Jeg har nu været igennem scanning af ca. 4000 gamle billeder bestående af
dels sort/hvid og farvefilm og dias. Jeg fandt, at der stort set ikke var
nogen billeder, der behøvede højere opløsning end 2100 dpi, som modsvarer 6
megapixels. Scanneren kan scanne i op til 3200 dpi, som modsvarer ca. 14
megapixel. En ny film kan godt give en vis retfærdighed til denne opløsning,
døm selv ved at se mine eksempler her
http://www.pbase.com/hkruse/resolution_digital_vs_film. Scanneren er en
Minolta Dimage Dual IV.
Ved 2100 dpi er der et fornuftigt kompromis mellem maksimal praktisk
opløsning og scannerhastighed. Scanningen foregår praktisk ved at tage en
filmstrimmel på maks. 6 billeder ad gangen og lægge den i en slæde, der
kører ind i scanneren, som så kan scanne alle billeder i én operation. Mht.
dias som er monteret i rammer med glas så skulle de alle skilles ad og
filmen lægges i slæden én ad gangen. Jeg fyldte slæden hver gang med 6
filmstumper (det var den værste del af øvelsen, men jeg blev ganske prof.
til at skille rammerne med en kniv uden at skære mig selv!). Man kan justere
billeder individuelt i scannersoftwaren for lys, kontrast, USM, levels, etc.
men jeg valgte at foretage, hvad jeg vil kalde en rå scan uden
kompensationer. Jeg valgte også at undlade sortering af billederne og ganske
enkelt scanne alle billeder. Ellers skulle man prescanne alle billeder og
det kan alligevel ikke give dedømmelsesgrundlag nok. Det ville tage alt for
lang tid. Jeg valgte også at gemme billederne i mellemste jpg kvalitet, da
fuld kvalitet ikke synligt gav nogen forskel (ved nøje 1:1 pixel
granskning). Typisk filstørrelse ligger så på ca. 2MB. Slutresultatet blev
ni foldere, der fylder præcist én CDR på 700MB. Jeg har brændt dem på
guldbelagte CDR'er og har én kopi på HD. Nu er alle de gamle film smidt ud!
Næste led i processen, som jeg er igang med nu er at grovsortere billederne
og lægge dem i foldere efter tid, tema, etc. (såsom familiebilleder, rejser,
etc.). Dernæst kører jeg de resterende billeder igennem Photoshop Elements
2.0 og beskærer, juster lys, kontrast (mange er auto contrast/auto levels
helt fint) og til slut passende USM filter.
Hvad er så min erfaring nu? Der er en stor variation af kvalitet på de gamle
film. Det er ikke konsistent afhængigt af alder, da der findes film tilbage
fra midt 70'erne, som er i fin kvalitet. Mine gamle sort hvide film, som jeg
selv havde fremkaldt var i fin kvalitet omend noget kornede. Dias var også
selvom de var beskyttet af glas i noget svingende kvalitet. De bedste film
taget med mit gamle spejlrefleks kom ud i ganske god kvalitet. De værste og
taget med mit første zoom kamera med AF var noget svingende og til det ringe
i mange tilfælde. Det var også klart, at der må have været en kemisk process
i gang, da farverne var noget forkerte på nogle film og det selv på film,
der kun var 5 år gamle! Nogle gamle dias fra midt 70'erne var i perfekt
kvalitet. Det var et stort arbejde, som tog mig ca. 6 uger med scanneren
kørende i flere timer per dag. Var det så umagen værd? Det var en sjov
oplevelse at gå alle de gamle billeder igennem og minderne kom frem og ting,
der var glemt kom frem igen. Det var en del rigtigt gode billeder imellem og
det var det hele værd. Når alle billeder er sorteret og efterbehandlet, så
er tanken at lave nogle samlinger af de bedste billeder og dele dem med
familien og lave en elektronisk billedbog til hvert af børnene, men
tilhørende tekst til eftertiden.
Hvis der er nogen, der går med de samme tanker om at scanne beholdningen af
gamle filmbilleder, så spørg endelig videre og ellers kan jeg kun anbefale
det. Jeg har nu sat scanneren til salg i den blå avis. Jeg har nemlig også
forladt min oprindelige idé om at have et filmhus som alternativ til min
10D!!
--
Kind Regards,
Hans Kruse
http://www.pbase.com/hkruse