---

Kan man - gyldigt - indføre nedenstående i en kontrakt vedr. bilsalg mellem
private?

-Bilen sælges som beset og uden ansvar for sælger af nogen art. Der gives
således hverken garanti eller reklamationsret efter Købelovens regler.

Og dermed undgå enhver form for krav stillet af køber mod sælger efter
salget?

--

Mvh
Dennis Lange

---

In news:3fb755b7$0$30088$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk,
Dennis Lange <dblng3@hotmail.com> typed:
> Kan man - gyldigt - indføre nedenstående i en kontrakt vedr. bilsalg
> mellem private?

Ja.

> -Bilen sælges som beset og uden ansvar for sælger af nogen art. Der
> gives således hverken garanti eller reklamationsret efter Købelovens
> regler.

Tilføj at køber ikke gøre noget krav gældende mod sælger som følge af
mangler.

> Og dermed undgå enhver form for krav stillet af køber mod sælger efter
> salget?

Ikke ethvert krav - hvis der foreligger meget grove forhold holder klausulen
ikke. Hvis sælger kender nogle konkrete mangler bør disse under alle
omstændigheder nævnes og sælger bør skriftlig opfordre køber til at få
undersøgt bilen inden levering / aftalens indgåelse.

/Peter

--
Ovenstående udgør ikke juridisk rådgivning. I sager af betydning anbefales
det at søge professionel juridisk bistand. Ovenstående indlæg er udelukkende
udtryk for min personlige opfattelse. http://www.grauslund.com

---

Peter G C wrote:

> Ikke ethvert krav - hvis der foreligger meget grove forhold holder
> klausulen ikke. Hvis sælger kender nogle konkrete mangler bør
> disse under alle omstændigheder nævnes og sælger bør skriftlig
> opfordre køber til at få undersøgt bilen inden levering / aftalens
> indgåelse.

Med hensyn til virkningen af sælgers kendskab til konkrete mangler, så *bør*
han ikke nævne dem for køber, han *skal* nævne dem. I hvert fald hvis
forbeholdet skal have nogen retsvirkning.
I øvrigt kan sælger ikke påberåbe sig KBL § 47, hvis han har kendskab til
eller mistanke om, at varen er mangelfuld, og han samtidig ser, at køberen
ikke følger en opfordring til at undersøge varen.
Og hverken forbeholdet eller KBL § 47 kan afskære mangelsindsigelser i
anledning af skjulte fejl, som køberen ikke burde have opdaget ved en
sædvanlig undersøgelse.

/Rune Wold

---

In news:3fb772b3$0$7875$ba624c82@nntp04.dk.telia.net,
Rune Wold <none@none> typed:

[klip]

> Og hverken forbeholdet eller KBL § 47 kan afskære mangelsindsigelser i
> anledning af skjulte fejl, som køberen ikke burde have opdaget ved en
> sædvanlig undersøgelse.

Kan man ikke aftale sig ud af den bestemmelse?

/Peter

---

Peter G C skrev:

>> Og hverken forbeholdet eller KBL § 47 kan afskære mangelsindsigelser i
>> anledning af skjulte fejl, som køberen ikke burde have opdaget ved en
>> sædvanlig undersøgelse.

>Kan man ikke aftale sig ud af den bestemmelse?

Kan en evt. sådan aftale ikke betegnes som urimelig, jf.
aftalelovens § 36.



--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

In news:k50frv8802kj8h4a3muqv4606cp0bnfous@news.stofanet.dk,
Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk> typed:

[klip]

> Kan en evt. sådan aftale ikke betegnes som urimelig, jf.
> aftalelovens § 36.

Hvis aftalen som sådan - altså samlet set - er rimelig - så er er svaret
nej. Men det en konkret vurdering - og afhænger også noget af, hvad der i
øvrigt er aftalt.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Peter G C wrote:

[klip]

> Kan man ikke aftale sig ud af den bestemmelse?

Bestemmelsen er deklaratorisk i civil- og handelskøb.

Men hvad menes der helt præcist med at aftale sig ud af den?

Hvis der menes det med det, at det aftales, at skjulte fejl som hverken
sælger eller køber kender slet ikke kan gøres gældende, så har man
egentligt ikke sagt andet, end hvad der alligevel følger af det
generelle forbehold. En sådan aftale tillægges antageligt heller ikke
nogen videre betydning, ud over hvad allerede følger af det generelle
forbehold.

Noget andet gælder måske, hvis man ved aftale fastslår, hvad en
eventuelt undersøgelse kvalitativt skal bestå af. Skal bilen f.eks.
undersøges af en sagkyndighed osv.
Efter min mening vil et sådan vilkår godt kunne få en videre betydning
end det generelle forbehold.
Hvis man i aftalen skærper krævene til, hvad en undersøgelse skal bestå
af, skærper man også kravene til, hvad køber burde have opdaget.
F.eks. hvis køber ifølge aftalen har pligt til at foretage en sagkyndig
undersøgelse af bilen, så vil ukendte skjulte fejl, der burde været
opdaget af en sagkyndig, måske ikke kunne gøre gældende.

Men lige så snart køber kan løfte bevisbyrden for, at sælger kendte
eller havde mistanke til den skjulte mangel, da tror jeg, at enhver
aftalt skærpelse vil blive tilsidesat.

/Rune Wold

--
Punani: "poo-na-nee"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.

---

In news:3fb7991b$0$3732$ba624c82@nntp02.dk.telia.net,
Rune Wold <killspammers@now.com> typed:
> Peter G C wrote:
>
> [klip]
>
>> Kan man ikke aftale sig ud af den bestemmelse?
>
> Bestemmelsen er deklaratorisk i civil- og handelskøb.
>
> Men hvad menes der helt præcist med at aftale sig ud af den?

Ud af retsvirkningen i § 47.

> Hvis der menes det med det, at det aftales, at skjulte fejl som
> hverken sælger eller køber kender slet ikke kan gøres gældende, så
> har man egentligt ikke sagt andet, end hvad der alligevel følger af
> det generelle forbehold. En sådan aftale tillægges antageligt heller
> ikke nogen videre betydning, ud over hvad allerede følger af det
> generelle forbehold.

Det er jeg vist enig med dig i - når jeg får tænkt mig lidt om

Men reklamationsfristen kan i stedet gøres ultrakort eller helt bortfalde -
hvad siger du til den konstruktion?

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Peter G C wrote:

[klip]

> Det er jeg vist enig med dig i - når jeg får tænkt mig lidt om

Men hvad mener du så om mit andet forslag? Altså det med en aftalt
skærpelse af undersøgelsens kvalitative indhold.

> Men reklamationsfristen kan i stedet gøres ultrakort eller helt bortfalde -
> hvad siger du til den konstruktion?

Jeg tror, at aftaler der alene går ud på, at reklamationer slet ikke
modtages, har meget små chancer for at overleve. Hvis man slet ikke
nævner noget om mangler eller undersøgelser, men i aftalen blot udformer
det velkendte amerikanske forbehold "all sales are final" (oversat til
dansk), så tror jeg sælger med sikkerhed kan regne med, at vilkåret helt
forbigås af domstolene.
Procesklausuler i øvrigt, hvor reklamationsfristen gøres kort,
tilsidesættes vel, i det omfang fristen er urimelig. Se Gomard, 2. Del,
2. udg., P. 244: Der fastslår, at "En aftale om en rimelig frist er
formentlig lige som f.eks. fristerne på 1 [nu 2] og 5 år i KBL § 54 ...
bindende.

/Rune Wold

--
Punani: "poo-na-nee"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.

---

In news:3fb79ed5$0$3758$ba624c82@nntp02.dk.telia.net,
Rune Wold <killspammers@now.com> typed:

[klip]

> Men hvad mener du så om mit andet forslag? Altså det med en aftalt
> skærpelse af undersøgelsens kvalitative indhold.

Dit andet forslag svarer i grunden blot til nogle konkrete forbehold. Se om
generelle forbehold:

Fra Lærebog i dansk og international køberet, 2. udgave, DJØF 1996, af
Niels Elmelund, Lars Hedegaard Kristensen, Anne-Dorte Bruun Nielsen og
Jørgen Nørgaard. Bogen anvendes til køberetsundervisningen på Århus
Universitet.

"Har sælgeren taget forbehold for genstandens egenskaber, kvalitet mv., vil
dette være et væsentligt moment ved mangelsbedømmelsen. Fortolkningen af
sådanne forbehold må - som mangelsbedømmelsen i det hele taget - foretages
konkret. Alt andet lige vil forbeholdet have desto større gennemslagskraft,
jo mere præcist det angives, hvilke egenskaber forbeholdet omfatter, og
hvilke beføjelser køberen er afskåret fra at gøre gældende i anledning af de
pågældende egenskabers fravær, jf. tilsvarende ovenfor i afsnit 2.2.3.4 om
fortolkning af sælgerens ansvarsfraskrivelser [136]. Generelle forbehold - "
solgt som den er", "uden ansvar for fejl og mangler" mv. - kan ikke
tillægges betydning, hvis varen ikke svarer til den anvendte
betegnelse[137], eller sælgeren har handlet svigagtigt. Tilsvarende har
sådanne forbehold i reglen ingen betydning, hvis sælgeren har handlet groft
uagtsomt og efter omstændighederne heller ikke hvis sælgeren har tilsidesat
sin loyale oplysningspligt[138]. Som udgangspunkt er sælgeren ligeledes
afskåret fra at påberåbe sig forbeholdet for så vidt angår skjulte fejl, som
end ikke kunne være konstateret af køberen ved en undersøgelse af det
solgte, jf. KBL § 47 og ovenfor i afsnit 3.1.1.2[139]. Konkrete forbehold
kan tillægges mere vidtgående virkninger. Årsagen hertil er, at sådanne
forbehold mere præcist henleder køberens opmærksomhed på, hvad der kan være
galt, således at køberen enten kan undersøge forholdet eller indkalkulere
risikoen i den pris, han lover at betale. Konkrete forbehold må som
hovedregel antages at afskære køberens mangelsindsigelser, med mindre
sælgeren har handlet svigagtigt eller groft uagtsomt.



Noter:

[136] Et forbehold vil undertiden være formuleret således, at sælgeren
fraskriver sig ansvaret for (bestemte) egenskaber ved det solgte. Begrebet "
ansvar" vedrører efter stringent juridisk sprogbrug alene sælgers pligt til
at betale erstatning, men bruges i almindelig tale ofte om køberens mulighed
for i det hele taget at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende.



[137] Som udgangspunkt afskærer forbeholdet heller ikke køberen fra at
påberåbe sig fundamentale mangler ved det solgte, jf. Gomard I s. 191.



[138] Jf. eksempelvis U 1971.392 Ø



[139] I forretningsforhold vil kutymer jævnligt indebære, at generelle
ansvarsfraskrivelser tillægges en mere vidtgående betydning end angivet i
teksten, jf. eksempelvis Grosserer-Societets Responsum af 20. november 1964
refereret i U 1993.669 H og hertil Blok i U 1993 B s. 444. En særlig regel
om virkningen af generelle forbehold i forbrugerkøb er indeholdt i KBL § 77,
stk. 1"


>> Men reklamationsfristen kan i stedet gøres ultrakort eller helt
>> bortfalde - hvad siger du til den konstruktion?
>
> Jeg tror, at aftaler der alene går ud på, at reklamationer slet ikke
> modtages, har meget små chancer for at overleve. Hvis man slet ikke
> nævner noget om mangler eller undersøgelser, men i aftalen blot
> udformer
> det velkendte amerikanske forbehold "all sales are final" (oversat til
> dansk), så tror jeg sælger med sikkerhed kan regne med, at vilkåret
> helt forbigås af domstolene.

Enig - men reklamationsfristen kan vel gøres meget kort: 1 måned.


> Procesklausuler i øvrigt, hvor reklamationsfristen gøres kort,
> tilsidesættes vel, i det omfang fristen er urimelig.

Men hjemmel i aflt § 36 - der skal nok meget til.

> Se Gomard, 2.
> Del,
> 2. udg., P. 244: Der fastslår, at "En aftale om en rimelig frist er
> formentlig lige som f.eks. fristerne på 1 [nu 2] og 5 år i KBL § 54
> ... bindende.

Mangler der ikke noget?

Husk at § 54 kan fraviges ved aftale - det er vi vel enige om?

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Peter G C wrote:

> Enig - men reklamationsfristen kan vel gøres meget kort: 1 måned.

Hvis vi skulle vædde, så ville jeg ikke satse på at den holdt.

[klip]

> > Procesklausuler i øvrigt, hvor reklamationsfristen gøres kort,
> > tilsidesættes vel, i det omfang fristen er urimelig.
>
> Men hjemmel i aflt § 36 - der skal nok meget til.

Eller efter almindelige grundsætninger. Se f.eks. UfR 1999.255 H
(medie-rør dommen), hvor aftl § 36 slet ikke blev nævnt.
Og jeg tror ikke, der skal så meget til.

[klip]

> Mangler der ikke noget?

Jo, det er det ... illustrerer.

[klip]

> Husk at § 54 kan fraviges ved aftale - det er vi vel enige om?

Jo det er vi enige om, men der antagelig snævre grænser for aftalefriheden.
Jeg vil tro, at når vi nærmer os en absolut frist på 6 måneder, så begynder
det at blive kritisk. Men det afhænger antageligt helt og holdent af,
hvilken karakter manglen har og hvor "skjult" den er.

/Rune Wold