On Tue, 4 May 2004 20:32:42 +0200, "sniper_Nolight"
<sniper_nolight@hotmail.com> wrote:
>> Gilmours soloudspil er også værd at lytte til. Især "About Face" efter
>> min mening.
>
>Gilmour som var guitarist i pink floyd - jeg har slet ikke alle de navne på
>plads, så godt kender jeg langtfra til pink floyd, men jeg tror jeg har et
>ok begynder overblik nu
Lige lidt om Pink Floyd mm. fra Rock Leksikon'et
Pink Floyd
Engelsk gruppe dannet i efteråret 1965 i London under navnet Sigma 6,
som via navnene The Tea Set og The Architectural Abdabs (opkaldt efter
The Regent Street Polytechnic, hvor gruppens medlemmer studerede) blev
til The Pink Floyd Sound senere samme år - opkaldt efter de to
amerikanske bluesmusikere Pink Anderson og Floyd Council. Gruppen
bestod da af Syd Barrett (el-g, vo), Brian Close (el-g, vo), Roger
Waters (el-b, vo), Rick Wright (keyb) (født Richard William Wright) og
Nick Mason (dm) (født Nicholas Berkeley Mason).
Gruppen spillede oprindeligt rhythm'n'blues, påvirket af bl.a. The
Rolling Stones og Blues Magoos, men begyndte snart at eksperimentere
med forstærkere, dias, film og lysshows. Gruppen forenklede sit navn
til Pink Floyd og gav sin første koncert på The Countdown Club i
London, inden den fra marts 1966 blev hyret som fast band i det
psykedeliske show Spontaneous Underground på Marquee Club.
Close forlod gruppen, som ændrede musikalsk stil til lange, modale
forløb, som den ofte spillede i 1966 og 1967 i klubben UFO i London.
Gruppens tekster blev alle på det tidspunkt skrevet af Barrett, der
også komponerede det meste af musikken.
Med Joe Boyd som producer indspillede gruppen den 27. februar 1967 i
et 8-spors-studie i Chelsea tre sange. Bl.a. Barretts underlige og
kontroversielle sang Arnold Layne, som blev gruppens pladedebut (1) og
et pænt singlehit (senere samlet sammen med andre singler på (8)) samt
de lange eksperimenterende instrumentalnumre Interstellar Overdrive og
Nick's Boogie. De to indgik desuden i soundtracket til Peter
Whiteheads film Tonight Let's All Make Love In London (4), som fik
premiere i London i oktober 1968.
Sidstnævnte sang blev dog først udsendt på cd-udgaven i 1990. Kortere
versioner af Interstellar Overdrive fandtes dels i filmen San
Francisco og på gruppens debut-lp (2), som blev indspillet i august
1967.
Forinden havde Pink Floyd dog optrådt den 29. april 1967 ved
arrangementet The 14-Hour Technicolor Dream i Alexandra Palace,
London, og fået nok et hit med singlen See Emily Play. Gruppen
turnerede i efteråret 1967 i Europa, de spillede bl.a. i København i
september, og i USA uden større publikum til den svært tilgængelige
musik.
Barrett blev samtidig mere og mere indisponeret på grund af
lsd-misbrug. Efter indspilningen af (3) i december 1967, hvor han kun
medvirkede i tre numre og kun havde komponeret én sang, Jugband Blues,
indtrådte Dave Gilmour (el-g). I april 1968 blev Barrett smidt ud af
gruppen, men da han for mange var synonym med Pink Floyd, forblev han
en kultfigur.
I maj 1968 turnerede Pink Floyd på ny i Europa. Gruppen indspillede
soundtracks til Peter Sykes film Committee og til Barbet Schroeders
film More (4), som førte den eksperimenterende linie videre, dog uden
Barretts små psykedeliske sange. Gruppen blev dog accepteret af et
stadigt voksende publikum. De droppede lysshowet og arbejdede fra 1969
med et 60-graders lydanlæg i en koncertform med lange musikalske
forløb, bl.a. på en Europa-turné fra september til november 1969.
Pink Floyd havde på det tidspunkt indspillet dobbelt-lp'en (6), som
indeholder en live-plade og en studieplade med bidrag fra hver af de
fire medlemmer. De indspillede endvidere tre sange til Michaelangelo
Antonionis' film Zabriskie Point (7), inden gruppen i sommeren 1970
opførte Atom Heart Mother, bl.a. i USA, med kor, blæsere og strygere.
Det efterfølgende studiealbum (8) blev en stor succes i England, og
efter lp'en (10), der bl.a. indeholder kompositionen Echoes, der
fyldte en hel pladeside, indspillede Pink Floyd i 1971 soundtracket
til Barbet Schroeders film The Valley (11). Gruppen indspillede bl.a.
under en koncert i Pompeii-filmen Pink Floyd At Pompeii, som fik
premiere i Edinburgh i september 1972.
Måneden efter begyndte gruppen en tre-måneder lang Europa-turné, men
de var forinden i maj begyndt indspilningen af (12), som fortsatte til
januar 1973. Lp'en blev Pink Floyds og en af rockhistoriens største
succeser med et samlet salg på mere end 20 millioner eksemplarer,
således lå den på Billboards Top 200 i mere end 15 år! Musikken var,
inden lp'en blev indspillet, også opført live med præ-indspillede
quadrofoniske bånd og synthesizers.
I resten af 1973 og 1974 indspillede gruppen ikke, men turnerede
intensivt i både Europa og USA, og i juli 1975 optrådte gruppen bl.a.
på Knebworth Festivalen, hvor en af gruppens effekter var Spitfire
fly!
Pink Floyd var samme år begyndt indspilningen af (13), som bl.a.
indeholder hyldesten til Barrett Shine On You Crazy Diamond, som i
midten af 90'erne stadig var på gruppens koncertrepertoire. Roy Harper
medvirkede også på (13), der ligesom efterfølgeren (14) begge blev
kanonsucceser overalt. Godt hjulpet af en længere Animals-turné i
1977, som begyndte i Tyskland i januar og sluttede i Canada i juli.
De fire musikere holdt derefter pause for bl.a. at pleje individuelle
interesser. Både Gilmour og Wright indspillede solo-lp'er (23), mens
Mason arbejdede som producer for The Damned og indspillede med Steve
Hillage. Senere udsendte han også som solist (25), indspillet med
bl.a. Carla Bley og Robert Wyatt.
Pink Floyd indspillede i 1979 Waters' store værk The Wall (16) om
England og fascistiske tendenser. Gruppen fik i december samme år sit
første engelske singlehit siden 1967 med Another Brick In The Wall,
der blev nr. 1 på hitlisten. Gruppen turnerede i 1980 og 1981 med et
gigantisk sceneshow, hvor en mur blev bygget op mellem publikum og
gruppen, men den styrtede sammen, efterhånden som showet skred frem.
Showet blev en kolossal succes, men en økonomisk katastrofe, og det
blev af samme grund kun opført ialt 29 gange med sidste opførsel på
Earls Court i London 17. juni 1981. Albummet blev senere fulgt op af
en film med Bob Geldof (ex-The Boomtown Rats) i hovedrollen om barnet,
der vokser op uden at have fået lov til at være barn. Om aldrig at
kunne bryde gennem muren mellem drøm og virkelighed. Filmen havde
premiere i London 14. juli 1982.
Interne problemer mellem Waters, som havde taget magten i Pink Floyd,
på den ene side og Gilmour, Mason og Wright på den anden, bevirkede,
at Wright i efteråret 1981 forlod gruppen. Han blev erstattet af
Michael Kamen (keyb), og gruppen begyndte i februar 1983 at indspille
(18). Lp'en havde et antikrigstema og var næsten et
Waters-soloprojekt.
Det stod således klart, at Pink Floyd i de sidste ti år nærmest havde
været synonym med Waters med de øvrige medlemmer som statister.
Gruppen gik i opløsning i 1983, hvorefter Gilmour på ny arbejdede som
både solist, producer og sessionmusiker. Wright indledte et samarbejde
med Dee Harris (ex-Fashion) under navnet Zee (25), og Mason med Rick
Fenn omkring lp'en (27) og en 30-minutter lang film Life Could Be A
Dream om sin interesse for bilvæddeløb.
Waters indspillede et soloalbum og tog i 1984 på en økonomisk
katastrofal soloturné, inden han i 1986 skrev musik til
antikrigs-tegnefilmen When The Wind Blows. I november 1986 genoptog
Gilmour, Mason og Wright samarbejdet under navnet Pink Floyd efter, at
et forbud fra Waters var blevet underkendt ved de engelske domstole.
Nu med Gilmour som hovedkomponist indspillede de lp'en (19). Den blev
en stor succes og fulgtes op fra september 1987 af en tolv måneder
lang verdensturné, hvor gruppen bl.a. spillede på Gentofte Stadion i
København 31. juli 1988.
Efter at gruppen havde spillet 155 koncerter i 15 lande for ialt 10
millioner mennesker, sluttede turnéen i september 1988, og
live-albummet (20) blev kort efter udsendt. Gruppen holdt derefter på
ny pause, men gav den 22. juli 1989 en enkelt koncert i Venedig,
Italien, som blev tv-transmitteret over hele verden.
Pink Floyd spillede i juni 1990 ved festivalen i Knebworth, England,
hvor Wright igen var erstattet af Kamen. Med Wright tilbage igen og
som trioen Gilmour, Mason og Wright begyndte de indspilningerne af
albummet (22) i 1993. Herefter tog de i 1994 på en ny verdensturné, og
spillede bl.a. i Parken i København 25. august 1994. Siden Pink Floyd
blev reduceret til en trio, har de turneret med et fast band med Tim
Renwick (el-g), Guy Pratt (el-b), Jon Carin (keyb) og Gary Wallis
(dm).
I 1994 blev en række Pink Floyd-sange indspillet af The Royal
Philharmonic Orchestra (28), og mens de lå stille, udsendte Wright i
1996 solopladen (25), indspillet i samarbejde med arrangøren Anthony
Moore og med bl.a. Tim Renwick (el-g); Pino Palladino (el- b); Sinead
O'Connor (vo), Kate St. John (oboe) (ex-Dream Academy)
Numrene i () henfører til numrene i deres discografi, som kommer her.
Desværre er den ikke helt "up to date":
1: Arnold Layne (Columbia DB 8156) (S.3/67) Pink Floyd
2: The Piper At The Gates Of Dawn (Columbia SCX 6157) (LP.8/67) Pink
Floyd
3: A Saucerful Of Secrets (Columbia SCX 6258) (LP.7/68) Pink Floyd
4: Tonight Let's All Make Love In London (Instant INLP 002)
(soundtrack-samp.-LP.68) (genudsendt med hidtil uudgivet Pink
Floyd-materiale på (See For Miles SEE CD 258) (CD.10/90)) Pink Floyd
5: More (Columbia SCX 6346) (Soundtrack-LP.7/69) Pink Floyd
6: Ummagumma (Columbia SHDW 1/2) (2LP.11/69) Pink Floyd
7: Zabriskie Point (MGM 2315.002) (Soundtrack-LP.3/70) Pink Floyd
8: Atom Heart Mother (Harvest SHVL 781) (LP.10/70) Pink Floyd
9: Relics (Starline SRS 5071) (Comp.-LP.8/71) Pink Floyd
10: Meddle (Harvest SHVL 795) (LP.11/71) Pink Floyd
11: Obscured By Clouds (Harvest SHSP 4020) (LP.1/72) Pink Floyd
12: Dark Side Of The Moon (Harvest SHVL 804) (LP.3/73) Pink Floyd
13: Wish You Were Here (Harvest SHVL 814) (LP.9/75) Pink Floyd
14: Animals (Harvest SHVL 815) (LP.12/76) Pink Floyd
15: The First XI (Harvest PF 11) (Comp.-11LP-box.79) (indeholder 2, 3,
5, 6, 8, 9, 10, 11, 14 og picture disc af 12 og 13) Pink Floyd
16: The Wall (Harvest SHDW 411) (2LP.11/79) Pink Floyd
17: A Collection Of Great Dance Songs (Harvest SHVL 822)
(Comp.-LP.11/81) Pink Floyd
18: The Final Cut (Harvest SHPF 1983) (LP.3/83) Pink Floyd
19: A Momentary Lapse Of Reason (EMI EMD 1003) (LP.9/87) Pink Floyd
20: Delicate Sound Of Thunder (EMI EQ 5009) (Live-2LP.11/88) Pink
Floyd
21: Shine On (EMI PFBOX 1) (Comp.-9CD-box.11/92) (indeholder 3, 10,
12, 13, 14, 16, 19 og den ikke tidligere udsendte opsamlings-CD The
Early Singles) Pink Floyd
22: The Division Bell (EMI EMD 1055) (CD.4/94) Pink Floyd
23: Pulse (EMI EMD 1078) (Live-2CD.5/95) Pink Floyd
24: Wet Dream (Harvest SHVL 818) (LP.11/78) Richard Wright
25: Broken China (EMI CDEMD 1098) (CD.11/96) Richard Wright
26: Identify (Harvest SHSP 2401011) (LP.4/84) Zee
27: The Fictitious Sports (Harvest SHSP 4116) (LP.5/81) Nick Mason
28: Profiles (Harvest EJ 2403761) (LP.8/85) Mason & Fenn
29: The Royal Philharmonic Orchestra Plays Pink Floyd (Edel 0028382
EDL) (CD.94) The Royal Philharmonic Orchestra
Her kommer tilsvarende med Roger Water:
Engelsk sanger, bassist, guitarist, trommeslager, komponist og
sangskriver, født 6. september 1944 i Great Bookham, Cambs.
Roger Waters var med til at danne Pink Floyd i 1965, og han var medlem
dér til 1983. I de sidste ca. 10 år fungerede han som gruppens absolut
ledende kraft og var ophavsmand til bl.a. The Wall og The Final Cut.
Roger Waters indspillede dog allerede i 1970 et soundtrack (1) sammen
med sangeren og keyboardspilleren Ron Geesin til Roy Battersbys
dokumentarfilm The Body. Geesin indspillede siden i 70'erne yderligere
fire lp'er på eget selskab, og han indspillede i 1971 med sangerinden
Bridget St. John.
I maj 1983 var Roger Waters på egne ben, og hans første udspil var
hyldesten til Bob Dylan (2) med Eric Clapton (el-g); Michael Kamen
(keyb) (senere i Pink Floyd); Andy Bown (org, g); Andy Newmark (dm) og
Madeline Bell (vo).
I juni 1984 tog han på en ikke særlig vellykket turné med premiere i
Stockholm med Clapton, Kamen, Newmark; Tim Renwick (el-g) (senere i
Pink Floyd) og Chris Stainton (el-g). Han skrev musik til tegnefilmen
mod atomkrig When The Wind Blows (3). Med en fiktiv californisk
radiostation som tema indspillede han desuden (4) med The Bleeding
Heart Band bestående af Jay Stapley (el-g); Andy Fairweather Low
(el-g); Ian Ritchie (keyb); Mel Collins (s) og Grahm Broad (dm, perc).
Lp'en var en satire over kommunikations-boomet, monetarismen og
svækkelsen af amerikansk rockradio.
Roger Waters turnerede i august-december 1987 med K.A.O.S.
Rocktheatre, der også spillede brudstykker af The Wall og Dark Side Of
The Moon, og han præsenterede nye visuelle effekter. Han satte igen
The Wall op i New York, Los Angeles, London og Dortmund, og han stod
for den definitive opførelse 21. juli 1990 i Berlin som støtte for
Memorial Fund For Disaster Relief og med verdens hidtil største
sceneshow på Potzdamer Platz i Berlin, hvor muren tidligere havde
stået. The Wall blev tv-transmitteret til mange lande og viste en
gigantisk mur af plastiksten, som til sidst styrtede sammen.
Angiveligt 300.000 tilskuere kunne se Roger Waters med hans band, der
bestod af Broad; Fairweather Low; Snowy White (el-g) (ex-Thin Lizzy)
og Peter Wood (keyb). Der var gæsteoptræden af bl.a. Sinead O'Connor,
The Band, Scorpions, Bryan Adams, Thomas Dolby, Van Morrison, Cyndi
Lauper, Marianne Faithfull, Joni Mitchell, The Hooters, Østberlins
Symfoniorkester og skuespillerne Tim Curry og Albert Finney.
Roger Waters gik umiddelbart herefter i gang med indspilningen af (6)
med bl.a. Jeff Beck (el-g), Rita Coolidge (vo). Pladen blev dog ikke
den store succes. Han var politikeren, moralisten og den store
iscenesætter i Pink Floyd, og som solist har han forsøgt at videreføre
sine idéer, som bl.a. indebærer disse gigantiske sceneshows. Han har
dog ikke opnået samme karisma, som "modergruppen" stadig besidder i
midten af 90'erne.
Discografi:
1: Music From The Body (Harvest SHSP 4008) (Soundtrack-LP.10/70) Ron
Geesin & Roger Waters
2: The Pros And Cons Of Hitch Hiking (Harvest SHVL 240105) (LP.5/84)
Roger Waters
3: When The Wind Blows (Virgin V 2406) (LP.11/86) Roger Waters
4: Radio K.A.O.S. (EMI KAOS 1) (LP.6/87) Roger Waters
5: The Wall - Live In Berlin (Mercury 846 611-2) (Live-2CD.9/90) Roger
Waters
6: Amused To Death (Columbia 468761-2) (CD.9/92) Roger Waters
Gilmour, David (Dave)
Engelsk guitarist og sanger, født 6. marts 1944 i Cambridge. David
Gilmour spillede i midten af 60'erne i et lokalt band, The Ramblers,
og blev i januar 1968 medlem af gruppen Pink Floyd. Her fungerede han
ofte som lead-sanger, og han bidrog desuden med en stor del af
gruppens repertoire indtil gruppens opløsning i 1983.
David Gilmour debuterede som solist i 1978 med lp'en (1) med
hovedsagelig egen musik og akkompagnement af bl.a. Rick Wills (el-b)
(senere i Foreigner). Han havde tre år tidligere mødt Kate Bush, som
han producerede nogle demo-indspilninger for. Disse indspilninger var
senere med til at give hende kontrakt med EMI. Dér lp-debuterede hun
med The Kick Inside, der var indspillet med bl.a. David Gilmour.
På det tidspunkt havde David Gilmour også indspillet med bl.a. Kevin
Ayers, Peter Frampton, Roxy Music og John Willie Wilson (dm, perc)
(ex-Sutherland Brothers & Quiver), ligesom han var kraftigt involveret
i Syd Barretts solokarriere i 1969-70.
I 1984 vendte David Gilmour tilbage som solist med (2), der var
indspillet med Jeff Porcaro (dm, perc) (Toto); Pino Palladino (el-b)
(ex-Gary Numans band) og Ian Kewley (keyb) (ex-Limey) samt
gæstemusikere som Stevie Winwood og Jon Lord.
Endvidere medvirkede The National Philharmonic Orchestra med
arrangementer af Michael Kamen, som han også havde spillet med i Pink
Floyd. Lp'en indeholdt tekster af bl.a. Pete Townshend, og musikken
spændte fra det akustisk prægede til det mere funky. I forbindelse med
lp'en turnerede David Gilmour med eget band, der talte Mick Ralphs
(el-g) (ex-Bad Company); Gregg Dechart (keyb); Mickey Feat (el-b)
(ex-Van Morrisons band); Chris Slade (dm) (ex-Manfred Mann) og Jody
Linscott (perc).
David Gilmour spillede i Falkoner Teatret i København 25. april 1984
med både nyt original-materiale og gamle Pink Floyd-numre.
I samme periode medvirkede David Gilmour på indspilninger med bl.a.
Grace Jones, Duran Durans fritidsgruppe Arcadia og med Bryan Ferry,
som han optrådte med ved Live Aid-koncerten 13. juli 1985 på Wembley
Stadium i London. Han producerede to lp'er med The Dream Academy, og
han spillede en periode med Townshend i dennes fritidsprojekt Deep
End. I 1987 var han med til at gendanne Pink Floyd - nu som
hovedleverandør af musik og tekst og som producer.
David Gilmour, der er en teknisk dygtig guitarist med sin helt egen
sound, har lige siden indspillet og turneret med gruppen. Han har dog
også i slutningen af 80'erne og begyndelsen af 90'erne sideløbende
spillet og indspillet i jazzsammenhænge med amerikanske musikere som
Greg Osby og Steve Coleman, med kornetisten Graham Haynes og gruppen
Blue Print.
David Gilmour medvirkede bl.a. også på bassisten Kevin Bruce Harris'
album And They Walked Amongst The People.
Discografi:
1: David Gilmour (Harvest SHVL 817) (LP.6/78) Gilmour, David (Dave)
2: About Face (Harvest SHSP 2400791) (LP.3/84) Gilmour, David (Dave)
Og Syd Barrett:
Engelsk sanger, guitarist og komponist, født Roger Keith Barrett 6.
januar 1946 i Cambridge. Barrett dannede i 1964 Pink Floyd, mens han
studerede på Camberwell Art School i London. Gruppen indspillede i
1967 hans komposition Arnold Layne, som straks blev et stort hit. Den
blev efterfulgt af hans See Emily Play. Albummet (1) blev en succes i
flere lande og etablerede Pink Floyd som et af de væsentligste navne
inden for den psykedeliske musik og engelsk rock i det hele taget.
Barrett havde ikke nogen stærk karakter og rollen som rock'n'roll-star
blev for meget for ham. Han blev usikker og bange og søgte tilflugt i
stoffernes tågede verden. Det menes, at hans eksperimenter med lsd
førte til hans sammenbrud og afgang fra Pink Floyd 6. april 1968.
I 1970 forsøgte Barrett et comeback med et soloalbum (2), som for det
meste bestod af hans slingrende stemme og en akkompagnerende guitar.
Pladen var produceret af David Gilmour og Roger Waters. Senere samme
år udkom (3), denne gang med lidt mere regulær rockmusik, om end den
var meget drømmeagtig. Ingen af pladerne opnåede på det tidspunkt
nogen større succes.
Et forsøg på at danne en ny gruppe Stars i 1972 floppede, og Barrett
forsvandt fra omverdenen. Siden har han været en af rockens mest
gådefulde myter. I efteråret 1982 blev han fundet af et par franske
journalister. Han boede da i Cambridge i et hus med sin mor, hvor han
tilsyneladende fik al sin tid til at gå med at drikke te og se tv.
Timothy Sommer fra Hugo Largo tilbød som A&R-chef (repertoire-chef)
for Atlantic Records i USA i slutningen af 1993 Syd Barrett godt to
millioner kr. bare for at gå i studiet: "His entire involvement could
be limited to strumming a few songs in his living room. The songs
could be of any nature, could reflect any state of art Syd is capable
of achieving - fragmentary, covers, acapella non-pop, even entirely
instrumental or, for that matter, spoken word". Henvendelsen gav intet
svar.
(1) er Barretts hovedværk og en af rockens milepæle med sin flimrende
og farverige eventyrverden. Der er langt fra den til de
usammenhængende sange på (2) og (3), som dog er genudsendt. For mange
unge rockmusikere er Barrett noget af en legende og han har været
inspirationskilde for bl.a. The Rain Parade og ikke mindst Robyn
Hitchcock.
På grund af den megen kultdyrkelse af ham udsendte EMI i 1993 en box
(6) med 3 cd'er med alle numrene fra (2, 3 og 5) samt diverse
outtakes.
Discografi:
1: The Piper At The Gates Of Dawn (Columbia SCX 6157) (LP.67) Pink
Floyd
2: The Madcap Laughs (Harvest SHVL 765) (LP.70) Syd Barrett
3: Barrett (Harvest SHSP 4007) (LP.70) Syd Barrett
4: The Peel Sessions (24/2/70) (Strange Fruit SFPS 043) (12"-EP.1/88)
Syd Barrett
5: Opel (Harvest SHSP 4126) (LP.10/88) Syd Barrett
6: Crazy Diamond - The Complete Syd Barrett (EMI SYDBOX 1)
(Comp.3CD.6/93) Syd Barrett
Poul Erik
Fjern cykel i adresse
--
== __o
Poul Erik Lindaa === _'\ <_ E-mail: lindaa@mail.tele.cykeldk
==== (¤)/ (¤)
------------------------------------------------------------
http://skivsamling.nu/show.pl?id=26228