/ Forside / Interesser / Fritid / Foto / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Foto
#NavnPoint
dova 15981
Klaudi 7333
refi 7267
o.v.n. 6442
IBM760 5420
severino 3705
emesen 3101
bentjuul 3076
Teil 3020
10  Nordsted1 2955
Scanning af gamle billeder
Fra : Hans Kruse


Dato : 22-04-04 10:06

Jeg har nu været igennem scanning af ca. 4000 gamle billeder bestående af
dels sort/hvid og farvefilm og dias. Jeg fandt, at der stort set ikke var
nogen billeder, der behøvede højere opløsning end 2100 dpi, som modsvarer 6
megapixels. Scanneren kan scanne i op til 3200 dpi, som modsvarer ca. 14
megapixel. En ny film kan godt give en vis retfærdighed til denne opløsning,
døm selv ved at se mine eksempler her
http://www.pbase.com/hkruse/resolution_digital_vs_film. Scanneren er en
Minolta Dimage Dual IV.

Ved 2100 dpi er der et fornuftigt kompromis mellem maksimal praktisk
opløsning og scannerhastighed. Scanningen foregår praktisk ved at tage en
filmstrimmel på maks. 6 billeder ad gangen og lægge den i en slæde, der
kører ind i scanneren, som så kan scanne alle billeder i én operation. Mht.
dias som er monteret i rammer med glas så skulle de alle skilles ad og
filmen lægges i slæden én ad gangen. Jeg fyldte slæden hver gang med 6
filmstumper (det var den værste del af øvelsen, men jeg blev ganske prof.
til at skille rammerne med en kniv uden at skære mig selv!). Man kan justere
billeder individuelt i scannersoftwaren for lys, kontrast, USM, levels, etc.
men jeg valgte at foretage, hvad jeg vil kalde en rå scan uden
kompensationer. Jeg valgte også at undlade sortering af billederne og ganske
enkelt scanne alle billeder. Ellers skulle man prescanne alle billeder og
det kan alligevel ikke give dedømmelsesgrundlag nok. Det ville tage alt for
lang tid. Jeg valgte også at gemme billederne i mellemste jpg kvalitet, da
fuld kvalitet ikke synligt gav nogen forskel (ved nøje 1:1 pixel
granskning). Typisk filstørrelse ligger så på ca. 2MB. Slutresultatet blev
ni foldere, der fylder præcist én CDR på 700MB. Jeg har brændt dem på
guldbelagte CDR'er og har én kopi på HD. Nu er alle de gamle film smidt ud!

Næste led i processen, som jeg er igang med nu er at grovsortere billederne
og lægge dem i foldere efter tid, tema, etc. (såsom familiebilleder, rejser,
etc.). Dernæst kører jeg de resterende billeder igennem Photoshop Elements
2.0 og beskærer, juster lys, kontrast (mange er auto contrast/auto levels
helt fint) og til slut passende USM filter.

Hvad er så min erfaring nu? Der er en stor variation af kvalitet på de gamle
film. Det er ikke konsistent afhængigt af alder, da der findes film tilbage
fra midt 70'erne, som er i fin kvalitet. Mine gamle sort hvide film, som jeg
selv havde fremkaldt var i fin kvalitet omend noget kornede. Dias var også
selvom de var beskyttet af glas i noget svingende kvalitet. De bedste film
taget med mit gamle spejlrefleks kom ud i ganske god kvalitet. De værste og
taget med mit første zoom kamera med AF var noget svingende og til det ringe
i mange tilfælde. Det var også klart, at der må have været en kemisk process
i gang, da farverne var noget forkerte på nogle film og det selv på film,
der kun var 5 år gamle! Nogle gamle dias fra midt 70'erne var i perfekt
kvalitet. Det var et stort arbejde, som tog mig ca. 6 uger med scanneren
kørende i flere timer per dag. Var det så umagen værd? Det var en sjov
oplevelse at gå alle de gamle billeder igennem og minderne kom frem og ting,
der var glemt kom frem igen. Det var en del rigtigt gode billeder imellem og
det var det hele værd. Når alle billeder er sorteret og efterbehandlet, så
er tanken at lave nogle samlinger af de bedste billeder og dele dem med
familien og lave en elektronisk billedbog til hvert af børnene, men
tilhørende tekst til eftertiden.

Hvis der er nogen, der går med de samme tanker om at scanne beholdningen af
gamle filmbilleder, så spørg endelig videre og ellers kan jeg kun anbefale
det. Jeg har nu sat scanneren til salg i den blå avis. Jeg har nemlig også
forladt min oprindelige idé om at have et filmhus som alternativ til min
10D!!

--
Kind Regards,
Hans Kruse
http://www.pbase.com/hkruse




 
 
Ukendt (22-04-2004)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 22-04-04 20:07



> Jeg har nu været igennem scanning af ca. 4000 gamle billeder bestående af
> dels sort/hvid og farvefilm og dias. Jeg fandt, at der stort set ikke var
> nogen billeder, der behøvede højere opløsning end 2100 dpi, som modsvarer
6
> megapixels.

I flg lærebøgerne så er det ikke nødvendig med mere end 72 DPI hvis man kan
vil se billeder på en PC skærm så ehhh de 2100 DPI virker lidt overdrevet
med mindre man vil sidde og zoom vildt ind.

--
Tom



HKJ (22-04-2004)
Kommentar
Fra : HKJ


Dato : 22-04-04 20:27


"Tom" <t.christensen(snabela)bigfoot.com> wrote in message
news:40881752$0$159$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> > Jeg har nu været igennem scanning af ca. 4000 gamle billeder bestående
af
> > dels sort/hvid og farvefilm og dias. Jeg fandt, at der stort set ikke
var
> > nogen billeder, der behøvede højere opløsning end 2100 dpi, som
modsvarer
> 6
> > megapixels.
>
> I flg lærebøgerne så er det ikke nødvendig med mere end 72 DPI hvis man
kan
> vil se billeder på en PC skærm så ehhh de 2100 DPI virker lidt overdrevet
> med mindre man vil sidde og zoom vildt ind.

Lidt hurtig hovedregning: Et negativ er næsten 1" højt, dvs han har cirka
2000 dots i højden. Hvor mange dots har din skærm i højden (Det giver ikke
til en vild zoom)?

Forøvrigt er en skærm tættere på 90 dpi, end 72 dpi.





Hans Kruse (22-04-2004)
Kommentar
Fra : Hans Kruse


Dato : 22-04-04 21:19

> I flg lærebøgerne så er det ikke nødvendig med mere end 72 DPI hvis man
kan
> vil se billeder på en PC skærm så ehhh de 2100 DPI virker lidt overdrevet
> med mindre man vil sidde og zoom vildt ind.

Nu var formålet ikke at scanne til skærmfremvisning, men at scanne til en
opløsning, der bibeholder relevant information i billederne. Dvs. de kan
beskræres og printes i forskellig størrelse etc. Af samme årsag tager jeg
altid billeder i fuld opløsning og i RAW format.

Jeg håber det klargører hvorfor, men jeg undrer mig lidt over din kommentar.

Mvh, Hans



Hans Kruse (22-04-2004)
Kommentar
Fra : Hans Kruse


Dato : 22-04-04 21:31

> I flg lærebøgerne så er det ikke nødvendig med mere end 72 DPI hvis man
kan
> vil se billeder på en PC skærm så ehhh de 2100 DPI virker lidt overdrevet
> med mindre man vil sidde og zoom vildt ind.

Lige for en sikkerheds skyld: Du har forstået at det 24x36mm film, der er
scannet? 2100dpi som jeg skriver svarer da til ca. 6 megapixels. Det er jo
ikke nogen vild opløsning, når der skal være plads til beskæring og print
etc. Men som sagt så drejer det sig om at bevare stort set den information
der er i de gamle billeder.

mvh, Hans



Soyo (25-04-2004)
Kommentar
Fra : Soyo


Dato : 25-04-04 16:43

"Hans Kruse" <hans.kruse@mail.tele.dk> wrote in
news:40882b8c$0$164$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk:

>> I flg lærebøgerne så er det ikke nødvendig med mere end 72 DPI hvis
>> man
> kan
>> vil se billeder på en PC skærm så ehhh de 2100 DPI virker lidt
>> overdrevet med mindre man vil sidde og zoom vildt ind.
>
> Lige for en sikkerheds skyld: Du har forstået at det 24x36mm film, der
> er scannet? 2100dpi som jeg skriver svarer da til ca. 6 megapixels.
> Det er jo ikke nogen vild opløsning, når der skal være plads til
> beskæring og print etc. Men som sagt så drejer det sig om at bevare
> stort set den information der er i de gamle billeder.
>
> mvh, Hans
>
>

Det var da lidt synd at smide de gamle negativer ud. Det kan jo være at
du får mulighed for at scanne dem i en meget bedre kvalitet engang i
fremtiden.

I følge ham her http://kenrockwell.com/tech/filmdig.htm kræves der i
øjeblikket en skanner til $50000 for at få den optimale kvalitet ud af
film, men det kan jo være sådan en kan købes for et par tusind kr om 10
eller 15 år :)

Mvh
Oliver

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177511
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408598
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste