Nu har jeg så været på min date - og på den her i gruppen anbefalede
restaurant La Strada.
Det er et ret hyggeligt sted. Hvis man kan lide åben pejs med ild, kan man
bede om et bord i underetagen ved siden af denne.
Det er længe siden maleren var på besøg, men ikke desto mindre er der rent
og pænt. Betjeningen er tiptop og priserne yderst rimelige. Hovedretterne
ligger på 70-80 for pasta og 120-180 for kød. Husets vin ligger på ca. 100,
ligesom en alm. Frascati er lige over 100.
Deres Carpaccio var ikke specielt god, det skyldtes nok osten som var for
bitter og stak ved siden af kødet. Raviolien blev påstået at være
hjemmegjort, dt var den jeg fik i hvert fald ikke. Adspugt, ændredes
forklaringen til noget med påsken...
Tiramisuen var god, lidt for kold og lidt for fabrikslavet, men kunne gå an.
Espressoen var god og fuldstændig som den skal være.
Alt i alt blev det 555,- for 2 pers. med forret, pasta-hovedret, desert og
espresso samt en Frascati (naturligvis...). Rimeligt og OK.
Kan klart anbefales, også til en hverdagsaften.
/Nick
PS: De har åbent til 24:00 eller 01:00 på fredage/lørdage. Fint, så kan man
nå en sen godbid
- og så var toiletterne rene og pæne...