/ Forside / Karriere / Penge / Investering / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Investering
#NavnPoint
DAF_direk.. 3512
refi 2931
Nordsted1 2585
vagnr 1890
jakjoe 1499
o.v.n. 1010
transor 980
granner01 904
e.c 860
10  miritdk 860
Nyt huslån - hvilket ?
Fra : Vibeke Hegelund


Dato : 30-04-01 18:53



En omvendt situation for gruppen ?
Vi skal netop til at optage et nyt huslån
Men hvilken type skal det være ?

Valget står mellem et alm. 7% obl.lån eller et flex-lån (lån med
rentetilpasning)

Er der specielle betingelser, man evt. skal være opmærksom på ?

PÅ forhånd tak
Vibeke Hegelund



 
 
Povl H. Pedersen (01-05-2001)
Kommentar
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 01-05-01 07:51

On Mon, 30 Apr 2001 19:53:21 +0200,
Vibeke Hegelund <dan-line@post10.tele.dk> wrote:
>
>
>En omvendt situation for gruppen ?
>Vi skal netop til at optage et nyt huslån
>Men hvilken type skal det være ?
>
>Valget står mellem et alm. 7% obl.lån eller et flex-lån (lån med
>rentetilpasning)

Hvis du vil løbe en risiko tager du Flex-lån. Hvis du vil
vide hvad du betaler de næste 30 år vælger du et 7% lån.

Flex lån er billige nu,men hvis renten stiger kommer de
med op. Jeghar selv et 6% nom. obligationslån.
--
Povl H. Pedersen - Please send unsolicited advertising to abuse@whitehouse.gov
Position: N 56 09 37 - E 010 12 29

peter herzberg (01-05-2001)
Kommentar
Fra : peter herzberg


Dato : 01-05-01 15:36

Der findes ingen rigtige svar, for det afhænger af jeres økonomi, jeres
risikoprofil, hvor lang tid lånet skal løbe, hvor mange penge I har osv.

Historisk og statistisk set har obligationer med kort løbetid (flexlån)
lavere rente, så set over en 30årig periode burde flexlån være bedre, og
sandsynligheden for uheld ikke særlig stor. Med uheld menes at den korte
rente stiger til over 7% i gennemsnit i den tid I har lånet.

Hvad der er næsten lige så vigtigt som valg af lånetype er valg af
realkreditinstitut.
Jeg har ikke statistikken i hovedet, men der er en hel del forskel i priser
og gebyrer af de ca 6-7 realkreditinst., der findes,
Find ud af hvad der er de billigste, fx ved at forsøge at finde en statisitk
fra Realkreditrådet/Børsen/forbrugerrådet eller lign.





Povl H. Pedersen (01-05-2001)
Kommentar
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 01-05-01 21:33

On Tue, 1 May 2001 16:35:32 +0200,
peter herzberg <peter@herzberg.com> wrote:
>Der findes ingen rigtige svar, for det afhænger af jeres økonomi, jeres
>risikoprofil, hvor lang tid lånet skal løbe, hvor mange penge I har osv.
>
>Historisk og statistisk set har obligationer med kort løbetid (flexlån)
>lavere rente, så set over en 30årig periode burde flexlån være bedre, og
>sandsynligheden for uheld ikke særlig stor. Med uheld menes at den korte
>rente stiger til over 7% i gennemsnit i den tid I har lånet.

Den har engang i gl. socialdemokratisk tid være over 20% p.a.
Jeg håber lidt den når derop igen, så er det nemlig noget ved
at have gæld til en fast lav rente :)

Med al den snak der har været om krise, og generel afmatning,
så er der vel en fare for at renten stiger ? Jeg vil dog ikke
sige om det sker om 2, 5 eller 10 år.

Man kan også vælge mix-lån. Dvs. man har en fast rente på
f.eks. 30, 50 eller 70% af lånet, og resten til variabel
rente.

Men generelt er obligationspriserne sat således, at man
for fastforrentede lån betaler den forsikringspræmie som
markedet vurderer den er værd.

Hvis alle folk tog flexlån, så ville markdet blive oversvømmet
med denne type papirer (korte obligationer), og dermed ville
renten stige.

Det hele afhænger af din forventning til rentedannelsen.
--
Povl H. Pedersen - Please send unsolicited advertising to abuse@whitehouse.gov
Position: N 56 09 37 - E 010 12 29

peter herzberg (01-05-2001)
Kommentar
Fra : peter herzberg


Dato : 01-05-01 23:19

> Den har engang i gl. socialdemokratisk tid være over 20% p.a.
> Jeg håber lidt den når derop igen, så er det nemlig noget ved
> at have gæld til en fast lav rente :)
>
> Med al den snak der har været om krise, og generel afmatning,
> så er der vel en fare for at renten stiger ? Jeg vil dog ikke
> sige om det sker om 2, 5 eller 10 år.

Nej. Det er lige omvendt. Krise betyder at de officielle renter nedsættes
for at stimulere til lån for at skabe forbrug og vækst og investering. Så på
kort sigt burde rentene falde, men hvordan renterne er som der står om
2,5,10 år, ja det er ikke til at vide. USA har nedsat renterne 4 gange med ½
% på grund af krise i USA og specielt i IT.
Breder krisen sig til Europa vil Europa også nedsætte renterne med deraf
følgende lavere flexlånsrente.

Men der er jo ikke noget i vejen for at etablere flexlån og senere indfri
det, hvis renterne alligevel stiger.
Nogen mener at hvis man er meget i tvivl så 50/50 for at sprede risikoen

>
> Men generelt er obligationspriserne sat således, at man
> for fastforrentede lån betaler den forsikringspræmie som
> markedet vurderer den er værd.

Det kan man vel godt sige: at hvis man optager et fastforrentet lån med fast
rente, betaler man faktisk for sikkerheden, endda med flere procenter.
>
> Hvis alle folk tog flexlån, så ville markdet blive oversvømmet
> med denne type papirer (korte obligationer), og dermed ville
> renten stige.

Det er nok rigtigt. At etablere et flexlån betyder at man sælger en
gældspost mod at betale renter og få hovestolen.
Hvis alle sælger korte obligationslån er der næppe købere til alle og
kurserne vil falde (=renten vil stige). Men det er ganske glimrende, for så
står du udemærket hvis du alligevel vil tilbage købe obligationerne - og
derved til en mindre kurs.




Povl H. Pedersen (02-05-2001)
Kommentar
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 02-05-01 00:20

On Wed, 2 May 2001 00:19:20 +0200,
peter herzberg <peter@herzberg.com> wrote:
>Nej. Det er lige omvendt. Krise betyder at de officielle renter nedsættes
>for at stimulere til lån for at skabe forbrug og vækst og investering.

Teoretisk ja. I praksis nej. Når der er færre penge til
investering/opsparing, så er der færre penge til at købe obliationer,
dette betyder lavere priser med det samme lånebehov.

Derudover vil en øget risiko for banker/kreditforeninger også medføre
at de vil øge renten overfor deres kunder for at kompensere risikoen.

>Så på
>kort sigt burde rentene falde, men hvordan renterne er som der står om
>2,5,10 år, ja det er ikke til at vide. USA har nedsat renterne 4 gange med ½
>% på grund af krise i USA og specielt i IT.
>Breder krisen sig til Europa vil Europa også nedsætte renterne med deraf
>følgende lavere flexlånsrente.

Dette er kun begrænset muligt da renten ikke kan komme specielt
meget længere ned, og den alm. forbrugslånsrente er langt højere. En
halvering af EU renten i dag vil kun medføre en mindre ændring for
forbrugslån.

>Men der er jo ikke noget i vejen for at etablere flexlån og senere indfri
>det, hvis renterne alligevel stiger.
>Nogen mener at hvis man er meget i tvivl så 50/50 for at sprede risikoen

Men igen, hvis man har sat sig hårdt, så er det ikke sikkert man kan
bære en risiko. Specielt ikke da det antages at lønstigningerne i
år bliver mindre end tidligere.

--
Povl H. Pedersen - Please send unsolicited advertising to abuse@whitehouse.gov
Position: N 56 09 37 - E 010 12 29

Anders Mork (08-05-2001)
Kommentar
Fra : Anders Mork


Dato : 08-05-01 07:41

> >Nej. Det er lige omvendt. Krise betyder at de officielle renter nedsættes
> >for at stimulere til lån for at skabe forbrug og vækst og investering.

> Teoretisk ja. I praksis nej. Når der er færre penge til
> investering/opsparing, så er der færre penge til at købe obliationer,
> dette betyder lavere priser med det samme lånebehov.

Undskyld, men hvad mener du med: 'Når der er færre penge...'? Pengemængden i
en økonomi er en af de andre knapper som en nationalbank kan skrue på, men
man kan vel godt sætte renten ned uden at gøre mængden af penge i økonomien
mindre. Er det ikke netop sådan at i tidligere tider var det populært blande
nationalbankdirektører at trykke flere penge i krisetider snarere end at
skrue op og ned for renten. Nu om dage er man mere interesseret i at bruge
renteknappen, da det muligvis er nemmere at styre inflationen på den måde.

> Derudover vil en øget risiko for banker/kreditforeninger også medføre
> at de vil øge renten overfor deres kunder for at kompensere risikoen.

Vil de nu det? Banker der tager en øget risiko vil måske skrue lidt på
gebyrer og justere lidt på rentemarginalen, men måske snarere være lidt mere
nærige med hvem de låner penge til.

../Anders



Povl H. Pedersen (08-05-2001)
Kommentar
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 08-05-01 22:44

On Tue, 8 May 2001 07:40:40 +0100,
Anders Mork <anders_mork@iname.com> wrote:
>> >Nej. Det er lige omvendt. Krise betyder at de officielle renter nedsættes
>> >for at stimulere til lån for at skabe forbrug og vækst og investering.
>
>> Teoretisk ja. I praksis nej. Når der er færre penge til
>> investering/opsparing, så er der færre penge til at købe obliationer,
>> dette betyder lavere priser med det samme lånebehov.
>
>Undskyld, men hvad mener du med: 'Når der er færre penge...'? Pengemængden i
>en økonomi er en af de andre knapper som en nationalbank kan skrue på, men
>man kan vel godt sætte renten ned uden at gøre mængden af penge i økonomien
>mindre. Er det ikke netop sådan at i tidligere tider var det populært blande
>nationalbankdirektører at trykke flere penge i krisetider snarere end at
>skrue op og ned for renten. Nu om dage er man mere interesseret i at bruge
>renteknappen, da det muligvis er nemmere at styre inflationen på den måde.

En af problemerne med at øge renten er, at investeringer i erhvervslivet
(aktier) falder. Man kan ofte se i USA hvordan aktie og
obligationsmarkedet går i modsatte retninger. Pengene søger hen hvor
gevinst/risiko er bedst.
>
>> Derudover vil en øget risiko for banker/kreditforeninger også medføre
>> at de vil øge renten overfor deres kunder for at kompensere risikoen.
>
>Vil de nu det? Banker der tager en øget risiko vil måske skrue lidt på
>gebyrer og justere lidt på rentemarginalen, men måske snarere være lidt mere
>nærige med hvem de låner penge til.

Hvis vi taler boliglån, så er der en underliggende sikkerhed i
boligen. I disse tilfælde kan jeg forestille mig at dårlige kunder
godt kan få lånet, men til en dårligere rente.

--
Povl H. Pedersen - Please send unsolicited advertising to abuse@whitehouse.gov
Position: N 56 09 37 - E 010 12 29

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177497
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408492
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste