| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | Skift mellem brugere Fra : Jan Allan Andersen | 
  Dato :  29-02-04 20:20 |  
  |   
            Jeg har en PCLinuxOS installeret (en distribution bygget på Mandrake) og
 har (for nu) lige et enkelt spørgsmål vedr. subjekt;
 
 Er der et program der gør, eller en måde, at man kan skifte mellem
 forskellige brugere, uden nødvendigvis at afslutte hvad den ene bruger er
 i gang med - Altså, ligesom man kan i WinXP?
 
 
 Med venlig hilsen
 Jan
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Klaus Alexander Seis~ (29-02-2004) 
         
	
            | Kommentar Fra : Klaus Alexander Seis~ | 
  Dato :  29-02-04 20:43 |  
  |  
 
            Jan Allan Andersen skrev:
 > Er der et program der gør, eller en måde, at man kan skifte
 > mellem forskellige brugere, uden nødvendigvis at afslutte
 > hvad den ene bruger er i gang med
 Ta' et kig på su.
 -- 
 Klaus Alexander Seistrup, Copenhagen, Denmark.
 http://www.seistrup.dk/  ·   http://www.pnx.dk/
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Peter Mogensen (29-02-2004) 
         
	
            | Kommentar Fra : Peter Mogensen | 
  Dato :  29-02-04 21:47 |  
  |   
            Klaus Alexander Seistrup wrote:
 > Jan Allan Andersen skrev:
 > 
 >>Er der et program der gør, eller en måde, at man kan skifte
 >>mellem forskellige brugere, uden nødvendigvis at afslutte
 >>hvad den ene bruger er i gang med
 > 
 > Ta' et kig på su.
 
 
 For en, der ikke kender UNIX, så er det et lidt kort svar. - selvom det 
 er rigtigt at det er et godt sted at starte.
 
 Mere uddybende:
 
 Alle brugere kan køre programmer samtidig på en UNIX maskine. Det 
 grafiske miljø (X windowing system) køres dog (normalt) kun af en bruger 
 - nemlig ham, der loggede ind i den password-dialog-box, der er på 
 skærmen efter start.
 
 Du kan altid starte et terminal program (X-term eller andet) og køre 
 programmer derfra. I sådan en kan du skifte til en anden bruger med "su" 
 kommmandoen. F.eks:
 
 su - bruger2
 
 Den anden bruger får dog ikke automatisk lov til at køre grafiske 
 programmer, da det grafiske miljø er ejet af den bruger, der startede det.
 
 Vedkommende kan dog give andre brugere lov til at vise grafiske 
 programmer på skærmen. Det er der flere mere eller mindre sikre måder at 
 gøre på, men på en Linux-maskine med få brugere man stoler på er den 
 nemmeste og relativt sikre måde at den første bruger tillader 
 forbindelser fra kun den lokale maskine (i en terminal):
 
 xhost + local:
 
 (slås fra igen med xhost - local:)
 
 Nu mangler det bare at andre brugere (der er logget ind med "su" i andre 
 terminaler) kan fortælle deres programmer at de skal vise deres grafik 
 på den lokale maskine. Som bruger2:
 
 export DISPLAY=:0
 
 ....og kør derefter et grafisk program fra den samme terminal.
 
 Prøv det.
 
 Peter
 
  
            
             |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |