/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Mundtlig købsaftale?
Fra : Puk


Dato : 04-07-04 21:42

Hej alle sammen

Min søde lillebror og hans kæreste fik sig en kedelig skuffelse idag.

De gav et bud på et hus, de meget gerne ville købe. Budet blev afslået men
med den besked, at sælger ville gå med til at sælge til 50.000 kr mere end
deres bud, hvilket stadig ville sige 100.000 kr under den udbudte pris. Min
bror og hans kæreste slog til og fik at vide, at papirerne ville komme fra
sælger idag, da han skulle ud og rejse imorgen.

Min bror ringer og snakker direkte med sælger, som siger, at han er igang
med papirerne og de vil kunne hente dem 2 timer senere. Nogle timer senere
ringer han så for at høre, om det er iorden, at de kommer forbi. Sælger har
nu ombestemt sig. Nogen har budt prisen på huset og han vil så sælge til
dem. Min bror spørger så, om ikke han og hans kæreste så også kan få lov
til at byde prisen. Men sælger vil sælge til dem, som har budt prisen
først.

Min bror ringer til ejendomsmægleren, som siger, at han lige har udfyldt sin
del af papirerne, men der er altså intet at gøre.

Kan min bror stille noget som helst op? De havde jo faktisk en mundtlig
aftale og jeg mener at have hørt, at en sådan er bindende (men blot sværere
at bevise). Ejendomsmægleren er jo vidende om aftalen, men han er jo
sælgers mand.

Mange hilsner
Puk



 
 
Karsten Feddersen (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Karsten Feddersen


Dato : 05-07-04 08:18

Hej

Puk wrote:
> Min bror ringer til ejendomsmægleren, som siger, at han lige har udfyldt sin
> del af papirerne, men der er altså intet at gøre.

Ejendomsmægleren har pligt til at opnå den højeste pris og der er også
faldet dom for en fynsk ejendomsmægler som solgte til første bud i
stedet for højeste bud som kom ganske kort efter det første fra en
tredje part. Mægler kom til at betale forskellen mellem første og
højeste bud i "tabt fortjeneste".

Det eneste din bror kan gøre er, at han afgiver et bud der ligger højere
end det nuværende. Mægler skal så forelægge dette bud, men i sidste ende
er det sælger der suverænt bestemmer hvem han vil sælge til.

--
Med venlig hilsen / Best regards / Mit freundlichen Grüßen
Karsten Feddersen - http://www.feddersen.dk

Kender du mig ikke og jeg står i din adressebog, så slet mig venligst.

ha (05-07-2004)
Kommentar
Fra : ha


Dato : 05-07-04 12:53

Karsten Feddersen wrote:
> sidste ende er det sælger der suverænt bestemmer hvem han vil sælge
> til.

Det var jo netop sælgeren h i m s e l f vedkommende havde en
aftale med, som jeg læser det første indlæg.

/ha




Mogens Svendsen (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Mogens Svendsen


Dato : 05-07-04 15:46

"Karsten Feddersen" <karsten@feddersen.dk> wrote in message
news:40e8ffe6$0$280$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Det eneste din bror kan gøre er, at han afgiver et bud der ligger højere
> end det nuværende. Mægler skal så forelægge dette bud, men i sidste ende
> er det sælger der suverænt bestemmer hvem han vil sælge til.

I denne sag har sælger jo mundtligt givet et tilbud til spørgerens bror, og
denne har straks antaget tilbuddet. Dermed må der været indgået en bindende
aftale, jfr. aftalelovens §1. "Tilbud og svar på tilbud er bindende for
afgiveren. <KLIP>"

Sælger får først det højere bud efter aftalen om salg er indgået, og bryder
så aftalen.

/ Mogens



Maria Frederiksen (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Maria Frederiksen


Dato : 05-07-04 20:16

> Ejendomsmægleren har pligt til at opnå den højeste pris og der er også
> faldet dom for en fynsk ejendomsmægler som solgte til første bud i
> stedet for højeste bud som kom ganske kort efter det første fra en
> tredje part. Mægler kom til at betale forskellen mellem første og
> højeste bud i "tabt fortjeneste".

Det hænger ikke sammen med at en aftale er en aftale - og vi har været i
situationen. Et bud fra en køber, som accepteres af sælger, kan ikke
fraviges fordi der en time senere kommer et højere bud.

Mvh Maria



Devilicious (08-07-2004)
Kommentar
Fra : Devilicious


Dato : 08-07-04 22:42

"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
news:40e9a9c3$0$290$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > Ejendomsmægleren har pligt til at opnå den højeste pris og der er også
> > faldet dom for en fynsk ejendomsmægler som solgte til første bud i
> > stedet for højeste bud som kom ganske kort efter det første fra en
> > tredje part. Mægler kom til at betale forskellen mellem første og
> > højeste bud i "tabt fortjeneste".
>
> Det hænger ikke sammen med at en aftale er en aftale - og vi har været i
> situationen. Et bud fra en køber, som accepteres af sælger, kan ikke
> fraviges fordi der en time senere kommer et højere bud.

I taler forbi hinanden - Karsten snakker om ejendomsmægler som "acceptere"
et tilbud, du taler (som det oprindelige indlæg gik på) tilbud accepteret af
sælger. (Går ud fra jeg ikke behøver at fortælle dig at en ejendomsmægler
ikke kan acceptere et købstilbud på sælgers vegne, uden eksplicit særskilt
fuldmagt hertil (hvilket ikke forekommer i normale hushandler)).

Michael



Mogens Svendsen (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Mogens Svendsen


Dato : 05-07-04 15:38

"Puk" <nospam@thankyou.dk> wrote in message
news:BYZFc.3943$SF6.270@news.get2net.dk...
> Hej alle sammen

Hej Puk,

> Kan min bror stille noget som helst op? De havde jo faktisk en mundtlig
> aftale og jeg mener at have hørt, at en sådan er bindende (men blot
sværere
> at bevise). Ejendomsmægleren er jo vidende om aftalen, men han er jo
> sælgers mand.

Det ser ud til, at der er indgået en bindende aftale. Problemet er at det er
svært at bevise, idet jeg går ud fra at din bror ikke optog samtalen?

Ved en retssag vil ejendomsmægleren kunne pålægges at vidne. Et
ejendomsmægler-klient forhold er ikke beskyttet på samme måde som et
advokat-klient forhold.

Hvis din bror seriøst vil forfølge sagen, så bør han omgående opsøge en
advokat.

/ Mogens



Puk (05-07-2004)
Kommentar
Fra : Puk


Dato : 05-07-04 20:57

"Mogens Svendsen" <mps@odense.kollegienet.dk> skrev i en meddelelse
news:EHdGc.22306$Vf.1153653@news000.worldonline.dk...

Hej Mogens

> Det ser ud til, at der er indgået en bindende aftale. Problemet er at det
er
> svært at bevise, idet jeg går ud fra at din bror ikke optog samtalen?

Nej det gjorde han ikke, for han havde jo ikke lige forudset alt det her.

> Ved en retssag vil ejendomsmægleren kunne pålægges at vidne. Et
> ejendomsmægler-klient forhold er ikke beskyttet på samme måde som et
> advokat-klient forhold.
>
> Hvis din bror seriøst vil forfølge sagen, så bør han omgående opsøge en
> advokat.

Det har mine forældre allerede rådet ham til, men jeg lovede at tjekke
herinde om det var helt hul i hovedet.
Jeg vil fortælle min bror om jeres syn på sagen.

Mange tak for alle jeres svar.

Mange hilsner
Puk




Martin Jørgensen (06-07-2004)
Kommentar
Fra : Martin Jørgensen


Dato : 06-07-04 13:07

Puk wrote:
-snip-
> Kan min bror stille noget som helst op? De havde jo faktisk en mundtlig
> aftale og jeg mener at have hørt, at en sådan er bindende (men blot sværere
> at bevise). Ejendomsmægleren er jo vidende om aftalen, men han er jo
> sælgers mand.

Jeg mener at have læst, noget omkring opfordring til at gøre tilbud
osv... Og jeg er ikke sikker på om jeg har forstået det korrekt, men jeg
har fået indtrykket af at det ikke er ejendomsmægleren, som kan bestemme
hvem huset skal sælges til. Det er sælger selv - ejendomsmægleren
opfordrer andre til at gøre tilbud. Det er nemlig ikke ham som har et
tilbud, som køber så kan vælge at tage imod eller ej...

Så hvis ejd. mægler har lovet jer at i kan købe huset, så har han gjort
noget han ikke "kan"...

mvh.
Martin Jørgensen

--
---------------------------------------------------------------------------
Home of Martin Jørgensen - http://www.martinjoergensen.dk

Puk (06-07-2004)
Kommentar
Fra : Puk


Dato : 06-07-04 17:02

"Martin Jørgensen" <unoder.spam@spam.jay.net> skrev i en meddelelse
news:40ea95d7$0$226$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Så hvis ejd. mægler har lovet jer at i kan købe huset, så har han gjort
> noget han ikke "kan"...

Det viser sig, at jeg har misforstået situationen. Min bror har ikke
snakket med sælger direkte.
Han har snakket med ejendomsmægleren. Mægleren har så forelagt min broders
bud til sælger, som så har afslået og sagt, at han vil sælge til 50.000 kr
mere end der blev budt. Min bror har så tilbudt de 50.000 kr mere til
ejendomsmægleren, som har forelagt dette for sælger, som så har accepteret
mundtligt. Herefter har mægler kontaktet min bror og ladet ham vide, at
sælger har accepteret og at de går igang med at udfylde papirerne. Og så
faldt det hele altså til jorden.

Jeg har altså misforstået det her med den direkte kontakt og det lader jo
til at være det springende punkt.

Men jeg takker for hjælpen.

Mange hilsner
Puk



Arne H. Wilstrup (06-07-2004)
Kommentar
Fra : Arne H. Wilstrup


Dato : 06-07-04 17:21


"Puk" <nospam@thankyou.dk> skrev i en meddelelse
news:42AGc.1799$Le7.964@news.get2net.dk...
> "Martin Jørgensen" <unoder.spam@spam.jay.net> skrev i en meddelelse
> news:40ea95d7$0$226$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> > Så hvis ejd. mægler har lovet jer at i kan købe huset, så har han gjort
> > noget han ikke "kan"...
>
> Det viser sig, at jeg har misforstået situationen. Min bror har ikke
> snakket med sælger direkte.
> Han har snakket med ejendomsmægleren. Mægleren har så forelagt min
broders
> bud til sælger, som så har afslået og sagt, at han vil sælge til 50.000 kr
> mere end der blev budt. Min bror har så tilbudt de 50.000 kr mere til
> ejendomsmægleren, som har forelagt dette for sælger, som så har accepteret
> mundtligt. Herefter har mægler kontaktet min bror og ladet ham vide, at
> sælger har accepteret og at de går igang med at udfylde papirerne. Og så
> faldt det hele altså til jorden.
>
> Jeg har altså misforstået det her med den direkte kontakt og det lader jo
> til at være det springende punkt.

Det er sådan at en mundtlig aftale er lige så bindende som en skriftlig, men
som du selv er inde på, så er det vanskeligt at bevise.

I praksis: før begge parter har skrevet under, er der ikke indgået en
handel, og du får ikke mægler til at "vidne", da det kan være mod mæglers
interesse - han skal jo sikre sig så høj pris som muligt - både af hensyn
til klienten og sig selv. Hvis en anden køber træder til og betaler den
forlangte pris eller mere, så skulle mægler (og sælger) være godt dum, hvis
han sagde nej til dette tilbud.
Din bror kunne så tilbyde noget mere, og så kunne det være han "vandt"
auktionen - det sker af og til, hvis sælger er helt vild efter den
pågældende bolig, og skete i vort tilfælde da en ejerlejlighed skulle
sælges: der var tre købere, hvorefter den ene bød 100.000 over den forlangte
pris - vi ville have været godt dumme ellers.
Surt for den første, men godt for os.
--
ahw




Bertel Lund Hansen (06-07-2004)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 06-07-04 17:20

Puk skrev:

>Han har snakket med ejendomsmægleren. Mægleren har så forelagt min broders
>bud til sælger, som så har afslået og sagt, at han vil sælge til 50.000 kr
>mere end der blev budt. Min bror har så tilbudt de 50.000 kr mere til
>ejendomsmægleren, som har forelagt dette for sælger, som så har accepteret
>mundtligt. Herefter har mægler kontaktet min bror og ladet ham vide, at
>sælger har accepteret og at de går igang med at udfylde papirerne.

I det øjeblik sælgers accept af købers tilbud er kommet denne for
øre, er der en gyldig og bindende aftale.

Det er i hvert fald udgangspunktet. Om der findes særbestemmelser
for handel med fast ejendom, ved jeg ikke. Der foresvæver mig
noget med at det skal være skriftligt for at være bindende i den
slags handler?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Devilicious (08-07-2004)
Kommentar
Fra : Devilicious


Dato : 08-07-04 22:53

"Puk" <nospam@thankyou.dk> skrev i en meddelelse
news:42AGc.1799$Le7.964@news.get2net.dk...
> Jeg har altså misforstået det her med den direkte kontakt og det lader jo
> til at være det springende punkt.

Den direkte kontakt er IKKE det springende punkt. Reglen er 2-leddet: 1.
Mægler kan ikke forpligte sin klient ved at acceptere tilbud uden at have
forelagt tilbuddet for sin klient - han kan blot overbringe afgivne
købstilbud til sælger. 2. Den normale regel om "afgivne tilbud er bindende"
kan ikke bruges, da materiale lavet fremstillet af en ejendomsmægler ikke
opfattes som tilbud, men som 'opfordring til at gøre tilbud' (med andre ord,
man vender retsforholdet om).

Som jeg ser det, giver din bror et tilbud, som afvises. Derefter afgiver han
endnu et tilbud, som mægler overbringer. Dette accepteres, og meddelelse om
accepten kommer frem til din bror da mægler meddeler ham at tilbuddet er
accepteret.

Jeg har ikke gidet pløje retspraksis igennem, men IIRC har en
ejendomsmæglernes klagenævn en hjemmeside fyldt med afgørelser - måske du
kan finde noget deri?
Under alle omstændigheder kan accepten være svær at føre bevis for.

Michael



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408871
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste