On Tue, 8 Jun 2004 21:33:58 +0200, "Carina" <carwina@hotmail.com>
wrote:
>> Jeg har lige været en tur med Hurtigruten for 1 1/2 måned siden,
>
>Hvilken tur tog du? Og hvad kostede det? Hvordan er forholdene ombord?
11 dage Bergen - Kirkenes - Bergen. Pris omkring 21.000,- - glimrende
forhold. Regn med en 5000,- ekstra for udflugter. Genial udsigtssalon
ovenpå styrhuset med store lænestole, hvor man kan sidde og nyde
udsigterne man sejler forbi. Og regn med at tage nogle koli på -
måltiderne inklusive morgen- og frokostbuffet'erne er ret
appetitvækkende. Men nordmænd har simpelthen ingen forstand på vin -
regn fx ikke med at få den årgang vin der er nævnt i vinkortet. :-/
Sort set alle guider på alle turene mente at det er deres opgave at
snakke hele tiden, så man kunne blive helt ør af al den snak.
Jeg forstår i øvrigt ikke hvorfor alle synes at ville afsted på
sommerturene - forår og formentlig også efterår giver en mere intens
naturoplevelse.
Jeg har været med M/S Kong Harald og M/S Nordnorge, de er begge ret
store hurtigrute-både. Nordnorge sejler også på Antarktis om vinteren
- med ekstra stålplader monteret på fronten.
Det er luksus på ret afslappet vis - ikke så megen skiften tøj hele
tiden som "normalt" på krydstogter. Glimrende kahytter, og ikke særlig
megen åbent hav-sejlads, så man som regel kan gå rundt uden at skulle
klamre sig for meget til rælinger etc.
Der er en rejseguide ombord på hvert skib, som står for
cruise-gæsterne. De regner med at danskere kan forstå norsk uden
problemer - det holder nu ikke særlig langt. Så overvej at vælde de
busser på udflugterne, hvor guidningen er på engelsk. Men sørg for at
fortælle det til rejseguiden, så hun ved hvor mange der er plads til i
hvilken bus.
Det er en meget "moden" destination, hvor de for længst har styr på
hvad det er folk vil se, og hvordan det skal præsenteres. Trollfjorden
besøges i begge retninger, og der sejles helt ind i bunden hver gang.
Torghatten (klippen med hul i) laves der en afstikker hen til sydsiden
af, så man rigtigt kan se og fotografere fænomenet. Og man gøre
opmærksom på fx polarcirkel-krydsningen i rimelig tid inden, så man
kan nå at klæde sig på og se det fra dækket, hvis man vil det.
Generelt må man huske, at prisniveauet i Norge er højt! En pizza
koster en 90 NOK. En halv fad ligger på en 40-60 NOK. 1 NOK = 0,91
DKK.
Med venlig hilsen
Hans-Henrik