Hi gruppe og især Fie-og-Maggie-Fans.
Nu har Fie og Maggie været udekatte i en månedstid, og er ved at være
fuldbefarne, - d.v.s. i hvertfald Fie.
Vi har haft et lille tilbagefald m.h.t. hund-katte relationerne. Ganga var
desværre begyndt at jagte misserne, - OGSÅ indendørs hvilket er
uakceptabelt. Det gik ellers ret godt, men efter min søn en dag legede
politihunde-træning med hende har hun været rigtig slem. Så nu ved vi
det, - har man katte skal man undgå lege som fremmer byttedriften hos
hunden! Egentlig indlysende i hvert fald når man har set resultatet.
Men det er heldigvis ved at komme på plads igen, med ros og beroligelse (men
også et enkelt lille kort tilbagefald.) Jeg har faktisk indtryk af at det
går bedre når jeg ikke er der. Måske synes Ganga "Så Mor, nu er vi to så
kan vi rigtig ordne dem!" Alle indendørsjagterne er faktisk foregået når
jeg har været lige i nærheden, nu jeg tænker tilbage. Når hun er alene er
hun måske lidt mere varsom og så sker der ikke noget!? Håber det!! Ellers
vil det nok hjælpe når hun om kort tid kommer på "ferie" i sin gamle kennel.
Misserne der er virkelig hårdtslående, hvor mine søde to bare fjerner sig.
Der var dog en dag hvor jeg for alvor troede Fie og Maggie var flyttet! Kl
22 stadig ingen misser, - - men så kom endelig Fie!! Stor lykke-glæde efter
jeg troede de havde forladt os. Jeg regnede så med Maggie ville dumpe ind
ad vinduet kort efter, men kl. 24 stadig ingen Maggie. Hun kom først hjem
et sted mellem 01:30 og 03:30, - med hængende hale, ingen hilsen, ingen
krudt, ja næsten ingen Maggie!!
Afsted til dyrlæge næste morgen for at se om halen var brækket, - det var
den ikke - men til gengæld var vores lille frække pigemis blevet
eftertrykkelig bidt i rumpen (kat) så hun fik en sprøjte og en fortsat
penicillinkur i 6 dage. Nu er hun fin og glad, halen højt til vejrs, alt
blod slikket af pelsen som skinner flot, god appetit, god skidning, fræk som
før, endnu mere kælen, kort sagt, på alle måde fin fin.
MEN HUN VIL BARE IKKE MERE UD! Fie går ud og ind ad den nyinstallerede
kattelem, blir væk når det passer hende, kommer hjem når det passer hende og
lever i det hele taget så frit som det passer hende. Men den ellers så kry,
dristige, åbenbart også DUMdristige Maggie har nok fået sig en lektie i
livet som hun sent glemmer. Hendes første slagsmål, eller måske var det
bare hendes første bank! Trist at se hende være alene hjemme det meste af
dagen.
Jeg håber dog snart hun genvinder så meget selvtillid at hun begynder at
tage på togt med
sin mor igen som før hvor de sammen patruljerede naboens udhustage og jog
andre katte væk, og Maggie i anfald af overstadig energiudfoldelse foer højt
til vejrs i træerne for at klatre ned hoved først som et andet egern, eller
i høje hop henover græsset af bare livsfryd.
Hører gerne andres erfaring med katteslagsmål.
Venlige hilsner
Kirsten L.
|