/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Alene hjemme:
Fra : shadow


Dato : 20-06-04 02:25

Hunde er ikke skabt til at være alene. Hunden er et flokdyr der "kræver" at
være sammen med flokken.
Derfor lider mange hunde af angst for at være alene hjemme, nogle mere end
andre.
Din hund er ikke så hårdt ramt at jeg vil kalde det angst, men utryg er den.
I sin utryghed søger den derhen hvor der er mest færd (lugt) af ejeren,
nemlig sengen.
Og sengen er et godt sted for hunde der har det sådan.
Der er blot den fare ved det at den vil søge mere færd og det er nede i
sengen.
Derfor graver og bider den i sengetøjet. Løsningen på at redde dit sengetøj
er
at lukke døren til soveværelset. Men det hjælper jo ikke på hundens
utryghed.
For at forebygge at hunden begynder på andre "unoder" må vi give den den
tryghed den søger, nemlig færd af ejeren.
Det har hunden jo selv fortalt os ved at grave i sengen.
Sørg for at hunden får en Trøje med masser af færd på med i sin kurv.
Du skal ligge med trøjen under dit lagen hver nat, og så give hunden den med
i kurven når du forlader den.
Nu har vi fjernet problemet med sengetøjet og hundens symptomer på utryghed,
men hunden er jo ikke helbredt for sin utryghed. Det gøres gennem
opgaveøvelser.
Opgaver hunden selv skal løse, ikke for svære i starten.
Det kan være at finde ting du har gemt, at gå balance.
Her vil en Agility bane være god. det skaber selvtillid
Nogle gode gåture, hvor hunden får tid til at snuse og grave eller hvad
den nu har kyst til. Der skal være god tid.
Hunden bliver så mere sikker på sig selv, utrygheden forsvinder.
Du må ikke tro at dette vil ske i løbet af 8 - 14 dage men snarere i løbet
af 1 - 2 mdr.


Mere om alene hjemme
Hjælp min hund kan ikke være alen hjemme, den har ødelagt for flere tusinde
kroner. Jeg bliver nødt til at aflive den. Det er ellers en skam, det er en
dejlig hund.
Dette er en besked fra en hundeejer med problemer, men han/hun er ikke alene
om dette problem. Ofte bliver man kontaktet af mennesker, med netop dette
problem. Men hvad er årsagen til, så mange hunde ikke kan være alene.

Ofte er følgende årsager skyld i problemet.

1 Hunden er understimuleret. Det vil sige at hunden aldrig eller kun
sjældent,
får mulighed for at bruge og udvikle sine evner.
2 Hunden lider af angst-neuroser, i forbindelse med ensomhed.
3 Hunden lider af hjælpeløshed, som reglen indlært.

Tidligere lærte man, og kan desværre stadig både læse og høre om denne
metode til at lære en hund at være alen hjemme, nemlig at forlade hunden og
gå et stykke væk fra hjemmet. Så skulle man liste sig tilbage, og så snart
hunden sagde den mindste lyd, skulle man fare ind af døren og give hunden et
møgfald. Eller man skulle, når hunden begyndte at gø, selv lave en masse
larm, f.eks. ved at slå på døren. Det skulle man så gentage til hunden var
stille og kunne være alene uden problemer.
Uden problemer ja. Men hvem var det der ikke havde problemer? i hvert fald
ikke hunde.

Det eneste man har opnået er, at hunden nu, ud over at være angst for at
være alene, også er angst for at ejeren pludselig kommer farende ind af
døren og skælder ud. Hunden har fået valget mellem at blive "skudt" eller "
hængt", begge dele dør man af. Og i hundens tilfælde bliver den angst af
begge dele.

Ofte fortæller hundeejere, at det værste er at hunden jo ved at den ikke må
ødelægge ting. Så snart jeg kommer inden for døren viser den tydeligt, at
den har dårlig samvittighed.
Dette er en stor misforståelse. En hund har ikke dårlig samvittighed, men er
derimod en fremragende iagttager. Den registrere bitte små bevægelser, eller
ansigtsudtryk, som vi mennesker dårligt nok lægger mærke til. Derved
konstaterer hunden at ejeren er sur, og reagere derefter med underkastelse
tegn. Disse tegn forveksler vi med dårlig samvittighed.

Problemet ensomhed
Vi skal arbejde med årsagen til, at hunden piber, hyler eller bider ting i
stykker, og ikke kun fjerne symptomerne. Ingen kunne vel finde på at skælde
et barn ud der klager over mavepine. Barnet har jo stadig ondt i maven
selvom det ikke tør fortælle om det.

Understimuleret hund
Er årsagen, til at en hund ikke kan være alene hjemme, understimulering.
Vil jeg foreslå ejeren at beskæftige sig med hunden så meget som overhoved
muligt. Helst inden man forlader den.
Når jeg her taler om beskæftigelse taler jeg om psykisk, intellektuel
beskæftigelse. Giv hunden opgaver som den kan løse. F.eks. næseøvelser som
spor og søgeøvelser. Sandsynligheden for problemer er nu mindre, da hunden
er træt og tilfreds med sig selv.
Lange traveture for at gøre hunden træt hjælper kun på hundens kondition.
Den er ikke træt ret længe efter du har forladt den.

Ensomhedsneurose
I tilfælde, hvor det drejer sig om virkelig angstneurose, er problemet mere
kompliceret. Nu er det ikke kun et spørgsmål om indestængt energi. Nu er der
tale om forhold, der sætter hunden i et vedvarende oprør. Hunden stresser,
og inden den stresser mere end den kan tåle, må den nødvendigvis behandle
sig selv. Det sker ofte ved at hunden bider i ting.

En sådan hun skal lære at være alene. Dels ved at vende det ubehagelige til
noget behageligt. Gennem øvelser der lære hunden, at se det "behagelige" i
at ejeren forlader den og dels ved at give hunden selvtillid. "Det kan jeg
sagtens klare".

Men da det er noget der tager tid, og problemet ofte er så fremskredent, at
hunden nu har fået en sidste chance, er den første opgave at forlænge
familiens tålmodighed, ved at minimere hundens ødelæggelser i den periode,
hvor hunden behandles. Dette kan gøres på forskellig vis. Men da ikke alle
metoder er lige hundevenlige, bortset fra at hunden reder livet, vil jeg kun
nævne en her.

Metoden er den mest anvendte, og også den der giver de bedste resultater.
Men husk. Hunden har det lige dårligt, så metoden må ikke stå alene uden
behandling men bruges sammen med behandling.
Da man har konstateret, at hunde afreagere på ting, den ikke må røre,
benytter vi os af denne viden.
Vi stiller genstande op der hvor hunden opholder sig. Vi har valgt genstande
som vi ikke har noget imod at hunden ødelægger, papkasser, pap rør, gamle
sko eller lignende, samt de ting hunden allerede har ødelagt. Uanset hvor
meget de er ødelagt, klæber vi dem sammen og stiller dem samme sted igen.
Disse ting får hunden nu besked på ikke at røre. Når du er hjemme holder du
øje med hunden og så snart den bare snuser til disse ting siger du nej. Jo
strengere forbud jo større chancer er der for at hunden netop ødelægger
disse ting når den er alene. Og det var jo det der var meningen..

Behandling
Hunden stress renses. Først og fremmest må al leg og øvrige ophidsende
gøremål stoppes. Ikke løbe efter pinde, bolde. Ikke lege med andre hunde.
Hver morgen og også gerne om aftenen skal hunden ud på en god gå tur, hvor
der er god tid til at den går og snuser, graver og lignende. Lad den finde
godbidder i græsset og giv dig god tid til disse ture.
Giv hunden opgaver den selv kan løse, og gør dem derefter vanskeligere, men
aldrig mere end hunden kan få succes. Derved gøres hunden psykisk stærk. Der
bør indgå balance øvelser, i form af at gå på bænke, halv mur eller
lignende.

Hjælpeløshed
Er årsagen hjælpeløshed, er det ofte ejerens skyld. Ikke fordi vi nødvendig
vis skal give nogen skylden, men kun for at rette fejl der bliver begået, og
derved løse problemet.
Ofte er folk for flinke til at hjælpe deres hunde med at løse et problem,
ved at hjælpe den med at få linen ud efter den har fået den mellem benene,
at hjælpe den med at komme den rigtige vej om en lygtepæl osv. Hjælper vi
hunden for meget trænes den ikke i at løse sine egne problemer og hunden
indlærer hjælpeløshed.
I disse tilfælde skal hunden have opgaver den kan løse selv.
Det er ikke nok at melde sig ind i en forening for at løse problemet, man er
nød til at fortælle om det. Det kan jo ikke ses på hunden på en
træningsplads. Og der skal jo tages hensyn i træningen til hundens problem
så den ikke stresses yderligere ved leg med bold eller leg med andre hunde.
Den skal have så meget ro i træningen som muligt.

At lære at være alene hjemme
Følgende metode kan anvendes og kan vel udført lære hunden at være alene
hjemme på en forlænget weekend

1. trin Lær hunden bliv
2. trin Sig "bliv" placer en godbid 2 meter fra hunden, gå tilbage til
hunden sig "søg".
Hunden finder godbidden.
3. trin Placer godbidden 4 meter fra hunden.
4. trin Placer nu godbidden i rummet ved siden af. Forlad rummet i få
sekunder,
gå tilbage og sig "søg"
5. trin forlad nu hunden i 10 sek.
6. trin forlad hunden i 20 sek.
7. trin luk nu døren halvt efter dig
8. trin luk døren helt
9. trin Du venter nu 1 min før du går tilbage
10. trin Lav en række øvelser hvor du forlader hunden i 1 min, 5 min, 2 min,
10 min.
11. trin samme som 10 nu blot 3, 15, 5, 20, 10,og 30 min.

Under hvert trin, gør du det samme som i det foregående trin blot med de
nævnte ændringer. Hold pauser ind imellem så hunden får mulighed for at "
sluge" denne indlæring. Går noget galt undervejs gå du nogle trin tilbage og
fortsætter derfra. Siger du besværligt, ja ingen har sagt det er nemt at
have hund. Tag det som hyggelig samvær med hunden. Den vil tage det som leg,
det bør du også.

Nå nu må jeg vist til at slappe lidt af, og tage mig af min datter, der lige
er blevet student og som vil holde stor fest :))

--
M.V.H
Jimmy
www.dch-skagen.dk
Siden der komme løbende nyt til.



 
 
Karina og Christian (20-06-2004)
Kommentar
Fra : Karina og Christian


Dato : 20-06-04 11:51

"shadow" <.shadow)@post4.tele.dk> wrote in message
news:40d4e833$0$186$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
[klip et koiperet indlæg]

Artiklen er kopieret fra http://www.hunden.ch.nyka.dk/alene_hjemme.htm

Med venlig hilsen
Karina



Pwh (20-06-2004)
Kommentar
Fra : Pwh


Dato : 20-06-04 12:34

Karina og Christian wrote:
> "shadow" <.shadow)@post4.tele.dk> wrote in message
> news:40d4e833$0$186$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> [klip et koiperet indlæg]
>
> Artiklen er kopieret fra http://www.hunden.ch.nyka.dk/alene_hjemme.htm
>
> Med venlig hilsen
> Karina

Du er jo en ren Sherlock Holmes, Karina )

/Jens



Karina og Christian (20-06-2004)
Kommentar
Fra : Karina og Christian


Dato : 20-06-04 12:50

"Pwh" <deterikkegodtatvide@tdcadsl.dk> wrote in message
news:40d576bd$0$430$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
[klip]
> Du er jo en ren Sherlock Holmes, Karina )

Hehe - nah - kom nu bare til at tænke på, om det nu kunne passe, at de
indlæg mon ikke stammede et sted fra. Derudover kom jeg til at tænke på, om
det egentlig ikke er i strid med ophavsretsloven at kopiere uden at angive
kilde. Jeg har i dag spurgt i dk.videnskab.jura, hvor man har svaret, at det
er det.

Med venlig hilsen
Karina

PS: Giv en godbid til Tyson og Angel fra Vaks, der er i sit gavmilde humør i
dag



Leyna (20-06-2004)
Kommentar
Fra : Leyna


Dato : 20-06-04 20:16

On Sun, 20 Jun 2004 13:49:33 +0200, "Karina og Christian"
<vaksFJERNDETTE@krudt.dk> wrote:


>PS: Giv en godbid til Tyson og Angel fra Vaks, der er i sit gavmilde humør i
>dag

Hov hov... Vaks vil altså også ha' noøet så... og Hansen!
--
Leyna
Big Girls - Lidt mere end gennemsnittet.
http://www.big-girls.dk

Pwh (20-06-2004)
Kommentar
Fra : Pwh


Dato : 20-06-04 20:23

Leyna wrote:
> On Sun, 20 Jun 2004 13:49:33 +0200, "Karina og Christian"
> <vaksFJERNDETTE@krudt.dk> wrote:
>
>
>> PS: Giv en godbid til Tyson og Angel fra Vaks, der er i sit gavmilde
>> humør i dag
>
> Hov hov... Vaks vil altså også ha' noøet så... og Hansen!

Næh, de skal yde før de kan nyde, er det ikke sådan det er )

/Jens (der lige har givet vufferne et par tyggepinde)



Leyna (20-06-2004)
Kommentar
Fra : Leyna


Dato : 20-06-04 20:52

On Sun, 20 Jun 2004 21:23:19 +0200, "Pwh"
<deterikkegodtatvide@tdcadsl.dk> wrote:

>Leyna wrote:
>> On Sun, 20 Jun 2004 13:49:33 +0200, "Karina og Christian"
>> <vaksFJERNDETTE@krudt.dk> wrote:
>>
>>
>>> PS: Giv en godbid til Tyson og Angel fra Vaks, der er i sit gavmilde
>>> humør i dag
>>
>> Hov hov... Vaks vil altså også ha' noøet så... og Hansen!
>
>Næh, de skal yde før de kan nyde, er det ikke sådan det er )
>
>/Jens (der lige har givet vufferne et par tyggepinde)
>

Det var dem Vaks sku' ha' haft. Nu sulter han, det bette tynde dyr!

--
Leyna
Big Girls - Lidt mere end gennemsnittet.
http://www.big-girls.dk

Broegger (20-06-2004)
Kommentar
Fra : Broegger


Dato : 20-06-04 21:40

Leyna <leyna@leyna.dk> skrev news:jlqbd0toui6hhh5ark154lfeeovi2k959h@
4ax.com:

> Det var dem Vaks sku' ha' haft. Nu sulter han, det bette tynde dyr!
>

Det tror jeg simpelthen ikke på!

--
Hilsen Thomas
du kan ikke sige du ikke kan svømme før du er druknet...

http://www.broeggerklanen.dk

x Vuf x (20-06-2004)
Kommentar
Fra : x Vuf x


Dato : 20-06-04 21:54

20 Jun 2004 20:39:36 GMT, Broegger wrote:
>Leyna <leyna@leyna.dk> skrev:

>>Det var dem Vaks sku' ha' haft. Nu sulter han,
>>det bette tynde dyr!

>Det tror jeg simpelthen ikke på!

At han sulter, eller at han er tynd?


--
Mvh. Sonja P. sonpet***@pc.dk fjern salamien http://www.sonpet.dk

Dette er ikke en kontaktannonce, så hvis du mangler
en kæreste, kan jeg desværre ikke hjælpe dig.

ST (20-06-2004)
Kommentar
Fra : ST


Dato : 20-06-04 22:30

Disse debatter ender sgu da altid ude i hampen, godt det samme, så kan vi
alle få luft for vores frustrationer med alle de dejlige/umulige hunde vi
har. Tak til shadow for de gode tips, de vendes lige lidt i hovedet. Kan
nogle bekræfte mig i min erfaring med at få nr. 2 hund, når den første
virkelig er stresset og ulykkelig når vi går. (desværre et tilkøbt problem).
Vore tidligere hunde har ikke haft det problem med en enkelt undtagelse
(også tilkøbt problem). Vi er lige nu i overvejelsesfasen - vores er en D/S
gårdhund han fra oktober 2003, han har det godt med alle andre hunde, men
hvad med at få en anden han, eller en anden kastreret han? Tæve er
naturligvis altid løsningen, lige her og nu, men skaber jo nogle andre
problemer. Vores Chincillaer var ved at overbefolke Danmark , ligeledes
zebrafinkerne, så at få en anden han ville da udelukke det problem.
Erfaringer fra jer ville være fint at få. Mine tidligere erfaringer med
hanhunde har været store gedigne slagsbrødre af Rottweilerracen, så jeg er
målløs over at min lille han enes så godt med alle slags hunde.
mvh Susanne
"x Vuf x" <sonpetnospam@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:baubd0lgbaro3n0e92q93lg1f00v7qo9kl@4ax.com...
> 20 Jun 2004 20:39:36 GMT, Broegger wrote:
> >Leyna <leyna@leyna.dk> skrev:
>
> >>Det var dem Vaks sku' ha' haft. Nu sulter han,
> >>det bette tynde dyr!
>
> >Det tror jeg simpelthen ikke på!
>
> At han sulter, eller at han er tynd?
>
>
> --
> Mvh. Sonja P. sonpet***@pc.dk fjern salamien http://www.sonpet.dk
>
> Dette er ikke en kontaktannonce, så hvis du mangler
> en kæreste, kan jeg desværre ikke hjælpe dig.



Leyna (21-06-2004)
Kommentar
Fra : Leyna


Dato : 21-06-04 10:19

On Sun, 20 Jun 2004 23:30:07 +0200, "ST" <cfs10802@vip.cybercity.dk>
wrote:

>Disse debatter ender sgu da altid ude i hampen, godt det samme, så kan vi
>alle få luft for vores frustrationer med alle de dejlige/umulige hunde vi
>har.

Der skal være plads til lidt sjov også, ellers bliver det da for
kedeligt.
>Kan
>nogle bekræfte mig i min erfaring med at få nr. 2 hund, når den første
>virkelig er stresset og ulykkelig når vi går. (desværre et tilkøbt problem).

Hvis det handler om at hunden slet ikke kan være alene hjemme, så er
en anden hund nok ikke sagen. Det er ikke blot selskab hunden vil have
- Det er JERES selskab!
Jeg anskaffede selv hund nr. 2 fordi min hund simpelthen havde for
meget krudt bagi, og vi kunne slet ikke aktivere ham i den grad som
han havde behov for. Det hjalp fra den ene dag til den anden, men han
var nu ikke ulykkelig når vi gik fra ham, såeh...

men du kan da læse lidt om alene-hjemme problemer her :
http://www.hunde-info.dk/alene2.shtml
http://www.hunde-info.dk/alene.shtml

Og så lige et spørgsmål... Hvordan køber man sig til at hunden bliver
stresset og ulykkelig?
--
Leyna
Big Girls - Lidt mere end gennemsnittet.
http://www.big-girls.dk

ST (21-06-2004)
Kommentar
Fra : ST


Dato : 21-06-04 19:32


"Leyna" <leyna@leyna.dk> skrev i en meddelelse
news:0h9dd0p2tg7qar7rrlbnejuvgu9lhc4o4j@4ax.com...
> On Sun, 20 Jun 2004 23:30:07 +0200, "ST" <cfs10802@vip.cybercity.dk>
> wrote:
>
> >Disse debatter ender sgu da altid ude i hampen, godt det samme, så kan vi
> >alle få luft for vores frustrationer med alle de dejlige/umulige hunde vi
> >har.
>
> Der skal være plads til lidt sjov også, ellers bliver det da for
> kedeligt.
> >Kan
> >nogle bekræfte mig i min erfaring med at få nr. 2 hund, når den første
> >virkelig er stresset og ulykkelig når vi går. (desværre et tilkøbt
problem).
>
> Hvis det handler om at hunden slet ikke kan være alene hjemme, så er
> en anden hund nok ikke sagen. Det er ikke blot selskab hunden vil have
> - Det er JERES selskab!
> Jeg anskaffede selv hund nr. 2 fordi min hund simpelthen havde for
> meget krudt bagi, og vi kunne slet ikke aktivere ham i den grad som
> han havde behov for. Det hjalp fra den ene dag til den anden, men han
> var nu ikke ulykkelig når vi gik fra ham, såeh...
>
> men du kan da læse lidt om alene-hjemme problemer her :
> http://www.hunde-info.dk/alene2.shtml
> http://www.hunde-info.dk/alene.shtml
>
> Og så lige et spørgsmål... Hvordan køber man sig til at hunden bliver
> stresset og ulykkelig?
> --
> Leyna
> Big Girls - Lidt mere end gennemsnittet.
> http://www.big-girls.dk
At købe sig til at hunden er stresset og ulykkelig - det er ikke noget
problem - bare overtag en hund privat !! og at man sender husbonden og
datteren ud for at godkende at den hund man skal overtage så absolut kan
være alene hjemme i max 4 timer om dagen, efter en rimelig
tilpasmingsperiode.(2 måneder) Den menneskelige faktor var så svær, at de
bare tog hunden med under armen så måtte vi bare rette op senere - hvad vi
også har gjort, og hvor vi er nået langt, der er sandelig gods i den dejlige
lille herre. Han var stresset og ulykkelig da vi overtog ham, alle andre
problemer er løst over al forventning, men så kom jeg i tanke om en
tidligere hund, hvor nr. 2 løste alle problemer. Han bliver rigeligt
motiveret og aktiveret, men "holder" bogstaveligt talt på os i arme og ben,
når han aner at vi forlader ham. Han ødelægger ikke noget, men har det
tydeligvis skidt psykisk og
Principielt er det uden betydning om vi har to små hunde, vi har siden 1967
haft rigtig store hunde.
Nu er vi blevet tilbudt den løsning som jeg kunne ønske, at låne en lidt
ældre tæve en uges tid, i vores ferie, så den prøver vi lige af. Vi skal så
absolut ikke anskaffe os flere problemer, men helst fælles løsninger til
vores hundes bedste.
Jeg checker lige dine hints, og mange tak for henvendelsen



Leyna (22-06-2004)
Kommentar
Fra : Leyna


Dato : 22-06-04 08:51

On Mon, 21 Jun 2004 20:31:39 +0200, "ST" <cfs10802@vip.cybercity.dk>
wrote:


>At købe sig til at hunden er stresset og ulykkelig - det er ikke noget
>problem - bare overtag en hund privat !!

Okay, så er jeg med. Vi har jo selv købt Hansen fra private, og dér
var godt nok også lidt små-problemer de første par måneder.
(urenlighed og angst)

>Han bliver rigeligt
>motiveret og aktiveret, men "holder" bogstaveligt talt på os i arme og ben,
>når han aner at vi forlader ham. Han ødelægger ikke noget, men har det
>tydeligvis skidt psykisk

Bliver han også aktiveret når I forlader ham?
Jeg lavede nogle "søge-lege" med Vaks da han skulle lære at være
alene. Gemte godbidder rundt omkring i huset og satte han i gang med
at søge. Så var han så optaget, at han slet ikke bemærkede, at vi gik.

>Nu er vi blevet tilbudt den løsning som jeg kunne ønske, at låne en lidt
>ældre tæve en uges tid, i vores ferie, så den prøver vi lige af. Vi skal så
>absolut ikke anskaffe os flere problemer, men helst fælles løsninger til
>vores hundes bedste.

Det kan godt være at jeg menneskeliggør hunden lidt nu, men jeg kunne
godt se et problem i at din hund får en legekammerat i en uge, for
derefter at blive alene igen indtil I så har fundet den helt rette
makker. På den anden side kan jeg også godt se jeres dilemma, for hvem
ønsker at få TO ulykkelige hunde?

Umiddelbart tror jeg også at jeg ville vælge den løsning du er kommet
frem til med en besøgshund, men jeg ved også af egen erfaring, at en
ny hund ikke bare var lige at finde. Det tog os 4 måneder at få fundet
denne rette makker til Vaks. Vores kriterier gik på at den skulle være
nogenlunde samme størrelse (Vaks var nemlig lidt voldsom i sin leg, og
en meget kraftig og robust hund) og så skulle Vaks kunne li' den. hvad
race det så ellers måtte være var temmelig underordnet. Hovedsagen var
at Vaks fik selskab, og at hund nr. 2 fik det samme.

I dag har jeg så to glade drenge, og der er ingen problemer med at
have to hanhunde sammen. Det troede jeg at der måske kunne blive, men
det skal så også siges at Hansen er kastreret. Så helt personligt kan
jeg godt anbefale to hanhunde sammen.

Held og lykke med projectet. Jeg håber at det viser sig at være en
løsning med en hund mere.
--
Leyna
Big Girls - Lidt mere end gennemsnittet.
http://www.big-girls.dk

Leyna (21-06-2004)
Kommentar
Fra : Leyna


Dato : 21-06-04 09:57

On 20 Jun 2004 20:39:36 GMT, Broegger <me@privacy.net> wrote:

>Leyna <leyna@leyna.dk> skrev news:jlqbd0toui6hhh5ark154lfeeovi2k959h@
>4ax.com:
>
>> Det var dem Vaks sku' ha' haft. Nu sulter han, det bette tynde dyr!
>>
>
>Det tror jeg simpelthen ikke på!

Jojo, nu ga' Karina jo hans godbidder ud!
--
Leyna
Big Girls - Lidt mere end gennemsnittet.
http://www.big-girls.dk

Karina og Christian (20-06-2004)
Kommentar
Fra : Karina og Christian


Dato : 20-06-04 22:14

"Leyna" <leyna@leyna.dk> wrote in message
news:5jobd090n3rac9hr3ssdpq1vde9i1cn3bd@4ax.com...
[klip]
> Hov hov... Vaks vil altså også ha' noøet så... og Hansen!

Helt i orden siger Vaks. Han er virkelig i sit gavmilde hjørne i dag
Ekstra godbidder til Vaks den Anden og Hansen

Karina



Christian B. Andrese~ (21-06-2004)
Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~


Dato : 21-06-04 08:42


"shadow" <.shadow)@post4.tele.dk> wrote in message
news:40d4e833$0$186$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hunde er ikke skabt til at være alene. Hunden er et flokdyr der "kræver"
at
> være sammen med flokken.

http://www.google.com/search?sourceid=navclient&ie=UTF-8&oe=UTF-8&q=%22Hunde+er+ikke+skabt+til+at+v%C3%A6re+alene%22

http://www.hunden.ch.nyka.dk/


--
mvh/rg. Christian
If it isn't broken, don't "fix" it --
you may simply break it instead!



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste