/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
smede i gamle dage
Fra : Anne Thomsen


Dato : 25-12-03 19:32

Hej alle
Er der nogen af jer her i gruppen, der ved hvor lang tid det tog at
blive udlært smed i gamle dage ( først i 1800 tallet).

Venlig hilsen
Anne

 
 
Jesper Holgersen (26-12-2003)
Kommentar
Fra : Jesper Holgersen


Dato : 26-12-03 11:53

Hej Anne,

Lige præcis en smed ved jeg ikke. Men til sammenligning kan jeg fortælle at
en af mine forfædre i 1833 underskrev lærekontrakt som maler (kontrakten kan
læses på http://familien-holgersen.dk/jesper/laere.htm). Læretiden var
nøjagtigt seks år. Mon ikke det har været noget lignende for en smed? Prøv
evt. at kigge i smedemestrenes laugsbog (hvis det var en købstads-smed),
måske kan du også være heldig at finde en lærekontrakt?

- Jesper Holgersen

"Anne Thomsen" <annthoms2003@yahoo.dk> wrote in message
news:9515eb74.0312251032.33c44bd6@posting.google.com...
> Hej alle
> Er der nogen af jer her i gruppen, der ved hvor lang tid det tog at
> blive udlært smed i gamle dage ( først i 1800 tallet).
>
> Venlig hilsen
> Anne



Flemming Svendsen (26-12-2003)
Kommentar
Fra : Flemming Svendsen


Dato : 26-12-03 13:33


"Anne Thomsen" <annthoms2003@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:9515eb74.0312251032.33c44bd6@posting.google.com...
> Hej alle
> Er der nogen af jer her i gruppen, der ved hvor lang tid det tog at
> blive udlært smed i gamle dage ( først i 1800 tallet).
>
> Venlig hilsen
> Anne
***************
Uden at vide så skrækkeligt meget om tingenes tilstand, så vil jeg da gerne
bidrage med følgende:

Langt tilbage i tiden var smeden nærmest ansat og ejet af bonden.

Efterhånden som smedene 'brød ud', skulle bonden selv komme med materialerne
hvis man ville have lavet noget.

I laugstiden lagde man vægt på at lærlingene fik en god uddannelse så de
kunne føre traditionerne videre.

Loven om næringsfrihed fra 1857 ophævede laugene, og dermed blev lærlingenes
forhold noget flydene.

Med industrialiseringen hvor håndværksmestrene i nogen grad skulle
konkurrere med fabrikkerne, der benyttede børnearbejde og arbejdsdrenge,
blev lærlingene sjoflet.

Lærlinge brugtes af mange blot som billig arbejdskraft, [hvad jeg kan
skrive under på] til alt forefaldende arbejde.
Der var ingen krav om at arbejdsgiveren selv var faglært, eller beskæftigede
andre faglærte, og læretiden skulle ikke afsluttes med en svendeprøve.

Først i 1898 fik Danmark sin første egentlige lærlingelov.
Den sikrede ganske vist ikke at der skete et fagligt tilsyn med uddannelsen,
men den fastlagde nogle regler for forholdet mellem mester og lærling, f.
eks om oprettelse af en kontrakt!

Der var heller ingen krav om skoleundervisning for lærlinge, men i mange
byer oprettedes Tekniske Skoler. Eksempelvis oprettedes "Korsør Håndværker
og Industriforening" i 1868 en aftenskole for lærlinge.
Der undervistes i dansk skrivning og regning, og fagkredsen udvidedes
efterhånden med tegning og andre fag.

Lærlingene boede som regel hos mester og fik kosten. Mester havde ret til at
tugte ham til han var fyldt 18 år.

Når man var udlært, drog man efter gammel skik på valsen et år eller to.
1893 indgik DSMF (Dansk Smede og Maskinarbejder Forbund) og det tyske
metalarbejderforbund en gensidig overenskomst om rejseunderstøttelse til
deres medlemmer.
-----------
Efterskrift:
Da jeg selv kom i lære 1954 hos 'George Andersens Maskinfabrik' i Rødovre,
blev jeg meget forbavset over hvor lidt fagforeningen gjorde for os
lærlinge. Jeg mødte selv op i forbundet med mine problemer med mester, men
man kunne intet stille op.
Heldigvis er tingenes tilstand ændret væsentligt siden.
Men det er jo en helt anden sag.
Hilsen
Flemming Svendsen, Korsør.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408847
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste