|
| tykke mennesker er altid glade! Fra : Per |
Dato : 22-06-04 09:43 |
|
Hey NG!
Er der nogen af jer der før har hørt det udsagn?
Det hørte jeg altid da jeg var knægt i 70´erne. Hvad kommer det dog af?
Jeg kan da erindre at de kraftige, specielt kvinder, jeg husker, altid
står i min erindring som lattermilde og glade. Er det noget fra en svunden
tid eller var/er det mon påtaget? - Var det mere legitimt at være fed
dengang?
Jeg synes efterhånden kun at jeg hører at kraftige/fede mennesker er lede
ved sig selv og har dårligt selvværd. Ja jeg ved godt at jeg generaliserer
men det er blot det jeg læser, ser, og hører mest om.
Mvh. Per!
---
Denne mail er certificeret virusfri
Checked by AVG anti-virus system ( http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.708 / Virus Database: 464 - Release Date: 18-06-2004
| |
Lisbeth Jacobsen (23-06-2004)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 23-06-04 12:09 |
|
"Per" <mesked@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:40d7f10a$0$199$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Var det mere legitimt at være fed dengang?
Ja. Så kort kan det det siges.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (24-06-2004)
| Kommentar Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 24-06-04 09:26 |
|
Per wrote:
> Hey NG!
hej Per....
> Er der nogen af jer der før har hørt det udsagn?
ja....
> Det hørte jeg altid da jeg var knægt i 70´erne. Hvad kommer det dog
> af?
min personlige opfattelse er atdet for det første var mere acceptabelt
dengang (som lisbeth også siger), men en anden tolkning er også at når man
har det skidt med sin krop og inderst inde bliver dybt såret over selv de
mindste bemærkninger om ens størrelse, så er det nemmere at selv starte
joken og dermed fjerne "brodden" så at sige....
> Jeg kan da erindre at de kraftige, specielt kvinder, jeg husker,
> altid står i min erindring som lattermilde og glade. Er det noget fra
> en svunden tid eller var/er det mon påtaget? - Var det mere legitimt
> at være fed dengang?
som sagt, ja det var nok mere legitimt, men jeg tror desværre også at en del
af det var påtaget.... det er jo ingen hemmelighed at det er hårdt arbejde
at være overvægtig...
> Jeg synes efterhånden kun at jeg hører at kraftige/fede mennesker er
> lede ved sig selv og har dårligt selvværd. Ja jeg ved godt at jeg
> generaliserer men det er blot det jeg læser, ser, og hører mest om.
det skyldes nok også at det i dag er mere legitimt at udtrykke sine sårede
følelser, og at der er så enormt et focus på det at være overvægtig.... og
at forklaringerne popper op alle steder omkring psykiske problemer og hvad
ved jeg..... det gør det "nemt" for en overvægtig at proklamere "dårligt
selvværd" som forklaring på deres overvægt, og dermed lade være med at tage
ansvaret for al den mad de propper i munden......
(og dette er absolut ikke et angreb på overvægtige..... selvom det af nogen
sikkert vil opfattes som sådan)
--
Knus, Sabina
Bemærk: vi holder oprydnings salg:
http://www.autohenter.dk/flyttesalg/index.html#row12
| |
Maria Frederiksen (24-06-2004)
| Kommentar Fra : Maria Frederiksen |
Dato : 24-06-04 19:13 |
|
> min personlige opfattelse er atdet for det første var mere acceptabelt
> dengang (som lisbeth også siger), men en anden tolkning er også at når man
> har det skidt med sin krop og inderst inde bliver dybt såret over selv de
> mindste bemærkninger om ens størrelse, så er det nemmere at selv starte
> joken og dermed fjerne "brodden" så at sige....
Jamen der var jo ingen kommentarer?? Mine forældre havde da et par
omfangsrige venner, og det blev ALDRIG kommenteret. I dag snakker vi
vægt/størrelse hvert og hvert andet øjeblik.
Mvh Maria
| |
Sabina Hertzum (24-06-2004)
| Kommentar Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 24-06-04 22:44 |
|
Maria Frederiksen wrote:
>> min personlige opfattelse er atdet for det første var mere
>> acceptabelt dengang (som lisbeth også siger), men en anden tolkning
>> er også at når man har det skidt med sin krop og inderst inde bliver
>> dybt såret over selv de mindste bemærkninger om ens størrelse, så
>> er det nemmere at selv starte joken og dermed fjerne "brodden" så at
>> sige....
>
>
> Jamen der var jo ingen kommentarer?? Mine forældre havde da et par
> omfangsrige venner, og det blev ALDRIG kommenteret. I dag snakker vi
> vægt/størrelse hvert og hvert andet øjeblik.
har du overvejet at grunden til at der ingen kommentarer var, var at det
store menneske fra helt ung havde lært sig at tage dem i opløbet og selv
komme med dem?
det er da sådan min opfattelse er, efter adskillige samtaler om overvægt med
især min moster, og mange andre i min omgangskreds....
det er jo blevet væsentligt mere udbredt at tale om overvægt inden for de
sidste 5 år, men for bare 10 år siden var flere af mine venner netop de der
"glade tykke mennesker" man husker...... og først indne for de sidste år er
sandheden bag "glæden" komet frem.....
--
Knus, Sabina
Bemærk: vi holder oprydnings salg:
http://www.autohenter.dk/flyttesalg/index.html#row12
| |
Maria Frederiksen (25-06-2004)
| Kommentar Fra : Maria Frederiksen |
Dato : 25-06-04 15:54 |
|
> har du overvejet at grunden til at der ingen kommentarer var, var at det
> store menneske fra helt ung havde lært sig at tage dem i opløbet og selv
> komme med dem?
Jeg prøver igen: Der blev ALDRIG talt vægt, hverken af de tykke eller af
andre. Jeg har aldrig hørt mine forældre kommentere vægt hos andre, hverken
venner eller folk vi mødte på gaden. Det var simpelthen ikke et samtaleemne.
I dag kan man høre selv små børn kommentere andres vægt/størrelse, og min
niece på 9 går fanatisk op i hvad hun vejer - jeg synes det er sygeligt, men
det er helt normalt blandt hendes veninder.
Mvh Maria
| |
Sabina Hertzum (25-06-2004)
| Kommentar Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 25-06-04 16:02 |
|
Maria Frederiksen wrote:
>> har du overvejet at grunden til at der ingen kommentarer var, var at
>> det store menneske fra helt ung havde lært sig at tage dem i opløbet
>> og selv komme med dem?
>
> Jeg prøver igen: Der blev ALDRIG talt vægt, hverken af de tykke eller
> af andre. Jeg har aldrig hørt mine forældre kommentere vægt hos
> andre, hverken venner eller folk vi mødte på gaden. Det var
> simpelthen ikke et samtaleemne.
så prøver jeg også igen*G*
du kommer selv med svaret... børn... børn er meget umiddelbare og selvom det
er almindelig høflighed ikke at omtale andres vægt, så er børn ikke altid så
opmærksomme...... mange af disse "glade tykke" grundligger den glade facade
allerede som store børn og teenagere..... der behøver således slet ikke være
tale om at der bliver talt om vægten, for de "glade tykke" har helt per
automatik vænnet sig til at være glade og friske, sådan at emnet ikke kommer
op og dermed kan såre dem.....
> I dag kan man høre selv små børn
> kommentere andres vægt/størrelse, og min niece på 9 går fanatisk op i
> hvad hun vejer - jeg synes det er sygeligt, men det er helt normalt
> blandt hendes veninder.
for omkring 20 år siden da jeg var 10 var det skam også et emne, men mere i
retningen af at man på gangen i skolen blev omtalt som "den lyserøde
elefant" og lignende..... en hentydning til min flotte lyserøde jakke og min
fysiske størrelse.... jeg lærte også at være "glad tyk".... for ellers var
der sku ingen der gad være sammen med mig....
men jeg er helt enig i at det er mere overdrevent i dag... også på grænsen
til det sygelige...
--
Knus, Sabina
Bemærk: vi holder oprydnings salg:
http://www.autohenter.dk/flyttesalg/index.html#row12
| |
Lisbeth Jacobsen (25-06-2004)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 25-06-04 21:54 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:8yXCc.17622$Vf.975865@news000.worldonline.dk...
> mange af disse "glade tykke" grundligger den glade facade
> allerede som store børn og teenagere.....
Jeg har aldrig mødt et tykt barn, der ligefrem er glad for at være tyk. Og
heller aldrig oplevet, at tykke generelt er mere glade end andre.
Udadtil at VIRKE "ligeglad" med at være tyk er jo i øvrigt også noget helt
andet end at være glad for at være tyk. Og det er også noget andet end at
VÆRE ligeglad med vægten.
> for de "glade tykke" har helt per automatik vænnet sig til at være glade
og friske,
> sådan at emnet ikke kommer op og dermed kan såre dem.....
Det kunne være sådan.... men sådan er det jo ikke. Overvægt er ikke et emne
man lader ligge, hvis der bare er glade overvægtige omkring os.
> jeg lærte også at være "glad tyk".... for ellers var
> der sku ingen der gad være sammen med mig....
Den med at "spille glad" gælder for mange, der har et eller andet at slås
med. Tykke såvel som tynde. Der er jo ingen, der ligefrem står i kø for være
sammen med surmulere, brokrøve og klynkere - vægten er i den forbindelse
uden betydning.
Mvh. Lisbeth
| |
Sabina Hertzum (25-06-2004)
| Kommentar Fra : Sabina Hertzum |
Dato : 25-06-04 23:13 |
|
Lisbeth Jacobsen wrote:
>> mange af disse "glade tykke" grundligger den glade facade
>> allerede som store børn og teenagere.....
>
> Jeg har aldrig mødt et tykt barn, der ligefrem er glad for at være
> tyk. Og heller aldrig oplevet, at tykke generelt er mere glade end
> andre.
du misforstår.... jeg taler ikke om at være glad fordi man er tyk (eller
ikke tyk eller rask eller ikke rask) men at virke glad bare sådan
generelt....
> Udadtil at VIRKE "ligeglad" med at være tyk er jo i øvrigt også noget
> helt andet end at være glad for at være tyk. Og det er også noget
> andet end at VÆRE ligeglad med vægten.
helt enig... jeg undrer mig lidt over hvordan du har mistolket mit indlæg
til at det skulle være om at man er glad for at være tyk, når der blot er
tale om at virke glad generelt.......
jeg taler ikke om at være glad for eller ligeglad med vægten.... jeg taler
om at virke som et glad menneske når man tyk.. ikke fordi eller på trods
af...
>> for de "glade tykke" har helt per automatik vænnet sig til at være
>> glade og friske,
>> sådan at emnet ikke kommer op og dermed kan såre dem.....
>
> Det kunne være sådan.... men sådan er det jo ikke. Overvægt er ikke
> et emne man lader ligge, hvis der bare er glade overvægtige omkring
> os.
øhhhh?? det var heller ikke hvad jeg sagde..... men når der feks er en
overvægtig veninde i en gruppe, så er det ikke nødvendigvis noget man taler
om når man hygger sig over en kop kaffe eller lignende.....
min pointe er at myten om at overvægtige altid er glade, kan bunde i at
overvægtige i mange tilfælde fremstiller sig som at være glade og friske,
trods en måske såret sjæl der inderst inde ikke er så glad...... en
forsvarsmekanisme om du vil.....
>> jeg lærte også at være "glad tyk".... for ellers var
>> der sku ingen der gad være sammen med mig....
>
> Den med at "spille glad" gælder for mange, der har et eller andet at
> slås med. Tykke såvel som tynde. Der er jo ingen, der ligefrem står i
> kø for være sammen med surmulere, brokrøve og klynkere - vægten er i
> den forbindelse uden betydning.
helt enig, men i denne tråd var det nu engang myten "tykke mennesker er
altid glade" der blev taget op.... og det var den jeg forholdt mig til.....
--
Knus, Sabina
Bemærk: vi holder oprydnings salg:
http://www.autohenter.dk/flyttesalg/index.html#row12
| |
Lisbeth Jacobsen (26-06-2004)
| Kommentar Fra : Lisbeth Jacobsen |
Dato : 26-06-04 08:39 |
|
"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:zt1Dc.17721$Vf.996468@news000.worldonline.dk...
> du misforstår.... jeg taler ikke om at være glad fordi man er tyk
> (eller ikke tyk eller rask eller ikke rask) men at virke glad bare
> sådan generelt....
Det forstod jeg godt. Du skrev jo "den glade facade".
> jeg taler ikke om at være glad for eller ligeglad med vægten....
Nej. Men det gjorde jeg *S*
Jeg tror ikke, at tykke ER gladere.
Jeg tror ikke, at tykke har en gladere facade.
Og jeg tror heller ikke, at tykke ifører sig en glad facade for at undgå
sårende bemærkninger.
Jeg tror, at tykke mennesker er præcis lige så glade og kede af det som
tynde. Både indadtil og udadtil.
> jeg taler om at virke som et glad menneske når man tyk..
Ja. Forstod godt, at det er det, du mener. *S*
Men jeg tror ikke det er sandt. Synes heller ikke det virker logisk.
Hvorfor skulle lige overvægt føre til, at man gerne vil "virke glad"?
Du skrev, at man gør det "sådan at emnet ikke kommer op og dermed kan såre
dem."
Men kan man det? Kan en overvægtig hindre folk i at snakke om overvægt ved
at virke glad?
Jeg tror faktisk det snarere forholder sig modsat og jeg skal gerne
forklare, hvorfor jeg tror det.
Der er en udbredt tendens til at løfte øjenbrynene, hvis en overvægtig
signalerer "Jeg er glad og tilfreds og tyk". Helt slemt er det da, hvis
vedkommende er så glad, at han/hun med tydelig nydelse spiser en stor is i
sommervarmen. Det pisser mange af, at en overvægtig "tillader sig" at være
åbentlyst glad for mad. Specielt hvis det er mad af den slags man ikke mener
den overvægtige må spise.
Jeg tror ikke, at det at signalere "jeg er glad og tyk" på nogen måde vil
dæmpe folks trang til at tage emnet op. Og jeg tror de fleste overvægtige
har mærke, at sådan er det.
Det forventes af tykke (især i dag) at de udviser lidt bekymring for deres
vægt. Også her i gruppen er forståelsen for at være ked af overvægten langt
større end forståelsen for, at man er ligeglad eller opgivende.
En kvinde, der er både rund, glad, sexet og med sin påklædning og opførsel
signalerer, at hun nyder sin krop præcis som den slanke kvinde, kan forarge
ret mange og påkalde sig ret mange negative kommentarer og blikke. Der er
grænser for, hvor glad hun være. Hvor sexet hun må føle sig, Hvor frækt hun
må klæde sig. Hvor madglad hun må være.
Vil hun være i fred med sin overvægt, skal hun lade være med at være for
glad eller på anden måde "fylde" for megt.
Så min opfattelse er faktisk den modsatte af din.... at man som overvægtig
skal være særdeles varsom med at virke "glad og tilfreds" hvis man vil leve
i fred med dellerne.
> øhhhh?? det var heller ikke hvad jeg sagde..... men når der feks
> er en overvægtig veninde i en gruppe, så er det ikke
> nødvendigvis noget man taler om når man hygger sig over en kop
> kaffe eller lignende.....
Som en anden har skrevet, så er "overvægt" og "slankekur" jo noget, der
tales om her og der og allevegne. Endda helt små børn bidrager til emnet i
dag. Men der er (forhåbentlig) grænser for, hvordan man udstrykker sig om
emnet, hvis der er en tyk veninde til kaffe.
Jeg vil eksempelvis i sådan et tilfælde undlade at brokke mig over, hvor
slemt det kan være at skulle dele et to-personers togsæde eller andet med en
stærkt overvægtig. Eller at sidde på en lang flytur med en meget overvægtig,
svedig og prustende person ved siden af sig......
> min pointe er at myten om at overvægtige altid er glade, kan
> bunde i at overvægtige i mange tilfælde fremstiller sig som at
> være glade og friske,
Og det er så det jeg ikke mener er rigtigt. Altså at overvægtige i højere
grad end andre fremstiller sig som glade og friske.
> trods en måske såret sjæl der inderst inde ikke er så glad...... en
> forsvarsmekanisme om du vil.....
Som forklaret herover tror jeg, at det at virke glad provokerer til angreb
og kritik (direkte eller indirekte) i langt højere grad end det modsatte.
> helt enig, men i denne tråd var det nu engang myten "tykke
> mennesker er altid glade" der blev taget op.... og det var den jeg
> forholdt mig til.....
Også den jeg forholder mig til. Jeg tror ikke på, at den myte er sand.
Mvh. Lisbeth
| |
|
|