---

Jeg købte en bærbar computer på nettet, men sendte den retur igen et par
dage efter da jeg ikke var tilfreds med den. Hvilket jeg jo har lov til i
forhold til de 14 dages returret ved netkøb.

Spørgsmålet er hvem skal betale den porto som forhandleren har brugt på at
sende produktet til mig?
Kan de forlange at jeg betaler deres porto-udgifter?

mvh
Anders

---

On Sat, 15 Nov 2003 23:49:48 +0100, "Anders Lorentzen" <al@it.dk>
wrote:

>Spørgsmålet er hvem skal betale den porto som forhandleren har brugt på at
>sende produktet til mig?
>Kan de forlange at jeg betaler deres porto-udgifter?

Hvis det på fakturaen er separat så skal du betale, hvis det er samlet
i varens pris så skal forretningen betale.

Af samme årsag så ændrede vi varene til at kalkulere porto separat
fremfor at lægge det på alle varene i den shop jeg er medindehaver af.

/Nicolai

--
http://nicolai.hjorth.com

---

Nicolai Lang wrote:
> On Sat, 15 Nov 2003 23:49:48 +0100, "Anders Lorentzen" <al@it.dk>
> wrote:
>
>> Spørgsmålet er hvem skal betale den porto som forhandleren har brugt
>> på at sende produktet til mig?
>> Kan de forlange at jeg betaler deres porto-udgifter?
>
> Hvis det på fakturaen er separat så skal du betale, hvis det er samlet
> i varens pris så skal forretningen betale.
>
> Af samme årsag så ændrede vi varene til at kalkulere porto separat
> fremfor at lægge det på alle varene i den shop jeg er medindehaver af.

Kan du henvise til nogen lov som underbygger det du skriver, eller uddybe
det lidt, for Bertel og dig hælder i hver sin retning?

mvh
Anders

---

On Sun, 16 Nov 2003 12:26:06 +0100, "Anders Lorentzen" <al@it.dk>
wrote:

>Kan du henvise til nogen lov som underbygger det du skriver, eller uddybe
>det lidt, for Bertel og dig hælder i hver sin retning?

Jeg kan ikke finde noget. Andet end at det er at regne som 2
individuelle aftaler.

Men de andre steder jeg har checket, er det da normalt at man ikke for
godgjort porto og ekspeditionsomkostninger hvis man returnerer en
vare.

Men, hvis jeg tager fejl, så har jeg da begået en fejl de par gange vi
har haft retursager.

/Nicolai


--
http://nicolai.hjorth.com

---

Anders Lorentzen skrev:

>Kan du henvise til nogen lov som underbygger det du skriver, eller uddybe
>det lidt, for Bertel og dig hælder i hver sin retning?

Det er ikke hver sin retning. Vi siger begge to det både kan være
tilfældet at man skal have portoen retur og at man ikke skal. Vi
siger også begge to at det kommer an på hvordan sælger formulerer
sig.

Nicolai Lang skrev:

>Men de andre steder jeg har checket, er det da normalt at man ikke for
>godgjort porto og ekspeditionsomkostninger hvis man returnerer en
>vare.

Det kan man ikke regne efter. Jeg vil tro at de fleste sælgere
automatisk går ud fra at de har lov at tage sig deres udgifter
betalt.

>Men, hvis jeg tager fejl, så har jeg da begået en fejl de par gange vi
>har haft retursager.

Hvis det fremgår 'tilstrækkeligt tydeligt' [1] af aftalen at
portoen er separat, så har sælger lov at modregne den inden han
refunderer køber.

[1] og jeg ved som sagt ikke præcis hvad der er tilstrækkeligt
tydeligt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Anders Lorentzen skrev:

>Spørgsmålet er hvem skal betale den porto som forhandleren har brugt på at
>sende produktet til mig?
>Kan de forlange at jeg betaler deres porto-udgifter?

Det kommer an på hvordan aftalen er indgået. Der står nemlig i
forbrugeraftaleloven (om fjernsalg):

§ 12 c.   Træder forbrugeren tilbage fra aftalen efter §§ 12-12 b,
   kan den erhvervsdrivende ikke gøre krav vedrørende
   aftalen gældende mod forbrugeren.

Hvis der derfor kun er én aftale, skal du have alle dine penge
retur, men dog selv betale returneringsportoen.

Hvis forretningen lavede to aftaler - altså gjorde opmærksom på
at portoen ikke var omfattet af den samme aftale som varen - så
er det kun vareprisen du kan få refunderet.

Jeg ved ikke hvor skarpt det skal være formuleret, men vil
*gætte* på at der blot skal stå en bemærkning om det.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Hvis forretningen lavede to aftaler - altså gjorde opmærksom på
> at portoen ikke var omfattet af den samme aftale som varen - så
> er det kun vareprisen du kan få refunderet.
>
> Jeg ved ikke hvor skarpt det skal være formuleret, men vil
> *gætte* på at der blot skal stå en bemærkning om det.

Der er ikke beskrevet noget i den retning i den aftale jeg har læst.
Hvordan er det med det Nicolai skriver, hvis portoen er opkrævet sepperat
fra produktet, skal jeg så betale?


mvh
ANders

---

"Anders Lorentzen" <al@it.dk> skrev i en meddelelse
news:bp7n04$1sap$1@news.cybercity.dk...

> Der er ikke beskrevet noget i den retning i den aftale jeg har læst.
> Hvordan er det med det Nicolai skriver, hvis portoen er opkrævet sepperat
> fra produktet, skal jeg så betale?

Mit bedste bud (baseret på praksis) er, at hvis det hele tiden er fremgået,
at der vil blive opkrævet seperat forsendelse, så er det godt nok til at
forretningen kan kræve det.
Med hele tiden mener jeg, at det skal fremgår af websitet i
handelsbetingelserne, i prisberegningen og ordrebekræftigelse.

Argumentet for det er, at det så fremgår, at der er tale om to forskellige
ydelser, præcis som hvis man havde købt to forskellige (fysiske) varer.

Jeg kan (ligesom Bertel) bare ikke finde nogen udlægninger der støtter
det...
Det nærmeste jeg kommer det, er PBS' krav til indretning af webbutikker, men
de er ligesom ikke myndighed på det område.

/Per

---

Per Christoffersen skrev:

>Argumentet for det er, at det så fremgår, at der er tale om to forskellige
>ydelser, præcis som hvis man havde købt to forskellige (fysiske) varer.

>Jeg kan (ligesom Bertel) bare ikke finde nogen udlægninger der støtter
>det...

Det er sådan set ikke nødvendigt. Det er simpel jura: at én
aftale hæves, bevirker naturligvis ikke at andre aftaler også
ophæves.

Det jeg savner, er en rettesnor for hvor grundigt det skal være
beskrevet, men det er ikke noget synderligt problem.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:p5jhrvgdcp6au28sq6uu78rfjt2vir0aes@news.stofanet.dk...

> Det jeg savner, er en rettesnor for hvor grundigt det skal være
> beskrevet, men det er ikke noget synderligt problem.

www.net-tjek.dk har en beskrivelse der svarer til det jeg anfører.

Men det er uigennemskulligt, hvordan de er kommet frem til det resultat.
Det kan jo være det bare er et udslag af almindelig sund fornuft

/Per

---

Per Christoffersen wrote:

[klip]

> www.net-tjek.dk har en beskrivelse der svarer til det jeg anfører.

Det må være følgende citat under emnet Fortrydelsesret ved titlen
Virkninger af fortrydelse og undertitlen Tilbagebetaling af evt.
modtagen betaling:

"Kun hvis der særskilt er opkrævet beløb til dækning af
forsendelsesomkostninger, kan dette fratrækkes ved tilbagebetalingen."

[klip]

> Men det er uigennemskulligt, hvordan de er kommet frem til det resultat.

Dette er antagelig et citat fra lovforarbejderne, men det kan
selvfølgelig også være udtryk for forbrugerombudsmandens selvstændige
overvejelse.

[klip]

> Det kan jo være det bare er et udslag af almindelig sund fornuft

Der er jeg nu ikke helt enig. Der er ingen tvivl om, at dig og Bertel
har fat i noget rigtigt ved jeres betragtninger, der kan koges ned til,
at et konkret aftaleforhold selvfølgelig ikke får retsvirkning for et
andet, medmindre dette er særligt aftalt. Dette er et almindeligt princip.
Men spørgsmålet er, om der i realiteten egentlig er tale om to separate
aftaleforhold. Bevares, man kan da udforme hovedaftalen i et dokument og
aftalen om fordeling af transportomkostninger i et andet, men har den
formelle udformning overhovedet nogen betydning?
Min påstand er, at du aldrig vil kunne udforme aftalerne således at
transportomkostningsaftalen ikke er afhængig af hovedaftalen. Det er jo
klart, at transporten altid i aftaler om fjernsalg i forbrugerforhold
vil være en del af sælgers ydelse. Jeg kan ikke se, hvordan en formel
udskillelse af denne del af sælgers ydelse eller blot en udskillelse af
betalingsspørgsmålet i realiteten kan ændre på dette.

Når man herefter læser § 12 c, så kan det bemærkes, at krav *vedrørende*
aftalen ikke kan gøres gældende, når fortrydelsesretten bruges.
Der står ikke krav *ifølge* eller krav *alene efter* aftalen.

Eftersom spørgsmålet om betalingen for transporten altid vil vedrøre
aftalen om hovedydelsen, kan der efter min mening med vægt argumenteres
for, at heller ikke dette krav kan gøres gældende.

Men jeg skal dog loyalt tilføje, at hvis forbrugerombudsmanden mener
noget andet, så kommer der næppe nogen sinde en domstolsafgørelse på
spørgsmålet.

/Rune Wold

--
Punani: "poo-na-nee"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.

---

"Rune Wold" <killspammers@now.com> skrev i en meddelelse
news:3fb8d93b$0$7892$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> Der er jeg nu ikke helt enig. Der er ingen tvivl om, at dig og Bertel
> har fat i noget rigtigt ved jeres betragtninger, der kan koges ned til,
> at et konkret aftaleforhold selvfølgelig ikke får retsvirkning for et
> andet, medmindre dette er særligt aftalt. Dette er et almindeligt princip.
> Men spørgsmålet er, om der i realiteten egentlig er tale om to separate
> aftaleforhold. Bevares, man kan da udforme hovedaftalen i et dokument og
> aftalen om fordeling af transportomkostninger i et andet, men har den
> formelle udformning overhovedet nogen betydning?

Jeg har feks. en gang handlet i en e-shop, hvor der ikke blev opkrævet
forsendelse.
I den situation ville sælger ikke efterfølgende kunne opkræve det. Jeg ved
godt at det ikke lige var den vej du har tænkt problematikken, men det er
altså også en mulighed.

Her vil jeg mene at der så kun er indgået aftale om et forhold, og ikke om
to forhold.

Det er ikke usædvanligt, at handlende forudsætter en supplerende aftale
indgået (bilforhandlere og leveringsafgift feks), for at indgå hovedaftalen,
og jeg mener egentlig heller ikke at det skulle være problematisk.

/Per

---

Per Christoffersen wrote:

[klip]

> Jeg har feks. en gang handlet i en e-shop, hvor der ikke blev
> opkrævet forsendelse.
> I den situation ville sælger ikke efterfølgende kunne opkræve det.

Selvfølgelig ikke.

[klip]

> Det er ikke usædvanligt, at handlende forudsætter en supplerende
> aftale indgået (bilforhandlere og leveringsafgift feks), for at indgå
> hovedaftalen, og jeg mener egentlig heller ikke at det skulle være
> problematisk.

Selvfølgelig er det uproblematisk. Men spørgsmålet er, om en biaftale om
transportomkostninger i realiteten er et krav, som vedrører hovedaftalen i §
12 c's forstand.

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <none@none> skrev i en meddelelse
news:3fb901b7$0$7889$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

> Selvfølgelig er det uproblematisk. Men spørgsmålet er, om en biaftale om
> transportomkostninger i realiteten er et krav, som vedrører hovedaftalen i
§
> 12 c's forstand.

Ja.
Min argumentation (sådan lidt på lægmands-niveau) går på, at eftersom
biaftaler er almindeligt forekommende, så må de også være mulige ifht. §12c.
Jeg kan ikke komme det nærmere, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal
argumentere ud fra
(Selvom jeg kan forestille mig at Mads Bryde-Andersen vil kunne fylde et
helt kapitel med overvejelser i et evt. tillæg til It-retten)

Måske vi bare skal lade det ligge, for som du selv er inde på, så er
Forbrugerombudsmanden på linje med min opfattelse (og praksis som den er
dannet i erhvervslivet), og så sker der nok ikke mere i den sag.

/Per

---

In news:3fb901b7$0$7889$ba624c82@nntp04.dk.telia.net,
Rune Wold <none@none> typed:

[klip]

> Selvfølgelig er det uproblematisk. Men spørgsmålet er, om en biaftale
> om transportomkostninger i realiteten er et krav, som vedrører
> hovedaftalen i § 12 c's forstand.

Vi har flere gange for nogle år siden diskuteret emnet - jeg fastholdt som
dig, at hele købesummen + forsendelse skulle retur til forbrugeren. Men et
opslag i Karnovs lovsamling til de dagældende bestemmelse bevirkede, at jeg
måtte opgive mit standpunkt. Forbrugeren har ikke krav på at få penge for
forsendelsen retur.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Peter G C wrote:

[klip]

> Vi har flere gange for nogle år siden diskuteret emnet - jeg fastholdt som
> dig, at hele købesummen + forsendelse skulle retur til forbrugeren.

Fornuftige mennesker kommer med fornuftige synspunkter

[klip]

> Men et opslag i Karnovs lovsamling til de dagældende bestemmelse bevirkede, at jeg
> måtte opgive mit standpunkt.

De aktuelle noter til Forbrugeraftalelovens § 12 c i karnov, nævner
intet om spørgsmålet.

[klip]

> Forbrugeren har ikke krav på at få penge for forsendelsen retur.

Jeg tror nu godt, man kan tillade sig at sige, at spørgsmålet stadig
venter på en definitiv afgørelse. Og jeg tror ikke, at den af Bertel og
Per forfægtede løsning nødvendigvis er stensikker.

/Rune Wold

--
Punani: "poo-na-nee"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.

---

"Rune Wold" <killspammers@now.com> skrev i en meddelelse
news:3fba74e4$0$7877$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

> Jeg tror nu godt, man kan tillade sig at sige, at spørgsmålet stadig
> venter på en definitiv afgørelse. Og jeg tror ikke, at den af Bertel og
> Per forfægtede løsning nødvendigvis er stensikker.

En videre diskussion har højst sandsynligt kun teoretisk betydning, men
derfor kan den jo være interessant alligevel

Kunne du ikke komme med en lidt mere uddybende argumentation for, hvorfor de
to ydelser (eller aftaler) måske ikke kan adskilles? gerne med henvisninger
til parallelle situationer hvis muligt.

Jeg skal gerne indrømme, at mit udgangspunkt overvejende er praktisk anlagt,
og ikke funderet i dybere jura-teori, men jeg har svært ved at se din tanke
omsat til virkelighed, sagt i al venlighed.

I en købssituation med éen vare og éen forsendelsesudgift så måske, men hvis
der er flere varer og éen forsendelsesudgift, så begynder det at flimre for
mine øjne:
De forskellige varer kan adskilles fra hinanden, så langt må vi være enige.
Forsendelsesudgiften kan ikke adskilles fra varen ifølge din udlægning.
Det i sig selv forekommer mig mystisk, at nogle ydelser er adskillellige og
andre ikke.
Herudover kan jeg se for mig et større udredningsarbejde, der skal fastslå
hvilken del af forsendelsesudgifterne, der vedrører den returnerede vare...

Jeg vil hellere slå mig til tåls med, at der er tale om to adskilte ydelser:
1) en fysisk vare som kan returneres og
2) en tjenesteydelse i form af forsendelse som ikke kan returneres idet den
er udført.

Jeg ved godt, at det ikke løser konflikten med begrebet 'aftale' i § 12c,
men laver en adskillelse som fjerner returretten på dele af ydelsen efter
§12, stk. 2.

Men som sagt, hvis du har lidt mere krudt i bøssen, så kom gerne med det.

/Per

---

"Per Christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
news:3fbb2a61$0$27442$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

[klip]

> En videre diskussion har højst sandsynligt kun teoretisk betydning, men
> derfor kan den jo være interessant alligevel
>
> Kunne du ikke komme med en lidt mere uddybende argumentation for, hvorfor
de
> to ydelser (eller aftaler) måske ikke kan adskilles? gerne med
henvisninger
> til parallelle situationer hvis muligt.

Der foreligger kun én samlet kontrakt. Som ganske klart udgangspunkt skal
aftalen ikke "skilles ad" men ses som en enhed. Derfor skal hele købesummen
retur, idet hele aftalen går retur. At en biydelse (forsendelsen) skal
tilbagebetales forekommer at være i strid med denne teori om aftalens enhed.

Man adskiller kun en kontrakt, hvis den består af flere ydelser og ingen af
disse ydelser er meget karakteristiske for kontrakten som sådan. Der er
ingen tvivl om, at den aftale man indgår med en internetbutik er en
købekontrakt - det er jo det væsentligste. Ingen ville sige at det var en
fragtaftale, vel?

Forestiller man sig en situation hvor der er to ydelser, der er lige store,
kan der blive tale om at skille kontrakten ad - men det sker kun sjældent og
helt undtagelsesvist. I hvert fald i teorien.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:bpfavu$9gc$1@sunsite.dk...

> Der foreligger kun én samlet kontrakt. Som ganske klart udgangspunkt skal
> aftalen ikke "skilles ad" men ses som en enhed. Derfor skal hele
købesummen
> retur, idet hele aftalen går retur. At en biydelse (forsendelsen) skal
> tilbagebetales forekommer at være i strid med denne teori om aftalens
enhed.

Hvordan ser teorien så ud, hvis man køber to varer, men kun returnerer den
ene?
Eller det kan måske slet ikke lade sig gøre?

/Per

---

Per Christoffersen wrote:

[klip]

> Hvordan ser teorien så ud, hvis man køber to varer, men kun returnerer
> den ene?

Afgørende er, om man skal betragte købene under et, eller om man i
realiteten har indgået to separate aftaler. Hvis købene må betragtes under
et således, at der i realiteten er tale om én aftale, kan
fortrydelsesretten kun angå begge varer.
Omvendt hvis man betragter forholdet som i realiteten værende to
selvstændige aftaler. Her kan man selvfølgelig fortryde hver enkelt aftale
for sig.
Om der er noget entydigt kriterium, der kan anvendes, når det skal
vurderes, om der er tale om to separate aftaler eller en samlet aftale, ved
jeg ikke. Men det må dog alligevel være forholdsvist nemt, at vurdere, når
der er tale om fjernsalg. Når der er tale om to forskellige karakteristiske
ydelser, er der vel princippet intet i vejen for at bedømme to særskilte
bestillinger som to reelt separate aftaler.

Det helt sjove (og meget teoretiske) spørgsmål er så: Hvad gælder om
transportvederlaget, når der, efter de separate hovedaftaler er indgået,
indgås en særskilt biaftale om samtidig transport af begge vare?

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <nospam@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns94387B959F28Anospamnospamdk@130.225.247.90...

[klip]

Karnov skriver idag, at anvendelse af fortrydelsesretten er uden
omkostninger for forbrugeren - dog skal forbrugeren betale for
tilbagesendelsen.

I kommentaren til § 9 står der, at der ikke skal "foretages fradrag af nogen
art, hverken for omkostninger ved fremsendeslse, afhentning eller ny
emballering, ejheller for uvæsentlig forringelse."

/Peter

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> wrote in
news:bpfrtb$amu$1@sunsite.dk:

[klip]

> I kommentaren til § 9 står der, at der ikke skal "foretages fradrag af
> nogen art, hverken for omkostninger ved fremsendeslse, afhentning
> eller ny emballering, ejheller for uvæsentlig forringelse."

Har vi så vundet?


/Rune Wold

---

"Rune Wold" <nospam@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns94389A514AA7Enospamnospamdk@130.225.247.90...

[klip]

> Har vi så vundet?

Ja, i hvert fald første omgang - så må vi se, hvad de øvrige siger denne
gang.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:bpfuqb$etc$1@sunsite.dk...
> "Rune Wold" <nospam@nospam.dk> skrev i en meddelelse
> news:Xns94389A514AA7Enospamnospamdk@130.225.247.90...
>
> [klip]
>
> > Har vi så vundet?
>
> Ja, i hvert fald første omgang - så må vi se, hvad de øvrige siger denne
> gang.

Hvem er ham Karnov?

/Per

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:bpfuqb$etc$1@sunsite.dk...
> "Rune Wold" <nospam@nospam.dk> skrev i en meddelelse
> news:Xns94389A514AA7Enospamnospamdk@130.225.247.90...
>
> [klip]
>
> > Har vi så vundet?
>
> Ja, i hvert fald første omgang - så må vi se, hvad de øvrige siger denne
> gang.

Jeg siger sådan set ikke så meget, men må jo bøje mig i støvet for den
juridiske ekspertise...

Til gengæld giver det virkelig noget at tænke over næste gang jeg skal
rådgive en kunde om etablering af e-handel. Det giver jo en risiko for en
væsentlig økonomisk byrde.

/Per

PS. Og man kunne nu også tænke lidt over, om det er den effekt som
lovgiverne har tænkt sig.

---

In news:3fbc77b8$0$27392$edfadb0f@dread16.news.tele.dk,
Per Christoffersen <pc@NIXcomonto.dk> typed:

[klip]

> Jeg siger sådan set ikke så meget, men må jo bøje mig i støvet for den
> juridiske ekspertise...

Efter min opfattelse er lovteksten klar på dette område.

Du får lige Karnovs lovtekst med kommentar:

§ 12c. Træder forbrugeren tilbage fra aftalen efter §§ 12-12 b, kan den
erhvervsdrivende ikke gøre krav vedrørende aftalen gældende mod
forbrugeren.(176)
Stk. 2. Har forbrugeren betalt helt eller delvis, skal den erhvervsdrivende
tilbagebetale det modtagne, når(177) forbrugeren træder tilbage fra aftalen.
I de i § 12 a, stk. 3, nævnte tilfælde skal tilbagebetaling ske, så snart
den erhvervsdrivende har modtaget varen og haft lejlighed til at undersøge
den. I de i § 12 a, stk. 5, og § 12 b nævnte tilfælde skal tilbagebetaling
ske snarest muligt efter, at forbrugerens underretning om tilbagetrædelsen
er kommet frem til den erhvervsdrivende, og § 9, stk. 2,(178) finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. (179) Beløb, som den erhvervsdrivende ikke har tilbagebetalt senest
efter 30 dage, skal af den erhvervsdrivende forrentes efter reglerne i lov
om renter ved forsinket betaling mv. Fristen regnes i de i § 12 a, stk. 3,
nævnte tilfælde fra den dag, den erhvervsdrivende har modtaget varen, og i
de i § 12 a, stk. 5, og § 12 b nævnte tilfælde fra den dag, forbrugerens
underretning om tilbagetrædelsen er kommet frem til den erhvervsdrivende.

(176)Bortset fra eventuelle udgifter til tilbagesendelse af varer, jf. § 12
a, stk. 3, er det gratis for forbrugeren at bruge fortrydelsesretten, idet
den erhvervsdrivende ikke kan gøre misligholdelsesbeføjelser gældende.
(177) Smh § 9, stk. 1.
(178)Henvisningen til § 9, stk. 2, indebærer, at forbrugeren kan
tilbageholde, hvad han har modtaget, indtil den erhvervsdrivende refunderer
det forudbetalte beløb.
(179)Bestemmelsen gennemfører direktivets art. 6, stk. 2, og supplerer de
almindelige regler i renteloven.

§ 9. Har forbrugeren betalt helt eller delvis, skal det betalte(105)
tilbagebetales inden rimelig tid(106) efter modtagelsen af forbrugerens
underretning om tilbagetrædelsen.
Stk. 2. Forbrugeren kan holde det modtagne tilbage, indtil vederlaget eller
den betalte del heraf tilbagebetales.(107)

(105)Der kan ikke foretages fradrag af nogen art, hverken for omkostninger
ved fremsendelse, afhentning eller ny emballering, ejheller for uvæsentlig
forringelse. Kan varen ikke tilbagegives i væsentlig uforandret stand pga
køberens forhold, jf. § 8, stk. 2, er § 16 imidlertid ikke til hinder for,
at der træffes aftale om, at den erhvervsdrivende tager varen tilbage mod
kompensation for værdiforringelsen.
(106)Sælgeren skal have en rimelig frist til at træffe foranstaltninger til
afhentning af varen hos køberen, således at han kan forlange varen udleveret
samtidig med tilbagebetalingen.
(107)Jf. herved § 8, stk. 3.

> Til gengæld giver det virkelig noget at tænke over næste gang jeg skal
> rådgive en kunde om etablering af e-handel. Det giver jo en risiko
> for en væsentlig økonomisk byrde.

Det er jeg så ikke enig i. Jeg tror nu ikke problemet er voldsomt. Men det
er jo en del af gamet på fjernhandelsområdet.

> /Per
>
> PS. Og man kunne nu også tænke lidt over, om det er den effekt som
> lovgiverne har tænkt sig.

Så havde man jo nok gjort det anderledes, ikk'?

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:3fbce592$0$27369$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> Det er jeg så ikke enig i. Jeg tror nu ikke problemet er voldsomt. Men det
> er jo en del af gamet på fjernhandelsområdet.

Forsendelses prisen kan snildt udgøre mellem 10 og 20 % af varens
udsalgspris i visse varegrupper.
Der skal ikke ret mange returneringer til før fortjenesten er forduftet.
Men den vurdering er ikke juridisk men forretningsmæssig, så vi behøver ikke
at køre diskussionen videre her.

> >
> > PS. Og man kunne nu også tænke lidt over, om det er den effekt som
> > lovgiverne har tænkt sig.
>
> Så havde man jo nok gjort det anderledes, ikk'?

Man har da før hørt om utilsigtede virkninger af en lov.
Var der nogen der sagde AMBI?

/Per