"Peter G C" <peter@FJERNDETTEnospam.dk> wrote in message
news:40014fb7$0$27447$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > Se U2004.99H,
> Vil du poste hele dommen?
Så gerne:
U.2004.99H
Advokat havde ikke handlet i strid med god inkassoskik eller god
advokatskik.
Ved et brev til debitorerne D tog advokat A et krav, der i henhold
til en faktura var forfalden til betaling, til inkasso. Af brevet fremgik,
at der ville blive anlagt retssag, såfremt der ikke inden en angiven frist
var sket betaling eller indgået forlig. I brevet tog A desuden forbehold om
sit inkassosalær. På afsendelsestidspunktet var A bekendt med, at D havde
bestridt kravet, der vedrørte betaling til en ejendomsmægler. D indbragte
A's adfærd for Advokatnævnet N, der fandt, at A havde handlet i strid med
god advokatskik ved at have taget fordringen, hvis bestridelse ikke var
åbenbart grundløs, til inkasso. A blev derfor pålagt en bøde på 5.000 kr.
Landsretten stadfæstede N's afgørelse. Højesteret udtalte, at hverken
ordlyden af eller forarbejderne til inkassoloven giver holdepunkter for at
antage, at loven ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor en fordring er
bestridt af skyldneren, og hvor dennes indsigelser ikke uden videre kan
afvises. Det kunne derfor ikke i sig selv anses for uberettiget, at en
advokat, som af en fordringshaver er blevet anmodet om at inddrive en
bestridt fordring, om fornødent ved sagsanlæg, inddriver en sådan fordring.
Da A i det hele havde udvist en adfærd, der lå inden for, hvad der måtte
anses for berettiget, havde A hverken handlet i strid med god inkassoskik
eller i strid med god advokatskik. A blev derfor frifundet.
H.D. 15. oktober 2003 i sag 421/2002
Advokat Ole Høyer, Kolding (selv) mod Advokatnævnet (adv. Dorthe
Horstmann, Viborg).
Vestre Landsrets dom 12. september 2002 (3. afd.)
(Inger Nørgaard, Lis Frost, Erik Pedersen Bentzen (kst.)).
Ved kendelse af 29. oktober 2001 har sagsøgte, Advokatnævnet, blandt
andet pålagt sagsøgeren, advokat Ole Høyer, en bøde på 5.000 kr. til
statskassen for tilsidesættelse af reglerne om god advokatskik over for
Steen Wind Jeppesen.
Denne del af kendelsen har sagsøgeren i medfør af retsplejelovens §
147 d ved stævning modtaget den 1. november 2001 indbragt for landsretten
med påstand om ophævelse.
Sagsøgte har påstået stadfæstelse af nævnets kendelse.
Det er oplyst, at Steen Wind Jeppesen ved skrivelse af 24. november
2001 klagede over sagsøgerens adfærd og salærberegning til Kredsbestyrelsen
for 7. advokatkreds, der den 14. maj 2001 afsagde kendelse. Af kendelsen
fremgår blandt andet:
». . .
Sagens omstændigheder er følgende:
Lene Frisk Jeppesen og Steen Wind Jeppesen indgik den 24/5 2000
formidlingsaftale med ejendomsmæglerfirmaet HOME, Lynggaard og Mortensen,
Kolding. Formidlingsaftalen omfattede salg af Lene Frisk Jeppesen og Steen
Wind Jeppesens ejendom, matr.nr. 422 b Kolding markjorder, beliggende
Gefionsvej 16, 6000 Kolding.
Den 5/9 2000 fremsendte Lene Frisk Jeppesen og Steen Wind Jeppesen en
skrivelse til ejendomsmæglerfirmaet, hvor de konkluderede, at de ikke mente,
at ejendomsmæglerfirmaet havde udvist fornøden omhu i sagsforløbet.
Den 7/9 2000 fremsendte Lene Frisk Jeppesen og Steen Wind Jeppesen en
skrivelse til ejendomsmæglerfirmaet, hvor de med øjeblikkelig virkning bad
ejendomsmæglerfirmaet standse salget på ubestemt tid.
Den 27/9 2000 fremsendte ejendomsmæglerfirmaet Lynggaard og Mortensen
en faktura på ialt kr. 25.407,83 incl. moms til Lene Frisk Jeppesen og Steen
Wind Jeppesen, idet ejendomsmæglerfirmaet anså kommissionsforholdet for
opsagt af Lene Frisk Jeppesen og Steen Wind Jeppesen.
Betalingsdatoen, jfr. fakturaen, var 30 dage netto.
Den 30/10 2000 fremsender advokat Ole Høyer skrivelse til Lene Frisk
Jeppesen og Steen Wind Jeppesen, hvori meddeles, at han på vegne
ejendomsmæglerfirmaet Lynggaard og Mortensen har taget disses krav til
incasso.
Det fremgår endvidere af skrivelsen, at ejendomsmæglerfirmaet anser
Lene Frisk Jeppesen og Steen Wind Jeppesens skrivelser af hhv. 5/9 og 7/9
2000 for en opsigelse af kommissionsaftalen.
Det fremgår endvidere af skrivelsen, at advokat Ole Høyer forbeholder
omkostninger, kr. 1.685,61, der - ved betaling inden 10 dage - nedsættes til
kr. 842,80.
Steen Wind Jeppesen gør gældende,
at det er i strid med god advokatskik at tage kravet til incasso, før
det overhovedet var muligt at registrere kravet for værende ikke indbetalt,
da indbetaling jo først skulle finde sted 30 dage efter den 27/9 2000,
at kravet er forkert gjort op i advokat Ole Høyers skrivelse,
at et krav skal påberåbes af kravstilleren, så snart det registreres
ikke rettidigt indbetalt med krav om indbetaling inden 10 dage, før kravet
kan retsforfølges ved incasso, og
at incassoproceduren (loven) således ikke har været overholdt.
Advokat Ole Høyer gør gældende,
at 10-dages fristen, jfr. Incassoloven, er tilgodeset i hans brev af
30/10 2000,
at Steen Wind Jeppesen ved brev af 8/10 2000 har afvist Ole Høyers
klienters faktura, og
at den forkerte beløbsangivelse i brev af 30/10 2000 var en
skrivefejl, som iøvrigt var åbenbar for enhver.
. . .
Kredsbestyrelsen skal udtale:
Sagen har været behandlet på et møde i Kredsbestyrelsen med deltagelse
af 6 medlemmer.
Indledningsvis bemærkes, at der i sagen angående salærklagen er
udtaget stævning den 13/11 2000, og der verserer således retssag om både
salæret til ejendomsmæglerfirmaet og om incassoomkostningerne.
Kredsbestyrelsen skal på baggrund heraf udtale:
Salærklagen afvises som henhørende under domstolene.
. . .
Kredsbestyrelsen afsiger herefter følgende
Kendelse:
Den af Steen Wind Jeppesen indgivne salærklage afvises.«
Salærafgørelsen blev indbragt for sagsøgte. Endvidere sendte
kredsbestyrelsen sagen om advokat Ole >> 101 >> Høyers adfærd til
sagsøgte, der afsagde kendelse den 29. oktober 2001. Af kendelsen fremgår
blandt andet:
». . .
Steen Wind Jeppesen har endvidere klaget over, at advokat Ole Høyer
ikke har begrundet eller dementeret et udsagn i skrivelse af 30.10.2000 om,
at Steen Wind Jeppesens brev af 5.9.2000 var injurierende overfor
ejendomsmæglerfirmaet.
. . .
Med hensyn til sagens nærmere omstændigheder og parternes påstande og
anbringender vedrørende adfærdsklagen henvises til den påklagede
salærkendelse.
Brevet af 7.9.2000 fra Steen Wind Jeppesen til ejendomsmæglerfirmaet
lyder således:
»Pr. omgående skal handelen sættes i bero, forstået sådan at der ikke
skal fremvises, annonceres eller foretages yderligere indtil nærmere fra
undertegnede eller advokat Gert Verner Jørgensen.«
Det fremgår endvidere af sagen, at Lene og Steen Jeppesen i breve af
8. og 22.10.2000 til ejendomsmæglerfirmaet blandt andet bestred, at deres
brev af 7.9.2000 kunne anses som en opsigelse af kommissionsforholdet, og at
firmaet derfor ikke var berettiget til salær i henhold til
formidlingsaftalen.
I advokat Ole Høyers inkassoskrivelse af 30.10.2000 anføres blandt
andet følgende:
»Statsaut. ejendomsmæglere Lynggaard & Mortensen har overgivet mig den
mellem Dem og mine klienter indgåede formidlingsaftale af 24.5. d.å. og den
senere udviklede korrespondance, og jeg skal meddele, at jeg samtidig hermed
har taget mine klienters krav, . . . til incasso.
. . .
Deres beklagelser i Deres brev af 5.9. d.å. har mine klienter allerede
indgående behandlet og tilbagevist i deres brev af 27. sm., men det skal
tilføjes, at den groft injurierende form, De har givet Deres - i øvrigt
ubegrundede - beklagelser og beskyldninger, i sig selv indebærer en klar
misligholdelse af formidlingsaftalen.
Deres brev af 7.9. d.å. indeholder en ganske uhjemlet og ubestemt
suspension af aftalen og er uforeneligt med denne.
Det har derfor virkning som en opsigelse, hvad enten De kalder det en
opsigelse eller ej.«
. . .
Advokatnævnet skal udtale:
Vedrørende adfærdsklagen:
Nævnet finder, at advokat Ole Høyer ikke har tilsidesat god
advokatskik ved at undlade at begrunde eller dementere sine bemærkninger i
skrivelsen af 30.10.2000 om, at Lene og Steen Jeppesens henvendelser
var »injurierende«.
Ved skrivelse af 30.10.2000 tog advokat Ole Høyer kravet, der i
henhold til faktura af 27.9.2000 var forfalden til betaling den 27.10.2000,
til inkasso. Efter inkassolovens § 10, stk. 1, skal der være afsendt en
påkravsskrivelse, forinden andre inddrivelsesforanstaltninger iværksættes.
Ifølge stk. 3 skal påkravsskrivelsen blandt andet angive en frist, inden for
hvilken skyldneren skal betale, uden at der påløber yderligere omkostninger.
Efter nævnets opfattelse følger det af ordlyden af § 10, at bestemmelsen
ikke udelukker, at en advokat opkræver inkassosalær i forbindelse med
påkravet til betaling for arbejdet i forbindelse med inddrivelsen, herunder
afgivelse af påkravet.
Da advokat Ole Høyer tog kravet til inkasso, var han imidlertid
bekendt med, at Lene og Steen Jeppesen i breve af 8. og 22.10.2000 havde
bestridt, at deres brev af 7.9.2000 kunne anses som en opsigelse af
kommissionsaftalen og således bestridt, at ejendomsmæglerfirmaet havde krav
på salær i henhold til formidlingsaftalen.
Det anses for at være i strid med god advokatskik at tage en bestridt
fordring til inkasso, medmindre advokaten har grund til at antage, at
skyldnerens indsigelse er åbenbart grundløs. Der var efter nævnets
opfattelse ikke i det foreliggende tilfælde grundlag for en sådan antagelse.
Advokatnævnet finder derfor, at advokat Ole Høyer herved har tilsidesat god
advokatskik og pålægger ham i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1, en
bøde på 5.000 kr. til statskassen.
. . .«
I sagsøgerens skrivelse af 30. oktober 2000, hvori
ejendomsmæglerfirmaet Lynggaard og Mortensens krav blev taget til inkasso,
meddelte sagsøgeren endvidere Lene Frisk Jeppesen og Steen Wind Jeppesen
følgende:
». . .
Jeg vil ikke afvise muligheden af, at mine klienter vil være
tilgængelige for et forligsforslag fra Deres side, hvis det ellers er
rimeligt og ledsages af en beklagelse af Deres ubeherskede sprogbrug, men
ønsker De at sondere denne mulighed, må begge dele være mig i hænde inden 10
dage fra dato, hvorefter der vil blive udtaget stævning.
. . .«
Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det ikke
er i strid med god inkassoskik at tage en bestridt fordring til inkasso, og
at det derfor heller ikke er i strid med god advokatskik at tage en bestridt
fordring til inkasso. Af betænkning nr. 1321/1996 om inkassovirksomhed side
87 fremgår, at hvis en fordring bliver bestridt af skyldneren, vil det være
i strid med god inkassoskik at fortsætte inkassationen, medmindre nærmere
undersøgelser af indsigelsens berettigelse viser, at der ikke er rimelig
tvivl om fordringens eksistens. Det er således ikke i strid med god
inkassoskik at påbegynde inkassation. Sagsøgeren har endvidere gjort
gældende, at han som advokat har været forpligtet til at rette henvendelse
til klageren som sket dels for at sikre sin klient mod risiko for at miste
retten til retsafgift ved senere indlevering af stævning mod klageren, dels
for at sikre klageren dennes mulighed for at undgå retsafgiften. Skrivelsen
af 30. oktober 2000 er blot dels en meddelelse til klageren om, at
ejendomsmæglerfirmaet har anmodet om juridisk assistance, dels en
10-dages-varsling efter inkassoloven. Sagsøgeren har bestridt, at det at
tage et krav til inkasso er en pression, der skal sidestilles med en trussel
om indgivelse af konkursbegæring. Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at
der i hvert fald ikke er sket en klar overtrædelse af reglen om god
advokatskik. Der er derfor heller ikke grundlag for at pålægge ham en straf.
Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende, at sagsøgeren
har tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, ved at
tage ejendomsmæglerfirmaet Lynggard og Mortensens fordring mod Lene Frisk
Jeppesen og Steen Wind Jeppesen til inkasso, selv om sagsøgeren var bekendt
med, at fordringen var bestridt, og selv om sagsøgeren ikke havde grundlag
for at antage, at den fremsatte indsigelse var åbenbart grundløs. Det rette
retsmiddel i denne situation er indbringelse af sagen for domstolene til
afgørelse af, om kravet er berettiget. Meddelelse til en person om, at
kravet mod ham er taget til inkasso, lægger et uacceptabelt pres på denne,
som kan medføre, at personen vælger at betale. Det svarer til, at en
skyldner trues med indgivelse af konkursbegæring. Advokatnævnet har i de
tilfælde fast praksis for at anse dette for en overtrædelse af god
advokatskik. Det er derfor med rette, at sagsøgeren i medfør af
retsplejelovens § 147 c, stk. 1, er pålagt en bøde på 5.000 kr. til
statskassen. Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at en adfærd kan være i
overensstemmelse med god inkassoskik, men alligevel i strid med god
advokatskik. Retsplejelovens § 126, stk. 1, om god advokatskik er en retlig
standard, hvis indhold fastlægges ud fra de til enhver tid gældende normer
for advokaters adfærd. Der kan derfor ikke tages udgangspunkt i, at alt,
hvad der ikke er forbudt, er tilladt.
Landsrettens begrundelse og resultat:
Sagsøgeren var, da han sendte skrivelsen af 30. oktober 2000 til Lene
Frisk Jeppesen og Steen Wind Jeppesen med meddelelse om, at
ejendomsmæglerfirmaets krav var taget til inkasso, bekendt med, at kravet
blev bestridt af Lene Frisk Jeppesen og Steen Wind Jeppesen. Det tiltrædes,
som anført i nævnets kendelse, at indsigelsen ikke på forhånd kunne antages
at være åbenbart grundløs. Af de grunde, der er anført i Advokatnævnets
kendelse af 29. oktober 2001, og da det for landsretten fremkomne ikke kan
føre til et andet resultat, tiltrædes det, at sagsøgeren ved sin adfærd har
tilsidesat god advokatskik.
Herefter, og idet bemærkes, at sagsøgeren ikke har nedlagt en
subsidiær påstand vedrørende sanktionsfastsættelsen, stadfæster landsretten
kendelsen.
- - -
Sagsøgeren skal betale 4.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.
De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.
Højesterets dom.
I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 3. afdeling den
12. september 2002.
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Hermann, Poul Sørensen, Peter
Blok, Lene Pagter Kristensen og Jytte Scharling.
Appellanten, advokat Ole Høyer, har gentaget sin påstand.
Indstævnte, Advokatnævnet, har påstået stadfæstelse.
Advokat Ole Høyers skrivelse af 30. oktober 2000 til Lene Frisk
Jeppesen og Steen Wind Jeppesen lyder i sin helhed således:
»Vedr.: Gefionvej 16, Kolding.
Statsaut. ejendomsmæglere Lynggaard & Mortensen har overgivet mig den
mellem Dem og mine klienter indgåede formidlingsaftale af 24.5. d.å. og den
senere udviklede korrespondance, og jeg skal meddele, at jeg samtidig hermed
har taget mine klienters krav, kr. 35.374,03 til incasso.
Nærværende er tillige rentepåkrav i henhold til rentelovens § 3.
Deres beklagelser i Deres brev af 5.9. d.å. har mine klienter allerede
indgående behandlet og tilbagevist i deres brev af 27. sm., men det skal
tilføjes, at den groft injurierende form, De har givet Deres - i øvrigt
ubegrundede - beklagelser og beskyldninger, i sig selv indebærer en klar
misligholdelse af formidlingsaftalen.
Deres brev af 7.9. d.å. indeholder en ganske uhjemlet og ubestemt
suspension af aftalen og er uforeneligt med denne.
Det har derfor virkning som en opsigelse, hvad enten De kalder det en
opsigelse eller ej.
Mine klienters henvendelse til Deres advokat har været udslag af
almindelig imødekommenhed overfor den kunde, der allerede tidligere har
ytret interesse for huset og annullerer på ingen måde virkningen af Deres
ovennævnte breve.
Det er beklageligt, at De har ladet Dem rive i den grad med af Deres
frustrationer, at De har afskåret mine klienter fra at indtage den
forstående holdning, som de - efter mine erfaringer - altid viser, men denne
uheldige fastlåsning af sagen kan jo ikke bebrejdes mine klienter.
Jeg vil ikke afvise muligheden af, at mine klienter vil være
tilgængelige for et forligsforslag fra Deres side, hvis det ellers er
rimeligt og ledsages af en beklagelse af Deres ubeherskede sprogbrug, men
ønsker De at sondere denne mulighed, må begge dele være mig i hænde inden 10
dage fra dato, hvorefter der vil blive udtaget stævning.
Jeg forbeholder mine omkostninger kr. 1.685,61 der - ved betaling
inden 10 dage - nedsættes til kr. 842,80.
Det er en selvfølge, at mine klienter ikke agter at finde sig i den i
Deres brev af 22. ds. indeholdte trussel om husstandsomdeling af
misrekommendationer, men for at afskære enhver tvivl skal jeg tilføje, at en
virkeliggørelse af trusselen vil udløse omgående konsekvenser i henhold til
straffelovens bestemmelser med forbehold af krav om erstatning.«
Advokatnævnet har for Højesteret yderligere anført, at der i tilfælde,
hvor debitor bestrider fordringen, ikke foreligger en inkassosag, og at
inddrivelse af en bestridt fordring derfor ikke er omfattet af inkassoloven.
I et sådant tilfælde bør en påkravsskrivelse ikke indeholde en
tilkendegivelse af, at fordringen er taget til inkasso.
Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.
Højesterets bemærkninger.
Hverken ordlyden af eller forarbejderne til inkassoloven giver
holdepunkter for at antage, at loven ikke finder anvendelse i tilfælde, hvor
fordringen er bestridt af skyldneren, og hvor dennes indsigelser ikke uden
videre kan afvises. Også lovens formål taler entydigt for, at den tillige
finder anvendelse ved inddrivelse af sådanne fordringer. De hensyn til
skyldneren, som ligger bag bl.a. § 9 om pligt til at iagttage god
inkassoskik og § 10 om pligt til at afgive skriftligt påkrav, før andre
foranstaltninger iværksættes, gør sig således gældende med mindst samme
styrke i tilfælde, hvor fordringen er bestridt, som i tilfælde, hvor
fordringen ikke er bestridt. Hvad særligt angår § 10 bemærkes, at
bestemmelsen bl.a. skal sikre, at skyldneren får lejlighed til at
genoverveje sin stilling i lyset af risikoen for at blive påført yderligere
omkostninger i tilfælde af sagsanlæg. Det må herefter lægges til grund, at
inkassoloven også finder anvendelse ved inddrivelse af bestridte fordringer.
Det kan på denne baggrund ikke i sig selv anses for uberettiget, at en
advokat, som af fordringshaveren er blevet anmodet om at inddrive en
bestridt fordring om fornødent ved sagsanlæg, i en skrivelse til skyldneren
redegør for, hvorfor dennes indsigelser ikke anerkendes af fordringshaveren,
og tilkendegiver, at retssag vil blive anlagt, såfremt der ikke inden for en
angiven frist på mindst 10 dage sker betaling eller indgås forlig. Den
trussel eller pression, som kan siges at ligge i tilkendegivelsen om, at
retssag vil blive anlagt, hvis en udenretlig løsning ikke opnås, kan ikke
sidestilles med den situation, at en advokat på grundlag af en bestridt
fordring indgiver konkursbegæring eller truer hermed.
I betragtning af at også inddrivelse af en bestridt fordring er
omfattet af inkassoloven, kan heller ikke selve anvendelsen af
udtrykket »taget til inkasso« anses for uberettiget.
Det må endvidere anses for berettiget, at advokaten i skrivelsen tager
forbehold om sit inkassosalær, idet advokaten ligesom ved inddrivelse af
ubestridte fordringer i almindelighed må kunne gøre krav herpå som led i en
udenretlig løsning, såfremt en sådan kan opnås.
Lene Frisk Jeppesen og Steen Wind Jeppesen havde den 30. oktober 2000
ikke indgivet klage til Klagenævnet for Ejendomsformidling, og en klage
hertil kunne ikke indgives af advokat Ole Høyers egen klient. Under hensyn
hertil, og da indholdet af advokat Ole Høyers skrivelse af 30. oktober 2000
til skyldnerne i det hele ligger inden for, hvad der efter det foran anførte
må anses for berettiget, kan advokat Ole Høyer hverken anses at have handlet
i strid med god inkassoskik eller i strid med god advokatskik.
Højesteret tager derfor advokat Ole Høyers påstand til følge.
Thi kendes for ret:
Advokatnævnets kendelse af 29. oktober 2001 ophæves for så vidt angår
afgørelsen af adfærdsklagen.
I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal Advokatnævnet inden
14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 15.000 kr. til advokat
Ole Høyer.
begin 666 blank.gif
K1TE&.#EA`0`!`(#_`,# P ```"'Y! $`````+ `````!``$```("1 $`.P``
`
end