1. maj 2003 flyttede jeg til A/B Mosegaarden i Valby, hvor
andelsboligforeningen har fået opsat et lokalnetværk med internetadgang
af firmaet comflex. AB-foreningen ejer selv alle kabler, mens Comflex
står for administrering og servicering af netværket. Derudover deler 20
beboere om en 2mbit-linie, som er lejet hos Tiscali, og i AB-foreningen
er der vel 250-350 lejemål. Prisen for et hul til nettet er 200 kr/måned
det første år og efterfølgende 135 kr/måned. Jeg meldte mig til få dage
efter jeg var flyttet ind, for 2 mbit til 200/135 kr/måned er jo billigt.
Til produktet skal man surfe igennem den opsatte http-proxy og al andet
brug af nettet (MSN, IRC, FTP, ICQ, telnet, news og diverse andre obskure
protokoller) er udenom proxyen. Derudover er ftp-server, spil på nettet
mv. også umuligt. For mit vedkommende gør det ikke noget, da jeg hverken
har behov for at køre ftp-server eller spille på nettet. Man har ej
heller egen ip-adresse udover den interne på netværket, og vi deles alle
om den samme ip-adresse udadtil.
Nu har jeg så været koblet på netværket i 15 måneder, og indtil videre
vil jeg tro at den _samlede_ nedetid i den periode forlængst har rundet
en uge (hvilket sjovt nok er meget uacceptabelt, hvis der er tale om et
webhotel). til det skal der lægges nedetid af http-proxy (surf udenom
proxyen var mulig, men det gik ekstremt langsomt), som vel også har
rundet en uges samlet nedetid. Derudover har der været perioder, hvor
http-proxyen har virket, mens al andet udenom proxyen har været nede.
Når alting endelig virker, hvilket det for det _meste_ gør, så oplever
stadigvæk, at jeg bliver smidt af services såsom MSN og deslige, check af
mail på mine webhoteller melder for tit om timeouts, uploads til ftp
kravler med 0.4-2.5 KB/s og her bliver jeg også smidt af ganske ofte,
læsning news kan til tider tage en evighed osv osv osv....
Når jeg har haft ringet til comflex og fortalt dem om problemer med
forbindelsen til internettet, hvilket jeg RET ofte har gjort, forstår de
det oftest ikke da de ikke kunne se nogle fejl og de første 8-9 måneder
måtte jeg høre på at det var min pc, som der var noget galt med. Dette
er naturligvis nemt at bestride, da jeg har haft andre computere koblet
på og som har haft de samme problemer. En enkelt gang har jeg oplevet at
få at vide, at den switch, som jeg var koblet på, var frosset efter en
servicering tidligere på dagen.
Forresten. Går nettet ned efter kl 20 om aftenen, må man vente til næste
morgen når de er mødt på job. Fra kl 9 til 17 på hverdage er det muligt
at kontakte comflex pr telefon. Fra kl 17 til 20 kan man lægge en besked
på deres telefonsvarer og håbe på de ringer tilbage, og efter kl 20 er
sidste mand åbenbart gået hjem. Jeg har så oplevet nogle gange at nettet
er gået ned kl 2030-21 stykker...
Mange gange har jeg ringet og lagt en besked om at nu er proxyen nede
eller at ingenting virker. 10-15 minutter før at de så ringer tilbage
(det kan være 2-3 timer efter jeg har lagt beskeden), så virker det hele
pludselig igen, men de udviser samtidig den frækhed at spørge om hvilket
problem jeg har og om det stadig er der SAMT at de ellers ikke har
oplevet fejl på netværket. *brumme*
Jeg har påpeget ovenstående problemer mange gange for dem, men det er
efterhånden lidt som at slå i en pude. Problemerne skyldes muligvis
læssevis af P2P-programmer, som muligvis kører 24/7 hos nogle af de andre
beboere, men det vedrører altså ikke mig og jeg betaler immervæk 135
kr/måned for en service, som næsten kun kan bruges til at surfe på (delt
2 mbit eller ej). Imho vil jeg aldrig nogensinde betale mere end maks en
krøllet 50er for sådan et produkt.
Så i dag har jeg opsagt mit abonnement hos dem og har bestilt adsl hos en
mere velfunderet udbyder. Jeg har 3 måneders opsigelse, men
frustrationen over at nettet IGEN ikke virkede i formiddag var altså
dråben.
Det var så en kort gennemgang om mine erfaringer med Comflex og
beboerinternet, som jeg håber andre kan bruge, hvis de tænker på netværk
med internetadgang i ejendommen(e).
--
Salg af googlesøgninger: en femmer pr. søgning.
**** Ugens tilbud: 10 søgninger til kun 40 kr ****
Jeg sælger også friseringer til 25 kr.
|