Mange har på deres slægtssider omtalt deres ane Jacob Stage tilhørende
svensk adelig slægt.
Imidlertid skrives i Frede Terkelsen: Slægter, noget andet:
For det første synes der slet ikke at have eksisteret nogen svensk
adelsslægt med navnet Stage el. Stake. For det andet findes der her i
landet allerede før reformationen en holstensk adelsslægt med navnet
Stacke, Stake el. Stage, og det er det rimeligste at antage, at Jakob
Stage har tilhørt denne slægt.
Den holstenske adelsslægt Stake omtales så tidligt som 1240, og 1310
får domkapitlet i Ribe tilskødet en "Stackæ Mølle", der kan have fået
sit navn efter en mand i denne slægt. I 1400-tallet har slægten i
hvert fald haft tilknytning til Sønderjyllands daværende hovedstad
Ribe.
1481 er Jeip Stage forstander for helligåndsgården i Ribe.
Også i det nordøstlige hjørne af Sønderjylland træffer vi lige efter
reformationen en adelsmand, der sandsynligvis har tilhørt samme slægt,
nemlig Johan Stake til Vorgård i Heils sogn.
Er der andre der er stødt på lignende oplysninger om slægten Stage,
Stake, Stacke ?
mvh.
Erik
|