"Mr_Smith" <no@emailatall.moc> skrev i en meddelelse
news:Cd36c.6416$lT3.2755@news.get2net.dk...
> Jeg er lidt forvirret ang. DPI. Jeg har "lært" at 72 DPI er til skærm og
> såfremt materialet er til print skal DPI'en være højere (150, 300, 600 ?).
>
> Men hvorfor kan digitale fotos (72 DPI) så printes i flot kvalitet?
>
> Nogen som ligger inde med et link, hvor DPI forklares til bunds - eller er
> der mon nogen som gider lave et fyldestgørende svar her, vil det være
> perfekt! Nu skal der være styr på det... =)
>
> På forhånd tak.
>
> // smith
>
denne artikel er skrevet at "spe" fra
http://www.eksperten.dk/artikler/79
Billedekvalitet og opløsning til web, print og tryk:
Til web
Der er ikke helt så mange ting at holde styr på når du skal lave
grafik/billeder til web så jeg starter her.
Når du sætter et billede ind på en webside er der grænser for mange detajler
du kan få i billedet. Du er afhængig af det antal pixels der er tilrådighed
på brugerens skærm. Billeder til web er derfor forholdsvis grovkornet og
forsøger du dig med at printe dem bliver det især tydeligt at de er grove.
Endnu værre bliver det hvis du forsøger at bruge billeder du har hentet fra
nettet til en tryksag. Det går slet ikke.
Et billede på en hjemmeside bliver vist så en pixel i billedet tegnes op med
én skærmpixel. Det vil sige det giver ingen mening at tale om at dit billede
fylder så og så mange mm, cm eller tommer. Det afhænger af den skærm
billedet vises på hvormeget det fylder der i mm eller cm.
Du kan selv lave en simpel prøve på hvordan det virker. Vælg dit skrivebord
på din computer og prøv så forskellige skærmopløsninger. Ikonerne på dit
skrivebord ændre størrelse målt i mm uden at du har rørt dem. De bliver
nemmelig ved med at være samme antal pixel. Når du ændre skærmopløsningen
ændre du på størrelsen af dine skærmpixels.
Du kan meget vel have hørt at billeder til web skal have en opløsning på 72
dpi. Dpi betyder dots per inch (tomme). Du har lige set at det ikke giver
mening at arbejde med måleenheder som mm, cm og tommer når vi taler om
billeder til skærmbrug. Det er altså noget vrøvl med de 72 dpi.
Hvis du ikke er overbevist så prøv dette: Lave et billede på f.eks. 300
gange 50 pixles og sæt opløsningen til 100 dpi. Lav et nyt billede på 300
gange 50 pixels og sæt opløsningen til 200 dpi. Lav et på 300 gange 50
pixels og sæt opløsningen til 300 dpi. Åben billederne i din browser. De tre
billeder er lige store, der er ingen forskel. Browseren ignore fuldstændig
enhver information om dpi, heldigvis.
Det ville være ret irreterende hvis den ikke gjorde. Forstil dig en
hjemmeside hvor der ligger et billede i 72 dpi og et i 150 dpi. Hvis
browseren skulle tage disse informationer alvorligt skulle den vise dig det
ene billede i én skærmopløsning og det andet i en anden skærmopløsning. Det
ville være morsomt hvis skærmen skulle stå og skifte mellem forskellige
skærmopløsninger og ret træls for den der skal se på hjemmesiden.
Det du skal interessere dig for når du arbejder til web er hvor mange pixels
dit billede er i bredden og højden.
Det er ofte fornuftigt at arbejde med det dobbelt antal pixels, eller mere,
af hvad du egentlig skal bruge i det færdige billede. Når du arbejder i et
program som f.eks. Photoshop kan du bl.a. bruge en masse forskellige
effekter. Jo flere pixels du har at lave disse effekter over jo mere
nuanceret bliver de. Når du senere gemmer til web skal du naturligvis have
reduceret antallet af pixels til det endelige antal. Men jo flere
informationer du har fra starten af jo bedre bliver budet på hvad der skal
smides ud igen.
Det eneste sted, hvor der kan være lidt fornuft i at tale om 72 dpi i et
billede til web, er når du skanner billeder. Hvis du i skannerprogrammet
vælger 72 dpi så får du et antal pixels i dit billede der gør, at det
billede du skanner fylder nogenlunde det samme set på skærmen, som det vil
gøre hvis du holder billedet op mod skærmen inden du skanner det. Men også
kun nogenlunde/vejledende.
Det kunne lige så godt være 96 dpi du bruger når du skanner, da dette er en
almindelig skærmopløsning.
Da det som nævnt kan være fornuftigt at arbejde med flere pixels end det
færdige resultat skal fylde, kan du lige så godt bruge 150, 200 eller højere
dpi.
Når du er klar til at gemme til web er det vigtigt at du sætter billedets
antal pixels ned til det du skal bruge.
Du kan godt ændre størrelsen i html-koden eller i en html-editor men
billedet vil så indeholde data om alle de pixels skærmen alligevel ikke
viser. Alle data skal overføres til brugeres maskine og jo flere data jo
længere tid tager det. Indeholder billedet det dobbelte antal pixels i
højden og bredden indeholder dit billede 4 gange de nødvendige data.
Til tryk og print
Der er lidt flere begreber og betegnelser at holde styr på når du skal skabe
grafik og redigere billeder til tryk og print. Ikke alle begreber og
betegnelser bruges korrekt i dagligdagen og det skaber ofte misforståelser.
Jeg har selv i det foregående brugt en forkert betegnelse. Jeg har bevidst
brugt dpi om billedeopløsning da det er den betegnelse langt de fleste ikke
fagfolk, megen litteratur og noget software bruger. Det vi til daglig kalder
dpi hedder helt korrekt ppi. Dette står for pixel per inch (tomme). I resten
af artikelen bruger jeg ppi om billedeopløsning.
Om printere og fotosættere
I annoncer for printere er du måske også stødt på printeropløsninger i dpi,
kunne f.eks. være 600 dpi. Her er betegnelsen helt korrekt. Det betyder jo
dots per inch (tomme) og det er lige det printeren gør: Sætter blækklatter
(dots) på papiret. Så en printeropløsning på 600 dpi betyder at den printer
er i stand til at placere 600 blækklatter for hver tomme på papiret. Det
betyder ikke at printeren skal sætte en blækklat 600 gange for hver tomme.
Det gør den faktisk stortset aldrig.
En fotosætter er den maskine satsbureauet eller trykkeriet bruger til at
lave de film trykplader laves efter. Det jeg her har skrevet om printere og
skriver i det næste gælder for både printere og fotosættere. Forskellen er
at en fotosætter er i stand til at sætte mange flere blækklatter (dots) per
tomme, ofte 2400 og har altså en opløsning på 2400 dpi.
I printeren har du en sort blækpatron og det denne blækpatron kan, er at
sætte 100% sorte blækklatter på dit papir. Når du printer andre procenter af
sort kan printeren stadig kun spytte helt sort ud. Der må altså være en
teknik der gør at du sagtens kan printe forskellige gråtoner.
Den måde dette kan lade sig gøre på er at inddele dit papir i rastepunkter.
Et rastepunkt kan være af forskellig størrelse og det vender jeg tilbage til
senere. Lad os antage at printeren afsætter 10 dots i bredden og 10 dots i
højden til ét rastepunkt. Det bliver ialt 100 dots til et rastepunkt. Når
printeren skal printe 1% sort sætter den én dot blæk i dette rastepunkt,
Skal den printe 10% sort, sætter den 10 dots blæk i det rastepunkt o.s.v.
Resten af rastepunktet forbliver ufarvet. Det ufarvede hvide papir og de 10
sorte dots "snyder" dit øje til at se gråtonen 10% sort o.s.v.
Lpi
I dette eksempel bruger printeren 10 dots i bredden til hvert rastepunkt,
Der er altså plads til 60 rastepunkter på en tomme (printer dpi-en var jo
600 dots på en tomme). Det betyder at du printer med 60 lpi. Lpi betyder
linier per tomme.
Lpi er en enhed du skal bruge når du skal regne ud hvilken ppi du skal bruge
i de billeder du vil bruge til print eller tryk. Regnestykket er at du skal
bruge mellem 1,5 og 2 gange lpi-en for at dit billede indeholder nok
informationer til at skabe en ordentlig kvalitet i dit print eller tryksag.
I eksemplet med printeren på 600 dpi printede du med 60 lpi så i det
tilfælde skal du bruge 90-120 ppi i dit billede.
Lad os antage at printeren på de 600 dpi bruger 6 gange 6 dots til ét
rastepunkt, så bliver lpi-en 100. Det betyder at du skal bruge 150 til 200
ppi i dit billede.
Har du en printer på 600 dpi betyder det altså ikke at du kan printe et
højopløseligt billede på 600 ppi og få alle informationerne ud på papir.
Printeren bliver nød til at have et vist antal dots til hvert rastepunkt
hvis du vil kunne printe forskellige procenter af sort eller farve.
I langt det meste print er en billedeopløsning på 150 ppi fornuftig.
En fotosætter med en opløsning på 2400 der bruger 10 gange 10 dots til et
rastepunkt vil altså kunne printe med en lpi på 240. Det vil betyde at du
skal bruge 360 til 480 ppi i dine billeder.
6 gange 6 dots til hvert rastepunkt giver en lpi på 400 og skulle betyde at
du skal bruge 600 til 800 ppi i dine billeder.
En fotosætter vil fint kunne klare at fremstille en tryksag i 400 lpi så
hvorfor mon du altid får at vide du skal bruge 300 ppi til tryk.
Forklaringen kommer her.
Papirtyper og lpi
Forskellige papirtyper har forskellig sugeevne. Drypper du en blækklat på
avispapir trækker blækket lidt ud i papiret. Gør du det samme på et stykke
glittet papir bredder blækket sig næsten ikke. Det kaldes papirets
punktbredning.
Hvor kraftig et stykke papirs punktbredning er sætter grænsen for hvor tæt
du kan afsætte blækklatter på papiret uden at de fylder sammen til en stor
klat.
Dette betyder jo så at der er en grænse for hvor tæt rastepunkterne må sidde
hvis du skal kunne se forskellige nuancer af farverne og ikke kun en stor
ensfarvet flade.
Et hvert stykke papir har derfor en max grænse på hvor mange lpi papiret kan
tåle.
Det papir man bruger til almindelige typer tryksager har en lpi grænse på
omkring 130 lpi. Det betyder at du til almindelige tryksager skal bruge
billeder med en ppi på omkring 260. Så følger du reglen om 300 ppi har du
rigeligt til de fleste tryksager.
Avispapir har en max grænse på omkring 90 til 100 lpi, så her vil en ppi på
mellem 150 til 200 være fint.
Skal du lave specielle tryksager på specielle typer papir så spørg trykkeren
om hvilken lpi det papir skal trykkes med.
m v h
HC