/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Købeloven - Reklamtionsret ???
Fra : KL


Dato : 24-12-03 11:22

Hej
Mine svigerforældre har for 14 mdr. siden købt et mindremusikanlæg(sony) til
deres køkken.
Her forleden skulle vi så høre lidt julemusik på dette - normalt bruger de
kun cder men denne dag
fandt vi altså et gammelt bånd frem - det er vist første gang at den
afspiller bånd.
Anlægget afspillede det også fint - men da vi skulle skifte tilbage til cd
var displayet defekt.
Vi henvendte os i Fona et par dage efter da vi regnede med at det var dækket
af reklamtionsretten. De henviste til købsloven og sagde at vi skulle kunne
bevise at det var en fejl som havde været der på købstidspunket.

Hvordan lyder reglerne ang. dette .. (gerne med et par henvisningr)

Som de fremlagde det kunne man faktisk kun have fået anlægget rep. hvis det
havde haft en defekt inden for de første 6. mdr.
Kan det virklig passe at man efter de 6 mdr ikke har en mulighed for, at få
firmaet til at dækket fejlen..

På forhånd tak

Klaus



 
 
N.O.Svendsen (24-12-2003)
Kommentar
Fra : N.O.Svendsen


Dato : 24-12-03 12:02


"KL" <Klausl@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:bsbpd5$263f$1@news.cybercity.dk...
> Hej
> Mine svigerforældre har for 14 mdr. siden købt et mindremusikanlæg(sony)
til
> deres køkken.
> Her forleden skulle vi så høre lidt julemusik på dette - normalt bruger de
> kun cder men denne dag
> fandt vi altså et gammelt bånd frem - det er vist første gang at den
> afspiller bånd.
> Anlægget afspillede det også fint - men da vi skulle skifte tilbage til cd
> var displayet defekt.
> Vi henvendte os i Fona et par dage efter da vi regnede med at det var
dækket
> af reklamtionsretten. De henviste til købsloven og sagde at vi skulle
kunne
> bevise at det var en fejl som havde været der på købstidspunket.
>
> Hvordan lyder reglerne ang. dette .. (gerne med et par henvisningr)
>
> Som de fremlagde det kunne man faktisk kun have fået anlægget rep. hvis
det
> havde haft en defekt inden for de første 6. mdr.
> Kan det virklig passe at man efter de 6 mdr ikke har en mulighed for, at

> firmaet til at dækket fejlen..
>
> På forhånd tak
>
> Klaus

Citat fra Lovbekendtgørelse nr. 237 af 28/03/2003 (købeloven)

§ 85. Vil køberen påberåbe sig en mangel over for en producent eller en
anden erhvervsdrivende, der i forbindelse med købet har påtaget sig at
afhjælpe eventuelle mangler, skal køberen give sælgeren eller den anden
erhvervsdrivende meddelelse herom inden for rimelig tid, efter at køberen
har opdaget mangelen. I modsat fald taber køberen retten til at påberåbe sig
mangelen. Meddelelse givet inden to måneder efter, at køberen opdagede
mangelen, er altid rettidig.

Citat slut

Da varen kun er 14 måneder gammel og du har reklameret over fejlen efter
nogle få dage efter at du havde opdaget den, har du dit på det tørre.

Hvad angår de 6 måneder som ekspedienten henviser til , se §77a stk.3:

§ 77 a. Afgørelsen af, om salgsgenstanden lider af en mangel, træffes ud fra
dens beskaffenhed på tidspunktet for risikoens overgang. Forelå der på dette
tidspunkt en mangel, hæfter sælgeren herfor, også selv om den først viser
sig senere.

Stk. 2. Svarer salgsgenstanden ikke til, hvad der kan kræves efter §§ 75
a-77, og skyldes dette, at sælgeren ikke har opfyldt sine forpligtelser
efter aftalen, foreligger der uanset stk. 1 altid en mangel.

Stk. 3. Viser salgsgenstandens manglende overensstemmelse med kravene i §§
75 a og 76 sig inden seks måneder efter leveringen, formodes den manglende
overensstemmelse at have været til stede på det i stk. 1 nævnte tidspunkt,
medmindre denne formodning er uforenelig med salgsgenstandens eller den
manglende overensstemmelses art.

Venlig hilsen

Niels Svendsen



Erik Olsen (24-12-2003)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 24-12-03 12:56

N.O.Svendsen wrote:
> "KL" skrev
>>
>> Mine svigerforældre har for 14 mdr. siden købt et
>> mindremusikanlæg(sony) til deres køkken.
>> Her forleden skulle vi så høre lidt julemusik på dette - normalt
>> bruger de kun cder men denne dag fandt vi altså et gammelt
>> bånd frem - det er vist første gang at den afspiller bånd.
>> Anlægget afspillede det også fint - men da vi skulle skifte tilbage
>> til cd var displayet defekt.
>> Vi henvendte os i Fona et par dage efter da vi regnede med at det
>> var dækket af reklamtionsretten. De henviste til købsloven og sagde
>> at vi skulle kunne bevise at det var en fejl som havde været der på
>> købstidspunket.
>
> Stk. 3. Viser salgsgenstandens manglende overensstemmelse med kravene
> i §§ 75 a og 76 sig inden seks måneder efter leveringen, formodes den
> manglende overensstemmelse at have været til stede på det i stk. 1
> nævnte tidspunkt, medmindre denne formodning er uforenelig med
> salgsgenstandens eller den manglende overensstemmelses art.

Det lyder som om Fona vil afvise reklamationen med henvisning til at
manglen ikke har været til stede ved leveringen.

Er det i virkeligheden ikke en mangel ved den "nye" købelov at
formodningsreglen er indført? Jeg har hørt om flere tilfælde hvor
reklamationsperioden i praksis er blevet reduceret fra 12 til 6 mdr.
fordi sælger ikke tager sig af reklamationer der foretages efter udløbet
af 6. mdrs. perioden efter §77 stk. 3.

--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/


N.O.Svendsen (24-12-2003)
Kommentar
Fra : N.O.Svendsen


Dato : 24-12-03 13:13


"Erik Olsen" <modelbaneteknik@hotmail.invalid> skrev i en meddelelse
news:bsbujm$2eg$1@news.net.uni-c.dk...
> N.O.Svendsen wrote:
> > "KL" skrev
> (klip)
> Det lyder som om Fona vil afvise reklamationen med henvisning til at
> manglen ikke har været til stede ved leveringen.

Lyder sådan, det kan de bare ikke umiddelbart;
1# Kunden har en lovgiven ret til at reklamere over varen i 2 år efter
købet.
2# Ekspedienten i butikken er vel ikke radiomekanikker (eller hvad det nu
hedder) og har derfor ikke den nødvendige ekspertise til at afgøre sagen.

> Er det i virkeligheden ikke en mangel ved den "nye" købelov at
> formodningsreglen er indført? Jeg har hørt om flere tilfælde hvor
> reklamationsperioden i praksis er blevet reduceret fra 12 til 6 mdr.
> fordi sælger ikke tager sig af reklamationer der foretages efter udløbet
> af 6. mdrs. perioden efter §77 stk. 3.
>

Ja og nej, du formulerer dig forkert
Det er ikke reklamations perioden der er blevet reduceret, den er blevet
forlænget til 2 år, det er "garanti" perioden der er blevet kortere, således
at det nu er allerede efter 6 måneder at det er kundens opgave at
dokumentere at fejlen var tilstede ved købet.

> --
> Venlig hilsen
> Erik Olsen
> http://www.modelbaneteknik.dk/
>
Venlig hilsen og god jul
Niels Svendsen



Kristian Storgaard (24-12-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 24-12-03 13:35

"N.O.Svendsen" skrev 24.12.2003 13:12:

> Ja og nej, du formulerer dig forkert
> Det er ikke reklamations perioden der er blevet reduceret, den er blevet
> forlænget til 2 år, det er "garanti" perioden der er blevet kortere, således
> at det nu er allerede efter 6 måneder at det er kundens opgave at
> dokumentere at fejlen var tilstede ved købet.

Det er forkert. Formodningsreglen er helt ny, og forbrugeren er i alle
henseender stillet bedre end før lovændringen. Før i tiden var der den samme
retstilstand, som der nu gælder efter der første 6 mdr. og indtil den
absolutte reklamationsfrist udløber.

/kristian


Erik Olsen (24-12-2003)
Kommentar
Fra : Erik Olsen


Dato : 24-12-03 14:38

Kristian Storgaard wrote:
> "N.O.Svendsen" skrev 24.12.2003 13:12:
>
>> Ja og nej, du formulerer dig forkert
>> Det er ikke reklamations perioden der er blevet reduceret, den er
>> blevet forlænget til 2 år, det er "garanti" perioden der er blevet
>> kortere, således at det nu er allerede efter 6 måneder at det er
>> kundens opgave at dokumentere at fejlen var tilstede ved købet.
>
> Det er forkert. Formodningsreglen er helt ny, og forbrugeren er i alle
> henseender stillet bedre end før lovændringen. Før i tiden var der
> den samme retstilstand, som der nu gælder efter der første 6 mdr. og
> indtil den absolutte reklamationsfrist udløber.

Jo, det er jeg altsammen klar over. Men det virker som om praksis ude i
det virkelige liv har ændret sig.

Førhen fik man oftest uden diskussion erstattet eller repareret en vare
med en mangel indenfor reklamationsperioden på 1 år. Nu er
forretningerne blevet opmærksom på at de uden de store vanskeligheder
kan afvise en reklamation der indgives senere end 6 mdr. fra købsdagen.

--
Venlig hilsen
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/


alexbo (24-12-2003)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 24-12-03 16:23


"Erik Olsen" skrev

> Jo, det er jeg altsammen klar over. Men det virker som om praksis ude i
> det virkelige liv har ændret sig.

Det er ikke alene praksis, det er også rent juridisk.
Mange sælgere har i forbindelse med den nye købelov, benyttet lejligheden
til at afskaffe garantien.
Selv mærkevarer man ellers har en vis tillid til.
F.ks, er der ikke mekanisk garanti på biler fra VW.
Der har man nu kun købeloven til at hjælpe sig.
Om så 2 års reklamationsret er bedre eller ringere end 1 års garanti, må
dels afhænge af hvilke hændelser man er ude for, og dels hvordan sælger
stiller sig til disse.

mvh
Alex Christensen






Rune Wold (26-12-2003)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 26-12-03 01:25

Erik Olsen wrote:

[klip]

> Førhen fik man oftest uden diskussion erstattet eller repareret
> en vare med en mangel indenfor reklamationsperioden på 1 år.
> Nu er forretningerne blevet opmærksom på at de uden de store
> vanskeligheder kan afvise en reklamation der indgives senere
> end 6 mdr. fra købsdagen.

Vi er vel alle enige om, at sælger idag har de samme juridiske
vanskeligheder ved at afvise en reklamation efter det første halve, som han
havde før lovændringen.
Om sælgerne rent faktisk er begyndt at afvise i højere grad, er der vel
endnu ikke noget statistisk grundlag for at antage.

/Rune Wold




Kristian Storgaard (26-12-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 26-12-03 01:42

"Rune Wold" skrev 26.12.2003 1:25:

> Vi er vel alle enige om, at sælger idag har de samme juridiske
> vanskeligheder ved at afvise en reklamation efter det første halve, som han
> havde før lovændringen.

Det kan man ikke være uenig i.

> Om sælgerne rent faktisk er begyndt at afvise i højere grad, er der vel
> endnu ikke noget statistisk grundlag for at antage.

Enig. Jeg tror/håber at problemet er lille. Desværre hører man ind imellem
ufatteligt tåbelige sælgere forklare kunderne, at ændringerne i købeloven er
en forringelse for forbrugeren, hvilket jo er i modstrid med sandheden. Om
de blot er dumme, eller om de "glemmer" at fortælle kunderne at en evt.
forringelse *udelukkende* består i at den pågældende forretning har
ændret/fjernet en garantiordning er svært at sige.

/kristian


alexbo (26-12-2003)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 26-12-03 01:58


"Rune Wold" skrev

> Vi er vel alle enige om, at sælger idag har de samme juridiske
> vanskeligheder ved at afvise en reklamation efter det første halve, som
han
> havde før lovændringen.

Ja.
Der vel heller ingen tvivl om at 2 år reklamationsret, incl. 6 mdr.
formodningsregel, er bedre end 1 års reklamationsret.
Men forbrugeren vil tit opdage, at han har mistet den 1 års garanti, han
havde tidligere.
Og det var netop garantien man oftes gjorde brug af, i tilfælde af fejl ved
det købte.
Jeg kan ikke mindes noget større forbrugsgode, som ikke havde en garanti
tilknyttet.
Nu kan man købe biler til flere hundredetusinde uden garanti.

mvh
Alex Christensen



Deaster (26-12-2003)
Kommentar
Fra : Deaster


Dato : 26-12-03 13:06

"alexbo" <alexbo@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:bsg163$28v0$1@news.cybercity.dk...
>
> "Rune Wold" skrev
>
> > Vi er vel alle enige om, at sælger idag har de samme juridiske
> > vanskeligheder ved at afvise en reklamation efter det første halve, som
> han
> > havde før lovændringen.
>
> Ja.
> Der vel heller ingen tvivl om at 2 år reklamationsret, incl. 6 mdr.
> formodningsregel, er bedre end 1 års reklamationsret.
> Men forbrugeren vil tit opdage, at han har mistet den 1 års garanti, han
> havde tidligere.
> Og det var netop garantien man oftes gjorde brug af, i tilfælde af fejl
ved
> det købte.
> Jeg kan ikke mindes noget større forbrugsgode, som ikke havde en garanti
> tilknyttet.
> Nu kan man købe biler til flere hundredetusinde uden garanti.

Det kunne man også før f.eks. SMC gruppen har altid kun haft reklamationsret
på deres produkter, og ikke nogen garantier.



--
Mvh
Deaster



Jimmy (26-12-2003)
Kommentar
Fra : Jimmy


Dato : 26-12-03 07:41

> Vi er vel alle enige om, at sælger idag har de samme juridiske
> vanskeligheder ved at afvise en reklamation efter det første halve, som
han
> havde før lovændringen.
> Om sælgerne rent faktisk er begyndt at afvise i højere grad, er der vel
> endnu ikke noget statistisk grundlag for at antage.
>
> /Rune Wold
>

Dvs. hvis man reperarer ting som er gået i stykker efter det ½ år hvis
fejlen er opstået pga. slidtage eller først har vist sig efter det ½ år, så
kan man kalde det 2 års garanti istedet for reklemationsret?



Rune Wold (26-12-2003)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 26-12-03 11:44

Jimmy wrote:

[klip]

> Dvs. hvis man reperarer ting som er gået i stykker efter det ½ år hvis
> fejlen er opstået pga. slidtage eller først har vist sig efter det ½ år,

> kan man kalde det 2 års garanti istedet for reklemationsret?

Først nogle generelle betragtninger, og derefter besvares det citerede i
afsnit 4.

1.
Den 2 årige reklamationsperiode (eller "ret" som mange fejlagtigt kalder
det) er ikke andet og mere end en periode, der løber fra overgivelsen af
varen, inden for hvilken reklamationer, hvis disse skulle opstå, kan
afgives.
Den beskytter sælger, idet han kan regne med, at han står frit ift. køber 2
år efter købet.
Man har ved lov fastslået, at inden for det første halve år af denne
periode, er det sælger, der skal bevise, at en given fejl ved produktet ikke
er en mangel.
Almindeligvis er bevisbyrden for mangler købers, og i overensstemmelse
hermed vendes byrden også efter det halve år er gået. Denne lovmæssige
foranstaltning har derfor intet med garanti at gøre. Det er kun en
proccesuel beskyttelse af køber.

2.
Reklamationsfristen (eller pligten), er den kortere frist, der løber fra
du har eller burde have opdaget en mangel, som skal overholdes, hvis du
vil have muligheden for at gøre manglen gældende. Fristens længde er
forskelligt fra hver type køb, men i forbrugerkøb vil en reklamation afgivet
inden to måneder efter manglen er opdaget være rettidig.

3.
En garanti har man kun hvis det er aftalt med sælger
En garanti skulle gerne forsyne køberen med flere fordele, end dem der
følger af købeloven.
Og hvis en aftale bruger benævnelsen garanti, men uden væsentlig flere
fordel end dem du vil have ifølge købeloven, er det ulovligt og strafbart
efter markedføringsloven. Men du kan ikke støtte nogen ret på
det, og ift. sælger vil du alligevel kun være undergivet de rettigheder og
pligter, der følger af købeloven og aftalen iøvrigt.

4.
Nej, man kan ikke kalde det to års garanti, hvis sælger uden problemer
afhjælper de nævnte fejl, som jo må betragtes som køberetlige mangler.
Det er blot udtryk for at sælger, mener det er bevist, at der er tale om
fejl ved det købte, hvorved køberen erhverver misligholdelsesbeføjelser.

/Rune Wold



HKJ (26-12-2003)
Kommentar
Fra : HKJ


Dato : 26-12-03 12:01


"Rune Wold" <none@none> wrote in message
news:3fec0ff9$0$17603$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> 3.
> En garanti har man kun hvis det er aftalt med sælger
> En garanti skulle gerne forsyne køberen med flere fordele, end dem der
> følger af købeloven.
> Og hvis en aftale bruger benævnelsen garanti, men uden væsentlig flere
> fordel end dem du vil have ifølge købeloven, er det ulovligt og strafbart
> efter markedføringsloven. Men du kan ikke støtte nogen ret på
> det, og ift. sælger vil du alligevel kun være undergivet de rettigheder og
> pligter, der følger af købeloven og aftalen iøvrigt.


Når der bliver givet en uspecificeret garanti, vil den (ifølge ombudsmanden)
blive omfattet som omvendt bevisbyrde. Dvs. den handlende skal bevise at
fejlen ikke er omfattet af garantien.

Check www.fs.dk "Vejledning for anvendelse af garantiudsagn til forbrugere
i reklamer og aftalevilkår"



Rune Wold (26-12-2003)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 26-12-03 15:51


HKJ wrote:

[klip]

> Når der bliver givet en uspecificeret garanti, vil den (ifølge
> ombudsmanden) blive omfattet som omvendt bevisbyrde.
> Dvs. den handlende skal bevise at fejlen ikke er omfattet af
> garantien.

Jeg har lige skimmet vejledningen og jeg synes ikke jeg har set ovensstående
beskrevet.
Kan du ikke henvise til et bestemt afsnit i vejledningen.

Men i øvrigt er jeg ikke enig i ombudsmandens betragtninger, hvis han rent
faktisk har skrevet det, du henviser til.





HKJ (26-12-2003)
Kommentar
Fra : HKJ


Dato : 26-12-03 19:08


"Rune Wold" <none@none> wrote in message
news:3fec49e0$0$25803$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> > Når der bliver givet en uspecificeret garanti, vil den (ifølge
> > ombudsmanden) blive omfattet som omvendt bevisbyrde.
> > Dvs. den handlende skal bevise at fejlen ikke er omfattet af
> > garantien.
>
> Jeg har lige skimmet vejledningen og jeg synes ikke jeg har set
ovensstående
> beskrevet.
> Kan du ikke henvise til et bestemt afsnit i vejledningen.

-------------------
Giver en erhvervsdrivende garanti, skal garantigiveren indenfor
garantiperioden bevise, at fejl og funktionssvigt ved varen ikke er omfattet
af garantien, men skyldes udefra kommende begivenheder eller forbrugerens
forhold. Funktionssvigt, der skyldes normal nedslidning i garantiperioden,
vil være omfattet af garantien, medmindre de pågældende dele særskilt er
undtaget fra garantien.
-------------------

> Men i øvrigt er jeg ikke enig i ombudsmandens betragtninger, hvis han rent
> faktisk har skrevet det, du henviser til.

Jeg må tilstå at jeg har mere tillid til ombudsmandens betragtninger end
dine.




Rune Wold (26-12-2003)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 26-12-03 23:51


HKJ wrote:

[klip]

> Jeg må tilstå at jeg har mere tillid til ombudsmandens betragtninger end
> dine.

I dette tilfælde er jeg heller ikke uenig med ombudsmanden. Det er dig der
anvender vejledningen forkert, hvilket jeg også havde en mistanke om.
Den situation som det i vejledningen citerede omhandler, er jo klart det
tilfælde, hvor der ikke er handlet i strid med markedføringslovens § 4.
Altså det tilfælde, hvor sælgeren har afgivet et *løfte*, der stiller
forbrugeren bedre, end han ville ifølge de almindelige regler.
Den situation jeg beskrev i mit indlæg under afsnit 3, vedrører det tilfælde
hvor en sælger anvender benævnelsen garanti uden, at der derved egentlig er
tale om en garanti. Specielt det tilfælde hvor sælgeren skriver 2 års
garanti uden nærmere indhold, hvorved der i virkeligheden sigtes til den 2
årige reklamationsperiode.
Dette vil selvfølgelig være i strid med § 4, men uden særlige retsvirkninger
iøvrigt dog med et enkelt forbehold om at den almindelige mangelsvurdering
antagelig skærpes en smule pga, sælgerens culpøse optræden.

/Rune Wold





HKJ (27-12-2003)
Kommentar
Fra : HKJ


Dato : 27-12-03 07:37


"Rune Wold" <none@none> wrote in message
news:3fecba34$0$25822$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

> Den situation jeg beskrev i mit indlæg under afsnit 3, vedrører det
tilfælde
> hvor en sælger anvender benævnelsen garanti uden, at der derved egentlig
er
> tale om en garanti. Specielt det tilfælde hvor sælgeren skriver 2 års
> garanti uden nærmere indhold, hvorved der i virkeligheden sigtes til den 2
> årige reklamationsperiode.
> Dette vil selvfølgelig være i strid med § 4, men uden særlige
retsvirkninger
> iøvrigt dog med et enkelt forbehold om at den almindelige mangelsvurdering
> antagelig skærpes en smule pga, sælgerens culpøse optræden.

Skærpelsen består netop i at bevisbyrden vendes, som eksemplet fra
forbrugerklagenævnet viser.
Her en anden udlægning af ordet garanti (Fra www.fs.dk Standardvilkår i
forbrugerkontrakter)
...........
Specielt i forbindelse med handel med brugte biler anvendes garantitermen
ofte på en særdeles vildledende måde. Forhandlerne gør sig ikke klart, at
når de anvender ordet garanti uden forbehold, vendes bevisbyrden om, således
at forbrugeren kan kræve, at forhandleren vederlagsfrit reparerer fejl, der
viser sig inden for garantiperioden, med mindre forhandleren godtgør, at
fejlen er forårsaget af en hændelig begivenhed eller forbrugerens
fejlbehandling af bilen.
...........




Rune Wold (27-12-2003)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 27-12-03 12:10

HKJ wrote:

[klip]

> Skærpelsen består netop i at bevisbyrden vendes, som eksemplet fra
> forbrugerklagenævnet viser.

Hvis det er rigtigt, så vil "skærpelsen" betyde, at man tillægger noget, der
indholdsmæssigt ikke er en garanti, garantivirkning. Der ses ikke nogen
steder at være hjemmel til at stille forbrugeren bedre, end hvad der følger
af almindelige regler, alene med henvisning til, at sælgers adfærd er i
strid med markedsføringslovens § 4.

Det ses i øvrigt ikke ud af afgørelsesreferatet, om der var tale om en
indholdsmæssig garanti eller blot varm luft i strid med markedsføringslovens
§ 4.

/Rune Wold



HKJ (27-12-2003)
Kommentar
Fra : HKJ


Dato : 27-12-03 12:17


"Rune Wold" <none@none> wrote in message
news:3fed676a$0$25811$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> Hvis det er rigtigt, så vil "skærpelsen" betyde, at man tillægger noget,
der
> indholdsmæssigt ikke er en garanti, garantivirkning. Der ses ikke nogen
> steder at være hjemmel til at stille forbrugeren bedre, end hvad der
følger
> af almindelige regler, alene med henvisning til, at sælgers adfærd er i
> strid med markedsføringslovens § 4.

Du sprang hurtigt hen over mit andet citat:

"Forhandlerne gør sig ikke klart, at når de anvender ordet garanti uden
forbehold, vendes bevisbyrden om"





Rune Wold (27-12-2003)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 27-12-03 13:49

HKJ wrote:

[klip]

> "Forhandlerne gør sig ikke klart, at når de anvender ordet garanti uden
> forbehold, vendes bevisbyrden om"

Det var lige præcis dette citat jeg hentydede til, men det kunne godt
være gjort klarere. Jeg må derfor udtrykkelig slå fast, at jeg ikke
mener, at man, som ombudsmanden åbenbart gør, kan aflede
garantivirkninger af noget, der indholdsmæssigt ikke kan betegnes som en
garanti. Jeg vil under alle omstændigheder gerne se hjemlen for at
stille forbrugeren bedre, end hvad der følger af almindelige regler,
alene med henvisning til, at sælgers adfærd er i strid med
markedsføringslovens § 4.

--
/Rune Wold


Kristian Storgaard (27-12-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 27-12-03 12:28

"Rune Wold" skrev 27.12.2003 12:09:

> Hvis det er rigtigt, så vil "skærpelsen" betyde, at man tillægger noget, der
> indholdsmæssigt ikke er en garanti, garantivirkning. Der ses ikke nogen
> steder at være hjemmel til at stille forbrugeren bedre, end hvad der følger
> af almindelige regler, alene med henvisning til, at sælgers adfærd er i
> strid med markedsføringslovens § 4.

Enig. Den opfattelse understøttes også af Karnov (note 49), der antager at
"Noget krav om en forbedret civilretlig position i kraft af
garantierklæringen kan dog næppe opstilles i tilfælde, hvor anvendelsen af
garantiudtryk i forbindelse med erklæringen ikke kan vildlede modtageren."
Aftale og Mellemmænd (3. udg) antager også at den normale civilretlige
sanktion alene svarer til fortolkningslærens uklarhedsregel.

Naturligvis gælder det kun i tilfælde, hvor der ikke foreligger nogen
garanti med indhold.

/kristian


HKJ (26-12-2003)
Kommentar
Fra : HKJ


Dato : 26-12-03 20:34


"Rune Wold" <none@none> wrote in message
news:3fec49e0$0$25803$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> > Når der bliver givet en uspecificeret garanti, vil den (ifølge
> > ombudsmanden) blive omfattet som omvendt bevisbyrde.
> > Dvs. den handlende skal bevise at fejlen ikke er omfattet af
> > garantien.
>
> Jeg har lige skimmet vejledningen og jeg synes ikke jeg har set
ovensstående
> beskrevet.
> Kan du ikke henvise til et bestemt afsnit i vejledningen.
>
> Men i øvrigt er jeg ikke enig i ombudsmandens betragtninger, hvis han rent
> faktisk har skrevet det, du henviser til.

Lige en afgørelse fra forbrugerklagenævnet (2002-2003):
---------
6.4.2. En mobiltelefon var skadet som følge af let damp eller
kondenspåvirkning. Da der var givet garanti, påhvilede det garantigiver at
bevise, at det konstaterede skyldtes en uhensigtsmæssig brugspåvirkning
---------

Samme synspunkt: ovendt bevisbyrde, hvis der er givet garanti.









Rune Wold (26-12-2003)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 26-12-03 23:55

HKJ wrote:

[klip]

> Lige en afgørelse fra forbrugerklagenævnet (2002-2003):

Denne afgørelse fra nævnet viser efter min mening intet om den
problemstilling vores diskussion omhandler.

/Rune Wold



Kristian Storgaard (26-12-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 26-12-03 17:18

"Rune Wold" skrev 26.12.2003 11:44:

> Først nogle generelle betragtninger, og derefter besvares det citerede i
> afsnit 4.

Min første generelle betragtning: Pænt arbejde.

> 1.
> Den 2 årige reklamationsperiode (eller "ret" som mange fejlagtigt kalder
> det) er ikke andet og mere end en periode, der løber fra overgivelsen af
> varen, inden for hvilken reklamationer, hvis disse skulle opstå, kan
> afgives.

Jeg foretrække udtrykket: Den absolutte reklamationsfrist.

> 2.
> Reklamationsfristen (eller pligten), er den kortere frist, der løber fra
> du har eller burde have opdaget en mangel, som skal overholdes, hvis du
> vil have muligheden for at gøre manglen gældende. Fristens længde er
> forskelligt fra hver type køb, men i forbrugerkøb vil en reklamation afgivet
> inden to måneder efter manglen er opdaget være rettidig.

Jeg foretrække udtrykket: Den relative reklamationsfrist.

Begge er jo på sin vis frister, men de har forskellig længde og
udgangspunkt. I øvrigt er fristen i forbrugerkøb vel "inden rimelig tid",
dog suppleret af den nævnte 2-månedersregel.

/kristian


TGD (26-12-2003)
Kommentar
Fra : TGD


Dato : 26-12-03 01:07


"KL" <Klausl@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:bsbpd5$263f$1@news.cybercity.dk...

<KLIP>

> Vi henvendte os i Fona et par dage efter da vi regnede med at det var
dækket
> af reklamtionsretten. De henviste til købsloven og sagde at vi skulle
kunne
> bevise at det var en fejl som havde været der på købstidspunket.

Bevisførelsen er meget nem, den virker ikke (selvfølgelig er der ikke revner
i displayet mv.).

Det som sælger prøver på er bare at slippe af med lårten, og henviser til at
man skal BEVISE at manglen var der fra starten men glemmer at det, at den
ikke virker er bevis nok.

> Hvordan lyder reglerne ang. dette .. (gerne med et par henvisningr)

http://www.fi.dk/soeg/?op=search&words=mangel Ned ved menuen "RET"
http://www.fi.dk/soeg/?op=search&words=Mangelfuld

> Som de fremlagde det kunne man faktisk kun have fået anlægget rep. hvis
det
> havde haft en defekt inden for de første 6. mdr.
> Kan det virklig passe at man efter de 6 mdr ikke har en mulighed for, at

> firmaet til at dækket fejlen..

Nej selvfølgelig ikke



alexbo (26-12-2003)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 26-12-03 02:01


"KL" <Klausl@tiscali.dk> skrev

> Kan det virklig passe at man efter de 6 mdr ikke har en mulighed for, at

> firmaet til at dækket fejlen..

Ifølge www.sony.dk er Sony´s produkter dækket af en europagaranti, der står
ikke for hvor længe, der henvises man til det garantibevis der fulgte med
anlægget.
Prøv at kigge nærmere på det, og hvis det er blevet væk, så spørg Fona, hvor
lagt en sådan garanti rækker.
Mange japanske produkter har 3 års garanti, de vil godt stå ved det de
laver.
Reklamationsretten er retten til at bevise, at der var en fejl på anlægget
da det blev købt.

mvh
Alex Christensen





Kristian Storgaard (26-12-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 26-12-03 17:20

"alexbo" skrev 26.12.2003 2:00:

> Reklamationsretten er retten til at bevise, at der var en fejl på anlægget
> da det blev købt.

Med al respekt for dit i øvrigt korrekte indlæg synes jeg at denne pasus
viser fejlen ved udtrykket "reklamationsret". Det giver jo ikke rigtig nogen
mening at sige at man har ret til at bevise at der var en fejl ved købet.

/kristian


alexbo (26-12-2003)
Kommentar
Fra : alexbo


Dato : 26-12-03 23:08


"Kristian Storgaard" skrev

>Det giver jo ikke rigtig nogen mening at sige at man har ret til at bevise
at der var en fejl ved købet.

Nej, og det var det forkerte forum at bringe en sådan udtalelse i.
Det var nærmest min (ned)vurdering af en reklamationsperiode, hvor det er
op til køberen at bevise, at hans reklamation er berettiget.

mvh
Alex Christensen





Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408885
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste