/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Ingen fortrydelsesret?
Fra : Hans


Dato : 12-07-04 15:40

Hej
Jeg har været inde på en webshop, hvor der er en undtagelse til den 14 dages
fortrydelsesret som man ellers har ved forbrugerkøb via Internettet.

Se link - under "fortrydelsesret"

http://www.tinamai.dk/shop/default.asp

Her er teksten.
Der ydes ingen fortrydelsesret på følgende produkter:

-Tjenesteydelser og varer, der skal fremstilles eller tilpasses efter
forbrugerens individuelle behov såfremt udførelsen, fremstillingen eller
tilpasningen er påbegyndt. Det gælder dog kun, når du forinden har givet
samtykke til, at TINA MAI v/Tina Mai Jørgensen kunne begynde udførelsen m.v.
inden fortrydelsesrettens udløb. Ved accept af vilkår i forbindelse med
bestilling af specialvarer accepterer du samtidig, at fremstillingen af
varen(e) kan påbegyndes inden fortrydelsesfristens udløb.

Kn an som eshop sætte dette skræpende vilkår for handlen op overfor kunden?
Hvis ja, hvordan sal sætningen så forstås? Jeg har lidt svært ved at
gennemskue hvordan og hvornår vilkåret sættes i kraft? Jeg har forstået at
der er tal om en "ingen fortrydelsesret for bestemte produkter", men hvordan
ser ordrebehandlingen ud? Sendes en skriftlig ordrebekræftelse til kunden
hvorpå man skal godkende at ens fortrydelsesret bortfalder?

Håber at der en nogen der kan hjælp mig!

Mvh

Bo



 
 
Devast8or (12-07-2004)
Kommentar
Fra : Devast8or


Dato : 12-07-04 16:09

Hans wrote:
> Hej
> Jeg har været inde på en webshop, hvor der er en undtagelse til den
> 14 dages fortrydelsesret som man ellers har ved forbrugerkøb via
> Internettet.
>
> Se link - under "fortrydelsesret"
>
> http://www.tinamai.dk/shop/default.asp
>
> Her er teksten.
> Der ydes ingen fortrydelsesret på følgende produkter:
>
> -Tjenesteydelser og varer, der skal fremstilles eller tilpasses efter
> forbrugerens individuelle behov såfremt udførelsen, fremstillingen
> eller tilpasningen er påbegyndt. Det gælder dog kun, når du forinden
> har givet samtykke til, at TINA MAI v/Tina Mai Jørgensen kunne
> begynde udførelsen m.v. inden fortrydelsesrettens udløb. Ved accept
> af vilkår i forbindelse med bestilling af specialvarer accepterer du
> samtidig, at fremstillingen af varen(e) kan påbegyndes inden
> fortrydelsesfristens udløb.
>
> Kn an som eshop sætte dette skræpende vilkår for handlen op overfor
> kunden? Hvis ja, hvordan sal sætningen så forstås? Jeg har lidt svært
> ved at gennemskue hvordan og hvornår vilkåret sættes i kraft? Jeg har
> forstået at der er tal om en "ingen fortrydelsesret for bestemte
> produkter", men hvordan ser ordrebehandlingen ud? Sendes en skriftlig
> ordrebekræftelse til kunden hvorpå man skal godkende at ens
> fortrydelsesret bortfalder?
>
> Håber at der en nogen der kan hjælp mig!
>
> Mvh
>
> Bo

Sakset fra http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A20040045130-REGL
"Lov om visse forbrugeraftaler"
---
§ 18. Vil forbrugeren bruge fortrydelsesretten, skal forbrugeren benytte den
fremgangsmåde, der følger af § 19, stk. 1 og 2, inden for en frist på 14
dage, ved aftaler om individuel pensionsordning dog inden for en frist på 30
dage.

Stk. 2. Fristen regnes fra det seneste af følgende tidspunkter:

1) Den dag, hvor aftalen indgås, hvis aftalen vedrører en tjenesteydelse
eller en vare, som skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens
individuelle behov, og i andre tilfælde den dag, hvor forbrugeren har fået
det købte eller den første levering i hænde, eller

2) den dag, hvor forbrugeren har modtaget de oplysninger, som det efter
kapitel 3 påhviler den erhvervsdrivende at give på papir eller andet varigt
medium.

Stk. 3. Ved fjernsalg af varer udløber fristen senest 3 måneder efter den
dag, hvor forbrugeren fik varen, det første parti heraf eller den første
levering i hænde. Ved fjernsalg af ikkefinansielle tjenesteydelser udløber
fristen senest 3 måneder efter aftalens indgåelse.

Stk. 4. Såfremt aftalen vedrører fjernsalg af en ikkefinansiel
tjenesteydelse eller en vare, som skal fremstilles eller tilpasses efter
forbrugerens individuelle behov, gælder fortrydelsesretten kun, indtil
udførelsen, fremstillingen eller tilpasningen begynder, når forbrugeren
forinden har givet sit samtykke til, at den erhvervsdrivende kunne begynde
udførelsen m.v. inden fortrydelsesfristens udløb. Denne begrænsning i
fortrydelsesretten gælder dog ikke, hvis den pågældende aftale vedrører
løbende levering og er indgået under eller i forbindelse med den
erhvervsdrivendes telefoniske henvendelse til forbrugeren uden dennes
forudgående anmodning.
---

Hvordan butikken så gør det rent praktisk kan jeg ikke svare på, det må du
spørge dem om.

Devast8or



Bertel Lund Hansen (12-07-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 12-07-04 20:33

Hans skrev:

>Her er teksten.
>Der ydes ingen fortrydelsesret på følgende produkter:

Det er helt efter loven hvad der står.

>Kn an som eshop sætte dette skræpende vilkår for handlen op overfor kunden?

Det er ikke skærpede vilkår. Det er bare en fastslåen af hvad
loven allerede siger.

>Hvis ja, hvordan sal sætningen så forstås?

Hvis man bestiller en tjensteydelse (det kunne f.eks. være at man
bad en webdesigner om at lave en hjemmeside), så forventer man at
han rubber nallerne og går igang med det samme. Så snart han har
taget det første 'spadestik', er der ikke længere nogen
fortrydelsesret. Hvis han er et smølehoved og først går igang tre
dage senere, kan man nå at fortryde indtil da.

Loven siger ganske vist at kunden selv skal have bedt fyren om at
gå igang med det samme - men det er underforstået i den slags
tilfælde at det er det man ønsker. Der er altså en indirekte
accept af at han starter straks, og derved fjerner man sin
mulighed for at fortryde.

Hvis man vil bevare sin fortrydelsesret i den slags sager, må man
altså sige: "Jeg vil gerne bestille en hjemmeside hos dig, men
jeg vil lige vente et par dage og se om jeg vil fortryde, så du
må ikke gå igang endnu." Derved har man sikret sig de 14 dages
fortrydelsesret - og en hovedrystende webdesigner.

Hvis han så i øvrigt går igang med arbejdet alligevel, ændrer det
ikke ved ens returret.

>Sendes en skriftlig ordrebekræftelse til kunden
>hvorpå man skal godkende at ens fortrydelsesret bortfalder?

Sådan kunne det være udformet, men som sagt er der i de fleste
tilfælde tale om at kunden som en naturlig ting forventer at
arbejdet laves så hurtigt som muligt, og derved har man på
forhånd sat sin fortrydelsesret ud af kraft - medmindre man
specifikt aftaler noget andet.

Jeg kan forstå på dit indlæg at du undrer dig over det, men loven
er nu rimelig nok. En webdesigner kunne ellers arbejde i 13 gange
8 timer blot for at få oplyst at han forresten godt kan smide det
hele i skraldespanden. Den arbejdstid han har brugt, kan han jo
ikke få tilbage. Derfor er der særbestemmelser for den slags
tilfælde.

Noget lignende gælder hvis der specialfremstilles en vare som
ikke kan sælges til andre.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408869
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste