---

Hej alle

I Bekendtgørelse om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn
står der:

§ 11.   Reklamer, hvori der anvendes sublimale teknikker, må ikke
   udsendes.

Hvordan defineres sublimale?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Hej alle
>
> I Bekendtgørelse om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn
> står der:
>
> § 11. Reklamer, hvori der anvendes sublimale teknikker, må ikke
> udsendes.
>
> Hvordan defineres sublimale?

Staves det sådan i loven? Ordet "sublimal" findes tilsyneladende ikke i
retskrivningsordbogen (netversionen). Det gør derimod ordet "subliminal". Et
synonym til subliminal er "underbevidst".

/Bo

---

Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk> writes:

> I Bekendtgørelse om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn
> står der:

> § 11.   Reklamer, hvori der anvendes sublimale teknikker, må ikke
>    udsendes.

> Hvordan defineres sublimale?

Det henviser til virkemidler som normalt slet ikke (bevidst) kan
opfattes af det menneskelige sanseapparatur, sådan cirka. Har du
et konkret eksempel?

---

> Det henviser til virkemidler som normalt slet ikke (bevidst) kan
> opfattes af det menneskelige sanseapparatur, sådan cirka. Har du
> et konkret eksempel?

Måske kunne det være det at TV2 som ifølge dem er en fejl har lavet noget
skjult reklame for Fætter BR i deres Julekalender hvor de viste et
reklameskilt for Fætter BR i en så kort periode at man var nødt til at køre
båndet meget langsomt for at se det.

Mvh

Mads Vestergaard

---

"Mads Vestergaard" <andersv@tiscali.dk> skrev:

> Måske kunne det være det at TV2 som ifølge dem er en fejl har lavet noget
> skjult reklame for Fætter BR i deres Julekalender hvor de viste et
> reklameskilt for Fætter BR i en så kort periode at man var nødt til at køre
> båndet meget langsomt for at se det.

Og det falder ingen ind, at der rent faktisk kunne være tale om en fejl?
Altså at de rent faktisk ikke lyver?

/kristian

---

"Kristian Storgaard" <kristian.storgaard@FJERNDETTEmail.dk> wrote in message
news:BBF2A248.3416%kristian.storgaard@FJERNDETTEmail.dk...
> "Mads Vestergaard" <andersv@tiscali.dk> skrev:
> > Måske kunne det være det at TV2 som ifølge dem er en fejl har lavet
noget
> > skjult reklame for Fætter BR i deres Julekalender hvor de viste et
> > reklameskilt for Fætter BR i en så kort periode at man var nødt til at
køre
> > båndet meget langsomt for at se det.
>
> Og det falder ingen ind, at der rent faktisk kunne være tale om en fejl?
> Altså at de rent faktisk ikke lyver?

Det ville være en forklaring man nemt kunne tro på, hvis det ikke var fordi:

1) TV2 er kendt for at bryde reglerne hvad angår reklamer. Så vidt jeg
husker var det mere end 350 gange i løbet af første halvår de brød loven
(eller også var det i år 2002).

2) Det virker ualmindeligt usandsynligt at ved at "en anden båndmaskine går
i gang", at den så er i stand til at overtage output-signalet. Der er trods
alt sket lidt teknologisk udvikling indenfor TV-mediet, siden Captain
Midnight overtog HBO's satellit-feed i 1986 - og andre gange når der har
været mystiske TV-udfald har der overvejende været tale om menneskelige
fejl.

3) Det virker endnu mere usandsynligt at en tekniker har været så hurtig på
fingrene, at han kunne nå at slå båndmaskine nummer 2 fra på få
splitsekunder.

--
Anders Vind Ebbesen
Ugebrevet Ignorant: http://www.webbesen.dk
Emner i #11: Kontrakt, åbent kontorhelvede, heroin.
Sendt i pressen: 9. oktober

---

"Anders Vind Ebbesen" <usenet@ebbesen.org> wrote in
news:3fccf3cb$0$9825$edfadb0f@dread14.news.tele.dk

> 1) TV2 er kendt for at bryde reglerne hvad angår reklamer. Så
> vidt jeg husker var det mere end 350 gange i løbet af første
> halvår de brød loven (eller også var det i år 2002).

Og størstedelen af de overtrædelser har været at de har sendt for
mange minutter reklame/time.

> 2) Det virker ualmindeligt usandsynligt at ved at "en anden
> båndmaskine går i gang", at den så er i stand til at overtage
> output-signalet. Der er trods alt sket lidt teknologisk
> udvikling indenfor TV-mediet, siden Captain Midnight overtog
> HBO's satellit-feed i 1986 - og andre gange når der har været
> mystiske TV-udfald har der overvejende været tale om
> menneskelige fejl.

Systemet kan sagtens være sat op sådan at den pågældene maskine
automatisk får den direkte adgang til senderen - den skal jo overtage
ligeså snart det igangværende program er færdigt.

> 3) Det virker endnu mere usandsynligt at en tekniker har været
> så hurtig på fingrene, at han kunne nå at slå båndmaskine nummer
> 2 fra på få splitsekunder.

Det er slet ikke så urealistisk. Når de starter en båndmaskine så går
der gerne 1-1½ sek. før der kommer noget billede fra den.

--
..: Henrik Stidsen - http://hs235.dk/ - http://hs235.dk/blog/ ::...
"Nogen gange kan ens liv godt føles som et puslespil, hvor brikkerne
bevæger sig og skifter farve og størrelse når man rører dem."
- Emme, http://emme.dk/2003_11_01_arkiv.html#106840650828914899

---

"Henrik Stidsen" <nospamforme@hs235.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns9446119E0AB6HS235dk@130.225.247.90...

KLIP

> Det er slet ikke så urealistisk. Når de starter en båndmaskine så går
> der gerne 1-1½ sek. før der kommer noget billede fra den.

Snildt.

Det overvejende problem blandt de ærede indlægger her og hisset er, de
aner ikke hvordan proceduren virker i et kontrolrum, teknikrum samt
hvordan feedet når ud til modtagerne.

Men kæfte op og spille kloge Åge, der er simpelthen ingen grænser.

--
Med venlig hilsen
Hr. Bjørn

---

"Henrik Stidsen" <nospamforme@hs235.dk> wrote in message
news:Xns9446119E0AB6HS235dk@130.225.247.90...
> "Anders Vind Ebbesen" <usenet@ebbesen.org> wrote in
> news:3fccf3cb$0$9825$edfadb0f@dread14.news.tele.dk
> > 1) TV2 er kendt for at bryde reglerne hvad angår reklamer. Så
> > vidt jeg husker var det mere end 350 gange i løbet af første
> > halvår de brød loven (eller også var det i år 2002).
>
> Og størstedelen af de overtrædelser har været at de har sendt for
> mange minutter reklame/time.

Hvilket de kan styre ret godt, hvilket må være et tegn på at de er ligeglade
med reglerne.

> > 3) Det virker endnu mere usandsynligt at en tekniker har været
> > så hurtig på fingrene, at han kunne nå at slå båndmaskine nummer
> > 2 fra på få splitsekunder.
>
> Det er slet ikke så urealistisk. Når de starter en båndmaskine så går
> der gerne 1-1½ sek. før der kommer noget billede fra den.

Hvis en person havde trykket "Play" på maskinen ville der være tale om en
"menneskelig" fejl, sådan som Bubber udlægger det: "Der er tale om en
teknisk fejl. Båndmaskinen med sponsorreklamen [....] gik i gang ved en
fejl", lyder det somom maskinen har handlet på egen hånd - og der har derfor
ikke har siddet en tekniker og trykket "Play" på den maskine, da han i så
fald sagtens kunne nå at trykke "Stop" indenfor det sekund du nævner.

--
Anders Vind Ebbesen
Ugebrevet Ignorant: http://www.webbesen.dk
Emner i #11: Kontrakt, åbent kontorhelvede, heroin.
Sendt i pressen: 9. oktober

---

"Anders Vind Ebbesen" <usenet@ebbesen.org> wrote in
news:3fcdea10$0$9830$edfadb0f@dread14.news.tele.dk

>> Og størstedelen af de overtrædelser har været at de har sendt
>> for mange minutter reklame/time.
>
> Hvilket de kan styre ret godt, hvilket må være et tegn på at de
> er ligeglade med reglerne.

Jeg vil tro grunden til de så ofte overtræder den regel er at der 1)
ikke kommer klager fra seerne og 2) er overskud i det.
Det kan man vist ikke sige om det der skete i julekalenderen...

> Hvis en person havde trykket "Play" på maskinen ville der være
> tale om en "menneskelig" fejl, sådan som Bubber udlægger det:
> "Der er tale om en teknisk fejl. Båndmaskinen med
> sponsorreklamen [....] gik i gang ved en fejl", lyder det somom
> maskinen har handlet på egen hånd - og der har derfor ikke har
> siddet en tekniker og trykket "Play" på den maskine, da han i så
> fald sagtens kunne nå at trykke "Stop" indenfor det sekund du
> nævner.

Den kunne da egentlig godt have handlet på egen hånd. Hvis den har
fået et fejlsignal og derfor troede at den skulle gå igang på det
tidspunkt. Det kunne f.eks. være at den står og venter på at få et
"go" signal fra den maskine der kører julekalenderen. Teknikeren kan
sagtens have opdaget at den gik i gang og så have fløjet hen og
stoppet den.

Men det er gætterier, ingen af os ved hvad der skete i kontrolrummet
hos TV2. Personligt tror jeg på at det var en fejl, teknisk eller
menneskelig.

--
..: Henrik Stidsen - http://hs235.dk/ - http://hs235.dk/blog/ ::...
"Nogen gange kan ens liv godt føles som et puslespil, hvor brikkerne
bevæger sig og skifter farve og størrelse når man rører dem."
- Emme, http://emme.dk/2003_11_01_arkiv.html#106840650828914899

---

"O-V R:nen" <Otto-Ville.Ronkainen@ling.helsinki.fi.invalid> skrev i en
meddelelse news:gtr7zn3wvu.fsf@venus.ling.helsinki.fi...
> Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk> writes:
> > I Bekendtgørelse om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn
> > står der:
> > § 11. Reklamer, hvori der anvendes sublimale teknikker, må ikke
> > udsendes.
> > Hvordan defineres sublimale?
> Det henviser til virkemidler som normalt slet ikke (bevidst) kan
> opfattes af det menneskelige sanseapparatur, sådan cirka. Har du
> et konkret eksempel?

Der blev engang gjort forsøg med det. Jeg kan ikke huske i hvilket land, men
man viste nogle helt ultrakorte glimt af en bestemt cola i et par minutter
før pausen i en helaftens biograffilm, og folk gik fuldstændig bersærk i
pausen - for at købe lige præcis den cola. Så det er ret effektivt.

Forestil jer bare, at en eller anden politiker sendte sådan nogle klip ud på
en TV-station. Sikken tilslutning (eller fravælgning - afhængig af hvad
budskab der fulgte)...

/Nick

---

"Nick" <nickSLETMIG@skudenSLETMIG.dk> skrev i en meddelelse
news:3fccf5a5$0$27453$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Der blev engang gjort forsøg med det. Jeg kan ikke huske i hvilket land,
men
> man viste nogle helt ultrakorte glimt af en bestemt cola i et par minutter
> før pausen i en helaftens biograffilm, og folk gik fuldstændig bersærk i
> pausen - for at købe lige præcis den cola. Så det er ret effektivt.

Kan du henvise til en videnskabelig undersøgelse?

--
Martin Højriis Kristensen - http://usenet.makr.dk/

---

"Martin Højriis Kristensen" <usenet@makr.dk> skrev i en meddelelse
news:3fccf7da$0$30069$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Nick" <nickSLETMIG@skudenSLETMIG.dk> skrev i en meddelelse
> news:3fccf5a5$0$27453$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > Der blev engang gjort forsøg med det. Jeg kan ikke huske i hvilket land,
> men
> > man viste nogle helt ultrakorte glimt af en bestemt cola i et par
minutter
> > før pausen i en helaftens biograffilm, og folk gik fuldstændig bersærk i
> > pausen - for at købe lige præcis den cola. Så det er ret effektivt.
> Kan du henvise til en videnskabelig undersøgelse?

Nej, nu er dette jo jura-gruppen, så hvis jeg kunne, havde jeg allerede
gjort det... Det var bare noget der poppede frem fra bag-lageret...

/Nick

---

> Der blev engang gjort forsøg med det. Jeg kan ikke huske i hvilket land,
men
> man viste nogle helt ultrakorte glimt af en bestemt cola i et par minutter
> før pausen i en helaftens biograffilm, og folk gik fuldstændig bersærk i
> pausen - for at købe lige præcis den cola. Så det er ret effektivt.
>
Nej det er ikke !
Forsøget blev udført af amerikaneren James Vicary i 1957. Hans forsøg viste
en markant forøgelse af salget af popcorn og cola ved brug af subliminale
reklamer. Eneste lille problem var at undersøgelsen var fup ! Han indrømmede
senere at han havde løjet om testresultatet. Vicarys løgnagtige
"eksperiment" er beskrevet flere steder.
Se f.eks. http://www.snopes.com/business/hidden/popcorn.asp . Eller prøv at
google på ordene subliminal commercials.

---

Nick wrote:


> Der blev engang gjort forsøg med det. Jeg kan ikke huske i hvilket land, men
> man viste nogle helt ultrakorte glimt af en bestemt cola i et par minutter
> før pausen i en helaftens biograffilm, og folk gik fuldstændig bersærk i
> pausen - for at købe lige præcis den cola. Så det er ret effektivt.
>
Der var vidst tale ca 15-20% mersalg og det ikke lykkedes nogen siden at
genskabe denne efekt.

Mvh

Tim

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:d0lpsvsr75f1jmcetnjm2umacr3srj2kvn@news.stofanet.dk...
> Hej alle
> Hvordan defineres sublimale?

Under forudsætning af der menes subliminal, kan du hente megen viden om
emnet i det nedenstående link:

http://www.arts.uwaterloo.ca/~pmerikle/papers/SubliminalPerception.html

VH
Carsten
----
www.fysikogkemi.dk
/for folkeskolen

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk>:

> Hvordan defineres sublimale?

Det er - som der også er andre der har fanget - en "smutter" at Bertel har
skrevet sublimale. Det korrekte tekst (og §) er:
§ 12. Reklamer, hvori der anvendes subliminale teknikker, må ikke
udsendes.


/kristian

---

Bertel Lund Hansen skrev:

>Hej alle

Jeg troede at jeg skrev et klart spørgsmål, men jeg har ikke fået
noget brugbart svar. Så jeg prøver igen:

I Bekendtgørelse om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn
står der:

§ 11.   Reklamer, hvori der anvendes subliminale teknikker,
   må ikke udsendes.

Hvordan defineres subliminale? - Altså hvordan skal en dansk
dommer afgøre om et konkret eksempel er sublimalt eller
superliminalt? 1 frame, 2 frames, 3 frames ...

Der ønskes kun *juridisk* *relevante* svar, tak.

Det kan oplyses at Tv2's smutter - som *ikke* er til debat her -
er på 2 frames.

PS. Der står faktisk "sublimal" her:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/B20000134805-REGL

Er det en skrivefejl?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev:
> PS. Der står faktisk "sublimal" her:
> http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/B20000134805-REGL
>
> Er det en skrivefejl?

Det må det være. Bekendtgørelsen er heller ikke gældende mere. Den gældende
bestemmelse (som i dag altså er § 12) har i hvert fald den ordlyd jeg angav
(den er sakset direkte fra Karnov).

/kristian

---

d. 02/12/03 22:48 skrev Bertel Lund Hansen på nospamius@lundhansen.dk i
artiklen ss1qsvcvri682141ll95rll5l3smds5nlo@news.stofanet.dk:


> § 11. Reklamer, hvori der anvendes subliminale teknikker,
> må ikke udsendes.
>
> Hvordan defineres subliminale? - Altså hvordan skal en dansk
> dommer afgøre om et konkret eksempel er sublimalt eller
> superliminalt? 1 frame, 2 frames, 3 frames ...
>
> Der ønskes kun *juridisk* *relevante* svar, tak.

Kunne du ikke bruge Carstens link? Der står blandt andet:

"Subliminal perception occurs whenever stimuli presented below the threshold
or limen for awareness are found to influence thoughts, feelings, or
actions. The term subliminal perception
was originally used to describe situations in which weak stimuli were
perceived without awareness. In recent years, the term has been applied more
generally to describe any situation in
which unnoticed stimuli are perceived."

Det må vel være den generelle, sproglige definition, der er relevant - jeg
går ikke ud fra, at juraen har sin helt egen definition af alle ord.

/Bo

---

bem skrev:

>Kunne du ikke bruge Carstens link?

Nej, naturligvis gav Carstens link til en amerikansk side mig
ikke den ringeste viden om hvordan begrebet afgrænses i en dansk
ret.

Og hvorfor er du kravlet op af mit killfilter?
(Du behøver ikke svare for jeg ser det ikke)

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

d. 02/12/03 23:20 skrev Bertel Lund Hansen på nospamius@lundhansen.dk i
artiklen qu3qsv8g614p8vi081f8vj1abd3i5l18vs@news.stofanet.dk:

>> Kunne du ikke bruge Carstens link?
>
> Nej, naturligvis gav Carstens link til en amerikansk side mig
> ikke den ringeste viden om hvordan begrebet afgrænses i en dansk
> ret.
>
> Og hvorfor er du kravlet op af mit killfilter?
> (Du behøver ikke svare for jeg ser det ikke)


Jeg vidste ikke engang at jeg var der - og heller ikke hvorfor..men
whatever....

Under alle omstændigheder - til andre interesserede - så anvender en dommer
naturligvis den gængse beydning af et ord til at vurdere en sag, medmindre
der findes en speciel juridisk betydning af ordet. Det er jo ikke alle ord i
alle love, der er defineret specielt til ære for retten - det er dommerens
arbejde at lave denne vurdering. Så når loven taler om, at det er forbudt at
udsende reklamer, hvori der anvendes subliminale teknikker, så er det op til
dommeren at bedømme om det er sket - ud fra ordets betydning. Så derfor kan
1 frame udemærket være nok til en domfældelse. Noget andet er så, om der er
en retspraksis på området, men det var ikke det, der efterlystes.

/Bo

---

> Hvordan defineres subliminale? - Altså hvordan skal en dansk
> dommer afgøre om et konkret eksempel er sublimalt eller
> superliminalt? 1 frame, 2 frames, 3 frames ...

Hvad er en Frame?

Min barnelærdom er i øvrigt baseret på at et menneske kan se 24 billeder i
sekundet, og at alt under 1 sekund (altså 24 billeder) var omfattet af
loven, mens 24 billeder og derover var reklame.

Mvh Maria

---

Maria Frederiksen wrote:

> Hvad er en Frame?

I tv-sammenhæng: et halvbillede.

> Min barnelærdom er i øvrigt baseret på at et menneske kan se 24
> billeder i sekundet,

Det er helt forkert. Ikke engang gennemsnitligt er det rigtigt.

> og at alt under 1 sekund (altså 24 billeder) var
> omfattet af loven, mens 24 billeder og derover var reklame.

Det var da dejligt pragmatisk. Har du en idé om hvorfra den definition
stammer?

Efter den er der en hel del reklamer i dag, der anvender subliminal teknik
(klip under et sekund). Hørte du også om en definition på hvor meget lyd der
skulle til for at være omfattet af loven?

David

---

> > Hvad er en Frame?
>
> I tv-sammenhæng: et halvbillede.

Det blev jeg ikke meget klogere af.


>
> > Min barnelærdom er i øvrigt baseret på at et menneske kan se 24
> > billeder i sekundet,
>
> Det er helt forkert. Ikke engang gennemsnitligt er det rigtigt.

Mere præcist. Der skal mindst 24 billeder i sekundet for at det bliver
opfattet som film., og det er forbudt at vise klip af mindre varighed
(reklame) i en film.


>
> > og at alt under 1 sekund (altså 24 billeder) var
> > omfattet af loven, mens 24 billeder og derover var reklame.
>
> Det var da dejligt pragmatisk. Har du en idé om hvorfra den definition
> stammer?

Niks - jeg er ikke jurist, så det stammer fra en eller anden undervisning i
enten markedsføring eller jura/lovstof.

Mvh Maria

---

"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
news:3fcd9cfe$0$9727$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Mere præcist. Der skal mindst 24 billeder i sekundet for at det bliver
> opfattet som film., og det er forbudt at vise klip af mindre varighed
> (reklame) i en film.

Man kan nu godt klare sig med mindre end 24. Billige tegneserieproduktioner
kører i realiteten kun med 12 frames i sekundet. Kvaliteten er mærkbart
lavere, men mine børn kalder det nu stadig for en film...

/Per

---

Per Christoffersen skrev:

>Man kan nu godt klare sig med mindre end 24. Billige tegneserieproduktioner
>kører i realiteten kun med 12 frames i sekundet.

Ja, det ser ud ad helvede til.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Maria Frederiksen wrote:
>>> Hvad er en Frame?
>>
>> I tv-sammenhæng: et halvbillede.
>
> Det blev jeg ikke meget klogere af.

Det var også forkert - så det er godt det samme. En "frame" består af to
"fields" og et field er et halvbillede. Tv-signaler sendes som halve
billeder. Heraf følger ret ukompliceret at en frame er et helbillede. I
vores tv-system varer en frame 1/25 af et sekund (i fx USA 1/30 af et
sekund).

David

---

Maria Frederiksen skrev:

>Hvad er en Frame?

Et enkeltbillede.

>Min barnelærdom er i øvrigt baseret på at et menneske kan se 24 billeder i
>sekundet

Det (som du mener) er forkert hvis man bruger det helt firkantet.
Tv viser 25 billeder i sekundet, og det er et kompromis hvor man
rent faktisk kan se en hel del flimmer som man dog vænner sig
til. Gamle dages smalfilm kørte 18 billeder i sekundet, og der
ses blinkene tydeligt. Derudover er der individuelle forskelle.

>og at alt under 1 sekund (altså 24 billeder) var omfattet af
>loven, mens 24 billeder og derover var reklame.

Der er klip der er kortere end 1 sekund.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> § 11. Reklamer, hvori der anvendes subliminale teknikker,
> må ikke udsendes.
>
> Hvordan defineres subliminale? - Altså hvordan skal en dansk
> dommer afgøre om et konkret eksempel er sublimalt eller
> superliminalt? 1 frame, 2 frames, 3 frames ...
>
> Der ønskes kun *juridisk* *relevante* svar, tak.

Det bliver nok svært, da jeg ikke har fantasi til at forestille mig det
nogensinde er prøvet ved en ret.

Sagen er den, som det også oplyses på linket til vandrehistorien, at
subliminal påvirkning en overgang nød stor bevågenhed. Det var i øvrigt
nogenlunde samtidig med kommunistforskrækkelsen i USA - og deri ligger nok
en god del af forklaringen. Huxley skrev fx om det i "Brave New World
Revisited", hvor han forestillede sig at totalitære regimer ville benytte
teknikken til at pacificere befolkningen. Det optræder også i filmen
"Kandidaten fra Manchuriet" (Frankenheimer/1962), hvor kinesere hjernevasker
amerikanske soldater med teknikken. I det hele taget er det ret bredt
repræsenteret i populærkulturen (film og tv). Senest så jeg det i et afsnit
af "X-files" og i filmen "Fight Club".

Sagen er dog den, at "subliminal programmering" eller "påvirkning" ikke
virker. Man kan højst påvirke folk følelsesmæssigt, men kortvarigt ved hjælp
af subliminale teknikker (fx vha. musik/lyde). Det er ikke muligt at påvirke
folk til fx at ønske noget bestemt. Sagen er relativt simpel fsva.
tachistoskop-metoden (kortvarig eksponering af billeder, fx indskudt i en
filmstrimmel): Enten ser man de indskudte billeder eller også ser man dem
ikke. Ser man dem er det pr. definition ikke subliminalt (under grænsen for
opfattelse) ser man dem ikke - tjah, så ser man dem ikke og opfatter dem
dermed heller ikke (evt. ser man "flimmer", men det er så det).

Det der /kan/ virke er at vise folk noget uden at de "opdager" hvad man
viser dem (og de dermed opfatter) - det er det der vist oftest kaldes
"skjult reklame" (overtrædelse af § 3 i bek.), som kan optræde i mange
former - fx butiksfacader i baggrunden i en scene der skaber positive
følelser hos publikum, men det er altså pr. definition ikke subliminalt.

Derfor virker det paradoksalt at det står i en bekendtgørelse - medmindre
det er blevet til som følge af den generelle forskrækkelse som
populærkulturelle fremstillinger har været med til at skabe. Måske er det
gjort ud fra et "better safe than sorry"-princip? Det kunne være interessant
at læse forabejder el.lign.

Til det tekniske i dit spørgsmål: det er ikke let at afgøre om noget er
subliminalt eller ej. Der er to led i det:
1 Først skal man afgøre om folk opfatter det eller ej. Men personer har
forskellige grænser for hvor lang eksponeringstid der er nødvendig for at de
opfatter noget (jeg deltog selv i et forsøg engang, der uintenderet kom til
at illustrere det - forsøgslederen havde ikke ramt en tilstrækkelig kort
eksponeringstid til at sikre at ingen nåede at opfatte eksponeringen, så
nogen så det, mens andre ikke gjorde). Skal man gå efter den øvre eller
nedre grænseværdi i en population?

2 Givet at folk ikke opfatter det - skal man afgøre om de "opfatter det uden
at opdage det". Det er temmelig svært - al den stund forsøg viser at hvis
folk ikke opfatter det, så opfatter de det ikke.

I juridisk sammenhæng kan man selvfølgelig definere sig ud af det - uden
skelen til fakta. Jura er jo bare et sæt opfundne regler. Sådan en
definition kunne vel ligge i bemærkninger eller forabejder - eller den kunne
opstå ved domspraksis, men som sagt kan jeg ikke tro der findes en
domspraksis eller at den nogensinde vil komme - reklamefolk ved nemlig godt
det ikke virker. Det skulle da lige være for at provokere og få en sag op i
medierne for på den måde at få gratis reklame (idéen er til fri
afbenyttelse, uden ansvar).

> PS. Der står faktisk "sublimal" her:
> http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/B20000134805-REGL
> Er det en skrivefejl?

Det kan ikke være andet. I psykologien, som er den videnskab der har
udforsket fænomenet, hedder det ikke andet end "subliminal". Det er rettet
her (§ 12):
http://www.retsinfo.dk/_LINK_0/0&ACCN/B20030019405

David

---

David T. Metz skrev:

>Sagen er dog den, at "subliminal programmering" eller "påvirkning" ikke
>virker.

Denne her side som virker ret seriøs, er uenig med dig - også i
at man enten opfatter eller ikke opfatter billederne. Den skelner
mellem tre 'opfattelser', bevidst, ubevidst og slet ikke.

http://www.arts.uwaterloo.ca/~pmerikle/papers/SubliminalPerception.html

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> David T. Metz skrev:
>
>> Sagen er dog den, at "subliminal programmering" eller "påvirkning"
>> ikke virker.
>
> Denne her side som virker ret seriøs, er uenig med dig - også i
> at man enten opfatter eller ikke opfatter billederne. Den skelner
> mellem tre 'opfattelser', bevidst, ubevidst og slet ikke.
>
> http://www.arts.uwaterloo.ca/~pmerikle/papers/SubliminalPerception.html

Det kan udvikle sig langt det her, men kort fortalt er den side ikke uenig
med mig i at subliminal programmering ikke virker. "Påvirkning" er et
blødere ord, og der er siden ikke helt "enig" afhængigt af hvordan ordet
udlægges.

Bevidst/ubevidst er en lidt uhensigtsmæssig terminologi når det handler om
perception/kognition. Derfor prøvede jeg med opfatte (generelt - svarende
til "perceive" på siden) og opmærksom (specifikt - svarende til "aware" på
siden) - det er måske heller ikke helt hensigtsmæssigt. Hvad værre er,
brugte jeg ikke den terminologi helt stringent, beklager. Fejlen var især at
gøre det subliminale til et spørgsmål om "over eller under grænsen for
opfattelse" i stedet for "opmærksomhed" - deraf fulgte nogle uklarheder i
argumentet.

Kort fortalt siger siden at folk godt kan opfatte noget uden at være
opmærksomme på det, men dermed bliver de ikke "påvirket" i den stærke udgave
af ordet endsige er det muligt at programmere folk ad den vej. At man fx er
i stand til at gætte rigtigt oftere end ved rent tilfældige gæt på at man
har hørt/set et tal eller bogstav, som omtalt, er ikke påvirkning i den
stærke forstand. Det er blot et udtryk for hvordan hhv. vores opmærksomhed
og hukommelse fungerer.

Det er nok lidt lettere at forklare med et konkret eksempel: Filmen
Rosemary's Baby er et yndet eksempel på at spille folk et pus med deres
opmærksomhed og hukommelse. Mange mener at have set et billede af babyen,
men det forekommer ikke i filmen. Det der vises er en klipning mellem
(bl.a.) morens skrækslagne ansigt, vuggen og en kat der hvæser. Det fungerer
som en dygtig manipulation med følelsesmæssige reaktioner hos publikum, der
bagefter får nogle til at rekonstruere et hukommelsesbillede om at have set
den (in)famøse baby. Det skyldes (bl.a.) at vores opmærksomhed er ret
langsom, mens vores opfattelse ikke er helt så langsom. Det illustrerer man
oftest med bilister der, mens de kører, pludselig kan komme i tvivl om om
det sidste lyskryds egentlig viste grønt da de passerede det. Her har
opmærksomheden været igang med noget andet, men opfattelsen har i langt de
fleste tilfælde virket - og lyset var faktisk grønt. Det kan man for det
meste også rekonstruere ud fra sammenhængen - man følger jo med den øvrige
trafik.

Det er noget der minder om det der er på spil i forsøgene med subliminal
eksponering. Man tilbyder bl.a. forsøgspersonerne en tolkningsramme for hvad
de har opfattet (uopmærksomt/under grænsen for opmærksomhed) fx "et bogstav
eller et tal". På nogenlunde samme måde som sammenhængen gør det
meningsfuldt at man så en baby og trafiklyset var grønt hjælper spørgsmålet
til at afgøre svaret (men langt fra særligt sikkert - det er blot
signifikant ikke-tilfældigt). Erindringen hjælpes altså på vej af senere
stimuli (se også beskrivelsen af forsøget med ord, der lettere opfattes som
ord, når de følger en eksponering af et semantisk beslægtet ord), og som
eksemplet med Rosemary's Baby kan det lede den på afveje såvel som på rette
spor (i en del af forsøgsrækkerne).

Som siden til gengæld også utvetydigt gør opmærksom på (de to sidste afsnit)
er det dog en stor misforståelse at tro at subliminal perception virker
stærkere end anden perception. Formodentlig (min hypotese) skyldes det en
blanding af historisk determinering (se foregående post) almindelig
teknologiangst og så måske også den der forestilling om at gå bag om
"bevidstheden" når folk opfatter noget "ubevidst". Det er en populær
forestilling at "bevidstheden" har forsvarsværker som man ikke kan gøre brug
af hvis noget foregår på "det ubevidste plan". Det er der imidlertid heller
ikke belæg for at hævde.

David

---

Scripsit "David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk.invalid>

> Som siden til gengæld også utvetydigt gør opmærksom på (de to sidste afsnit)
> er det dog en stor misforståelse at tro at subliminal perception virker
> stærkere end anden perception. Formodentlig (min hypotese) skyldes det en
> blanding af historisk determinering (se foregående post) almindelig
> teknologiangst og så måske også den der forestilling om at gå bag om
> "bevidstheden" når folk opfatter noget "ubevidst". Det er en populær
> forestilling at "bevidstheden" har forsvarsværker som man ikke kan gøre brug
> af hvis noget foregår på "det ubevidste plan".

Naturligvis kan man have bevidste forsvarsværker mod påvirkning. De
tæller bare ikke i denne sammenhæng med mindre det er nogen man er
bevidst (!) om at bruge.

Eksempel - hvis jeg sidder i biografen og efterhånden er blevet
tørstig og forestillingen slutter med et 3 sekunders stillbillede af
"Coca-Cola", kan jeg på den måde blive sporet ind på at forestille mig
hvor rart det ville føles at drikke en cola. Det vil gøre mig mere
tilbøjlig til faktisk at gøre det end hvis jeg skulle reagere på min
tørst og beslutte mig til hvad jeg gør ved den fra et mere neutalt
udgangspunkt.

Hvis Coca-Cola-skiltet alternativt bliver vist som to frames midt i et
klip, er det meget muligt at det ubevidst kan sætte den samme
forestillingskæde i gang.

Jeg giver dig gerne ret i, at den subliminale forestillingskæde ikke
har nogen grund til at være stærkere end den der stammer fra en
åbenlys reklame. Men må den anden side: Hvis jeg er bevist om at have
set en reklame, er det meget muligt at jeg i bar (bevidst)
antireklamestædighed beslutter mig for at gå ud og købe en danskvand i
stedet.

--
Henning Makholm "... popping pussies into pies
Wouldn't do in my shop
just the thought of it's enough to make you sick
and I'm telling you them pussy cats is quick ..."

---

Henning Makholm wrote:

> Jeg giver dig gerne ret i, at den subliminale forestillingskæde ikke
> har nogen grund til at være stærkere end den der stammer fra en
> åbenlys reklame. Men må den anden side: Hvis jeg er bevist om at have
> set en reklame, er det meget muligt at jeg i bar (bevidst)
> antireklamestædighed beslutter mig for at gå ud og købe en danskvand i
> stedet.

Ja, det er indlysende nok. Der er dog lige det forbehold at det slet ikke er
sikkert den subliminale eksponering får dig til at tænke på cola som
løsningen på dine tørstproblemer - der skal mere til for at du kan
rekonstruere en cola - som regel. Hvis der fx også er reklameskilte for cola
ved udgangen så hjælper det. Det er netop det de mange forsøg viser:
subliminal eksponering er ikke handlingsledende i sig selv.

David

---

Scripsit "David T. Metz" <dtm.ioa@cbs.dk.invalid>

> Der er dog lige det forbehold at det slet ikke er sikkert den
> subliminale eksponering får dig til at tænke på cola som løsningen
> på dine tørstproblemer - der skal mere til for at du kan
> rekonstruere en cola - som regel.

Sikkert er det selvfølgelig aldrig. Hvis det var objektivt hvilken
stimulus der får mig til at gøre hvad, var jeg jo ikke et menneske men
en maskine.

Men jeg vil nu stadig hævde at subliminal eksponering sagtens kan få
mig til at rekonstruere colafølelsen. I praksis oplever jeg tit, på
vej gennem byen, at jeg pludselig har en eller anden speciel
ordkombination i hovedet uden at være klar over hvor jeg har den
fra. Ved nærmere efterforskning kan det så være at den står på en
butiksfacade 40 meter, væk - som jeg altså ikke har været *bevidst* om
at betragte, derfor pr. definition en ubevidst påvirkning.

> Det er netop det de mange forsøg viser: subliminal eksponering er
> ikke handlingsledende i sig selv.

Annoncøren behøver ikke at få "handlingsledende" effekt. Han kan
sagtens være tilfreds med at tippe en sandsynlighed i den retning han
gerne vil have.

--
Henning Makholm "Det er du nok fandens ene om at
mene. For det ligger i Australien!"

---

Henning Makholm skriblede:
> Ved nærmere efterforskning kan det så være at den står på en
> butiksfacade 40 meter, væk - som jeg altså ikke har været *bevidst* om
> at betragte, derfor pr. definition en ubevidst påvirkning.

Ja, det er meget sandsynligt (selvom bevidst/ubevidst stadig er uheldige ord
her - i kognitionspsykologi ville man ikke anvende dem sådan). Man kan netop
godt kalde det en subliminal perception. Men det er meget tricky at afgøre
hvilken ordkombination du har i hovedet inden du retter din opmærksomhed mod
butiksfacaden. Hvis du synes det er sjovt, kan du jo næste gang du får
oplevelsen prøve at skrive det ned inden du ser dig omkring efter en kilde.
Pointen er at det ikke er sikkert der er overensstemmelse, selvom du
bagefter husker det sådan. Som med deja-vue, der er i familie med den slags
fænomener, kan opmærksomhed/hukommelse drille ganske meget.

>> Det er netop det de mange forsøg viser: subliminal eksponering er
>> ikke handlingsledende i sig selv.
>
> Annoncøren behøver ikke at få "handlingsledende" effekt. Han kan
> sagtens være tilfreds med at tippe en sandsynlighed i den retning han
> gerne vil have.

Ja, og jeg vil gerne medgive at alt andet lige så vil det tippe
sandsynligheden.

David

--
Fix Outlook Express så det citerer ordentligt:
http://flash.to/oe-quotefix/
Fix lange links og signaturadskiller:
http://support.microsoft.com/?kbid=331923

---

Scripsit "David T. Metz" <dtm@vip.cybercity.dk.invalid>

> Hvis du synes det er sjovt, kan du jo næste gang du får oplevelsen
> prøve at skrive det ned inden du ser dig omkring efter en kilde.
> Pointen er at det ikke er sikkert der er overensstemmelse, selvom du
> bagefter husker det sådan. Som med deja-vue,

Når jeg har stået i to minutter og kløet mig i håret og tænkt:
"`habitter der batter' - hvor faen har jeg dog det tåbelige slogan
fra", før det går op for mig at det står ovre på butikken dér, tror
jeg nok man kan udelukke deja vu.

--
Henning Makholm "... and that Greek, Thucydides"

---

Henning Makholm skriblede:
> Scripsit "David T. Metz" <dtm@vip.cybercity.dk.invalid>
>
>> Hvis du synes det er sjovt, kan du jo næste gang du får oplevelsen
>> prøve at skrive det ned inden du ser dig omkring efter en kilde.
>> Pointen er at det ikke er sikkert der er overensstemmelse, selvom du
>> bagefter husker det sådan. Som med deja-vue,
>
> Når jeg har stået i to minutter og kløet mig i håret og tænkt:
> "`habitter der batter' - hvor faen har jeg dog det tåbelige slogan
> fra", før det går op for mig at det står ovre på butikken dér, tror
> jeg nok man kan udelukke deja vu.

Jeg siger ikke det er deja vu - det er i familie med. Og forskningen i den
slags viser faktisk at når folk finder kilden er det ikke altid de bagefter
kan huske at de først tænkte noget andet. Og så nåede vi til noget der er
marginalt relevant for gruppen - det fremgår nemlig af en del af forskningen
i vidnepsykologi: hukommelse om selv ganske nylige oplevelser kan fejle
ganske grundigt - selv når det fx handler om hvad man selv siger.

David
--
Fix Outlook Express så det citerer ordentligt:
http://flash.to/oe-quotefix/
Fix lange links og signaturadskiller:
http://support.microsoft.com/?kbid=331923

---

Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk> writes:

> Hvordan defineres subliminale? - Altså hvordan skal en dansk
> dommer afgøre om et konkret eksempel er sublimalt eller
> superliminalt? 1 frame, 2 frames, 3 frames ...

Jeg tror ikke der er dansk retspraksis på området, der er simpelthen
ingen der har prøvet på det. (Man kan nok ikke trække nogen entydig
grænse, men jeg tror den er nærmere 100 frames end 1, i og med at
reklamer også skal kunne genkendes som reklamer, subliminale eller ej.)