Goddag
Egg France lukker efter omkring to år i Frankrig.
"Det er en spand koldt vand i hovedet", siger bankens
bestyrelsessekretær, Antoine Kielholz.
Banken havde ellers et drømmetilbud til de franske borgere -- et
tilbud, de ikke tog imod, stik imod de engelske forventninger. Det var
ikke markedsføringen, den var gal med. Helsides-annoncer i stort
set alle franske magasiner, hyppige telefonopringer til potentielle
kunder, dvs. alle franskmænd, telefonsælgere, der ikke accepterede et
nej, sælgere i elektronik-butikker, der antastede folk og lokkede med
de gode tilbud:
Af det første køb -- her og nu hvis man blev Egg-kunde -- ville man få
10 % tilbage. Vi havde to årgange StarTrek i kurven plus nogle cd'er
og dvd'er, da vi mødte dem, så 10 % ville have givet en pæn sum.
Gratis visa-kort det første halve år. Herefter skulle der betales en
forsikring på omkring 170 kroner per måned (hovedregnet. Beløbet var
så vidt jeg husker 20 euro).
Tilbagebetaling af en procentdel af alle de køb, man gjorde. Hver gang
man købte varer i et supermarked eller anden butik, fik man 1 %
tilbage i slutningen af måneden.
Den dårlige del af tilbuddet, det, der stod med småt, snakkede de ikke
så meget om, men det drejede sig fx om nogle meget høje omkostninger,
hvis man overtrak kortet.
Man kunne sagtens overtrække, så blev kontoen blot automatisk lavet om
til "revolving", med høje renter, omkostninger m.m., hvilket er
ulovligt i Frankrig da der er tale om to slags konti.
Ligeledes skrev man under på, at man var ansvarlig for køb foretaget
med ens kort, hvis den blev stjålet (100 % ulovligt i Frankrig) m.m.
Da folk blev antastet på gader og stræder og i butikker, så fik de som
regel ikke tid eller mulighed for at at læse alt det med småt.
Nå, men sælgerne havde fået øje på os med alle StarTrek-filmene. Vi
sagde klart nej, da vi ikke brød os om deres koncept eller
markedsføring. Men det lød som om, at vi ikke kunne tabe noget på det
(man kunne opsige kontoen igen efter de 6 måneder), så sagde jeg okay.
Desværre skulle de bare lige have en hel masse papirer, som vi normalt
ikke rendte rundt med i tasken: Papir med bankoplysninger (kontonr.
osv.), seneste el-regning, en annulleret check og så identitetskort.
Det sidstnævnte var det eneste, jeg havde med.
Vi kunne bare komme igen, fik vi at vide, men vi har trods alt 25 km
til butikken, så ... Nå, men vi valgte alligevel at komme igen dagen
efter, for den flinke sælger ville gemme vores faktura, så vi kunne få
vores 10 %.
Kontrakten blev underskrevet, og papirerne skulle faxes af sted. Der
var store problemer med faxen. Åbenbart var den optaget i Indien, hvor
papirerne blev behandlet. "I Indien?" -- jeg troede, at det måtte være
mit mangelfulde franske, der spillede mig et puds, at det måtte være
"à Nante" og ikke "in Inde" (udtales næsten ens), men nej, det var i
Indien. Nå, men papirerne blev faxet omsider. Snart ville vi modtage
kortet, og første gang vi brugte det, ville de 10 % for
StarTrek-filmene gå ind på vores konto.
Nogle dage senere ringede en dame fra Egg. Papirerne var ulæselige, så
jeg skulle lige tage nogle kopier af dem og sende dem med posten. Jeg
spurgte hende, om jeg ikke kunne sende dem per e-mail? Nej, det kunne
jeg ikke, fordi af hensyn til vira og den slags, så havde de ikke den
mulighed. Nå, men hvis jeg så uploader dem? Så kunne hun bare bruge en
browser og gå derhen. Nej, det kunne jeg heller ikke. Hvis det ikke
generede mig, så skulle jeg sende dem med posten.
Ja, men det generer mig, svarede jeg, så kunne hun bare droppe sin
konto.
Jeg kunne høre underkæben blive tabt i den anden ende af røret. Efter
en del protester forstod hun, at jeg ikke gad skændes med en bank, jeg
end ikke var blevet kunde i endnu. Hvis der er så meget besvær,
allerede inden et kundeforhold blev etableret, hvad så første gang vi
virkelig havde problemer?
Det var min personlige historie. Da Egg begyndte at etablere sig i
Frankrig, opkøbte de ZeBank, der havde hvervet en masse kunder, der
herefter dog ikke brugte deres konti. Alle disse konti lukkede Egg med
hård hånd, hvilket ikke er lovligt. Der kom naturligvis vilde
protester, og forbrugerforeninger begyndte at tjekke bankens koncept
og lod deres jurister læse alt det, der stod med småt på den
mangesidede kontrakt. Det var ikke så lidt, der kom frem dér. I hvert
fald var banken kun en fordel for folk, der havde en særdeles sund og
meget stabil økonomi, og det er vel kun et fåtal.
Egg havde kalkuleret med 1 mio. kunder -- de fik 133.000, hvilket ikke
er meget ud af en befolkning på knap 60 mio. De har investeret 240
mio. euros i deres franske filial. Tabet er på 225,61 mio. euros.
Hvad har banken så lært af dette? Hvad fik de ud af at prøve at
etablere sig med dårlig service i et land, der er vant til god
service, at prøve at snyde folk med dårlige kontrakter i et land, hvor
forbrugerorganisationerne vinder sag efter sag? Et land, hvor folk --
når de mangler penge -- rent faktisk afholder sig fra at have et
overforbrug?
Læs selv Kielholz' kommentar:
"Vores store synd var vores alt for store optimisme. Online-bank, nyt
mærke, forskudt kommunikation (via internet? o.a.): Det var måske for
meget innovation for franskmændene."
--
Britt Malka
http://www.seferim.com -- MLM som det bør være