On 2004-05-24 13:50:51 +0200, "Benedikte Brisson" <dikte@nini.invalid> said:
> Jeg har nattevagt og sover derfor om formiddagen.
> Da jeg lå i min sødeste søvn kl lidt i ti i formiddags, ringede det voldsomt
> på døren. Jeg vakler ud og lukker op... der går nogen op ad trappen, men
> vedkommende kommer ikke hen til min lejlighed... jeg har døren ud til
> trappen lidt på klem... ud smutter Svedsken, som ellers har ligget og sovet
> sammen med mig.
> Smut, op på næste etage. Jeg rasler med kattemad, men eftersom det er den
> upopulære slankemad, er Svedske bare SÅ ligeglad. Jeg sanser at sætte noget
> i døren, så den ikke blæser i og styrter op for at fiske hende... hun nåede
> op på 3., men var så selv på vej ned igen.
>
He.. i sin tid lavede Ditte et lignende nummer. Jeg var aftenvagt og
derfor heller ikke ligefrem noget morgendyr. I nattøj stak jeg en
formiddag ud for at hente posten nede i opgangen (vi bor i stuen).
Da jeg kom tilbage og åbnede døren, syntes Ditte at hun også skulle
udforske verden, så hun smuttede ud og spurtede en etage op. Mig efter
(stadig i nattøj). På vej op hører jeg at det ringer på nede ved den
aflåste gadedør, så jeg skal gerne ha' fat i kræet før døren dernede
åbnes og hun bliver forskrækket.. Ditte sad pænt på overboens dørmåtte
og kiggede. Lige som jeg rækker ud efter hende - bliver overboens dør
åbnet, det var nemlig hendes hjemmehjælp der ringede på. Ditte stryger
ind og gemmer sig i overboens soveværelse. Jeg står dér i nattøj og
morgenhår og beder om tilladelse til at hente min kat under hendes
seng.. Meeget sær situation!
Jeg fisker Ditte frem og vil klatre ned med min sprællende kat - og nu
vil overboen snakke (!), mens hjemmehjælpen er nået op og undrer sig
over optrinnet og Ditte kæmper for at komme ned og væk fra alle de
farlige fremmede. Jeg *fik* vist sagt farvel og tak, forhåbentlig
nogenlunde høfligt, inden jeg skyndsomst fortrak i sikkerhed. Pyha! *g*
--
Knus fra Ann R
Donna og Dittes katteside:
http://siamis.com