Michael Christoffersen wrote:
> Hvad er gruppens holdning til <table> vs. CSS når man designer sider i 
> HTML.
> 
> Fordele og ulember !?
Som flere allerede har skrevet er der næppe nogen samlet holdning, men 
alle har deres egne meninger, og her kommer så for mine 25øre.
Jeg har et noget ambivalent forhold til problematikken. ifølge w3c SKAL 
tabeller som layout udfases i de næste udgaver af xhtml, primært for at 
komme til et mere "værdifyldt" semantisk web, hvor tingene giver en 
større mening de gør nu. Det er noget der kommer naturligt eftersom mere 
og mere information kommer i xml format. Et godt eksempel er 
www.sundhed.dk et interwoven site som er det første rigtige af sin slags 
indenfor det offentlige i DK. Her sker al udveksling af information 
mellem applikationer og sitet gennem xml-formatet. Det offentlige har 
faktisk en hjemmeside der nøje følger udviklingen af web og 
informationsstrukturer. Disse anbefalinger som det er i øjeblikket kan 
ses på oio.dk.
Traditionelt set så har information og præsentation hængt ganske 
kraftigt sammen med hinanden i html-formen. Det er det man forsøger at 
fjerne da Internettet (ikke kun WEB) jo kan tilgåes af mange forskellige 
applikationer (selv køleskabe som jo kommer på markedet indenfor de 
næste 5-10år! Desuden er en del af NASAs projekter styret gennem http 
protokollen :) ) og information skal derfor komme i "rå" form, ellers 
skal informationen genskabes for mange gange og det er spild af arbejde.
Problemet er så at de nuværende browsere gør det svært at præsentere 
informationen på, fordi de nye standarder ikke er ordentligt 
implementeret og der er nogle gange store forskelle i implementeringen 
af disse. Det gør det til et regulært mareridt at forsøge at skabe en 
ensartethed på tværs af browserne, når man forsøger at udnytte de nye 
standarder.
Tabeller er særdeles velkonsoliderede og har været brugt siden starten 
af WWW til præsentation, og selv nu er der stadig problemer, her 12-14år 
efter WWW's dannelse. Derfor kan og skal vi heller ikke forvente at 
omvæltningen til CSS-baserede præsentationer bare lige kommer natten 
over. Det er dog gået meget stærkt, men det tager tid og vi er lige midt 
i skænderiet i øjeblikket. Jeg er sikker på at situationen er anderledes 
i 2006 (når longhorn og næste udgave af IE kommer ud!). Ligenu er det 
eet stort kapløb om standarder og hvem der kommer først og ikke mindst 
hvem der har mest at sige. Jeg tror i længden at MS vil blive skuffet, 
der vil blive et stort behov for standarder og applikationer der 
understøtter disse fuldt ud, uden svinkeærinder, som IE forsøger sig med 
i øjeblikket! De forsøger selvfølgelig at presse på for at få flere ting 
(helst deres egne) med i standarderne, men der er en generel enighed 
rundt omkring i de hårde kroge om at MS ikke kan blive ved. Dette ses 
også af at Tantek Celick faktisk lige har forladt MS. (en af de helt 
store pionerer indenfor standarderne og har indtil nu været repræsentant 
for MS hos W3C i styregruppen. 
http://tantek.com/log/2004/07.html)
Så rådet er: Hop på den nye vogn, det virker svært ligenu, og der er 
mange ting som er vanskelige at lave i CSS i øjeblikket, men css3 virker 
meget meget lovende og det bliver virkelig interessant at se 
implementationerne, når den kommer i færdig form. Præsentationerne 
bliver meget meget lettere at lave til den tid.
Puha undskyld posten den var lige lovlig lang og sikkert grobund for 
endnu mere diskussion, men det var min mening. Håber det hjælper en smule.
Claus