/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
regler angående spam / nyhedsbreve
Fra : Anders Christensen


Dato : 05-07-04 10:13

Hejsa NG
Jeg har været tilmeldt eksperten.dk - et "hjælp hinanden side" i en del år.
Jeg har så netop modtaget en mail der opfordrer mig til at købe et
såkaldt "pro" medlemskab for 25 kr.

Vi var så flere brugere der opfattede det som spam og kom til at tænke
på hvorvidt det er lovligt.

Reglerne for tilmeldingen findes her:
http://www.eksperten.dk/regler.phtml

Det er især punkt 3,1 og 3,2 jeg undrer mig lidt over.

3. Betingelser
1. Ved indtastning af e-mail adresse gives der samtidig samtykke til,
at Eksperten.dk må udsende nyhedsbreve og e-mails vedr. Eksperten.dk.
2. Informationer og data afgivet af en bruger kan blive anvendt til
statistik med henblik på markedsføring i nyhedsbreve og e-mails.

Jeg er ganske overbevist om at betingelserne er ændret siden jeg
tilmeldte mig, men burde jeg så ikke skulle havet accepteret de nye
også, eller i det mindste få besked?

Det er ikke muligt at afmelde sig nyhedsbrevet på siden, og jeg heller
ikke mulighed for at sige nej tak til at få deres reklame for at købe et
pro abbonnement.
Jeg mindes det skal være muligt let at afmelde sig sådan noget, men
hvilken lov står det i?
Er det lovligt som de gør det nu?
Hvem skal man klage til over det, i fald det ikke er lovligt?
Forbrugerombudsmanden?

Mvh Anders Christensen

 
 
Ukendt (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 05-07-04 10:53

On Mon, 05 Jul 2004 11:12:44 +0200, Anders Christensen
<vladimirr@FLADFISKvladimirr.dk> wrote:

>Hejsa NG
>Jeg har været tilmeldt eksperten.dk - et "hjælp hinanden side" i en del år.
>Jeg har så netop modtaget en mail der opfordrer mig til at købe et
>såkaldt "pro" medlemskab for 25 kr.

Jeg har også fået den 2 gange og undrer mig også gevaldigt over hvor
jeg har givet dem tilladelse til disse mails.

Mvh. Brian

Gerner (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Gerner


Dato : 05-07-04 10:58

On Mon, 05 Jul 2004 11:12:44 +0200, Anders Christensen
<vladimirr@FLADFISKvladimirr.dk> wrote in dk.videnskab.jura:

>3. Betingelser
> 1. Ved indtastning af e-mail adresse gives der samtidig samtykke til,
> at Eksperten.dk må udsende nyhedsbreve og e-mails vedr. Eksperten.dk.

Det ser da ud til at du har acceptere disse vilkår ved at benytte
tjenesteydelsen.

Markedsføringsloven:
§ 6 a. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af
elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på
afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og
tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.

Du har ved at benytte tjenesteydelsen anmodet om henvendelserne.

> 2. Informationer og data afgivet af en bruger kan blive anvendt til
>statistik med henblik på markedsføring i nyhedsbreve og e-mails.
>
>Jeg er ganske overbevist om at betingelserne er ændret siden jeg
>tilmeldte mig, men burde jeg så ikke skulle havet accepteret de nye
>også, eller i det mindste få besked?

Hvorfor tror du det når den tekst du har citeret fra findes på deres hjemmesider
?
>
>Det er ikke muligt at afmelde sig nyhedsbrevet på siden, og jeg heller
>ikke mulighed for at sige nej tak til at få deres reklame for at købe et
>pro abbonnement.
>Jeg mindes det skal være muligt let at afmelde sig sådan noget, men
>hvilken lov står det i?
>Er det lovligt som de gør det nu?
>Hvem skal man klage til over det, i fald det ikke er lovligt?
>Forbrugerombudsmanden?
>
>Mvh Anders Christensen

--
Gerner
1442WU/6809hrs

Casper Bang (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Casper Bang


Dato : 05-07-04 15:11

> Markedsføringsloven:
> § 6 a. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af
> elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på
> afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og
> tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.
>
> Du har ved at benytte tjenesteydelsen anmodet om henvendelserne.

Er der ikke forskel på en anmodning, og et "uvidende samtykke"?



Gerner (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Gerner


Dato : 05-07-04 16:03

On Mon, 5 Jul 2004 16:11:08 +0200, "Casper Bang"
<webmaster_fjerndette@fjerndette_secretsofwar.net> wrote in dk.videnskab.jura:

>> Markedsføringsloven:
>> § 6 a. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af
>> elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på
>> afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og
>> tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.
>>
>> Du har ved at benytte tjenesteydelsen anmodet om henvendelserne.
>
>Er der ikke forskel på en anmodning, og et "uvidende samtykke"?
>
Når man har læst, og det skal man jo, de betingelser der foreligger for brug af
tjenesten, er man ikke uvidende.

--
Gerner
1442WU/6809hrs

Casper Bang (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Casper Bang


Dato : 05-07-04 16:58

> >> Du har ved at benytte tjenesteydelsen anmodet om henvendelserne.
> >
> >Er der ikke forskel på en anmodning, og et "uvidende samtykke"?
> >
> Når man har læst, og det skal man jo, de betingelser der foreligger for
brug af
> tjenesten, er man ikke uvidende.

Hmm, fair nok... men stadig, kan det kaldes for en anmodning?
Jeg ville tolke "anmodning" som at man markede en boks hvor der står "send
mig jeres ugentlige nyhedsbrev" eller lignende...



Bertel Lund Hansen (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 05-07-04 11:09

Anders Christensen skrev:

>Jeg har været tilmeldt eksperten.dk - et "hjælp hinanden side" i en del år.
>Jeg har så netop modtaget en mail der opfordrer mig til at købe et
>såkaldt "pro" medlemskab for 25 kr.

>Vi var så flere brugere der opfattede det som spam og kom til at tænke
>på hvorvidt det er lovligt.

Det er det ikke.

>Reglerne for tilmeldingen findes her:
>http://www.eksperten.dk/regler.phtml

>Det er især punkt 3,1 og 3,2 jeg undrer mig lidt over.

De er heller ikke lovlige.

>Jeg er ganske overbevist om at betingelserne er ændret siden jeg
>tilmeldte mig, men burde jeg så ikke skulle havet accepteret de nye
>også, eller i det mindste få besked?

Det første. Den relevante lov er markedsføringsloven:

§ 6 a.   En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen
   ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem
   eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast
   ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og
   tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har
   anmodet om det.

Stk. 2.   Uanset stk. 1 kan en erhvervsdrivende, der fra en kunde
   har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse
   med salg af en vare eller en tjenesteydelse, markedsføre
   egne tilsvarende produkter eller tjenesteydelser til
   kunden ved elektronisk post. Dette forudsætter dog, at
   kunden har mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig
   dette både i forbindelse med afgivelsen af adressen til
   den erhvervsdrivende og ved efterfølgende henvendelser.

Stk. 2 er den nye bestemmelse der åbner lidt for spam, men der
stilles nogle betingelser som Eksperten.dk ikke har opfyldt.

For det første kan de ikke med tilbagevirkende kraft 'vedtage' at
kunderne har accepteret at få reklamer. For det andet skal man
let kunne framelde sig spam, både ved tilmeldingen og ved alle
henvendelserne.

>Jeg mindes det skal være muligt let at afmelde sig sådan noget, men
>hvilken lov står det i?

Markedsføringsloven.

>Er det lovligt som de gør det nu?

Nej.

>Hvem skal man klage til over det, i fald det ikke er lovligt?
>Forbrugerombudsmanden?

Ja, her: spam@fs.dk. Husk at få alle relevante oplysninger med.

En evt. bødestørrelse afhænger af antallet af klager.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

ronnie gasseholm (05-07-2004)
Kommentar
Fra : ronnie gasseholm


Dato : 05-07-04 16:21

Det er vel fuldt ud lovligt at kræve at en bruger modtager et
nyhedsbrev for at være tilmeldt, så at 3.1 ikke er lovlig den tror jeg
ikke på.

3.2 er så vidt jeg ved også fuldt lovlig så længe det oplyses

Bertel Lund Hansen (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 05-07-04 17:27

ronnie gasseholm skrev:

>Det er vel fuldt ud lovligt at kræve at en bruger modtager et
>nyhedsbrev for at være tilmeldt, så at 3.1 ikke er lovlig den tror jeg
>ikke på.

Jeg citerede den lov der kræver at det ved tilmeldingen er let at
melde fra. Den mulighed tilbyder Eksperten.dk ikke, og derfor er
det ulovligt.

Og som sagt er det også ulovligt at forsøge lave sådan noget med
tilbagevirkende kraft uanset om de nugældende betingelser er
lovlige eller ej.

>3.2 er så vidt jeg ved også fuldt lovlig så længe det oplyses

Korrekt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Rea721 (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Rea721


Dato : 05-07-04 21:28

I news:e90je0t075tkg3p519ig18cr0qe1en24hp@news.stofanet.dk
skrev Bertel Lund Hansen følgende tekst:

> Jeg citerede den lov der kræver at det ved tilmeldingen er let at
> melde fra. Den mulighed tilbyder Eksperten.dk ikke, og derfor er
> det ulovligt.

Ja men du tolker den også.

Betingelsen for at ha en bruger-profil og dermed bruge deres forum aktivt er
betinget af at de kan/må sende dig nyhedsbreve. Hvis man derfor ikke ønsker
deres nyhedsbreve kan man lukke sin profil igen.

Hvorfor skulle den metode være i strid med markedsføringsloven ?

--
Rea721 AKA Leon Andrea skod2[remove]@721.dk
Ikaros starter PPL teori hold tirsdag den 10. august 2004,
kl. 18:00 i Ikaros undervisningslokaler.Læs mere om
PPL uddannelsen http://www.ikaros.dk/s_ppl.htm



Henrik Bøgh (06-07-2004)
Kommentar
Fra : Henrik Bøgh


Dato : 06-07-04 13:12

Rea721 faldt i søvn over tastaturet og fik skrevet:

[...]

> Betingelsen for at ha en bruger-profil og dermed bruge deres forum aktivt
> er betinget af at de kan/må sende dig nyhedsbreve. Hvis man derfor ikke
> ønsker deres nyhedsbreve kan man lukke sin profil igen.
>
> Hvorfor skulle den metode være i strid med markedsføringsloven ?

Så vidt jeg lige kan se er BLH's fortolkninger ca. i overenstemmelse med
fortolkningerne på
http://www.forbrug.dk/erhverv/love-og-regler/forbrugerlove/mfl-loven/sager/spamuanmodet-elektronisk-markedsforing/fortolkning-af-6a-2000/
Især pkt. 5 A) "Samtykket skal være »informeret«."-afsnittet er interessant
i denne sammenhæng:
"Det vil sige, at forbrugeren skal være klar over, at han giver et samtykke.
Det fremgår fx af bemærkningerne til § 6a, s. 25, at det ikke er
tilstrækkeligt, at samtykket alene fremgår af den erhvervsdrivendes
standardvilkår. Samtykket skal i så fald tillige være fremhævet over for
den pågældende. Det er Forbrugerombudsmandens opfattelse, at den
erhvervsdrivende bør sikre sig bevis for, at den pågældende person er klar
over, at han meddeler et samtykke. Det kan fx ske ved, at personen krydser
af i et felt, hvori han spørges, om han ønsker at modtage reklame eller i
et separat felt skriver under på, at han afgiver et samtykke.
Forbrugerombudsmanden har ved sin gennemgang af forskellige hjemmesider og
andet markedsføringsmateriale konstateret, at nogle erhvervsdrivende i
bestillinger, kontrakter og lignende har på forhånd afkrydsede felter,
hvoraf det fremgår, at forbrugeren giver sit samtykke til at modtage
reklame, hvis han ikke foretager sig noget aktivt. En sådan fremgangsmåde
er efter Forbrugerombudsmandens opfattelse i strid med god
markedsføringsskik, og samtykket vil heller ikke være gyldigt efter § 6a,
fordi det ikke er udtryk for forbrugerens vilje eller ønske."

> Rea721 AKA Leon Andrea skod2[remove]@721.dk

--
Med Venlig Hilsen: Henrik Bøgh || http://55.5cm.dk/geek/usenet.html

"Guild can be difficult but nonetheless usefull"
-- unknown


Rea721 (06-07-2004)
Kommentar
Fra : Rea721


Dato : 06-07-04 21:21

I news:2612202.Br9sMs1YA2@henrik.lan.lagengymnastik.dk
skrev Henrik Bøgh følgende tekst:

> Så vidt jeg lige kan se er BLH's fortolkninger ca. i overenstemmelse
> med fortolkningerne på

Ja, det kan jeg sådanset godt se nu :)

> Det fremgår fx af bemærkningerne til § 6a, s. 25, at det
> ikke er tilstrækkeligt, at samtykket alene fremgår af den
> erhvervsdrivendes standardvilkår.

Og det kan man vel godt sige at det gør i deres tilfælde. Man kan først se
selve det forud udfyldte afkrydsningsfelt når man har registreret sig og
klikker under nyhedsbreve.

> Samtykket skal i så fald tillige være fremhævet over for den pågældende.

Og det er det ikke.

My mistake....again

--
Rea721 AKA Leon Andrea skod2[remove]@721.dk
Ikaros starter PPL teori hold tirsdag den 10. august 2004,
kl. 18:00 i Ikaros undervisningslokaler.Læs mere om
PPL uddannelsen http://www.ikaros.dk/s_ppl.htm


Rea721 (06-07-2004)
Kommentar
Fra : Rea721


Dato : 06-07-04 21:24

I news:40e9ba15$0$165$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk
skrev Rea721 følgende tekst:

> Ja men du tolker den også.

Og åbenbart rigtigt alligevel.
news:40eb09f8$0$174$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk

--
Rea721 AKA Leon Andrea skod2[remove]@721.dk
Ikaros starter PPL teori hold tirsdag den 10. august 2004,
kl. 18:00 i Ikaros undervisningslokaler.Læs mere om
PPL uddannelsen http://www.ikaros.dk/s_ppl.htm


ronnie gasseholm (06-07-2004)
Kommentar
Fra : ronnie gasseholm


Dato : 06-07-04 13:18

Men nyhedsbrevet er en del af at være medlem, vil man være medlem må
man accepterer at modtage nyhedsbrevet.

Det er jeg 100% sikker på er fuldt ud lovligt, husk det er en GRATIS
tjeneste som man benytter.

Om de har ændret betingelserne ved jeg ikke.

Henrik Bøgh (06-07-2004)
Kommentar
Fra : Henrik Bøgh


Dato : 06-07-04 13:24

ronnie gasseholm faldt i søvn over tastaturet og fik skrevet:

[...]

> Om de har ændret betingelserne ved jeg ikke.

Det har de så vist også.
En hel del folk har tilmeldt sig allerede inden der overhovedet var noget
der hed betingelser og de betingelser der er nu er ændret ved flere
lejligheder.

--
Med Venlig Hilsen: Henrik Bøgh || http://55.5cm.dk/geek/usenet.html

"Jazz is not dead...it just smells funny"
-- Frank Zappa


Bertel Lund Hansen (06-07-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 06-07-04 14:12

ronnie gasseholm skrev:

>Men nyhedsbrevet er en del af at være medlem, vil man være medlem må
>man accepterer at modtage nyhedsbrevet.

Det kan være acceptabelt i en sammenhæng hvor der ikke er
kommercielle interesser på spil.

>Det er jeg 100% sikker på er fuldt ud lovligt, husk det er en GRATIS
>tjeneste som man benytter.

Jo, men helt så enkelt er det ikke. Når de har en gratis afdeling
og en pro-afdeling der koster penge, og når de skriver med en
opfordring til at man skal blive pro-medlem, så kan de ikke
henholde sig til at det er gratis. Så træder reglerne om
markedsføring i kraft.

Man kan faktisk argumentere for at også andre henvendelser til
gratismedlemmerne har det ultimative formål at de bliver
pro-medlemmer, og derfor er kommercielle, men jeg ved ikke om det
holder.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Christian Joergensen (06-07-2004)
Kommentar
Fra : Christian Joergensen


Dato : 06-07-04 15:00

On Tue, 06 Jul 2004 15:12:08 +0200, Bertel Lund Hansen wrote:

> Jo, men helt så enkelt er det ikke. Når de har en gratis afdeling
> og en pro-afdeling der koster penge, og når de skriver med en
> opfordring til at man skal blive pro-medlem, så kan de ikke
> henholde sig til at det er gratis. Så træder reglerne om
> markedsføring i kraft.

Bare lige for at få det på plads, så var ordlyden:

| Kære <navn>
|
| Dit abonnement på Eksperten Pro vil ophøre Sunday den 4. July 2004
|
| Jeg håber du er tilfreds med Eksperten Pro og ønsker at forny dit
| abonnement.
|
| Du kan forny dit abonnement via www.exp.dk/pro
|
| Venlig hilsen
|
| Jacob Friis Larsen (admin @ Eksperten.dk)

> Man kan faktisk argumentere for at også andre henvendelser til
> gratismedlemmerne har det ultimative formål at de bliver
> pro-medlemmer, og derfor er kommercielle, men jeg ved ikke om det
> holder.

Så vidt jeg er orienteret er fejlen sket da Eksperten for godt to
måneder siden oplevede et nedbrud der varede tre dage. Da man var kede af
det blev alle brugere tildelt to måneders gratis pro-abonnement.

Fejlen opstod ved at også inaktive brugere fik tildelt de to måneders
gratis pro-abonnement.

Det er ganske normal kotyme at man lige får en lille heads-up når
abonnementet er ved at udløbe.

Sådan har det i hvert fald altid fungeret.

Da jeg fungerer som CoAdmin på eksperten og derfor er rimelig meget inde
i hvad der er sket, ved jeg også at IDG på nuværende tidspunkt drøfter
sagen med sin advokat for at finde ud af hvorvidt der er sket en fejl.

Jeg synes det er en dum fejl, der sagtens kan tolkes kommercielt. Det er
jeg dog ret sikker på ikke var meningen. Men derfor skal det
selvfølgelig have konsekvenser alligevel. Hvordan det skal ske ved jeg
dog ikke.

Min forhåbning med dette indlæg er blot at kaste lidt lys på sagen, og
ikke at tage parti.

--
Christian Jørgensen
http://www.razor.dk

Få kontrol over dine nyhedsbreve: <http://www.ebrev.info>


Bertel Lund Hansen (06-07-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 06-07-04 16:19

Christian Joergensen skrev:

>Så vidt jeg er orienteret er fejlen sket da Eksperten for godt to
>måneder siden oplevede et nedbrud der varede tre dage. Da man var kede af
>det blev alle brugere tildelt to måneders gratis pro-abonnement.

Åh. Det ændrer jo sagen ganske meget.

>Det er ganske normal kotyme at man lige får en lille heads-up når
>abonnementet er ved at udløbe.

Ja, og i forbindelse med en fejl vil jeg vurdere sagen anderledes
selv om den måske formelt kunne betragtes som et brud på loven.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Knud Berggreen (06-07-2004)
Kommentar
Fra : Knud Berggreen


Dato : 06-07-04 17:21

On Tue, 06 Jul 2004 16:00:22 +0200, Christian Joergensen
<mail@razor.dk> wrote:

>Bare lige for at få det på plads, så var ordlyden:
>
>| Kære <navn>
>|
>| Dit abonnement på Eksperten Pro vil ophøre Sunday den 4. July 2004
>|
>| Jeg håber du er tilfreds med Eksperten Pro og ønsker at forny dit
>| abonnement.
>|
>| Du kan forny dit abonnement via www.exp.dk/pro

Hvis man har accepteret et abonnement, så er det da ikke spam at
oplyse at abonnementet udløber. Og jeg går ud fra at du tidligere har
fået oplyst at du har et sådan abonnement og ikke har gjort indsigelse
mod at have dette?

/Knud

Anders Christensen (08-07-2004)
Kommentar
Fra : Anders Christensen


Dato : 08-07-04 00:52

Knud Berggreen wrote:
> On Tue, 06 Jul 2004 16:00:22 +0200, Christian Joergensen
> <mail@razor.dk> wrote:
>
>
>>Bare lige for at få det på plads, så var ordlyden:
>>
>>| Kære <navn>
>>|
>>| Dit abonnement på Eksperten Pro vil ophøre Sunday den 4. July 2004
>>|
>>| Jeg håber du er tilfreds med Eksperten Pro og ønsker at forny dit
>>| abonnement.
>>|
>>| Du kan forny dit abonnement via www.exp.dk/pro
>
>
> Hvis man har accepteret et abonnement, så er det da ikke spam at
> oplyse at abonnementet udløber. Og jeg går ud fra at du tidligere har
> fået oplyst at du har et sådan abonnement og ikke har gjort indsigelse
> mod at have dette?
>
> /Knud

Finten var at det var en gratis service man åbenbart havde fået i to
måneder, uden at få det oplyst før det var overstået hvor ovenstående
mail blev udsendt.

Knud Berggreen (06-07-2004)
Kommentar
Fra : Knud Berggreen


Dato : 06-07-04 17:18

On 6 Jul 2004 05:17:42 -0700, ronnie@sitevision.dk (ronnie gasseholm)
wrote:

>Men nyhedsbrevet er en del af at være medlem, vil man være medlem må
>man accepterer at modtage nyhedsbrevet.
>
>Det er jeg 100% sikker på er fuldt ud lovligt, husk det er en GRATIS
>tjeneste som man benytter.
>
>Om de har ændret betingelserne ved jeg ikke.

Hvis nyhedsbrevet ikke indeholder noget med opfordring til køb af
varer eller ydelser falder det vel slet ikke ind under
markedsføringslovens område.

/Knud


Knud Berggreen (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Knud Berggreen


Dato : 05-07-04 20:55

On Mon, 05 Jul 2004 12:09:11 +0200, Bertel Lund Hansen
<nospamius@lundhansen.dk> wrote:

>De er heller ikke lovlige.

Hvad med de nye regler, hvor det er tilladt at tilbyde
ydelser/produkter tilsvarende ydelser/produkter som kunden har købt?

Det er jo noget EU-lovgivning, men er det trådt i kraft?

/Knud

Anders Christensen (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Anders Christensen


Dato : 05-07-04 22:01

Knud Berggreen wrote:
> On Mon, 05 Jul 2004 12:09:11 +0200, Bertel Lund Hansen
> <nospamius@lundhansen.dk> wrote:
>
>
>>De er heller ikke lovlige.
>
>
> Hvad med de nye regler, hvor det er tilladt at tilbyde
> ydelser/produkter tilsvarende ydelser/produkter som kunden har købt?
>
> Det er jo noget EU-lovgivning, men er det trådt i kraft?
>
> /Knud

Almindelige brugere har ikke købt nogen vare hvis det skulle gøre en
forskel.

Knud Berggreen (06-07-2004)
Kommentar
Fra : Knud Berggreen


Dato : 06-07-04 17:23

On Mon, 05 Jul 2004 23:00:46 +0200, Anders Christensen
<vladimirr@FLADFISKvladimirr.dk> wrote:

>Knud Berggreen wrote:
>> On Mon, 05 Jul 2004 12:09:11 +0200, Bertel Lund Hansen
>> <nospamius@lundhansen.dk> wrote:
>>
>>
>>>De er heller ikke lovlige.
>>
>>
>> Hvad med de nye regler, hvor det er tilladt at tilbyde
>> ydelser/produkter tilsvarende ydelser/produkter som kunden har købt?
>>
>> Det er jo noget EU-lovgivning, men er det trådt i kraft?
>>
>> /Knud
>
>Almindelige brugere har ikke købt nogen vare hvis det skulle gøre en
>forskel.

Der er tale om både varer og ydelser. Et abonnement kan både være
abonnement på nogle varer (f.eks. spil) eller ydelser (f.eks.
informationstjenester)

/Knud

Bertel Lund Hansen (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 05-07-04 22:08

Knud Berggreen skrev:

>Hvad med de nye regler, hvor det er tilladt at tilbyde
>ydelser/produkter tilsvarende ydelser/produkter som kunden har købt?

Det er stk. 2 i de citerede betingelser.

>Det er jo noget EU-lovgivning, men er det trådt i kraft?

Ja.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Henrik Bøgh (06-07-2004)
Kommentar
Fra : Henrik Bøgh


Dato : 06-07-04 15:17

Anders Christensen faldt i søvn over tastaturet og fik skrevet:

> Hejsa NG
> Jeg har været tilmeldt eksperten.dk - et "hjælp hinanden side" i en del
> år. Jeg har så netop modtaget en mail der opfordrer mig til at købe et
> såkaldt "pro" medlemskab for 25 kr.
>
> Vi var så flere brugere der opfattede det som spam og kom til at tænke
> på hvorvidt det er lovligt.

I øvrigt er der mere info på:
http://www.eksperten.dk/spm/516716
http://www.eksperten.dk/spm/516685
http://www.eksperten.dk/spm/516958
http://www.eksperten.dk/spm/516978

[...]

> Mvh Anders Christensen

--
Med Venlig Hilsen: Henrik Bøgh || http://55.5cm.dk/geek/usenet.html

"Of all those sperm.... How come YOU where the fastest?!"
-- Wallace Langham as Joshua Blair in 'Veronicas Closet'


Knud Berggreen (06-07-2004)
Kommentar
Fra : Knud Berggreen


Dato : 06-07-04 17:36

On Tue, 06 Jul 2004 16:17:23 +0200, Henrik Bøgh
<henrik@lagengymnastik.dk> wrote:

>> Jeg har været tilmeldt eksperten.dk - et "hjælp hinanden side" i en del
>> år. Jeg har så netop modtaget en mail der opfordrer mig til at købe et
>> såkaldt "pro" medlemskab for 25 kr.
>>
>> Vi var så flere brugere der opfattede det som spam og kom til at tænke
>> på hvorvidt det er lovligt.

Jeg hælder efterhånden mere og mere til den overbevisning af at det er
fuldt lovligt, idet der her er tale om at tilbyde kunden en ydelse der
er meget nært beslægtet med en ydelse som kunden allerede har købt.
At prisen for den solgte ydelse er kr. 0,00 mener jeg ikke ændrer
noget ved det forhold.
At der så samtidig er forhold der gør, at "kunden" i en periode har
modtaget netop den ydelse der normalt koster 25,- og at den gratis
periode ophører vil jeg endda påstå at det er god kotume at sælger gør
opmærksom på dette.

Markedsføringslovens paragraf 6a stk. 2:

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en erhvervsdrivende, der fra en kunde har
modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af en vare
eller en tjenesteydelse, markedsføre egne tilsvarende produkter eller
tjenesteydelser til kunden ved elektronisk post. Dette forudsætter
dog, at kunden har mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette
både i forbindelse med afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende
og ved efterfølgende henvendelser.




Henrik Bøgh (07-07-2004)
Kommentar
Fra : Henrik Bøgh


Dato : 07-07-04 07:52

Knud Berggreen faldt i søvn over tastaturet og fik skrevet:

[...]

> Markedsføringslovens paragraf 6a stk. 2:
>
> Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en erhvervsdrivende, der fra en kunde har
> modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af en vare
> eller en tjenesteydelse, markedsføre egne tilsvarende produkter eller
> tjenesteydelser til kunden ved elektronisk post. Dette forudsætter
> dog, at kunden har mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette
> både i forbindelse med afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende
> og ved efterfølgende henvendelser.

Nu er jeg sådan set efterhånden nogenlunde ligeglad i den aktuelle situation
(jeg er kommet fri fra eksperten.dk og har vidersendt til spam@fs.dk så de
kan tage stilling til det), men:
<2612202.Br9sMs1YA2@henrik.lan.lagengymnastik.dk>
Det skal dertil yderligere bemærkes at folk ikke umiddelbart kunne framelde
sig, idet man kun kan deaktivere sin konto hos eksperten.dk og den
hidtidige praksis hos eksperten.dk også har været at deaktiverede konti fik
fornævnte mail. Det er der så ændret på (godt træk :)).
Jeg finder det i øvrigt kritisabelt at man ikke kan slette sin konto helt
hos eksperten.dk, men kun deaktivere den.

--
Med Venlig Hilsen: Henrik Bøgh || http://55.5cm.dk/geek/usenet.html

"Shit shit shit shit shit shit shit! Fuck off! SHIT!"
-- Sean Pertwee as Det. Virgil Kane in '51st State'


Bertel Lund Hansen (07-07-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 07-07-04 10:31

Henrik Bøgh skrev:

>Jeg finder det i øvrigt kritisabelt at man ikke kan slette sin konto helt
>hos eksperten.dk, men kun deaktivere den.

Lov om behandling af personoplysninger (registerloven):

§ 6. Behandling af oplysninger må kun finde sted, hvis

1)   den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke
   hertil,

2)   behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af en
   aftale, som den registrerede er part i, eller af hensyn
   til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den
   registreredes anmodning forud for indgåelsen af en sådan
   aftale,

3) - 11) er ikke relevante (noget med vitale interesser og
specielle undtagelser).

Det følger deraf at en person der anmoder om det, skal slettes
fra f.eks. et kunderegister eller lignende.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

O-V R:nen (07-07-2004)
Kommentar
Fra : O-V R:nen


Dato : 07-07-04 12:16

Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk> writes:

> Lov om behandling af personoplysninger (registerloven):

Persondataloven, tak.

> § 6. Behandling af oplysninger må kun finde sted, hvis
>
> 1)   den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke
>    hertil,
>
> 2)   behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af en
>    aftale, som den registrerede er part i, eller af hensyn
>    til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på den
>    registreredes anmodning forud for indgåelsen af en sådan
>    aftale,

> 3) - 11) er ikke relevante (noget med vitale interesser og
> specielle undtagelser).

(11?) Jo, den såkaldte værdispringsregel i nr 7 dvs

# 7) behandlingen er nødvendig for, at den dataansvarlige eller den tredjemand,
# til hvem oplysningerne videregives, kan forfølge en berettiget interesse og
# hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse.

kan bruges til at legitimere stort set langt de fleste behandlinger.

> Det følger deraf at en person der anmoder om det, skal slettes
> fra f.eks. et kunderegister eller lignende.

Næ, man skal nok have en bedre begrundelse end så for at blive
slettet, dvs at behandlingen skal mangle grundlag (mindst ét af § 6
stk 1 nr 1--7) (se kap 10 om indsigelse). Hvis det eneste
behandlingsgrundlag er samtykke (nr 1) så er det nemt nok i og med at
samtykke kan tilbagekaldes (§ 38) men ellers kan det være mere vanskeligt.
I visse omstændigheder kan det dog lade sig gøre, fx hvis det eneste
formål med kunderegisteret er markedsføring og den registrerede frabeder
sig den slags, så er der jo intet grundlag tilbage (eller hvis registeret
bruges for oplysninger om garanti/service og de er udløbet for alle køb
af den enkelte kunde eller...).

Jesper Nielsen (08-07-2004)
Kommentar
Fra : Jesper Nielsen


Dato : 08-07-04 20:07

> Det følger deraf at en person der anmoder om det, skal slettes
> fra f.eks. et kunderegister eller lignende.

Skal en virksomhed ikke opbevare oplysninger om, hvem det har solgt
varer/ydelser til, i min. 5 år?

Så kan en kunde vel ikke kræve at få slettet oplysningerne om sig selv,
førend der er gået 5 år.

--
Mvh. Jesper



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408871
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste