/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Røveri af Dankort og pin-kode ?
Fra : Claus E Beyer


Dato : 30-11-03 18:33

Hvordan er man egentligt juridisk stillet såfremt man bliver frarøvet sit
Dankort, og røverne samtidigt med trusler om vold/lemlestelse truer én til at
udlevere pin-koden til Dankortet, og man af frygt for liv og førlighed oplyser
den korrekte pin-kode til røverne?

Hefter man for det beløb som gerningsmændene når at hæve inden kortet bliver
spærret, eller kun det de når at hæve inden man melder røveriet til
politiet/PBS?

Håber at nogen kan fortælle om de økonomiske konsekvenser, man kan blive udsat
for ved røveri af Dankort og pin-kode.

På forhånd tak

Claus


 
 
Reino Andersen (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Reino Andersen


Dato : 01-12-03 00:47

Claus E Beyer skrev:

> Hvordan er man egentligt juridisk stillet såfremt man bliver frarøvet sit
> Dankort, og røverne samtidigt med trusler om vold/lemlestelse truer én til
> at udlevere pin-koden til Dankortet, og man af frygt for liv og førlighed
> oplyser den korrekte pin-kode til røverne?

Lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 2:

"Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 3 eller 6, hæfter brugeren
med op til 1.200 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af
betalingsmidlet, hvis den til betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige
kode er anvendt."

Lov om visse betalingsmidler § 11, stk. 7:

"Uanset stk. 2-6 hæfter udsteder for uberettiget anvendelse, der finder
sted, efter at udsteder har fået underretning om, at betalingsmidlet er
bortkommet, at en uberettiget person har fået kendskab til koden, eller at
brugeren af andre grunde ønsker betalingsmidlet spærret. Udsteder skal give
brugeren mulighed for når som helst at meddele, at betalingsmidlet skal
spærres, og skal snarest over for brugeren skriftligt eller på anden
bevissikker måde bekræfte, at udstederen har modtaget en sådan underretning.
Bekræftelsen skal angive tidspunktet for underretningen."

--
Reino





Claus E Beyer (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Claus E Beyer


Dato : 01-12-03 06:43

"Reino Andersen" <abc@def.gh> skrev i en meddelelse
news:zjvyb.7018$i87.1565@news.get2net.dk

> "Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 3 eller 6, hæfter brugeren
> med op til 1.200 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af
> betalingsmidlet, hvis den til betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige
> kode er anvendt."

Er det i princippet ligegyldigt om pin-koden er blevet udleveret frivilligt
eller om det er under tvang ved trussel om mord, vold lemlestelse?

-cb


Henning Makholm (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 01-12-03 10:39

Scripsit "Claus E Beyer" <cebeyer@hotmail.com>

> Er det i princippet ligegyldigt om pin-koden er blevet udleveret frivilligt
> eller om det er under tvang ved trussel om mord, vold lemlestelse?

Tilsyneladende ja. Jeg vil nu tro at den anvendelige bestemmelse er:

Stk. 6. Brugeren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som
følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, når den
til betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige kode er anvendt
og udsteder godtgør, at brugeren har oplyst koden til den, der har
foretaget den uberettigede anvendelse, og at det er sket under
omstændigheder, hvor brugeren indså eller burde have indset, at der
var risiko for misbrug.

Uanset om koden er blevet frarøvet, er der jo sket et tab (så længe
gerningsmanden ikke er fundet og kan erstatte det), og en eller anden
er så nødt til at stå tilbage med aben når støvet har lagt sig. Hvem
det skal være er i vidt omfang en politisk vurdering.

Det eneste argument jeg kan se for at tildele kortudsteder risikoen,
ville være et pulveriseringshensyn, hvor tabet ved kortrøverier kan
væltes over på samtlige kunder og derved blive så lille at det er til
at bære for den enkelte.

I den modsatte retning trækker hensynet til risikominimering: brugeren
er den der kan opføre sig forsigtigt for at minimere det mulige tab
ved et røveri, fx ved ikke at have meget store beløb stående på konti
med kortadgang.

(Bemærk at en vurdering af den indbyrdes styrke af disse hensyn ikke
hører hjemme her men i dk.politik).

--
Henning Makholm "It was intended to compile from some approximation to
the M-notation, but the M-notation was never fully defined,
because representing LISP functions by LISP lists became the
dominant programming language when the interpreter later became available."

Reino Andersen (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Reino Andersen


Dato : 01-12-03 10:57

Henning Makholm skrev:

> Tilsyneladende ja. Jeg vil nu tro at den anvendelige bestemmelse er:
>
> Stk. 6. Brugeren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som
> følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, når den
> til betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige kode er anvendt
> og udsteder godtgør, at brugeren har oplyst koden til den, der har
> foretaget den uberettigede anvendelse, og at det er sket under
> omstændigheder, hvor brugeren indså eller burde have indset, at der
> var risiko for misbrug.

Det er jeg ikke enig i. Når PIN-koden bliver afkrævet med trusler/vold, vil
brugeren maksimalt komme til af hæfte for 1.200 kr. Det er kun, hvis
brugeren har handlet uforsvarligt med koden, at han hæfter for mere end
1.200.

--
Reino



Henning Makholm (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 01-12-03 11:06

Scripsit "Reino Andersen" <abc@def.gh>
> Henning Makholm skrev:

> > Stk. 6. Brugeren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som
> > følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, når den
> > til betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige kode er anvendt
> > og udsteder godtgør, at brugeren har oplyst koden til den, der har
> > foretaget den uberettigede anvendelse, og at det er sket under
> > omstændigheder, hvor brugeren indså eller burde have indset, at der
> > var risiko for misbrug.

> Det er jeg ikke enig i. Når PIN-koden bliver afkrævet med trusler/vold, vil
> brugeren maksimalt komme til af hæfte for 1.200 kr.

Hvorledes når du frem til den konklusion?

> Det er kun, hvis brugeren har handlet uforsvarligt med koden, at han
> hæfter for mere end 1.200.

Jeg har ladet citatet stå. Der fremgår ikke noget om uforsvarlighed i
ordlyden.

--
Henning Makholm "The trouble is that the chapter is entirely
impenetrable. Its message is concealed behind not just
thickets of formalism, but hedges, woods, and forests of
formalism. There are whole pages with not even a paragraph break."

Reino Andersen (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Reino Andersen


Dato : 01-12-03 11:34

Henning Makholm skrev:

> > Det er jeg ikke enig i. Når PIN-koden bliver afkrævet med trusler/vold,
vil
> > brugeren maksimalt komme til af hæfte for 1.200 kr.
>
> Hvorledes når du frem til den konklusion?

Fandt lige disse sider:

http://www.familieadvokaten.dk/Emner/653.html

http://www.fi.dk/forbrugerskolen/penge_og_oekonomi/elektroniskepenge/elevhaefte/dankort/

--
Reino



Peter G C (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 01-12-03 13:39

"Reino Andersen" <abc@def.gh> skrev i en meddelelse
news:BfEyb.2434$yJ3.1375@news.get2net.dk...

[klip]

> Det er jeg ikke enig i. Når PIN-koden bliver afkrævet med trusler/vold,
vil
> brugeren maksimalt komme til af hæfte for 1.200 kr. Det er kun, hvis
> brugeren har handlet uforsvarligt med koden, at han hæfter for mere end
> 1.200.

Enig. Når man bliver tunget er denne "retshandel" ikke gyldig - groft sagt.
Der foreligger i hvert fald ikke culpa, hvilket er en betingelse.

/Peter

--
http://www.grauslund.com



Henning Makholm (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 01-12-03 15:31

Scripsit "Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk>
> "Reino Andersen" <abc@def.gh> skrev i en meddelelse

> > Det er jeg ikke enig i. Når PIN-koden bliver afkrævet med trusler/vold,
> > vil brugeren maksimalt komme til af hæfte for 1.200 kr. Det er kun, hvis
> > brugeren har handlet uforsvarligt med koden, at han hæfter for mere end
> > 1.200.

> Enig. Når man bliver tunget er denne "retshandel" ikke gyldig - groft sagt.
> Der foreligger i hvert fald ikke culpa, hvilket er en betingelse.

Er du sikker på at det er relevant at tale om "retshandler" i den
forbindelse? Så vidt jeg kan se i stk. 6, er der tale om en rent
faktisk betingelse, og der synes ikke at fremgå nogen forudsætning om
culpa eller om at brugerens oplysning af koden skal have karakter af
en retsstiftende viljeserklæring.

--
Henning Makholm "What has it got in its pocketses?"

Peter G C (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 01-12-03 17:23

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:yah65h0wqya.fsf@tyr.diku.dk...

[klip]

> Er du sikker på at det er relevant at tale om "retshandler" i den
> forbindelse?

Nej.

> Så vidt jeg kan se i stk. 6, er der tale om en rent
> faktisk betingelse, og der synes ikke at fremgå nogen forudsætning om
> culpa eller om at brugerens oplysning af koden skal have karakter af
> en retsstiftende viljeserklæring.

Men er man under tvang handler man ikke af egen fri vilje og der foreligger
dermed ikke culpa. Det forekommer mig at være rimelig indlysende, men måske
tager jeg fejl?

/Peter

--
http://www.grauslund.com/



Henning Makholm (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 01-12-03 18:53

Scripsit "Peter G C" <peter@FJERNDETTEnospam.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse

> > Så vidt jeg kan se i stk. 6, er der tale om en rent
> > faktisk betingelse, og der synes ikke at fremgå nogen forudsætning om
> > culpa eller om at brugerens oplysning af koden skal have karakter af
> > en retsstiftende viljeserklæring.

> Men er man under tvang handler man ikke af egen fri vilje og der foreligger
> dermed ikke culpa. Det forekommer mig at være rimelig indlysende,

Det er jeg heller ikke uenig i. Men jeg kan ikke se at hæftelse i
dette tilfælde forudsætter culpa.

I situationen er der tre parter som man teoretisk set kan forestille
sig ender med at hænge på tabet: brugere, kortudstederen og
beløbsmodtageren. Ingen af disse har handlet culpøst, så at bruge
culpa til at fordele tabet synes ikke rigtig at føre nogen vegne.

--
Henning Makholm "Det er jo svært at vide noget når man ikke ved det, ikke?"

Peter G C (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 01-12-03 21:27

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:yah4qwko26p.fsf@tyr.diku.dk...

[klip]

> Det er jeg heller ikke uenig i. Men jeg kan ikke se at hæftelse i
> dette tilfælde forudsætter culpa.

Jeg er ikke på hjemmebane her, så det er muligt jeg tager fejl. Jeg har dog
fundet Karnovs noter til bestemmelsen, de kan vist sætte det på plads.

tk. 6. (56) Brugeren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som
følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, når den til
betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige kode er anvendt og udsteder
godtgør, at brugeren har oplyst koden til den, der har foretaget den
uberettigede anvendelse,(57) og at det er sket under omstændigheder, hvor
brugeren indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug.(58)

(56)Brugeren hæfter kun ubegrænset for misbrug af betalingsmidlet, såfremt
den tilhørende personlige, hemmelige kode (PIN-koden) har været anvendt, jf.
note til § 11, stk. 2, om ordene »personlige, hemmelige kode«. Brugeren
hæfter således ikke ubegrænset for misbrug af betalingsmidlet, hvis
misbruget f.eks. er sket under anvendelse af falsk underskrift eller ved
uberettiget brug af kortnummer mv. via Internettet.
Brugerens ubegrænsede hæftelse er betinget af, at udstederen beviser, at
brugeren har oplyst koden til misbrugeren (jf noten til ordene »den
uberettigede anvendelse«), og at brugeren indså eller burde indse, at der
var en risiko for misbrug (jf noten til ordene »risiko for misbrug«).
(57)Bestemmelsen svarer på dette punkt til § 21, stk. 2, og § 26e, stk. 2, i
den tidligere betalingskortlov. Denne bestemmelse har ikke været anvendt i
praksis, jf. PIA 436/ 1993, PIA 409/1995, PIA 25/1996 og PIA 362/1996, hvor
bestemmelsen blev påberåbt af udstederne.
Brugerens ubegrænsede hæftelse er betinget af, at udstederen kan føre bevis
for, at brugeren forsætligt har oplyst koden til misbrugeren, hvilket kan
være særdeles vanskeligt, jf. f eks PIA 409/1995 (bevisbyrden ikke løftet).
Hvis misbrugerens kendskab til koden alene beror på brugerens uagtsomhed,
reguleres brugerens hæftelse for misbruget af stk. 2 og 3.
Såfremt misbruget - foruden af kendskab til koden - er betinget af, at
misbrugeren rent fysisk har betalingsmidlet (typisk et betalingskort) i sin
besiddelse, forudsættes brugerens ubegrænsede hæftelse kun at blive gjort
gældende af udstederen, hvor misbrugeren - udover at have fået kendskab til
koden - har haft let adgang til betalingsmidlet (typisk betalingskortet).
Det er således ikke hensigten med bestemmelsen, at brugeren skal hæfte
ubegrænset i tilfælde, hvor misbrugeren, der har fået oplyst koden, senere
ved tyveri el.lign. uberettiget og uforudsigeligt har skaffet sig besiddelse
af det fysiske betalingsmiddel (typisk betalingskortet), jf. FT 1991-92,
till A, sp. 1173, bet 1993 1255 71 og PIA 362/1996 om de tilsvarende
bestemmelser i den tidligere betalingskortlov. I sådanne tilfælde gælder
stk. 2 og 3.
Se nærmere om de tidligere bestemmelser i betalingskortloven Susanne
Karstoft i Elektronisk betaling i forbrugerforhold, TemaNord 1998:560
(udgivet af Nordisk Ministerråd), 1998, 136 ff.
(58)Bevisbyrden for, at brugeren indså eller burde indse, at der var en
risiko for misbrug, påhviler udstederen. Bestemmelsen svarer på dette punkt
til § 26e, stk. 2, i den tidligere betalingskortlov, der dog krævede, at
risikoen var »nærliggende« (uden at ændringen dog iht. forarbejderne til
bestemmelsen antages at få væsentlige konsekvenser).
Hvis misbrugeren tidligere har svigtet brugerens tillid, f.eks. ved misbrug
af checks eller betalingskort, kan det antages, at brugeren indså eller
burde indse, at videregivelse af koden indebar en risiko for misbrug,
hvorefter bestemmelsen kan være anvendelig, jf. FT 1993-94, till B, sp. 1525
f. om § 26e, stk. 2, i den tidligere betalingskortlov.
Såfremt brugeren har oplyst koden til misbrugeren under omstændigheder, hvor
brugeren ikke indså eller burde indse, at der var en risiko for misbrug, er
brugerens hæftelse begrænset til 8.000 kr., jf. stk 3, nr. 2.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/



Henning Makholm (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 02-12-03 10:14

Scripsit "Peter G C" <peter@FJERNDETTEnospam.dk>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse

> > Det er jeg heller ikke uenig i. Men jeg kan ikke se at hæftelse i
> > dette tilfælde forudsætter culpa.

> Jeg er ikke på hjemmebane her, så det er muligt jeg tager fejl. Jeg har dog
> fundet Karnovs noter til bestemmelsen, de kan vist sætte det på plads.

Næh, jeg synes ikke rigtig spørgsmålet er nævnt i karnovnoten.

--
Henning Makholm "En tapper tinsoldat. En dame i
spagat. Du er en lykkelig mand ..."

Bertel Lund Hansen (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 02-12-03 10:20

Henning Makholm skrev:

>> Jeg er ikke på hjemmebane her, så det er muligt jeg tager fejl. Jeg har dog
>> fundet Karnovs noter til bestemmelsen, de kan vist sætte det på plads.

>Næh, jeg synes ikke rigtig spørgsmålet er nævnt i karnovnoten.

Det var også min første tanke, men så spekulerede jeg nærmere
over det her:

>Brugerens ubegrænsede hæftelse er betinget af, at udstederen kan føre bevis
>for, at brugeren forsætligt har oplyst koden til misbrugeren, hvilket kan
>være særdeles vanskeligt, [...]

Hvordan skal ordet "forsætligt" forstås?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Peter G C (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 02-12-03 10:57

"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:s5mosvssrbmvnj80imjhsjlrfcuabaloeh@news.stofanet.dk...

[klip]

> Hvordan skal ordet "forsætligt" forstås?

Med vilje - hans hensigt.

Man har pr. definition ingen vilje når man er under tvang.

/Peter

--
http://www.grauslund.com



Bertel Lund Hansen (02-12-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 02-12-03 13:22

Peter G C skrev:

>> Hvordan skal ordet "forsætligt" forstås?

>Med vilje - hans hensigt.

>Man har pr. definition ingen vilje når man er under tvang.

Det var nok det jeg tænkte.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Bertel Lund Hansen (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 01-12-03 17:09

Peter G C skrev:

>Enig. Når man bliver tunget er denne "retshandel" ikke gyldig - groft sagt.

Gælder det også overdragelsen af kontanter i samme situation?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jonas Hansen (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Hansen


Dato : 01-12-03 17:20


"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> wrote:

> Peter G C skrev:
>
> >Enig. Når man bliver tunget er denne "retshandel" ikke gyldig - groft
sagt.
>
> Gælder det også overdragelsen af kontanter i samme situation?

Udover at der kan være tale om røveri efter straffeloven, er en sådan
retshandling (ensidig overdragelse af kontanter eller "gave") også ugyldig
jf. AFTL § 28.

Mvh
Jonas



Peter G C (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 01-12-03 17:25

"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:sspmsvkgb2576tp77tc62tu0voilsldvvb@news.stofanet.dk...

[klip]

> Gælder det også overdragelsen af kontanter i samme situation?

Overdragelse = aftalebaseret salg.

Overgivelse = den fysiske levering.

Det fysiske i at overgive pengene er da også sket under tvang og kan derfor
ikke påberåbes af modtageren.

Skulle en røver virkelig, juridisk set, have ret til at beholde byttet? Han
jo fået det overdraget. Nej det holder ikke. Eller har jeg overset noget?

/Peter

--
http://www.grauslund.com/



Jonas Hansen (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Hansen


Dato : 01-12-03 17:48


"Peter G C" <peter@FJERNDETTEnospam.dk> wrote

[klip]

> Overdragelse = aftalebaseret salg.
>
> Overgivelse = den fysiske levering.

Kan du give et eksempel på hvornår den sondring bliver relevant. Ud fra en
sproglig fortolkning er de to da synonymer.

Mvh
Jonas



Peter G C (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 01-12-03 18:03

"Jonas Hansen" <ugyldig@> skrev i en meddelelse
news:3fcb70be$0$175$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

[klip]

> Kan du give et eksempel på hvornår den sondring bliver relevant. Ud fra en
> sproglig fortolkning er de to da synonymer.

Det er bestemt ikke synonymer for jurister.

Når en jurist taler om overdragelse mener han salg. F.eks.:

Bilen blev overdraget den 1.12.2003 i henhold til købsaftale af samme dato.
Bilen blev overgivet til køber den 2.12.2003 = levering.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/



Jonas Hansen (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Hansen


Dato : 01-12-03 18:27


"Peter G C" <peter@FJERNDETTEnospam.dk> wrote in message
news:3fcb743a$0$29419$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> "Jonas Hansen" <ugyldig@> skrev i en meddelelse
> news:3fcb70be$0$175$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> [klip]
>
> > Kan du give et eksempel på hvornår den sondring bliver relevant. Ud fra
en
> > sproglig fortolkning er de to da synonymer.
>
> Det er bestemt ikke synonymer for jurister.
>
> Når en jurist taler om overdragelse mener han salg. F.eks.:
>
> Bilen blev overdraget den 1.12.2003 i henhold til købsaftale af samme
dato.
> Bilen blev overgivet til køber den 2.12.2003 = levering.

Pudsigt. Den sondring har jeg ikke set anvendt konsekvent i lærebog eller
lignende. Men synspunktet er noteret og vil, efter bedste evne, efterleves i
det mindste i nærværende debatgruppe.

Mvh
Jonas



Peter G C (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 01-12-03 18:37

"Jonas Hansen" <ugyldig@> skrev i en meddelelse
news:3fcb79d8$0$129$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

[klip]

> Pudsigt. Den sondring har jeg ikke set anvendt konsekvent i lærebog eller
> lignende. Men synspunktet er noteret og vil, efter bedste evne, efterleves
i
> det mindste i nærværende debatgruppe.

Tak - men når du kommer frem til overdragelse af fordringer bliver du
klogere

Der kan nemlig blive tale om i hvert fald to forskellige
overdragelser/transporter....

/Peter

--
http://www.grauslund.com/



Claus E Beyer (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Claus E Beyer


Dato : 01-12-03 13:38

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:yahptf8ho7y.fsf@tyr.diku.dk

> I den modsatte retning trækker hensynet til risikominimering: brugeren
> er den der kan opføre sig forsigtigt for at minimere det mulige tab
> ved et røveri, fx ved ikke at have meget store beløb stående på konti
> med kortadgang.

Fungerer Dankort normalt ikke således at der kan hæves op til kr. 2000 i hvert
enkelt ikke-eget pengeinstitut per døgn, uanset om der er dækning på den
tilhørende konto? Kun ved hævning i eget pengeinstitut finder der en
øjeblikkelig saldokontrol sted, med afvisning af hævningen såfremt der ikke er
dækning på kontoen. Her er hævningen så (vistnok) begrænset til 5000 kr/døgn,
uanset om der står endnu mere på kontoen.

-cb


Bertel Lund Hansen (01-12-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 01-12-03 17:11

Claus E Beyer skrev:

>Fungerer Dankort normalt ikke således at der kan hæves op til kr. 2000 i hvert
>enkelt ikke-eget pengeinstitut per døgn

I praksis er det pr. automat mig bekendt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

anders majland (02-12-2003)
Kommentar
Fra : anders majland


Dato : 02-12-03 17:21

> I den modsatte retning trækker hensynet til risikominimering: brugeren
> er den der kan opføre sig forsigtigt for at minimere det mulige tab
> ved et røveri, fx ved ikke at have meget store beløb stående på konti
> med kortadgang.

Det er ikke nogen sammenhæng mellem indestående på en konto og så hvor
meget en røver/tyv kan nå at hente på et dankort. Jeg har (desværre)
haft den erfaring at det kan lade sig gøre at hæver over 14000kr på den
1/2 time det tog at få spærret kortet. Det var den klassiske med at
aflure koden og så efterfølgende stjæle pungen. Vi slap efter lidt
tovtrækkeri med den "lille" selvrisiko på de 1200kr. Det blev til
tovtrækkeri da banken/pbs mente at vi havde været for længe om at få
kortet spærret. Det hedder hurtigst muligt og det tolker de som 30
minutter.

--
Anders dot Majland at jyde dot dk
email address in header is not valid



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408885
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste