zcully ytrede sig i <40e32e1c$0$199$ba624c82@nntp04.dk.telia.net> med
dette:
>Jeg søger en god og gerne nem opskrift på boller i karry
Nedenstående opskrift på fars har jeg fået af en kok og det er faktisk
en *basis* opskrift på både frikadellefars og kødboller til kary eller
suppe og kan varieres meget efter smag.
Sæt en gryde med vand over.
Smid noget svinefars i en skål, sørg for at det er jævnt fordelt i
bunden. Lav så et hul i midten, så køddet danner en rand.
I huldet dropper du et par æg, og fylder det op med mel.
Tilsæt krydderier (salt, peber, evt. kary), evt. et finthakket løg. Rør
farsen lind med tilsætning af mælk efter behov.
Form bollerne med en ske og drop dem i det kogende vand. Når de flyder
oven på er de færdige (de er nemmest at forme, hvis du fra start har en
våd hånd og ske).
Sovsen er en alm. opbagtsovs, hvor du blot skal huske at starte med at
svitse karryen[1] inden du laver smørbollen.
Jeg foretrækker at lave sovsen med smør, fløde og mælk, men lider du af
fedtforskrækkelse[2] kan den fint laves både med mælk og vand, eller
endog blot med vand (brug vandet du har kogt bollerne i og dropper du
smørbollen så laver du blot en jævning).
[1] Det bedste er selvfølgelig selv at blande karryen, men man kan fint
nøjes med en færdigblandet, hvor man evt. tilsætter lidt chilli, for at
give den mere styrke.
[2] Min erfaring er at når man benytter fløde og smør opnår man to ting,
bedre smag og det mætter mere, så folk spiser gerne mindre.
--
Mvh
Allan Stig Kiilerich Frederiksen