---

Er der nogen, der ved, om journaler, indlæggelseslister o.lign fra dr.
Jacobsens mondæne klinik i København er opbevaret og i givet fald
hvor?
På forhånd tak
Knud Sørensen

---

knuds@webspeed.dk wrote in message news:<db4feca3.0405270447.465bdf4a@posting.google.com>...
> Er der nogen, der ved, om journaler, indlæggelseslister o.lign fra dr.
> Jacobsens mondæne klinik i København er opbevaret og i givet fald
> hvor?
> På forhånd tak
> Knud Sørensen

Kære Knud Sørensen

Dr. Jacobsen, hans klinik og det århundrede, han optrådte i, er for
mig ukente størrelser, men jeg ville føle det aldeles pinligt, hvis en
eftertid kunne sidde og analysere, hvem der måtte have haft behov for
psykiatrisk hjælp, hvad der stod i journalerne, hvilke diagnoser der
var blevet stillet, hvilke hehandlingsformer der var anvendt etc.etc.
Det er ikke for at lægge hindringer i vejen for din slægtsforskning,
men jeg håber inderligt, at du ikke får et postivt svar på dit
spørgsmål.

Med venlig hilsen og god pinse

Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

---

Scripsit Hans Poulsen:

> Dr. Jacobsen, hans klinik og det århundrede, han optrådte i, er for
> mig ukente størrelser, men jeg ville føle det aldeles pinligt, hvis
> en eftertid kunne sidde og analysere, hvem der måtte have haft
> behov for psykiatrisk hjælp, hvad der stod i journalerne, hvilke
> diagnoser der var blevet stillet, hvilke hehandlingsformer der var
> anvendt etc.etc.

Ingen er herre over sit eftermæle - overhovedet at have et kan da
aldrig være pinligt. Alt efter religiøs anskuelse må man enten være så
ligeglad som overhovedet muligt; eller i den grad være hævet over de
misforståelser som ens efterladte papirspor måtte bibringe eftertiden.

Deyr fé,
deyja frændr,
deyr sjalfr it sama,
ek veit einn
at aldrei deyr:
dómr um dauðan hvern.


--
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld

---

Lars Erik Bryld >
> Ingen er herre over sit eftermæle - overhovedet at have et kan da
> aldrig være pinligt. Alt efter religiøs anskuelse må man enten være så
> ligeglad som overhovedet muligt; eller i den grad være hævet over de
> misforståelser som ens efterladte papirspor måtte bibringe eftertiden.

Vi taler om en læges journal.

Har du lyst til, at DIN journal granskes
af uvedkommende, når du engang er gået bort?

I øvrigt har jeg svært ved at tage stilling til dine betragtninger
- de er mig et nummer for flagrende.

Med venlig hilsen

Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

---

Hans Poulsen wrote:

> Vi taler om en læges journal.
>
> Har du lyst til, at DIN journal granskes
> af uvedkommende, når du engang er gået bort?

Når jeg selv er død, mine børn er voksne og mine elskede har forligt sig
med mine fejl, kan det da være ligegyldigt.

--
Ole Andersen, Copenhagen, Denmark * http://palnatoke.org
Thesis #46: A healthy intranet organizes workers in many meanings of
the word. Its effect is more radical than the agenda of any union.
- Cluetrain Manifesto

---

Scripsit Hans Poulsen:

> Vi taler om en læges journal.

Ja ?

> Har du lyst til, at DIN journal granskes
> af uvedkommende, når du engang er gået bort?

Lyst er et stærkt ord, men jeg har intet problem med det. Jeg ser
ingen principiel forskel på den type historisk kilde og så f.eks.
retsbetjentarkiverne eller skriftemålskapitlerne i kirkebøgerne.
Personalhistorie er og bliver snagen i personlige forhold.

> I øvrigt har jeg svært ved at tage stilling til dine betragtninger -
> de er mig et nummer for flagrende.

Det vil jeg så prøve at leve med.

--
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld

---

hans.poulsen@post.tele.dk (Hans Poulsen) wrote in message news:<c96423a7.0405272359.7383cee4@posting.google.com>...
> knuds@webspeed.dk wrote in message news:<db4feca3.0405270447.465bdf4a@posting.google.com>...
> > Er der nogen, der ved, om journaler, indlæggelseslister o.lign fra dr.
> > Jacobsens mondæne klinik i København er opbevaret og i givet fald
> > hvor?
> > På forhånd tak
> > Knud Sørensen
>
> Kære Knud Sørensen
>
> Dr. Jacobsen, hans klinik og det århundrede, han optrådte i, er for
> mig ukente størrelser, men jeg ville føle det aldeles pinligt, hvis en
> eftertid kunne sidde og analysere, hvem der måtte have haft behov for
> psykiatrisk hjælp, hvad der stod i journalerne, hvilke diagnoser der
> var blevet stillet, hvilke hehandlingsformer der var anvendt etc.etc.
> Det er ikke for at lægge hindringer i vejen for din slægtsforskning,
> men jeg håber inderligt, at du ikke får et postivt svar på dit
> spørgsmål.
>
> Med venlig hilsen og god pinse
>
> Hans Poulsen
> 1804 Frederiksberg C

Kære Hans Poulsen
Tak for dit svar, som undrede mig lidt, men det skyldes nok, at jeg
aldrig rigtigt har forstået, at psyksike lidelser skulle være mere
odiøse og belastende end legemlige sygdomme. Til brug for beskrivelsen
af en person, der desværre ikke hører til mine aner, og som i sin tid
øvede en fremragende indsats på sit felt, vil jeg gerne have bekræftet
eller afkræftet en bereting om, at den pågældende led af svære
depressioner udover og måske på grund af en smertefuld kronisk
somatisk lidelse. Kan det bekræftes, ja så stiger min respekt for den
pågældende endnu nogle grader.
Venlig hilsen
Knud Sørensen

---

>Knud Sørensen skrev:


> Kære Hans Poulsen
> Tak for dit svar, som undrede mig lidt, men det skyldes nok, at jeg
> aldrig rigtigt har forstået, at psyksike lidelser skulle være mere
> odiøse og belastende end legemlige sygdomme.



Kære Knud Sørensen

Dit og mit syn på psykiske sygdomme synes at være identiske, men det
var dig selv, der i din emneliste følte behov for at pointere, at den
pågældende læges klinik modtog patienter med psykiske problemer.
Hvorvidt det var selve problemerne eller patienterne, der strejfede
det mondæne, føler jeg mig fritaget for at fundere dybere over.

Allerede i mit indlæg til Lars Erik Bryld nævnte jeg en LÆGE uden at
tage hensyn til dennes specialitet.

Uanset, om en patient har psykiske problemer, kløe i skridtet,
fodsvamp, hæmorider, ugalante sygdomme efter bordelbesøg eller hold i
nakken, bør den samtale, han fører med sin læge,være beskyttet af
tavshedspligten, og den forpligtelse hører ikke op ved patientens
eller lægens død. Det er muligt, at tavshedspligten kolliderer med din
interesse i at kunne studere lægejournaler, men da må det være dine
interesser, der viger.

Det forhold, at en række slægtsforskere ikke er kommet dig til
undsætning med henvisning til, hvor du kan få adgang til
lægejournaler, kan skyldes pinsen, men rigtignok også det faktum, at
der intet sted står en stor kasse med lægejournaler, som du blot kan
gå ombord i.

Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

---

Det må da være en fejl.

---

Kære alle
Jeg har fulgt lidt med i jeres diskution og fik lyst til at bidrage
med min egen erfaring angående lægejournaler som kildemateriale.

Personligt har jeg haft meget gavn af at få aktsindsigt i min families
lægejournaler. Hele min barndom var præget af en negativ social arv,
og som voksen har jeg haft brug for at finde tilbage til mine rødder,
og finde ud af hvorfor og hvornår al dårligdommen kom ind i familien.
min far og hans brødre var alle Psykisk syge, det var min farmor
forresten også. Familietraditionen ville, at også min farmors familie
havde "dårlige nerver".
Så psykisk sygdom har præget meget af min opvækst og farvet mit syn på
familien. For mig var de alle bare nogle sølle eksistenser og absolut
ikke noget jeg kunne være stolt af. Af og til kunne jeg endda være
bange for om jeg også skulle ende som en af dem.
Så begyndte jeg at læse deres journaler fra indlæggelser på psykiske
hospitaler.(mange år efter deres død) - dog ikke fra de perioder hvor
de var allermest syge, de akter valgte jeg bevidst fra. Men ellers
læste jeg hvad de havde fortalt om familieforhold, og om hvornår de
var blevet syge og hvorfor.
Samtidig talte jeg med læger der havde forstand på psykisk sygdom,
læste breve og dagbøger som min far og hans familie havde efterladt,
og talte med andre familiemedlemmer der kunne tænkes at huske noget
fra fortiden. Dernæst ordnede det hele i kronologist orden. På den
måde fik jeg stykket deres historie sammen - men så sandelig også min
egen. Jeg lærte disse mennesker at kende som.....ja, som mennesker.
Mennesker med tanker og følelser, der ikke var spor anderledes end
mine egne. Jeg fandt også ud af hvorfor deres skæbner blev som de
blev, og hvorfor de ikke klarede det. Og, vigtigst af alt, kunne jeg
konstaterer at miljøet havde været en vigtig faktor for deres
skæbne....og at familietraditionen ikke talte sandt. Det tog virkeligt
en kæmpe byrde af mine skuldre.
Lægejournalerne har givet mig et helt andet billede af min familie, en
hel anden respekt, og en form for forståelse for deres livsvilkår som
jeg ikke kunne have fundet i andre kilder. Jeg har været lykkelig for
at disse journaler var tilgængelige for mig. Så hvis lægejournaler på
den måde kan bidrage til at min families eftermæle er blevet så meget
bedre, kan jeg ikke se noget problem i at de er tilgængelige efter
deres død..... eller at min eventuelle journal er tilgængelig efter
min død, for den sags skyld.

Venlig hilsen
Ann Thomsen



knuds@webspeed.dk wrote in message news:<db4feca3.0405270447.465bdf4a@posting.google.com>...
> Er der nogen, der ved, om journaler, indlæggelseslister o.lign fra dr.
> Jacobsens mondæne klinik i København er opbevaret og i givet fald
> hvor?
> På forhånd tak
> Knud Sørensen

---

(Anne Thomsen) wrote


> Jeg har fulgt lidt med i jeres diskution og fik lyst til at bidrage
> med min egen erfaring angående lægejournaler som kildemateriale.
>
> Personligt har jeg haft meget gavn af at få aktsindsigt i min families
> lægejournaler.

> Så begyndte jeg at læse deres journaler fra indlæggelser på psykiske
> hospitaler.(mange år efter deres død) - dog ikke fra de perioder hvor
> de var allermest syge, de akter valgte jeg bevidst fra.


Kære Anne Thomsen

Tak for din fine og tankevækkende skildring, som er god at få forstand
af.

I sit andet indlæg i denne tråd gjorde Knud Sørensen opmærksom på, at
vedkom- mende, hvis lægejournal han gerne ville studere, ikke var en
af hans aner.
De motiver, der ligger bag din granskning af din families
lægejournaler, er altså ikke til stede i hans tilfælde.

- Hvor henvendte du dig for at få aktindsigt?
- Fik du hele journalen udleveret?
- Sad du i enerum, mens du læste journalerne, og havde du god tid?
- Måtte du tage fotokopier af udvalgte dokumenter?
- I hvilken periode blev journalerne skrevet? Fx 1970-erne? 1980-erne?
- Stødte du på megen lægelatin?
- Var teksten umiddelbart forståelig for enhver, der kan læse dansk?
- Forekom nogle af patientudtalelserne dig som værende ren fantasi?


Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg både er overrasket og foruroliget
over,
at lægejournaler er tilgængelige for - ja, undskyld jeg bruger
udtrykket uvedkommende.

Min uro over muligheden af at kunne få lejlighed til at læse ens
pårørendes journaler er så stor, at jeg vil håbe, at andre vil bidrage
med indlæg i denne tråd, så det kan blive fastslået, hvor grænsen for
adgang til granskning af andres lægejournaler går.

Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

---

Scripsit Hans Poulsen:

> I sit andet indlæg i denne tråd gjorde Knud Sørensen opmærksom på,
> at vedkommende, hvis lægejournal han gerne ville studere, ikke var
> en af hans aner. De motiver, der ligger bag din granskning af din
> families lægejournaler, er altså ikke til stede i hans tilfælde.

Det er næppe realistisk at lade tilladelse til indsigt i bestemte
typer arkivmateriale afhænge af hvilket motiv man måtte have til at
søge adgang til materialet. Det eneste andet eksempel jeg kender er
den tro-og-love erklæring man underskriver på at være en direkte
efterkommer når man søger om at få ophævet anonymiteten på en bruger
af Fødselsstiftelsen.

> [...]
>
> Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg både er overrasket og
> foruroliget over, at lægejournaler er tilgængelige for - ja,
> undskyld jeg bruger udtrykket uvedkommende.

Det vil de også kun rent undtagelsesvist være, idet der ikke er noget
krav til at journalerne overhovedet skal gemmes udover en kortere
årrække efter at de sidst blev benyttet. Mange læger med samme
anfægtelser som du giver udtryk for har derfor valgt at destruere
deres journaler løbende.

> Min uro over muligheden af at kunne få lejlighed til at læse ens
> pårørendes journaler er så stor, at jeg vil håbe, at andre vil
> bidrage med indlæg i denne tråd, så det kan blive fastslået, hvor
> grænsen for adgang til granskning af andres lægejournaler går.

Det kan man læse på:

http://www.sa.dk/sa/adgang/frister.htm

Deraf fremgår det at patientjournaler er omfattet af samme 75-års
regel som øvrigt personfølsomt materiale men at en forlængelse af
fristen overvejes.

Man skal i øvrigt ikke underkende, at læger kan være særdeles bevidste
om problematikken med uvedkommendes adgang til patientjournaler og
derfor i deres daglige brug af journalen tænker meget over hvad der
behøver at komme på skrift og hvad der ikke bør.


--
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld

---

Kære Hans Poulsen
Lad mig lige slå fast, inden jeg svare på dine spørgsmål, at det på
ingen måde har været let at få aktsindsigt i min families journaler.
Det var ikke bare at knipse med fingrene og så lå de der.

Jeg skrev til de psykiatriske hospitaler hvor jeg vidste at de havde
været indlagt, forklarede mit ærinde, og vedlagde, på behørig vis,
dokumentation for mit slægtsskab med de personer i hvis journaler jeg
ønskede aktsindsigt. nogle gange fik jeg slet ikke svar. De gange hvor
jeg FIK svar, var det som regel i form af et brev, hvor lægen på det
pågældende hospital først ønskede en samtale med mig, før der kunne
blive tale om nogen form for aktsindsigt. Under disse samtaler
snakkede vi lidt om hvilken oplysninger jeg ønskede, og til hvilken
formål. Jeg valgte, som sagt, bevidst de akter fra hvor min familie
havde været allemest syge.

Nogle gange sendte lægen mig så udvalgte sagsakter, andre gange kom
jeg på det pågældende hospital og så på journalerne der. Jeg sad altid
i enerum - men lægerne havde ofte sat tid af til, at vi kunne snakke
op det jeg havde læst.

Egentlig havde jeg vel god tid til at læse journalerne, og så
alligevel ikke. For det tager lang tid at at læse sådanne journaler
grundigt igennem - og der er jo altid en hel masse at tænke over
medens man læser sagerne. Derfor ville jeg også ønske at jeg havde
kunnet komme tilbage til journalerne ind imellem - altså have dem
liggende som kopi derhjemme. De gange hvor jeg læste journalerne på de
forskellige hospitaler, fik jeg imidlertid kun lov til at tage ganske
få kopier.

Tidshorisonten for disse journaler spænder fra 1940´erne til omkring
1970´erne.

Lægelatin - ja, nogle gange var der brugt nogen lægelatin, men faktisk
kun forbavsende få gange. De gange jeg stødte på det kunne lidt
almindelig sund fornuft dog "oversætte" de pågældende vendinger. Men
ellers var teksten let at forstå og til at læse umiddelbart.

Om patientudtalelserne forekom mig som ren fantasi?? Jeg læste ikke de
sider hvor min familie havde været allermest syge, derfor har jeg nok
ikke fået så meget indblik i deres syge tankeverden. De gange der var
beskrevet syge tanker syntes jeg egentlig det var meget let at skille
dem fra som fantasi. Som uddannet pædagog har jeg måske en balast med
i rygsækken, der gør, at jeg læser journalerne på en lidt anden måde
end folk ellers ville gøre ... og måske også tolker på en lidt anden
måde.

Mit ærinde med at søge aktsindsigt var ikke at udstille min familie,
det var at finde familiens sygdomshistorie og grunden til at den
opstod. Og det er helt klart, at skulle jeg skrive en slægtsbog på et
tidspunkt, så ville jeg aldrig bruge oplysningerne fra
lægejournalerne. Jeg har virkelig fået en respekt for disse mennesker,
og en forståelse for hvorfor det gik så galt, og ja .... en stolthed
over at jeg klarede det på trods af de dårlige odds. Jeg tror, at jo
mere vi kender til også den side af vores familiehistorie, jo mere
kommer vi til at forstå vores eget liv og hvorfor vi handler som vi
gør. Fortiden er nøglen til fremtiden. Derfor syntes jeg, det er
utroligt vigtigt, at det det stadig er muligt at få indsigt i sådanne
journaler.

Venlig hilsen
Anne Thomsen








>
> Kære Anne Thomsen
>
> Tak for din fine og tankevækkende skildring, som er god at få forstand
> af.
>
> I sit andet indlæg i denne tråd gjorde Knud Sørensen opmærksom på, at
> vedkom- mende, hvis lægejournal han gerne ville studere, ikke var en
> af hans aner.
> De motiver, der ligger bag din granskning af din families
> lægejournaler, er altså ikke til stede i hans tilfælde.
>
> - Hvor henvendte du dig for at få aktindsigt?
> - Fik du hele journalen udleveret?
> - Sad du i enerum, mens du læste journalerne, og havde du god tid?
> - Måtte du tage fotokopier af udvalgte dokumenter?
> - I hvilken periode blev journalerne skrevet? Fx 1970-erne? 1980-erne?
> - Stødte du på megen lægelatin?
> - Var teksten umiddelbart forståelig for enhver, der kan læse dansk?
> - Forekom nogle af patientudtalelserne dig som værende ren fantasi?
>
>
> Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg både er overrasket og foruroliget
> over,
> at lægejournaler er tilgængelige for - ja, undskyld jeg bruger
> udtrykket uvedkommende.
>
> Min uro over muligheden af at kunne få lejlighed til at læse ens
> pårørendes journaler er så stor, at jeg vil håbe, at andre vil bidrage
> med indlæg i denne tråd, så det kan blive fastslået, hvor grænsen for
> adgang til granskning af andres lægejournaler går.
>
> Med venlig hilsen
> Hans Poulsen
> 1804 Frederiksberg C

---

annthoms2003@yahoo.dk (Anne Thomsen) wrote in message news:<9515eb74.0406070101.d674738@posting.google.com>...

> Kære Hans Poulsen
> Lad mig lige slå fast, inden jeg svare på dine spørgsmål, at det på
> ingen måde har været let at få aktsindsigt i min families journaler.
> Det var ikke bare at knipse med fingrene og så lå de der.
>
> Jeg skrev til de psykiatriske hospitaler hvor jeg vidste at de havde
> været indlagt, forklarede mit ærinde, og vedlagde, på behørig vis,
> dokumentation for mit slægtsskab med de personer i hvis journaler jeg
> ønskede aktsindsigt.


Kære Anne Thomsen

Tak for dit sobre indlæg. Det er åbenbart, at du har formået at
fremstille din sag og dine motiver på så en overbevisende måde, at
adskillige læger har ønsket at imødekomme dig og dine anmodninger. Dit
ærinde har været alvorligt, og dine personlige kvaliteter har været
den nøgle, der kunne åbne døre.

Lars Erik Bryld gav i sit indlæg den 6. ds. en henvisning til diverse
frister
vedrørende følsomme dokumenter. For flere år siden løb jeg dokumentet
igennem, men var dengang ikke opmærksom på, at det også omhandlede
sygejournaler.
Bryld gengav de få relevante linjer, men lad mig gøre det nok en gang:

[75 års fristen gælder]

d) Sundhedssager, f.eks.jordemoderprotokoller, fødselsjournaler,
patientjournaler, dødsattester, sundhedskommissionsprotokoller.For
patientjournaler er en særlig fristforlængelse under drøftelse

Du nævnte, at nogle af de journaler, som du har haft adgang til,
stammer fra 1970-erne, og jeg må forstå det på den måde, at patienten
eller patienterne
var indlagt på det tidspunkt - altså omkring 1970. Jeg er helt og
aldeles uden erfaring på området lægejournaler, journalopbevaringen på
selve hospitalet,
afleveringen til arkivet etc. Det er dog mit indtryk, at lægerne under
ens indlæggelse kan gå temmelig langt tilbage i tid og i journalerne
se, hvad der
er hændt gennem årene.

Mon ikke vi tør gå ud fra, at en lægejournal fra fx 1970 opbevares i
minimum 15 år på det gældende hospital? Holder det stik, vil det sige,
at de journaler fra 1970-erne, som du har haft adgang til, er
afleveret til arkiverne i sidste halvdel af 1980-erne. Med 75 års
fristen in mente betyder det, at der tidligst er adgang til disse
journaler omkring år 2060.

Det fremgår af dit indlæg, at der i dit konkrete tilfælde var indlagt
- skal vi bruge udtrykket - to filtre. Det ene filter havde du selv
spændt ud, da du frivilligt afstod fra at læse diverse passager i
journalerne. Det andet filter
var lægens - jævnfør dine ord: ".. lægen sendte udvalgte sagsakter..".
I et vist, ikke nærmere beskrevet omfang, var diverse dokumenter altså
unddraget din
gennemlæsning.

Det er helt åbenbart, at der angiveligt har været meget tungtvejende
grunde til, at lægerne har ladet dig læse diverse journaler - helt
eller delvis - og mit ærinde er absolut ikke at drage din udlægning af
din sagsfremstilling i
tvivl. Derfor brugte jeg også ordet "sober" i indledningen.

Selv efter dit andet indlæg er ikke al uro ude af min krop.

Alene den teoretiske viden om, at jeg under visse omstændigheder
skulle kunne få adgang til nærtpårørendes - fx søskendes - ca. 35 år
gamle journaler, vir-
ker ubehagelig på mig.

En af mine fastre døde i 1921. Om hun nogensinde var på hospital, véd
jeg ikke. I dag omgås jeg ofte hendes tre børnebørn, som er på min
egen alder. Jeg ville føle det ubehageligt i forhold til de tre
børnebørn, hvis jeg sad og studerede deres farmors journal. Skulle der
være en sygejournal, og er den afleveret til et arkiv, har jeg
åbenbart adgang til at læse den - jævnfør 75 års reglen.

Grunden til mit lange indlæg er den, at vort emne kan være af meget
stor betydning for slægtsforskningen, og jeg finder det derfor
vigtigt, at temaet
bliver gennmdrøftet, så vi alle véd, hvad vi har at holde os til.

Jeg fristes til at afslutte med et: "Er der en læge til stede?", men
vil hellere
endnu en gang takke dig, Anne Thomsen, for de bidrag, som du har
skrevet her i denne tråd.

Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

---

Kære Hans Poulsen
Tak for dit indlæg. På sin vis kan jeg godt forstå dine
betænkeligheder ved at sygejournaler er tilgængelige for andre end de
personer de omhandler. Men jeg syntes alligevel at der bør være
mulighed for, i visse tilfælde, at få aktsindsigt i sådanne sager.

De akter jeg gennemlæste var ikke afleverede til arkiverne, de var
opbevarede på de hospitaler hvor min familie havde været indlagt. Det
syntes jeg de bør blive ved med at være. Lægerne kan så vurdere ud fra
hver enkelt sag om der er grundlag for aktsindsigt eller ikke - som de
jo også gjorde i mit tilfælde.

Venlig hilsen
Anne Thomsen

---

Her er for resten en artikel fra Ugeskrift for Læger vedrørende
problemerne med arkivering af journaler i tilfælde af nedlæggelse af
en lægepraksis.

> Ophørt læge = hjemløse journaler

> Det offentlige vil ikke hjælpe ophørende praktiserende læger med en
> forsvarlig videregivelse og opbevaring af journalerne. Dermed er
> der grønt lys for at sende potentielle nøgledokumenter i
> komplicerede sygdomsforløb, erstatnings- og forsikringssager til
> forbrændingen.

Resten af artiklen kan læses på:

http://www.dadlnet.dk/ufl/2004/2504/LS-html/LS45220.htm


--
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld

---

Lars Erik Bryld <larserik@dadlnet.invalid> wrote in message >

> > Ophørt læge = hjemløse journaler
>
>
> Resten af artiklen kan læses på:
>
> http://www.dadlnet.dk/ufl/2004/2504/LS-html/LS45220.htm


Kære Lars Erik Bryld

Tak for henvisningen til en interessant, tankevækkende artikel.
Den handler om tilfælde, jeg ikke tidligere har skænket en tanke.
Jeg har ingen hurtig patentløsning til de mange spørgsmål, der
melder sig ved ophør af en lægepraksis, når der skal tages stilling
til journalerne.

Fik jeg i morgen et brev fra min læge, hvor det står, at han lukker og
slukker
og slutter med et: "Hent Deres journal, eller den bliver destrueret",
ville jeg nok hente den for at kunne videregive den til den læge, jeg
derefter vælger.

Jeg er ikke blind for, at der er mange situationer at tage stilling
til.

Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C

---

I er formentlig opmærksomme på, at der i disse år indledes meget store
investeringer i elektroniske patientjournaler, hvor der måske udvikles
et antal ikke-kompatible systemer i de forskellige amter/regioner. Hvis
denne diskussion afføder synspunkter, som lovgiverne burde kende, var
det måske en ide at blande sig - for vores efterslægts skyld?

Jeg er selv mest interesseret i den tekniske del, men jeres overvejelser
kunne ende i et råd til lovgiverne?

Mvh Michael Erichsen

Hans Poulsen wrote:
> Lars Erik Bryld <larserik@dadlnet.invalid> wrote in message >
>
>
>>>Ophørt læge = hjemløse journaler
>>
>>
>>
>>Resten af artiklen kan læses på:
>>
>>http://www.dadlnet.dk/ufl/2004/2504/LS-html/LS45220.htm
>
>
>
> Kære Lars Erik Bryld
>
> Tak for henvisningen til en interessant, tankevækkende artikel.
> Den handler om tilfælde, jeg ikke tidligere har skænket en tanke.
> Jeg har ingen hurtig patentløsning til de mange spørgsmål, der
> melder sig ved ophør af en lægepraksis, når der skal tages stilling
> til journalerne.
>
> Fik jeg i morgen et brev fra min læge, hvor det står, at han lukker og
> slukker
> og slutter med et: "Hent Deres journal, eller den bliver destrueret",
> ville jeg nok hente den for at kunne videregive den til den læge, jeg
> derefter vælger.
>
> Jeg er ikke blind for, at der er mange situationer at tage stilling
> til.
>
> Med venlig hilsen
> Hans Poulsen
> 1804 Frederiksberg C