"Robert" <no@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4072fa98$0$251$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej gruppe
>
> Familien er på udkig efter en ny (ikke brugt) campingvogn med en totalvægt
> på 1.300-1.500 kg. Helst max. 1.400 kg, da det ellers kræver B/E-kort, men
> det er ikke afgørende. Vores bil må køre med en vognbredde på 2,45
>
> Vi har fundet ud af, at den skal være indrettet med fast dobbeltseng i den
> ene ende og køjesenge til vores datter i den anden ende. Men der findes jo
> et hav af forskellige campingvognfabrikater, der har denne indretning.
>
> Er der nogle der kan anbefale nogle mærker/modeller i prisklassen op til
> 125.000 kr.?
Kald det bare reklame, men denne mail skal opfattes som "venneoplysning" fra
én campist til én anden campist. Det er IKKE tiltænkt som reklame.
På
www.campingferie.dk kan du den 2. maj downloade en komplet oversigt over
de campingvogne der sælges i Danmark. Hvis du ikke har tid til at vente, kan
du også hente den hos de fleste forhandler eller i på en Shell Station. Jf.
listen nedenfor er der 33 vogne, der opfylder det ønske du har. Så der er
kun én ting at gøre: Ud og besøge forhandlere.
Adria: 3 modeller
Bürstner: 3 modeller
Caravelair: 5 modeller
Chateau: 1 model
Delta: 2 modeller
Dethleffs 2 modeller
Eifelland: 2 modeller
Hobby: 2 modeller
Home-Car: 1 model
Hymer: 1 model
Knaus: 1 model
Sterckeman: 6 modeller
T.E.C.: 2 modeller
Wilk: 2 modeller.
Når du nu ser på modellerne, så vær opmærksom på, at hvis familiens budget
er på 125.000,- kr. så husk at sætte penge af til evt. fortelt og udendørs
campingmøbler m.m.
Se også efter hvilket udstyr der er i vognene. Nogle mærker sælger deres
vogne med et ret omfattende standardudstyr. Andre mærker benytter sig af
forskellige pakketilbud, og tilbud på andet individuelt udstyr. Især i de
sidste tilfælde, skal du være opmærksom på den endelige salgspris.
Hvis mor og far "kan nøjes med en opredning", så er der mange flere vogne at
vælge imellem.
Det er et stor spring at købe en ny campingvogn, hvis man ikke har prøvet at
camperer før. Jeg har selv to bekendte, der lidt har fortrudt købet af en ny
vogn, da resten familien blev trætte af camping efter bare et par år. Men
der er ingen tvivl om, at familien vil befinde sig bedre i en ny (eller
nyere) vogn, end en 10 år gammel brugt - og måske sur vogn. Jeg var selv
inde i en 10 år gammel vogn med køjer i sidste uge. Og tro det eller lad
være. Men den stank noget så forfærdeligt af cerutter. Arme børn der har
boet i den. Det må kunne skræmme de fleste nye campister væk - uanset om de
er rygere eller ej. Dette vil man aldrig opleve i en ny vogn.
Hvis I nu ikke har prøvet at campere før, så tag evt. en tur til Feddet
Camping, hvor i kan leje en ny vogn med den indretning i ønsker. Også selv
om det ikke er mærkets topmodel. Læs: "at vognene ikke har så meget udstyr".
Held og lykke med jagten, og fortæl os her i nyhedsgruppen hvad i fandt frem
til.
Med campinghilsen
Jens-Peder Rasmussen
Vallensbæk
sletmig-jpr@it-entre.dk
---------------------------------
I NG udtaler jeg mig altid som privatperson.