enrico skrev:
> De af jer, der bruger ekspertindstillingerne, hvordan gør I det?
Da jeg brugte min Sony-CRT til farvekritisk arbejde, brugte jeg
udelukkende ekspert-indstillingerne i forbindelse med PreCAL-
programmet. Med PreCal kan man justere farvekanonerne i forhold
til hinanden. Det vil sige, at hvis skærmen viser for meget rød
ifht. grøn og blå (hvilket er meget normalt for Sony's Trinitron-
skærme, har jeg erfaret), vil PreCAL afsløre det med det samme.
Med bias-knapperne justerede jeg så på farvekanonerne indtil de
ifølge PreCAL var ens. Se evt. dette screenshot:
<
http://www.computer-darkroom.com/photocal/precal.gif>
Inden jeg kørte PreCAL første gang, nulstillede jeg skærmen til
dens fabriksindstillinger og sørgede derefter for at den stod
til 6500K, hvilket kan vælges i Color-menuen på de fleste Sony-
skærme. Det kan det sikkert også på din.
Når PreCAL var kørt, profilerede jeg skærmen med OptiCAL.
> Jeg har altid skullet starte med at sætte maxkontrast, justere
> brightness, og dernæst luminansen med gainknapperne. Hvornår
> kommer biasknapperne i brug og hvorfor ender skærmen altid op
> rødlig?
Noget tyder på at du ikke har fået justeret farvekanonerne korrekt
i forhold til hinanden. Nu har jeg ingen erfaring med PhotoCAL, men
hvis man læser vejledningen på følgende side(*), så tyder det på, at
PhotoCAL også har en funktion til at justere farvekanonerne med, og
til det kan du bruge bias-knapperne. På min Sony-skærm, er de langt
mere fintfølende end gain-knapperne er. Gain-knapperne brugte jeg
faktisk aldrig. Det var altid nemmere at justere farvekanonerne vha.
bias-knapperne, så det var dem jeg brugte. Med gain-knapperne var
det ikke til at styre, da et enkelt tal op eller ned, kunne få
farven til at springe helt vildt.
(*) <
http://www.computer-darkroom.com/photocal/photocal_2.htm>
(Ifølge step 8, så har PhotoCAL en slags PreCAL indbygget).
> Egentlig burde jeg nok bruge 5000 indstillingen ved billeder til
> tryk, men billedet ser faktisk pænt ud nu, og ligner mine print
> nu.
Engang anbefalede man at køre med en skærmindstilling på 5000K og
1.8 i gamma når man klargjorde billeder til tryk og print, men
mange er blevet klogere. Nu er de fleste enige om at 6500K og
2.2 i gamma, for det første giver en bedre farvegengivelse på
skærmen, da hvidpunktet bliver gullig ved 5000K og det dæmper
alle de andre farver.
I den modsatte grøft er der lavpris-skærmene, som ofte er stillet
til 9300K, hvilket resulterer i en blålig hvid, som også vil dæmpe
samtlige farver og gøre dem "kolde" at se på.
6500K giver derimod en mere neutral hvid og giver derfor også den
mest optimale farvegengivelse på skærmen.
For det andet, så er de fleste kvalitetsskærme i dag bygget til
6500K og omkring 2.2 i gamma. At tvinge dem til at køre med en
anden gamma end de er bygget til, resulterer ofte i tydelige bånd
i toneforløb som burde fremstå helt jævne på skærmen, hvilket
de også ofte vil gøre i samme øjeblik man stiller dem til den
gamma de er bygget til (hvis da ellers grafikkortet står til
at sende mindst 24-bit-farver afsted til skærmen).
For det tredje er de fleste enige om, at en skærm kalibreret til
6500K og 2.2 i gamma, som regel giver et mere farveægte billede
når man sammenligner skærmbilledet med det printede billede og
selv når det printede billede ses i lys med en farvetemperatur
på 5000K. Ingen kan dog forklare præcist hvorfor det er tilfældet,
men hovedsagen er vel også at det virker. :)
--
Med venlig hilsen
Madsen.