On Wed, 24 Mar 2004 19:00:26 +0100, "Jonas Lumby"
<jonaslumbye@hotmail.com> wrote:
>Hejsa!
>
>Jeg er så heldig at jeg skal et år til USA fra Juli. Jeg har siddet og
>kigget lidt på bil, og det er jo ikke skræmmende priser. Jeg har kik på en
>Ford Mustang v8 1997 eller en Lincoln Towncar v8. Men skal jo prøve at have
>en lidt speciel bil når man nu er derovre
>
>Men hvad med forsikring? Jeg er en ung gut på 22, som ikke har haft
>forsikret en bil før. Hvilket prisleje ligger en forsikring på? Og hvad
>hedder de store forsikringsselskaber i Usa?
Jeg kan anbefale at prøve Progressive. Ikke fordi jeg er kunde der,
men fordi de kan give dig en pris samt prisen på to andre
forsikringsselskaber. Det kan være noget af en jungle at finde rundt
i, der er ikke andet at gøre end at ringe rundt til nogle stykker.
Jeg er forsikret hos California Casualty, som er et mindre selskab
sammenligned med de store i branchen, men de yder god service og har
rimelige priser. Jeg betaler pt. $1500 årligt for to biler, en 1998
Mustang V8 convertible og en 2003 Dodge Neon. Jeg har været kunde i 8
år, så jeg får rabat for skadefri kørsel og ingen bøder og den slags.
Jeg prøvede at kontakte Progressive for et par år siden, jeg boede på
det tidspunkt midt i San Francisco og betalte $2000 om året for
Mustangen alene. Progressive ville have $4000 årligt for samme dækning
og State Farm ville have $2500. Efter jeg flyttede uden for centrum
faldt prisen drastisk. Men en Mustang er dyr at forsikre! Specielt med
V8 motor og convertible.
En anden ting er evt. financiering. USA har et system, hvor man bliver
vurderet på ens kredithistorie, og det kan være dyrt at låne penge med
ingen kredithistorie. Jeg købte en brugt Honda Accord i 1996 til
$11000 og jeg måtte lægge $2000 i udbetaling. Lånet var på 17%. To år
senere købte jeg Mustangen, som kostede næsten tre gange så meget, men
nu kunne jeg få et lån på 6%.
--
Lars Ehlers, San Francisco
http://www.ehlers.us/mustang
"Screw you guys I'm going home" (Eric Cartman)