/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Huller i haven... og 'fællesspisning'
Fra : Slumfret


Dato : 09-03-04 12:00

Hej!
Jeg har som mange andre et lille problem med huller i haven;
min næsten 1½ år gamle lab/box han gaver fine huller i min have...
Jeg kender tricket med at putte en hundehøm-høm i hullet og så
dække det til med lidt jord...så graver hunden ikke der mere - og det
virkede
faktisk da han var yngre...
Nu er det bare sådan at han ikke besørger i haven mere men gemmer det
hele til
når vi går ture - og det er jo faktisk meget rart ... men hullerne
er der jo stadig.
Jeg tror måske at han graver hullerne for at gemme ting dernede, for
en dag bemærkede jeg, at der lå et kødben i et hul og legetøj i et
andet - kan det passe? (jeg troede faktisk kun at det var på tegnefilm
at hunde gravede efter kødben..)

1. spørgsmål er altså: Hvordan kan jeg vænne ham af med at grave
huller i græsplænen?

2. spørgsmål: Når hunden er alene hjemme giver jeg ham af og til et
griseøre eller et par hundekiks at hygge sig med, men det er først når
jeg stikker nøglen i døren at han begynder at spise - så kommer han
hen til mig for at hilse og viser stolt sit griseøre frem og så gnaves
der løs. Spiser hunden først når flokken er samlet og holder vagt
indtil da? Eller er det noget andet der gør sig gældende?
Det her er jo ikke noget problem overhovedet - det undrede mig bare.

Alle svar modtages med glæde - vi vil gerne ha' en levende græsplæne
til sommer

Forårshilsen fra Slumfret & Hund

 
 
Firstname Lastname (09-03-2004)
Kommentar
Fra : Firstname Lastname


Dato : 09-03-04 12:57

Slumfret wrote:
> 2. spørgsmål: Når hunden er alene hjemme giver jeg ham af og til et
> griseøre eller et par hundekiks at hygge sig med, men det er først når
> jeg stikker nøglen i døren at han begynder at spise - så kommer han
> hen til mig for at hilse og viser stolt sit griseøre frem og så gnaves
> der løs. Spiser hunden først når flokken er samlet og holder vagt
> indtil da? Eller er det noget andet der gør sig gældende?
Mine hunde gør det samme. Både med bideting og vand. Så når jeg kommer hjem
så drikker de tit en hel masse, selvom de har haft adgang til vand hele
tiden. Det ligner et urinstinkt på linie med at gå 5 gange rundt om sig
selv inden de ligger sig ned. Jeg glæder mig til at høre om der er nogen
der har en god forklaring på hvorfor.


René Kofoed (09-03-2004)
Kommentar
Fra : René Kofoed


Dato : 09-03-04 20:25


". Det ligner et urinstinkt på linie med at gå 5 gange rundt om sig
> selv inden de ligger sig ned. Jeg glæder mig til at høre om der er nogen
> der har en god forklaring på hvorfor.
>

Hejsa.
Jeg troede ikke at dette var et instinkt !! Jeg mener at have læst, at
grunden til, at de gør det, er for, at bøje/ smidiggøre rygraden, så de kan
krøller sig sammen, når de lægger sig ??
Mvh Susanne.



Susanne Drews (09-03-2004)
Kommentar
Fra : Susanne Drews


Dato : 09-03-04 13:17

On 9 Mar 2004 03:00:29 -0800, Slumfret@opacus.dk (Slumfret) wrote:

Det er bestemt ikke kun på tegnefilm . Min første Labrador var
særdeles arkæologisk interesseret, så baghaven lignede faktisk altid
et månelandskab. Hunden havde det herligt, og vi andre vænnede os til
at færdes forsigtigt for ikke at vride om på fødderne. Der blev
nedgravet kødben, halve franskbrød, strømper fra vasketøjskurven og
ved en enkelt lejlighed såmænd en hel skål med hundemad - Trold har
muligvis ment, at smagen ville vinde ved lidt "lagring" .

(Det sidste fandt vi dog først ud af nogle år efter hundens død. Haven
skulle lægges om - frem af mulden dukkede min mors lyseblå
plastikskål. Hun havde også undret sig såre over, hvor den i sin tid
var blevet af).

>1. spørgsmål er altså: Hvordan kan jeg vænne ham af med at grave
>huller i græsplænen?

Det er ikke for at tage modet fra dig - men det lykkedes aldrig med
salig Trold, som faktisk altid havde indtørret jord på snuden . Vi
"løste" problemet ved at indhegne baghaven og lade ham grave uhæmmet
dér. Resten af haven fik han kun lov at færdes i under skærpet opsyn.

>2. spørgsmål: Når hunden er alene hjemme giver jeg ham af og til et
>griseøre eller et par hundekiks at hygge sig med, men det er først når
>jeg stikker nøglen i døren at han begynder at spise - så kommer han
>hen til mig for at hilse og viser stolt sit griseøre frem og så gnaves
>der løs. Spiser hunden først når flokken er samlet og holder vagt
>indtil da?

Yeps! De fleste menneske synes vist også, det er hyggeligere at spise
i godt selskab end alene .

/Sus

Lasse Lundberg (10-03-2004)
Kommentar
Fra : Lasse Lundberg


Dato : 10-03-04 09:03

Neelix har vi stoppet med at holde ham under opsyn...og sige bestemt nej når
han begyndte at grave. han har dog et hul hvor vi havde en palle med fliser
stående og græsset er forsvundet, det er han meget glad for og kom tit ind
med mudder op over begge øre, så hullet er nu hegnet ind og det har sat en
stopper for det.

hvis vi giver ham ben eller anden lækkeri at guffe i bliver det spist med
det samme, men er han ude, f.eks hos svigerforældrene hvor han skal være
alene hjemme, så rør han ikke vand eller ben før vi kommer hjem igen.

Lasse
og den super savlende berner





Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste