/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
Kagecreme til desserten mulvarpeskud.
Fra : Gainsbourg


Dato : 08-05-01 00:10

"MULVARPESKUD" = udblødte svesker med en smuttet mandel i midten i stedet
for stenen, toppet op på et fad, dækket af hjemmelavet creme, dækket af
flødeskum, dækket af en masse, meget fintrevet chokolade.

Jeg skal for første gang, lave desserten mulvarpeskud, der er en tradition i
vores familie (=høje forventninger).

Jeg har 2 forskellige opskrifter på kagecreme og de er meget forskellige, så
jeg ved ikke rigtig hvilket ben jeg skal stå på. Desuden er den opskrift jeg
har på mulvarpeskud af den type, hvor cremen vendes i flødeskummet i stedet
for at lægge det lagvis, så man kunne godt forestille sig at cremen måske
bliver tyndere end ellers.

Hvis nogen har en opskrift på hele desserten ville det være dejligt, men
ellers hvis nogen har en suveræn opskrift på "kagecreme fra bunden" ville
jeg blive meget glad for at få den....

Med venlig hilsen
---G---



 
 
Peter W. Bosse (08-05-2001)
Kommentar
Fra : Peter W. Bosse


Dato : 08-05-01 06:45

"Gainsbourg" <isl41688@image.dk> skrev i meddelandet:
> "MULVARPESKUD" = udblødte svesker med en smuttet mandel i midten i
> stedet for stenen, toppet op på et fad, dækket af hjemmelavet creme,
> dækket af flødeskum, dækket af en masse, meget fintrevet chokolade.
>
> Jeg har 2 forskellige opskrifter på kagecreme og de er meget
> forskellige, så jeg ved ikke rigtig hvilket ben jeg skal stå på.
> Desuden er den opskrift jeg har på mulvarpeskud af den type, hvor
> cremen vendes i flødeskummet i stedet for at lægge det lagvis, så man
> kunne godt forestille sig at cremen måske bliver tyndere end ellers.
>
> Hvis nogen har en opskrift på hele desserten ville det være dejligt,
> men ellers hvis nogen har en suveræn opskrift på "kagecreme fra
> bunden" ville jeg blive meget glad for at få den....

Egentlig kender jeg mest til den moderne udgave på muldvarpeskud (også
kaldet kaloriebombe), -som dem, bageren af og til laver om søndagen, -
nemlig; mørdejsbund, sveskemarmelade, creme, flødeskum, og pyntet med
revet chocolade.

Men ellers - er her den gamle opskrift, - fundet i R. Oest-Larsen's
"Mesterkokkens Bagebog" fra 1971...

Muldvarpeskud:
200g revet rugbrød, 50g sukker, 50g margarine, 1 pose svesker, en god
creme af 2½ dl mælk. 2½ dl piskefløde, 50g reven chokolade

Margarinen smeltes, heri vendes rugbrødet blandet med sukker, til det
lugter af karamel og bliver lidt klistret. Tages af ilden, og der røres
stadig i det, ellers bliver det branket. Gode, bløde svesker eller
sveskeblommer læggers i bunden af et rundt fad og toppes lidt op,
herover lægges nu cremen, så rugbrød og reven chokolade, hvorefter
flødeskummet kommes forsigtigt på med en ske, må endelig ikke smøres ud.
Øverst drysses med reven chokolade.

-oo-

Alternativer fundet på nettet...
Muldvarpeskud 2:

350 g bløde svesker uden sten
1 dl cognac eller vand
12 blade husblas
4 dl piskefløde
4 æg
1½ dl sukker
reven skal og saft fra 2 citroner
2-3 spsk reven mørk chokolade

Læg sveskerne i en skål. Hæld cognac eller vand over, dæk dem med folie
og lad dem stå i 2 timer. Rør i dem et par gange undervejs.
Læg husblasen i koldt vand, blad for blad, så de ikke klæber sammen.
Pisk 3 dl af fløden. Del æggene og pisk æggeblommer og sukker til en
luftig dej. Pisk hviderne til hårdt skum.
Kram vandet ud af husblasen og smelt den over svag varme i en
kasserolle.
Bland æggedejen med citronskal, citronsaft, husblas og den piskede
fløde. Vend æggehviderne i med store tag. Stil fromagen i køleskab og
lad den blive stiv, ca 3 timer.
Lad sveskerne dryppe af. Lav en høj af sveskerne midt på et rundt fad.
Dæk dem med citronfromagen.
Pisk resten af fløden og bred den over muldvarpeskuddet. Lad det stå
koldt i 1 time. Drys med reven chokolade lige inden serveringen.

-oo-

En mere...
Muldvarpeskud 3:
(ca. 6 personer)

450 g svesker uden sten, 3 dl vand, 1 dl sukker, 50-75 g mandler eller
marcipan. Creme: 3 blade husblas, 3 dl fløde 13%, 1 stang vanille, 3
æggeblommer, 3 spsk sukker, 2 dl piskefløde. Pynt: 2 dl piske-fløde, 50
g mørk chokolade.

Kog sveskerne møre i vand og sukker (8-10 min). Smut mandlerne. Kom en
mandel i hver sveske eller et stykke marcipan.
Creme: Udblød husblasen i koldt vand. Bring fløde 13 i kog med den
flækkede vanillestang. Pisk æggeblommer og sukker godt. Pisk den kogende
fløde i æggemassen. Kom cremen til bage i gryden. Varm igennem til
cremen tykner (må ikke koge). Smelt husblasen i den varme creme. Afkøl
cremen. Pisk 2 dl piskefløde og kom det i cremen. Anret sveskerne i et
halvdybt fad og kom cremen over. Pynt med flødeskum, revet chokolade og
evt. hakkede mandler. Desserten kan også serveres som trifli, så lægges
en bund af makroner, dryppet med portvin under sveskerne.


PS: På nettet findes en masse recepter på god kagecreme, -og hvis det
ikke kan gå hurtigt nok, så er Oetker's Kagecreme m. vanille (den m.
mælk)
- absolut en go' mulighed.

Kom godt i gang!

--
Mvh.
Peter W. Bosse

-To bajere om dagen forlænger levetiden



Peter Westh (09-05-2001)
Kommentar
Fra : Peter Westh


Dato : 09-05-01 09:46


"Peter W. Bosse" <peterw.bosse@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:xLLJ6.13254$T22.1226018@news010.worldonline.dk...
>hvis det
> ikke kan gå hurtigt nok, så er Oetker's Kagecreme m. vanille (den m.
> mælk)
> - absolut en go' mulighed.

- især hvis man skal tapetsere ;-D

P



Neta & Peter (08-05-2001)
Kommentar
Fra : Neta & Peter


Dato : 08-05-01 08:09

"Gainsbourg" <isl41688@image.dk> skrev i en meddelelse
news:zZFJ6.13128$T22.1196123@news010.worldonline.dk...
> "MULVARPESKUD" = udblødte svesker med en

Har aldrig smagt muldvarpeskud - det kan være jeg skulle prøve - men her er
en opskrift på kagecreme jeg kan sige god for i praksis. Jeg vil klart
anbefale at vende i hvert fald noget flødeskum i cremen, det gør den meget
mere lækker, synes jeg. Målene er fra Camilla Plums fremragende bog "Sødt".

40 gram maizenamel
1/2 liter sødmælk
125 gram sukker
6 æggeblommer
1 stang vanillie, flækket og kornene skrabet ud.
samt evt. flødeskum af en kvart piske eller op til 4 dl.

Det hele piskes sammen - nemmest hvis man først rører maizenaen ud i noget
af mælken - og varmes op over lav varme ved konstant piskning. Den må ikke
voldkoge, bare varme godt igennem til den tykner.

Vær omhyggelig med at vælge en tykbundet gryde der er helt ren. Det værste
jeg nogensinde har smagt var da jeg kogte creme i en gryde, jeg få dage
forinden havde lavet thailandsk karry i. Forestil jer det; kagecreme med
frisk koriander og rejepasta - fy for den lede! Aluminiumsgryder siges at
farve cremen grøn.

Hæld creme over i en ren skål og lad den køle af i køleskabet (elelrv
fryser, hvis du har travlt), rør den igennem indimellem så der ikke dannes
skind. Fisk vanilliestangen op og klem det sidste smag ud af den. Vend
flødeskum efter smag i , eller lad være.

MVH

Peter





Karina Lund Andersen (15-05-2001)
Kommentar
Fra : Karina Lund Andersen


Dato : 15-05-01 16:40

Hej allesammen

Det her er ikke en suveræn opskrift, men hvis cremen skulle være fedtfattig
kunne man bruge fromage frais og frisk vanilie. Nemt og sundt.

mvh.

Karina

"Gainsbourg" <isl41688@image.dk> skrev i en meddelelse
news:zZFJ6.13128$T22.1196123@news010.worldonline.dk...
> "MULVARPESKUD" = udblødte svesker med en smuttet mandel i midten i stedet
> for stenen, toppet op på et fad, dækket af hjemmelavet creme, dækket af
> flødeskum, dækket af en masse, meget fintrevet chokolade.
>
> Jeg skal for første gang, lave desserten mulvarpeskud, der er en tradition
i
> vores familie (=høje forventninger).
>
> Jeg har 2 forskellige opskrifter på kagecreme og de er meget forskellige,

> jeg ved ikke rigtig hvilket ben jeg skal stå på. Desuden er den opskrift
jeg
> har på mulvarpeskud af den type, hvor cremen vendes i flødeskummet i
stedet
> for at lægge det lagvis, så man kunne godt forestille sig at cremen måske
> bliver tyndere end ellers.
>
> Hvis nogen har en opskrift på hele desserten ville det være dejligt, men
> ellers hvis nogen har en suveræn opskrift på "kagecreme fra bunden" ville
> jeg blive meget glad for at få den....
>
> Med venlig hilsen
> ---G---
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177511
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408595
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste