Nu må jeg så se, om jeg kan finde på en farverig og fordøjelig forlaring til
min lillesøster, som engang stolt overrakte med den lille frue med de blå
blomster og kruseduller
- Freja havde iøvrigt et formål med det hele: Da først fru tepotte stod
død/eller i alt fald lemlæstet på gulvet, kunne Freja lave en infernalsk støj
ved at dreje tepotten rundt og rundt om sin egen akse. Jeg har aldrig oplevet
noget lignende. Hvis jeg forsøgte at tage tepotten væk fik jeg et par over
nalderne!
- Gitte
Fie & Christian wrote:
> Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen : du skulle være forfatter,
> Gitte!
>
> Fie
>
> "Gitte J.L" <gjlo98@hum.auc.dk> skrev i en meddelelse
> news:3AF587D9.7E57CE9B@hum.auc.dk...
> > Til minde om fru tepotte med de små blå blomster
> >
> > Det var en solrig, varm forårsdag.... Kattene havde været ude i sele det
> > meste af dagen, hvor de dovent dræbte små uskyldige insekter og døsede i
> > solen.
> > Lille fru tepotte, som længe havde frygtet den humørsvingende Freja,
> > havde nydt dagen i fulde drag. Ikke een gang i løbet af dagen, havde hun
> > været udsat for, at den lille flerfarvede hunkat havde siddet og stirret
> > hende lige ind i tuden. Ikke een gang havde hun været udsat for disse
> > små ondskabsfulde potedask, som truede at vælte hende ned fra
> > vindueskarmen, ned på radiatorens skarpe klippekant og videre ned på
> > trægulvet...
> > Freja, den ellers så bedårende lille hunkat, var flere gange den sidste
> > tid i tide blevet sat ned på gulvet af ejeren...altid lige før lille fru
> > tepotte havde troet at hendes tid var ude. Tepotte var en lille hvid
> > sag, malet med blå blomster og kruseduller...udførligt udført af husets
> > frues lillesøster. Den seneste tid var Freja virkelig begyndt at lure
> > ondt på tepotte...hun kunne sidde i 20 minutter i vindueskarmen og
> > stirre på hende.
> > Dagen gik på hæld, solen trak ned bag blokkene...og fru tepotte gyste,
> > da kattene kom væltende ind i køkkenet. Freja endte hurtigt foran
> > tepotte i vinduet, og sad i hele 15 minutter og stirrede på hende.
> > Husets mennesker vaskede op, for de var sultene....og ingen lod til at
> > bemærke det frygtsomme blik i den lille blåglaserede tud.
> > Klask, sagde det.Endnu inden fru tepotte kunne nå at klapre med låget,
> > slog den lille hunmis til hende med en sådan voldsomhed, at hun fløj
> > nedover radiatoren og ud på gulvet. Hanken blev knust i flere dele,
> > låget sejlede videre som en puk henover isen og fru potte vågnede på
> > siden, med udsigt til et par gule, stirrende katteøjne og en udslået
> > sømpose.
> > Og på denne måde endte den lille søde fru tepotte sine dage. Hun nåede
> > lige netop at erkende, at verden er skabt til glæde og underholdning for
> > katten, ligegyldigt hvor urimeligt det end måtte være. Hun erkendte, at
> > hun havde levet en kort tid blandt faldne guder, og at kun Frejamissens
> > nåde, havde holdt hende på karmen den sidste tid. Det sidste hun i sit
> > keramiske indre så, før hun sejlede over i tepotternes hinsides, var en
> > kat, som med foragt udvalgte sig den næste genstand i køkkenet, som
> > kunne se fremtiden imøde med frygt og bæven.
> > Morale: Er man tepotte eller en anden skrøbelig genstand, bør man sikre
> > sig en plads langt fra Frejamissens domæne.
> >
> > Bær over med mig...jeg har længe frygtet at dette ville ske, jeg havde
> > dog ikke troet hun ville gennemføre drabet med en sådan koldblodighed.
> > Hun har nu brugt en halv time på at inspicere liget, og hvis hun var i
> > stand til at bide tuden af det, så havde hun også gjort det. Jeg fatter
> > ikke hvad hun har imod den tepotte...men den seneste tid er hendes øjne
> > blevet ondere og ondere, når hun så på den.
> > - Gitte
> >
> >