"Anne Lise Kirk Jensen" <alkj_gmafood@mail.tele.dk> wrote in message
news:9d5te9$d7p$1@news.inet.tele.dk...
> Er der nogen af Jer der lige ligger inde med en ide til hvordan jeg får
min
> familie (kræsen mand og 2 børn) til at spise denne grøntsag?
Hos os er ratatouille et stort hit. Fra 'Mortens opskriftsamling' er denne
klippet:
2 auberginer
2 courgetter
3 store tomater
6 spsk olivenolie
3 store løg
2 store peberfrugter
2 fed hvidløg
Skær auberginerne og cougetterne i tynde skiver. Drys med salt og læg dem i
et dørslag med en tung tallerken ovenpå. Lad dem dryppe af. Flå tomaterne
ved at skære et hak i skindet og læg dem så i kogende vand et øjeblik. Fjern
derefter skindet og hak tomaterne. Pil og hak løgene, rens peberfrugtene og
skær dem i skiver, og pil og pres hvidløget.
Opvarm olien i en stor, tung gryde, og svits løget til det har fået farve.
Tilsæt peberfrugter og hvidløg, derefter auberginer og courgetter og til
sidst de hakkede tomater. Når blandingen bobler, lægger man låg på, skruer
ned for varmen og lader det simre i ca. 45 minutter.
Kan spises både kold og varm
Personligt bruger jeg normalt en dåse flåede tomater, som jeg halverer og
lader dryppe af før jeg hakker dem. Som regel giver disse en bedre tomatsmag
end de noget kønsløse drivhustomater, man får det meste af året.
Jeg bruger også flere hvidløg og giver tit retten et balsamicoeddike (ca 2
skefulde) som kommer i sammen med tomaterne.
Hvidløgene presser jeg normalt ikke - jeg deler feddene i en 3-4 stykker og
maser dem med en stor køkkenkniv og kommer dem i sammen med løgene.
Til gengæld lader jeg kun peberfrugterne koge med i det sidste kvarter.
I øvrigt er ratatouille udpræget en ret, hvor man kan variere ud af det
hårde liv. Jeg benytter - alt afhængigt af hvad jeg har på lager - ofte et
tilskud af grove grønstsager: terninger af selleri, persillerod m.v. Ofte
droppes så peberfrugterne. Jeg kan også sagtens finde på at lave dem uden
enten courgetter eller auberginer (en af dem _skal_ med - det er ligesom
nerven i ratatouille). Så er det selvfølgeligt altid en diskussion om det
stadigt er ratatouille - men det smager godt.
se evt også:
http://www.google.com/search?q=ratatouille&btnG=Google-s%F8gning&hl=da&lr=la
ng_da
mvh
Jan