", det ved politiet jo ikke noget om.

> Derved såede sagsøgte tvivl om det var berettet at jeg blev bortvist pga
> sigtelsen, hvis jeg nu havde brugt det omtalte program windows 2000 server
> til at hacke med. idet jeg var dømt for hacking i perioden til 8 august
hvor
> programmet var installeret.

Hvis du har brugt din arbejdsplads program til at hacke med, så vil jeg
kalde bortvisningen berettiget, men ikke begrundet med tyveri, men begrundet
med misbrug af firmaets ejendom.

Hvis du har fået en skriftlig begrundelse for bortvisningen, så er det den
arbejdspladsen skal underbygge.
Hvis ikke du har fået en skriftlig begrundelse, så ville jeg bruge dette som
argument for, at du ikke fik mulighed for at tilbagevise arbejdspladsens
påstande.

mvh
Alex Christensen