/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Referat af generalforsamling
Fra : Bjarne Jensen


Dato : 03-12-03 14:45

I vores fagforening plejer vi at få et referat af de stedfundne
generalforsamlinger - uagtet at der ikke står noget i vedtægterne herom.
Den sidste bestyrelse (som blev vasket ud med brask og bram på en
extraordinærgeneralforsamling) at sørge for referat af denne
generalforsamling.

? SKAL der ikke udfærdiges et referat ? Lukker vi bare sagen her ?

--
Bjarne Jensen


 
 
Kristian Storgaard (03-12-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 03-12-03 15:09

"Bjarne Jensen" <mbjensen@t-online.de> skrev:
> ? SKAL der ikke udfærdiges et referat ? Lukker vi bare sagen her ?

Jo. Der skal i hvert fald udarbejdes en eller anden form for protokol. En
beslutningsprotokol er nok ikke en gang tilstrækkelig - det skal have form
som en forhandlingsprotokol.

/kristian

p.s. Jeg forstod ikke helt dit indlæg - det er som om der mangler en del
ord. Jeg håber jeg har svaret på det spørgsmål du stillede...



Bjarne Jensen (04-12-2003)
Kommentar
Fra : Bjarne Jensen


Dato : 04-12-03 02:02

Kristian Storgaard wrote:
> p.s. Jeg forstod ikke helt dit indlæg - det er som om der mangler en del
> ord.

Jammen det gør der jo også - der skulle have stået:
Den sidste bestyrelse (som blev vasket ud med brask og bram på en
extraordinær generalforsamling)
"glemte"
at sørge for referat af denne generalforsamling.

---

Nå, men vi kan vel ikke tvinge dem til at producere et referat hvis de
ikke vil.

Med venlig hilsen
--
Bjarne Jensen


Inger Pedersen (04-12-2003)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 04-12-03 08:10


"Bjarne Jensen" <mbjensen@t-online.de> skrev i en meddelelse

> Jammen det gør der jo også - der skulle have stået:
> Den sidste bestyrelse (som blev vasket ud med brask og bram på en
> extraordinær generalforsamling)
> "glemte"
> at sørge for referat af denne generalforsamling.

Det må være den nye bestyrelses ansvar.
Den gamle bestyrelse er jo ikke bestyrelse mere efter punktet "valg til
bestyrelsen".

Hilsen Inger




Bjarne Jensen (05-12-2003)
Kommentar
Fra : Bjarne Jensen


Dato : 05-12-03 01:55

Inger Pedersen wrote:
> Det må være den nye bestyrelses ansvar.

den køver jeg ikke sådan lige... det må være er den sidene bestyrelses
ansvar at afholde og afvikle en generalforsamling - herunder se til,
at der bliver optaget referat.

> Den gamle bestyrelse er jo ikke bestyrelse mere efter punktet "valg til
> bestyrelsen".

den nye bestyrelse tiltræder vel strengt taget først efter, at den har
konstitueret sig ?

--
Bjarne Jensen


Kristian Storgaard (05-12-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 05-12-03 09:12

"Bjarne Jensen" skrev:

> den køver jeg ikke sådan lige... det må være er den sidene bestyrelses
> ansvar at afholde og afvikle en generalforsamling - herunder se til,
> at der bliver optaget referat.

Strengt taget er det dirigentens ansvar.

> den nye bestyrelse tiltræder vel strengt taget først efter, at den har
> konstitueret sig ?

Det kommer da an på vedtægterne. Det er da ikke sikkert at den overhovedet
skal konstituere sig.

/kristian


Arne Feldborg (06-12-2003)
Kommentar
Fra : Arne Feldborg


Dato : 06-12-03 08:45

Bjarne Jensen <mbjensen@t-online.de> skrev Thu, 04 Dec 2003 02:02:22
+0100

>Jammen det gør der jo også - der skulle have stået:
>Den sidste bestyrelse (som blev vasket ud med brask og bram på en
>extraordinær generalforsamling)
>
Noget helt andet er så, om det overhovedet er muligt efter vedtægterne
at hele bestyrelsen skiftes ud på een gang.?


--
mvh, A:\Feldborg

Folketælllinger Hammerum og Bølling herreder, kirkebøger Hammerum herred
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

Arne Feldborg (04-12-2003)
Kommentar
Fra : Arne Feldborg


Dato : 04-12-03 08:56

Bjarne Jensen <mbjensen@t-online.de> skrev Wed, 03 Dec 2003 14:44:32
+0100

>? SKAL der ikke udfærdiges et referat ? Lukker vi bare sagen her ?
>
Der skal udfærdiges et referat i forhandlingsprotokollen. Men som du
beskriver situationen er der ikke noget krav om at det automatisk skal
tilsendes medlemmerne.


--
mvh, A:\Feldborg

Folketælllinger Hammerum og Bølling herreder, kirkebøger Hammerum herred
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

Bjarne Jensen (05-12-2003)
Kommentar
Fra : Bjarne Jensen


Dato : 05-12-03 02:00

Arne Feldborg wrote:

> Der skal udfærdiges et referat i forhandlingsprotokollen.

mener du, at den nyvalgte bestyrelse bare kan skrive et referat efter
bedste for-godt-befindene og så er det bare at tage til efterretning
herefterdags ?

--
Bjarne Jensen


Arne Feldborg (05-12-2003)
Kommentar
Fra : Arne Feldborg


Dato : 05-12-03 09:11

Bjarne Jensen <mbjensen@t-online.de> skrev Fri, 05 Dec 2003 02:00:10
+0100

>> Der skal udfærdiges et referat i forhandlingsprotokollen.
>
>mener du, at den nyvalgte bestyrelse bare kan skrive et referat efter
>bedste for-godt-befindene og så er det bare at tage til efterretning
>herefterdags ?
>
Strengt taget er der vel ikke andre regler end dem der er i foreningens
egne vedtægter. Og der står formentlig bare at bestyrelsen fører
protokollen.

Men uanset om bestyrelsen er blevet væltet eller selv er gået, så er den
altså bestyrelse indtil en ny har taget over (og ikke bare indtil en ny
er valgt).

Jeg vil mene det er den afgående bestyrelses klare pligt at afslutte
forhandlingsprotokollen med et referat af generealforsamlingen og at
underskrive protokollen umiddelbart efter dette referat. Mange steder er
det også sædvanlig praksis at dirigenten underskriver referatet fra
generalforsamlingen, men det er næppe et egentligt krav.

Men omvendt er der jo ikke noget der forhindrer den nye bestyrelse i
efterfølgende at skrive ind i protokollen hvordan de mener at have
oplevet situationen.


--
mvh, A:\Feldborg

Folketælllinger Hammerum og Bølling herreder, kirkebøger Hammerum herred
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

Kristian Storgaard (05-12-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 05-12-03 09:31

"Arne Feldborg" skrev:

> Strengt taget er der vel ikke andre regler end dem der er i foreningens
> egne vedtægter. Og der står formentlig bare at bestyrelsen fører
> protokollen.

Det er jeg ikke enig i. Det er klart at foreningens vedtægter er
udgangspunktet, men som udfyldning gælder et sæt uskrevne foreningsregler.

> Men uanset om bestyrelsen er blevet væltet eller selv er gået, så er den
> altså bestyrelse indtil en ny har taget over (og ikke bare indtil en ny
> er valgt).

Men den ny bestyrelse virker jo som udgangspunkt allerede fra valget.

> Jeg vil mene det er den afgående bestyrelses klare pligt at afslutte
> forhandlingsprotokollen med et referat af generealforsamlingen og at
> underskrive protokollen umiddelbart efter dette referat. Mange steder er
> det også sædvanlig praksis at dirigenten underskriver referatet fra
> generalforsamlingen, men det er næppe et egentligt krav.

Det er formentlig omvendt. Dirigenten er den der skal underskrive
protokollen - det er ham der har ansvaret for generalforsamlingen. Om
bestyrelsen vil det, må de vel selv om.

/kristian


Arne Feldborg (05-12-2003)
Kommentar
Fra : Arne Feldborg


Dato : 05-12-03 18:49

Kristian Storgaard <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk> skrev Fri,
05 Dec 2003 09:31:04 +0100

>> Strengt taget er der vel ikke andre regler end dem der er i foreningens
>> egne vedtægter. Og der står formentlig bare at bestyrelsen fører
>> protokollen.
>
>Det er jeg ikke enig i. Det er klart at foreningens vedtægter er
>udgangspunktet, men som udfyldning gælder et sæt uskrevne foreningsregler.
>
Som også siger at bestyrelsen fører og underskriver protokollen. I
større foreninger kan det være en ansat sekretær der reelt fører
protokollen, men på bestyrelsens ansvar.

>> Men uanset om bestyrelsen er blevet væltet eller selv er gået, så er den
>> altså bestyrelse indtil en ny har taget over (og ikke bare indtil en ny
>> er valgt).
>
>Men den ny bestyrelse virker jo som udgangspunkt allerede fra valget.
>
Nej. Den virker først når den er tiltrådt (dvs. har overtaget
foreningens papirer mv. fra den afgående bestyrelse), og kan først
arbejde når den har konstitueret sig.

>> Jeg vil mene det er den afgående bestyrelses klare pligt at afslutte
>> forhandlingsprotokollen med et referat af generealforsamlingen og at
>> underskrive protokollen umiddelbart efter dette referat. Mange steder er
>> det også sædvanlig praksis at dirigenten underskriver referatet fra
>> generalforsamlingen, men det er næppe et egentligt krav.
>
>Det er formentlig omvendt. Dirigenten er den der skal underskrive
>protokollen - det er ham der har ansvaret for generalforsamlingen. Om
>bestyrelsen vil det, må de vel selv om.
>
Dirigenten har ansvaret for selve generalforsamlingen ja.

Men betyrelsen har ansvaret for at de beslutninger der træffes bliver
ført ud i livet - også om så beslutningen går på at de skal tage deres
gode tøj og gå.


--
mvh, A:\Feldborg

Folketælllinger Hammerum og Bølling herreder, kirkebøger Hammerum herred
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

Kristian Storgaard (06-12-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 06-12-03 01:15

"Arne Feldborg" skrev:

> Som også siger at bestyrelsen fører og underskriver protokollen. I
> større foreninger kan det være en ansat sekretær der reelt fører
> protokollen, men på bestyrelsens ansvar.

Hmmm. Det er fx. Erik Werlauff: "Håndbog for foreningsdirigenter" ikke enig
med dig i.

> Nej. Den virker først når den er tiltrådt (dvs. har overtaget
> foreningens papirer mv. fra den afgående bestyrelse), og kan først
> arbejde når den har konstitueret sig.

Hvad bygger du det på? En del foreningers bestyrelser behøver ikke at
konstituere sig. Desuden giver det heller ikke mening, at konstitueringen
skulle have en særlig virkning - så skulle den gamle bestyrelse principielt
kunne lede konstitueringen.

> Dirigenten har ansvaret for selve generalforsamlingen ja.

....og for at protokollen bliver ført og underskrevet af ham selv.

/kristian


Arne Feldborg (06-12-2003)
Kommentar
Fra : Arne Feldborg


Dato : 06-12-03 08:45

Kristian Storgaard <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk> skrev Sat,
06 Dec 2003 01:15:17 +0100

>> Nej. Den virker først når den er tiltrådt (dvs. har overtaget
>> foreningens papirer mv. fra den afgående bestyrelse), og kan først
>> arbejde når den har konstitueret sig.
>
>Hvad bygger du det på? En del foreningers bestyrelser behøver ikke at
>konstituere sig.
>
Måske ikke, men den skal formelt være tiltrådt før den kan arbejde.

>Desuden giver det heller ikke mening, at konstitueringen
>skulle have en særlig virkning
>
I mange vedtægter er der regler for hvem der tegner foreningen (feks.
formanden og kassereren i forening eller formanden og mindst to andre
bestyrelsesmedlemer) samt for hvordan sager afgøres hvis der er
stemmelighed (feks. at formandens stemme så tæller dobbelt).

Disse regeler er meningsløse medmindre bestyrelsen har konstitueret sig.

> - så skulle den gamle bestyrelse principielt
>kunne lede konstitueringen.
>
Det ses også i praksis at et afgående bestyrelsesmedlem leder det
konstituerende møde og søger for de nødvendige valg. Om ikke for andet,
så fordi han ikke selv er kandidat til nogen af posterne.

>> Dirigenten har ansvaret for selve generalforsamlingen ja.
>
>...og for at protokollen bliver ført og underskrevet af ham selv.
>
Det er muligt du formelt set har ret, jeg har dog aldrig været ude for
at det i praksis reelt foregår på den måde.

Men det jeg egentlig ville frem til var, at den siddende bestyrelse kan
ikke bare smide tøjlerne og lade fem og syv være lige selvom den er
'blevet gået'.

Den er forsat bestyrelse indtil den nye er blevet samlet og diverse
praktiske ting i forbindelse med skiftet er blevet ordnet (overdragelse
af nøgler, protokoller, bankfuldmagter etc. etc. osv.).

Akkurat som en regering der er blevet væltet fortsætter arbejdet, indtil
en ny er klar til at tage over.


--
mvh, A:\Feldborg

Folketælllinger Hammerum og Bølling herreder, kirkebøger Hammerum herred
http://www.haunstrup.dk/feldborg/genealogi/download/

Kristian Storgaard (06-12-2003)
Kommentar
Fra : Kristian Storgaard


Dato : 06-12-03 10:13

"Arne Feldborg" skrev:

> Måske ikke, men den skal formelt være tiltrådt før den kan arbejde.

Når valget er foretaget på generalforsamlingen er den nye bestyrelse valgt -
og dermed formelt leder af foreningen (men generalforsamlingen står over
bestyrelsen og derfor har de ikke noget at skulle have sagt før efter
afslutningen af denne)

> I mange vedtægter er der regler for hvem der tegner foreningen (feks.
> formanden og kassereren i forening eller formanden og mindst to andre
> bestyrelsesmedlemer) samt for hvordan sager afgøres hvis der er
> stemmelighed (feks. at formandens stemme så tæller dobbelt).
>
> Disse regeler er meningsløse medmindre bestyrelsen har konstitueret sig.

Men er de en gyldighedsgrund? - Næppe.

> Det ses også i praksis at et afgående bestyrelsesmedlem leder det
> konstituerende møde og søger for de nødvendige valg. Om ikke for andet,
> så fordi han ikke selv er kandidat til nogen af posterne.

Ok. Men det mener jeg nu ikke gør det til nogen regel.

> Det er muligt du formelt set har ret, jeg har dog aldrig været ude for
> at det i praksis reelt foregår på den måde.

Jeg har aldrig oplevet andet.

> Men det jeg egentlig ville frem til var, at den siddende bestyrelse kan
> ikke bare smide tøjlerne og lade fem og syv være lige selvom den er
> 'blevet gået'.

Det er jeg ikke enig i. At de normalt ikke vil og ikke bør gøre det er en
anden ting. Men de kan formentlig ikke drages til ansvar for ikke at
foretage sig noget efter et nyvalg.

> Den er forsat bestyrelse indtil den nye er blevet samlet og diverse
> praktiske ting i forbindelse med skiftet er blevet ordnet (overdragelse
> af nøgler, protokoller, bankfuldmagter etc. etc. osv.).

En af dirigenten underskrevet generalforsamlingsprotokol burde være
tilstrækkelig (og nødvendig) til at få fx. bankfuldmagter skiftet. En ny
bestyrelse fungerer formelt allerede fra valget. Ellers ville den gamle
bestyrelse jo "blot" kunne fortsætte under dække af at alt endnu ikke var
overdraget.

> Akkurat som en regering der er blevet væltet fortsætter arbejdet, indtil
> en ny er klar til at tage over.

Det kan ikke sammenlignes - for bestyrelsen ER jo valgt, hvilket regeringen
ikke er. Den skal først udpeges. Du skulle nærmere sammenligne med
Folketinget. Det bortfalder også ved nyvalg.

/kristian


Thomas Thorsen (06-12-2003)
Kommentar
Fra : Thomas Thorsen


Dato : 06-12-03 10:51

Arne Feldborg skrev:

> Måske ikke, men den skal formelt være tiltrådt før den kan arbejde.

Bestyrelsen tiltræder straks den er valgt hvis ikke vedtægterne siger
noget andet. Så den kan straks efter valget begynde at arbejde.

> I mange vedtægter er der regler for hvem der tegner foreningen
> (feks. formanden og kassereren i forening eller formanden og mindst
> to andre bestyrelsesmedlemer) samt for hvordan sager afgøres hvis
> der er stemmelighed (feks. at formandens stemme så tæller dobbelt).

> Disse regeler er meningsløse medmindre bestyrelsen har konstitueret
sig.

Det betyder ikke at bestyrelsen ikke er tiltrådt. I værste fald betyder
det at bestyrelsen ikke kan tegne foreningen. Hvis manglende
konstitution betyder tab for foreningen, er bestyrelsen ansvarlig.

> Det ses også i praksis at et afgående bestyrelsesmedlem leder det
> konstituerende møde og søger for de nødvendige valg. Om ikke for
> andet, så fordi han ikke selv er kandidat til nogen af posterne.

Det er i så fald kun af praktiske årsager. Bestyrelsen er fungerende
straks den er valgt.

> Det er muligt du formelt set har ret, jeg har dog aldrig været
> ude for at det i praksis reelt foregår på den måde.

Der findes mange foreninger der ikke har styr på tingene. Der er ingen
grund til at bestyrelsen underskriver protokollen. Det bør være
dirigentens ansvar. Det er ham der vil blive hængt op på beslutningernes
lovlighed.

> Den er forsat bestyrelse indtil den nye er blevet samlet

Det er utvivlsomt forkert, medmindre en sådan ordning indgår i
vedtægterne.

> og diverse
> praktiske ting i forbindelse med skiftet er blevet ordnet
> (overdragelse af nøgler, protokoller, bankfuldmagter etc. etc. osv.).

Det er netop KUN praktiske ting. Den gamle bestyrelse er ikke længere
bestyrelse. Den må altså IKKE udøve nogen handlinger som tilkommer
bestyrelsen, heller ikke selv om den nye bestyrelse ikke har været
samlet. Den nye bestyrelse har ansvaret for foreningen straks valget er
foretaget.

> Akkurat som en regering der er blevet væltet fortsætter
> arbejdet, indtil en ny er klar til at tage over.

Det er forfatningsmæssigt bestemt og har ikke noget med foreningsarbejde
at gøre.

Folketingsmandaterne har derimod gyldighed fra valgdagen selv om det nye
folketing ikke har været samlet.

TT



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408885
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste