---

Hej,

Forleden bevægede jeg mig ind i en århusiansk filial af en større
skandinavisk herretøjskæde for at købe en badekåbe.

Jeg har før med succes gjort gode handler i butikken og de virker som
en butik med priser i den lave ende af skalalen.

Jeg spørger assistenten i butikken om de har badekåber og jeg bliver
guidet hen til et par stativer med nydelige badekåber.

Over hvert stativ hænger der et skilt med teksten "199,-"

Jeg beslutter mig for at købe en badekåbe - og glæder mig over at den
pågældende forretning sælger badekåben til en fornuftig pris.

Da jeg skal til at betale siger (samme) ekspedient at badekåben i
øvrigt ikke koster 199,- som skiltet viser, men 499,-

Har jeg krav på at købe badekåben til den pris, skiltet viser eller
skal jeg acceptere at forretningen kan skilte med en lavere pris og
derefter forlanger en højere pris ved kassen?

Er der ikke nogle bestemmelser i nogle love eller bekendtgørelser, der
siger noget om dette?

For de interesserede: Jeg købte ikke badekåben i butikken og gik min
vej. Det er ikke længere aktuelt for mig at skulle købe en badekåbe,
men jeg vil gerne vide hvilke regler der er gældende i en evt.
kommende lignende situation.

På forhånd tak!

---

"Aston Villadsen" <aston@villadsen.com> skrev i en meddelelse
news:cc85rv0lrvpbuj95gf4iidkf2slt1triue@4ax.com...
> Forleden bevægede jeg mig ind i en århusiansk filial af en større
> skandinavisk herretøjskæde for at købe en badekåbe.
>
> Over hvert stativ hænger der et skilt med teksten "199,-"
>
> Da jeg skal til at betale siger (samme) ekspedient at badekåben i
> øvrigt ikke koster 199,- som skiltet viser, men 499,-
>
Forretningen kan have badekåber til flere priser og hver én skal være prismærket, måske
har en tidligere kunde netop prøvet én til 499,- og
hængt den tilbage på stativet med skiltet 199,- det ser jeg tit, så forretningen er i sin
gode ret til at kræve 499,-

I gamle dage med selvklæbende prisetiketter så jeg tit ældre damer bytte om på priserne,
for at få en dyr vare billig

---

"Hans²°³°" <Hbolten@ofir.dk> skrev i en meddelelse
news:boub8f$q5i$1@sunsite.dk...
> I gamle dage med selvklæbende prisetiketter så jeg tit ældre damer bytte
om på priserne,
> for at få en dyr vare billig

Såfremt de gamle damer slipper afsted med dette stunt, har de så handlet
strafbart?
Bedrageri? Dokumentfalsk?

--
Martin Højriis Kristensen - http://usenet.makr.dk/

---

Martin Højriis Kristensen skrev:

>> I gamle dage med selvklæbende prisetiketter så jeg tit ældre damer bytte
>> om på priserne, for at få en dyr vare billig

>Såfremt de gamle damer slipper afsted med dette stunt, har de så handlet
>strafbart?

Ja.

>Bedrageri?

Ja. Her kan du selv tjekke at de syv betingelser er opfyldt:

   http://usenet.dk/oss/dk.videnskab.jura/#4.4

>Dokumentfalsk?

Nej.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

"Martin Højriis Kristensen" <usenet@makr.dk> skrev i en meddelelse
news:3fb2b47f$0$30085$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> Såfremt de gamle damer slipper afsted med dette stunt, har de så handlet
> strafbart?
> Bedrageri? Dokumentfalsk?

Da jeg på et tidspunkt arbejdet i Bilka i en uge i forbindelse med en kunde
undersøgelse, så jeg hvad der blev snuppet af butiks tyve på sådan en dag og
der var flest gamle damer, der stjal alt fra ugeblade til sølv papir, der
var også en gammel mand der havet stjålet en fiskekrog, han havet bare
stukket den i lommen så krogen med modhager og det hele hang fast!

Carsten

---

Aston Villadsen wrote:
> Hej,
>
> Forleden bevægede jeg mig ind i en århusiansk filial af en større
> skandinavisk herretøjskæde for at købe en badekåbe.
>
> Jeg har før med succes gjort gode handler i butikken og de virker som
> en butik med priser i den lave ende af skalalen.
>
> Jeg spørger assistenten i butikken om de har badekåber og jeg bliver
> guidet hen til et par stativer med nydelige badekåber.
>
> Over hvert stativ hænger der et skilt med teksten "199,-"
>
> Jeg beslutter mig for at købe en badekåbe - og glæder mig over at den
> pågældende forretning sælger badekåben til en fornuftig pris.
>
> Da jeg skal til at betale siger (samme) ekspedient at badekåben i
> øvrigt ikke koster 199,- som skiltet viser, men 499,-
>
> Har jeg krav på at købe badekåben til den pris, skiltet viser eller
> skal jeg acceptere at forretningen kan skilte med en lavere pris og
> derefter forlanger en højere pris ved kassen?

Medmindre der er tale om en umiddelbar og åbenbar fejl ( f.ex. ved at der er
et prismærke på netop denne badekåbe på 499.- og ikke på de andre) så hænger
butikken på den lave pris.
/carsten

---

Carsten Holck skrev:

>Medmindre der er tale om en umiddelbar og åbenbar fejl ( f.ex. ved at der er
>et prismærke på netop denne badekåbe på 499.- og ikke på de andre) så hænger
>butikken på den lave pris.

Næppe. Der er frække unger der flytter rundt på varer og
prisskilte. Den slags kan ikke forpligte butikken uanset hvor
tilforladeligt det ser ud.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:
> Carsten Holck skrev:
>
>> Medmindre der er tale om en umiddelbar og åbenbar fejl ( f.ex. ved
>> at der er et prismærke på netop denne badekåbe på 499.- og ikke på
>> de andre) så hænger butikken på den lave pris.
>
> Næppe. Der er frække unger der flytter rundt på varer og
> prisskilte. Den slags kan ikke forpligte butikken uanset hvor
> tilforladeligt det ser ud.
Hvis de skal hævde det, så skal de omgående rette fejlen når de gøres
opmærksom på det ( f.ex fjerne 199.- skiltet) og så rydde op.
Og så er det vel et naturligt spørgsmål at stille til ekspedienten " hvilken
badekåbe er det så de sælger til 199.-"

--
/carsten

---

Carsten Holck skrev:

>> Næppe. Der er frække unger der flytter rundt på varer og
>> prisskilte. Den slags kan ikke forpligte butikken uanset hvor
>> tilforladeligt det ser ud.

>Hvis de skal hævde det, så skal de omgående rette fejlen når de gøres
>opmærksom på det ( f.ex fjerne 199.- skiltet) og så rydde op.

Nemlig.

>Og så er det vel et naturligt spørgsmål at stille til ekspedienten " hvilken
>badekåbe er det så de sælger til 199.-"

Ja.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

On Wed, 12 Nov 2003 23:42:48 +0100, "Carsten Holck"
<cholck@malling.com> wrote:

>> Har jeg krav på at købe badekåben til den pris, skiltet viser eller
>> skal jeg acceptere at forretningen kan skilte med en lavere pris og
>> derefter forlanger en højere pris ved kassen?
>
>Medmindre der er tale om en umiddelbar og åbenbar fejl ( f.ex. ved at der er
>et prismærke på netop denne badekåbe på 499.- og ikke på de andre) så hænger
>butikken på den lave pris.
>/carsten
>

Butikken har kun 1 slags badekåber - alle samme mærke men dog i fire
forskellige farver. De hænger på to stativer og på hvert stativ er
skiltet "199,-" Kåberne er ikke individuelt prismærkede.

Da jeg spurgte om hvorfor der så står "199,-" på skiltet når de vil ha
499,- fik jeg svaret at "det er vist en fejl".

Er der nogen bestemmelser/love vedr. vildledende markedsføring (som
jeg jo mener det er) og hvilke krav man har som forbruger?

---

> Da jeg spurgte om hvorfor der så står "199,-" på skiltet når de vil ha
> 499,- fik jeg svaret at "det er vist en fejl".

Prisen i butikken er vel et tilbud som du kan acceptere. Dog er butikken
ikke bundet af erklæringsfejl, som der tilsyneladende er tale om her.

Aftaleloven § 32. Den, der har afgivet en viljeserklæring, som ved
fejlskrift eller anden fejltagelse fra hans side har fået et andet
indhold end tilsigtet, er ikke bundet ved erklæringens indhold, hvis
den, til hvem erklæringen er afgivet, indså eller burde indse, at der
forelå en fejltagelse.

Så er spørgsmålet bare om du burde indse fejlen. Det bør du vel, hvis
man siger at du først accepterer tilbuddet ved kassen, når du får oplyst
prisen. Accepterer man derimod tilbudet når man tager varen af hylden,
så er det måske en anden sag.
Hvordan fungerer det egentlig? Hvornår accepterer man noget i en butik?



Thomas

---

> Så er spørgsmålet bare om du burde indse fejlen. Det bør du vel, hvis
> man siger at du først accepterer tilbuddet ved kassen, når du får oplyst
> prisen. Accepterer man derimod tilbudet når man tager varen af hylden,
> så er det måske en anden sag.
> Hvordan fungerer det egentlig? Hvornår accepterer man noget i en butik?

Prisskiltning i en butik er et tilbud og i og med, at du tager varen ned fra
hylden har du accepteret tilbudet, og der er indgået en aftale. Dvs det er
på det tidspunkt, at du skal være i god tro. At butikken efterfølgende
korrigerer prisen er kun bindende for dig, hvis du var i ond tro.

Mvh Lisbeth

---

L. Hansen skrev:

>Prisskiltning i en butik er et tilbud og i og med, at du tager varen ned fra
>hylden har du accepteret tilbudet, og der er indgået en aftale.

Sagen er i virkeligheden lidt kompleks. Men det er forkert at der
er indgået en aftale når man putter en vare i en kurv. Det sker
først når ens accept er kommet tilbudsgiver (eller dennes
bemyndigede repræsentanter) til kundskab - altså når kassedamen
bliver klar over kundens accept.

Skemaet er:
Skilt (tilbud) - kunden ser det (binder tilbudsgiver) - varen
lægges i kurv (kundens accept) - varen overgives til kassedamen
(binder kunden - aftalen er endeligt indgået).

Indsigelser skal komme senest samtidig med kundskab - f.eks. hvis
en ekspedient siger: "Hov, den pris er en fejl" i samme øjeblik
kunden ser skiltet. Tilsvarende kan kunden senest når varen
lander på båndet udbryde: "Hov, det var en tistykspakke jeg ville
have og ikke en femstyks".

I praksis er forretningerne jo så fleksible at man normalt ikke
behøver holde sig til dette faste skema, men hvis parterne går i
retten, vil det gælde.

>Dvs det er på det tidspunkt, at du skal være i god tro.

.... altså når man får øje på skiltet.

>At butikken efterfølgende korrigerer prisen er kun bindende for dig, hvis du var i ond tro.

Korrekt - og selv om de ikke korrigerer den, har man faktisk ikke
lov til at købe til den lave pris.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:

[klip]

> Men det er forkert at der er indgået en aftale når man putter en vare
> i en kurv. Det sker først når ens accept er kommet tilbudsgiver til
> kundskab.

Jeg ved ikke, om jeg er helt enig i din kritik.
Hvis man læser i aftalelovens kap. 1 specielt § 2 og 3 vil man se, at en
aftale er sluttet bindende for tilbudsgiveren, når accepten er kommet frem,
hvilket klart er tidsmæssigt før accepten er kommet til kundskab.
Hvis du med en endelig indgået kontrakt mener, at aftalen også skal være
bindende for løftemodtageren, så er jeg enig.
Men det ændrer dog ikke ved den omstændighed, at man i retslitteraturen som
regel kun anvender termen "aftalens indgåelse" og herved mener, at dette
sker når accepten er kommet frem. Begrebet "endelig indgået aftale" er så
vidt ses sjældent anvendt.

[klip]

> Skemaet er:
> Skilt (tilbud) - kunden ser det (binder tilbudsgiver) - varen
> lægges i kurv (kundens accept) - varen overgives til kassedamen
> (binder kunden - aftalen er endeligt indgået).

Man kan måske præcisere med følgende:
Aftalen *er indgået* ved kundens accept, som nødvendigvis foreligger
tidsmæssigt før accepten er kommet tilbudsgiver til kundskab. Og aftalen *er
endeligt indgået*, når accepten kommer til kundskab.

[klip]

> Indsigelser skal komme senest samtidig med kundskab - f.eks. hvis
> en ekspedient siger: "Hov, den pris er en fejl" i samme øjeblik
> kunden ser skiltet.

Isoleret set er jeg enig, men ud fra den oprindelige spørgers situation er
eksemplet misvisende.
Der er ingen tvivl om, at et priskilt er et tilbud, som bliver bindende for
tilbudsgiver i det sekund tilbudet er kommet tilbudsmodtageren til
kundskab, jf. aftalelovens § 7. Og dermed vil tilbudet også frit kunne
tilbagekaldes af tilbudsgiver senest indtil dette tidspunkt.
Men spørgerens situation er den, at priskiltet er kommet til kundskab, og
i det omfang tilbudsmodtageren er i god tro, jf aftalelovens § 32, stk. 1,
da
vil tilbudet selvfølgelig være bindende.
Rent undtagelsesvist vil der være en udvidet tilbagekaldelsesadgang, jf
aftalelovens § 39, 2. pkt. Kun rent undtagelsesvist.

[klip]

> Tilsvarende kan kunden senest når varen lander på båndet udbryde:
> "Hov, det var en tistykspakke jeg ville have og ikke en femstyks".

En acceptant kan tilbagekalde sin accept senest samtidig med, at accepten er
kommet tilbudsgiveren til kundskab. Accepten indeholder jo også et løfte om
at være bundet af tilbudet, og løfter er bindende fra det tidspunkt, de er
kommet kundskab.
Du mener altså ikke, at accepten er kommet tilbudsgiveren til kundskab (via
kassedamen), når varen lander på båndet? Dette er jeg af praktiske årsager
for så vidt enig i - varene skal jo nok være kørt igennem stregkodemaskinen
før man med rimelighed kan sige, at accepten er kommet til kundskab

[klip]

> Korrekt - og selv om de ikke korrigerer den, har man faktisk ikke
> lov til at købe til den lave pris.

Dette udsagn er måske lige kategorisk nok. Tilbudsgiveren kan selvfølgelig
altid godkende tilbudet, hvorefter aftalen fuldt lovligt og bindende for
tilbudsgiver er indgået med den lave pris, selvom acceptanten var i
hamrende ond tro.

/Rune Wold

---

Rune Wold skrev:

>Jeg ved ikke, om jeg er helt enig i din kritik.

Det er vist småting vi er uenige om. Det er ikke nødvendigt at
jeg borer mere i det.

>Begrebet "endelig indgået aftale" er så vidt ses sjældent anvendt.

Nej, det er mit eget udtryk.

>> Indsigelser skal komme senest samtidig med kundskab - f.eks. hvis
>> en ekspedient siger: "Hov, den pris er en fejl" i samme øjeblik
>> kunden ser skiltet.

>Isoleret set er jeg enig, men ud fra den oprindelige spørgers situation er
>eksemplet misvisende.

Det skulle også kun bruges til at illustrere at indsigelse skal
komme senest samtidig med kundskab.

>Men spørgerens situation er den, at priskiltet er kommet til kundskab, og
>i det omfang tilbudsmodtageren er i god tro, jf aftalelovens § 32, stk. 1,
>da vil tilbudet selvfølgelig være bindende.

Ja.

>> Tilsvarende kan kunden senest når varen lander på båndet udbryde:
>> "Hov, det var en tistykspakke jeg ville have og ikke en femstyks".

>En acceptant kan tilbagekalde sin accept senest samtidig med, at accepten er
>kommet tilbudsgiveren til kundskab. Accepten indeholder jo også et løfte om
>at være bundet af tilbudet, og løfter er bindende fra det tidspunkt, de er
>kommet kundskab.
>Du mener altså ikke, at accepten er kommet tilbudsgiveren til kundskab (via
>kassedamen), når varen lander på båndet? Dette er jeg af praktiske årsager
>for så vidt enig i - varene skal jo nok være kørt igennem stregkodemaskinen
>før man med rimelighed kan sige, at accepten er kommet til kundskab

I virkeligheden er den 'sløsede' måde vi handler på til daglig,
svær at putte ind i det aftalejuraskema vi fik af vores
juralærer. Det er dog næppe et praktisk problem.

>> Korrekt - og selv om de ikke korrigerer den, har man faktisk ikke
>> lov til at købe til den lave pris.

>Dette udsagn er måske lige kategorisk nok. Tilbudsgiveren kan selvfølgelig
>altid godkende tilbudet, hvorefter aftalen fuldt lovligt og bindende for
>tilbudsgiver er indgået med den lave pris, selvom acceptanten var i
>hamrende ond tro.

Jo, det har du da ret i.

Har man lov til bevidst at lade sælger være i en forkert tro når
det er selvforskyldt?

Eksempel:
Man har lige hørt kassedamen sige højt at gummistøvlerne koster
100 kr. Man har fundet et par til en 10'er og er udmærket klar
over at de må være blevet mærket forkert (og vi forudsætter at
det ikke er en bavian der har været på spil). Man afleverer
varerne, og kassedamen opdager ikke den forkerte pris.

Er det lovligt at lade som ingenting?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Scripsit Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk>

> Eksempel:
> Man har lige hørt kassedamen sige højt at gummistøvlerne koster
> 100 kr. Man har fundet et par til en 10'er og er udmærket klar
> over at de må være blevet mærket forkert (og vi forudsætter at
> det ikke er en bavian der har været på spil). Man afleverer
> varerne, og kassedamen opdager ikke den forkerte pris.

> Er det lovligt at lade som ingenting?

Strengt taget er gerningsindholdet i bedrageri vel opfyldt.

--
Henning Makholm "Det må være spændende at bo på
en kugle. Har I nogen sinde besøgt de
egne, hvor folk går rundt med hovedet nedad?"

---

> Skemaet er:
> Skilt (tilbud) - kunden ser det (binder tilbudsgiver) - varen
> lægges i kurv (kundens accept) - varen overgives til kassedamen
> (binder kunden - aftalen er endeligt indgået).

Hej Bertel.
Hvordan står det så, hvis der er et tilbudsskilt hvor der står 199,-, men på
prismærket står der 499,- som er den pris butikken har i tankerne at tage
for varen, og kunden så henvender sig til personalet for at hører hvilken
pris er korrekt? Er der så mulighed for forretningen at gøre indsigelse der?
Eller skal kunden have den til den billigeste pris?

---

Jimmy skrev:

>Hvordan står det så, hvis der er et tilbudsskilt hvor der står 199,-, men på
>prismærket står der 499,- som er den pris butikken har i tankerne at tage
>for varen, og kunden så henvender sig til personalet for at hører hvilken
>pris er korrekt?

Hvis kunden spørger, skal han naturligvis have den korrekte pris
opkyst, og han kan derefter ikke (længere) være i god tro med
hensyn til den forkerte. Personalet bør straks rette fejlen.

>Er der så mulighed for forretningen at gøre indsigelse der?

>Eller skal kunden have den til den billigeste pris?

Nej. Hvis kunden spørger, er han formodentlig allerede ikke helt
i god tro (ikke at det gør nogen forskel).

Det er den intetanende kunde der disponerer efter den sete pris,
der skal beskyttes.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Scripsit Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk>

> Skilt (tilbud) - kunden ser det (binder tilbudsgiver) - varen
> lægges i kurv (kundens accept) -

Det er jeg ikke helt enig i. Min intuitive forståelse for protokollen
i selvbetjenigsbutikker er at man har lov til at tage varer ned fra
hylderne for at betragte indpakning, slæbe varen over til en anden
hylde for at sammenligne med en anden vare, ombestemme sig undervejs
m.v., uden at man derved binder sig til at købe den før man gør mine
til at tage varen med ud af butikken.

--
Henning Makholm "Al lykken er i ét ord: Overvægtig!"

---

Henning Makholm wrote:

[klip]

>>Skilt (tilbud) - kunden ser det (binder tilbudsgiver) - varen
>>lægges i kurv (kundens accept) -
>
> Det er jeg ikke helt enig i. Min intuitive forståelse for protokollen
> i selvbetjenigsbutikker er at man har lov til at tage varer ned fra
> hylderne for at betragte indpakning, slæbe varen over til en anden
> hylde for at sammenligne med en anden vare, ombestemme sig undervejs
> m.v., uden at man derved binder sig til at købe den før man gør mine
> til at tage varen med ud af butikken.

Enig. Man er først forpligtet af de tilbud, man accepterer, når accepten
er kommet tilbudsgiveren til kundskab.
Om man så vil kalde alt det, der sker inden det i accepten liggende
løfte er kommet til kundskab, for en accept der er kommet frem, er vel
mindre vigtigt.

/Rune Wold

--
Punani: "poo-na-nee"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.

---

Henning Makholm skrev:

>> Skilt (tilbud) - kunden ser det (binder tilbudsgiver) - varen
>> lægges i kurv (kundens accept) -

>Det er jeg ikke helt enig i. Min intuitive forståelse for protokollen
>i selvbetjenigsbutikker er at man har lov til at tage varer ned fra
>hylderne for at betragte indpakning, slæbe varen over til en anden
>hylde for at sammenligne med en anden vare, ombestemme sig undervejs
>m.v., uden at man derved binder sig til at købe den før man gør mine
>til at tage varen med ud af butikken.

Ja, men jeg synes ikke der er modstrid. Så længe accepten ikke er
kommet til kundskab, kan den tilbagekaldes. Det er vist ca. det
samme Rune siger.

Men som jeg skrev et andet sted så passer en normal
indkøbssession ikke særlig godt ind i skemaet.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Scripsit Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk>
> Henning Makholm skrev:

> >> Skilt (tilbud) - kunden ser det (binder tilbudsgiver) - varen
> >> lægges i kurv (kundens accept) -

> >Det er jeg ikke helt enig i. Min intuitive forståelse for protokollen
> >i selvbetjenigsbutikker er at man har lov til at tage varer ned fra
> >hylderne for at betragte indpakning, slæbe varen over til en anden
> >hylde for at sammenligne med en anden vare, ombestemme sig undervejs
> >m.v., uden at man derved binder sig til at købe den før man gør mine
> >til at tage varen med ud af butikken.

> Ja, men jeg synes ikke der er modstrid. Så længe accepten ikke er
> kommet til kundskab, kan den tilbagekaldes.

Jeg synes det er vildledende at sige at der overhovedet er tale om en
accept før man har bestemt sig for at det er den vare man vil købe.

--
Henning Makholm "We can hope that this serious deficiency will be
remedied in the final version of BibTeX, 1.0, which is
expected to appear when the LaTeX 3.0 development is completed."

---

Henning Makholm skrev:

>> Ja, men jeg synes ikke der er modstrid. Så længe accepten ikke er
>> kommet til kundskab, kan den tilbagekaldes.

>Jeg synes det er vildledende at sige at der overhovedet er tale om en
>accept før man har bestemt sig for at det er den vare man vil købe.

Jamen, det har man jo også normalt når man putter den i kurven.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Scripsit Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk>
> Henning Makholm skrev:

> >> Ja, men jeg synes ikke der er modstrid. Så længe accepten ikke er
> >> kommet til kundskab, kan den tilbagekaldes.

> >Jeg synes det er vildledende at sige at der overhovedet er tale om en
> >accept før man har bestemt sig for at det er den vare man vil købe.

> Jamen, det har man jo også normalt når man putter den i kurven.

Det er det jeg påstår man ikke kan slutte.

--
Henning Makholm "I tried whacking myself repeatedly
with the cluebat. Unfortunately, it was
not as effective as whacking someone else."

---

Thomas (8260) skrev:

>> Da jeg spurgte om hvorfor der så står "199,-" på skiltet når de vil ha
>> 499,- fik jeg svaret at "det er vist en fejl".

>Prisen i butikken er vel et tilbud som du kan acceptere.

Ja.

>Dog er butikken ikke bundet af erklæringsfejl, som der tilsyneladende er tale om her.

Jo, efter de retningslinjer som du selv citerer.

>Så er spørgsmålet bare om du burde indse fejlen.

Ja.

>Det bør du vel, hvis man siger at du først accepterer tilbuddet ved kassen

Nej nej. Den går ikke. Når han går op til kassen med en vare som
er prismærket 199, så har han accepteret den pris. Butikken kan
ikke løbe fra bindingen ved at meddele en anden pris - medmindre
det sker i samme øjeblik som kunden ser det forkerte skilt, og så
skal det straks fjernes.

Hvis kåberne stadig står mærket med prisen 199, er der slet ingen
tvivl om at man har krav på at købe dem til den pris. Nu er
forretningen jo blevet gjort opmærksom på problemet, og hvis de
så ikke retter fejlen, hæfter de for den.

>Accepterer man derimod tilbudet når man tager varen af hylden,
>så er det måske en anden sag.

Ja, og det er det man gør. Den endelige accept sker når man
overgiver varerne til ekspedienten med det underforståede udsagn:
"Disse varer vil jeg gerne købe til de viste priser".

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

On Thu, 13 Nov 2003 10:17:06 +0100, Bertel Lund Hansen
<nospamius@lundhansen.dk> wrote:

>
>>Det bør du vel, hvis man siger at du først accepterer tilbuddet ved kassen
>
>Nej nej. Den går ikke. Når han går op til kassen med en vare som
>er prismærket 199, så har han accepteret den pris. Butikken kan
>ikke løbe fra bindingen ved at meddele en anden pris - medmindre
>det sker i samme øjeblik som kunden ser det forkerte skilt, og så
>skal det straks fjernes.
>
>Hvis kåberne stadig står mærket med prisen 199, er der slet ingen
>tvivl om at man har krav på at købe dem til den pris. Nu er
>forretningen jo blevet gjort opmærksom på problemet, og hvis de
>så ikke retter fejlen, hæfter de for den.
>
>>Accepterer man derimod tilbudet når man tager varen af hylden,
>>så er det måske en anden sag.
>
>Ja, og det er det man gør. Den endelige accept sker når man
>overgiver varerne til ekspedienten med det underforståede udsagn:
>"Disse varer vil jeg gerne købe til de viste priser".

Og når ekspedienten så siger at det er en fejl, så skal jeg bare sige
"Hey - kender du ikke aftaleloven §7?"
Vil jeg så med rette kunne købe varen til den skiltede pris?

---

Aston Villadsen skrev:

>>Ja, og det er det man gør. Den endelige accept sker når man
>>overgiver varerne til ekspedienten med det underforståede udsagn:
>>"Disse varer vil jeg gerne købe til de viste priser".

>Og når ekspedienten så siger at det er en fejl, så skal jeg bare sige
>"Hey - kender du ikke aftaleloven §7?"
>Vil jeg så med rette kunne købe varen til den skiltede pris?

Forudsat at du er i god tro (indtil ekspedienten siger noget), og
forudsat at det ikke er tredjemand der har frembragt fejlen, så
ja, så har du krav på varen til den annoncerede pris. Men det er
nu § 32 du skal henvise til - bortset fra at det sikkert vil
virke provokerende og dermed uhensigtsmæssigt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen wrote:

[klip]

> >Og når ekspedienten så siger at det er en fejl, så skal jeg bare sige
> >"Hey - kender du ikke aftaleloven §7?"
> >Vil jeg så med rette kunne købe varen til den skiltede pris?
>
> Forudsat at du er i god tro (indtil ekspedienten siger noget),

Hvad ekspedienten siger er ligegyldigt. Hvis man er i god tro på det
tidspunkt, hvor løftet (prisskiltet) kommer til kundskab, er løftet bindende
jf aftalelovens § 32, stk. 1 modsætningsvist, og løftet kan derfor heller
ikke tilbagekaldes jf aftalelovens § 7.

[klip]

> og forudsat at det ikke er tredjemand der har frembragt fejlen,

En tredjemand der er helt uden for tilbudsgiverens kontrolsfære

/Rune Wold

---

Scripsit "Rune Wold" <none@none>

> Hvad ekspedienten siger er ligegyldigt. Hvis man er i god tro på det
> tidspunkt, hvor løftet (prisskiltet) kommer til kundskab, er løftet bindende
> jf aftalelovens § 32, stk. 1 modsætningsvist, og løftet kan derfor heller
> ikke tilbagekaldes jf aftalelovens § 7.

Se dog §39, 2.pkt. Hvis der kommer en medarbejder fra butikken og
retter prismærkningen *mens* man stadig står og føler på varen og
overvejer om man vil købe den, ville jeg forvente at rettelsen står
ved magt.

--
Henning Makholm "NB! Benbrud er et symptom, ikke en sygdom. Hvis du
har brækket benet bør du gå til lægen for at få fastslået
årsagen. Brug aldrig Herbalit<tm> mod benbrud uden lægens anvisning."

---

Henning Makholm wrote:

[klip]

> Se dog §39, 2.pkt. Hvis der kommer en medarbejder fra butikken og
> retter prismærkningen *mens* man stadig står og føler på varen og
> overvejer om man vil købe den, ville jeg forvente at rettelsen står
> ved magt.

Jeg har tidligere i denne tråd nævnt aftalelovens § 39, 2. pkt., hvor
jeg i øvrigt anføre, at bestemmelsen kun rent undtagelsesvist benyttes.
Og den benyttes antagelig sjældnere til fordel for den stærke part.

/Rune Wold


--
Punani: "poo-na-nee"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.

---

"Rune Wold" <killspammers@now.com> wrote:

> > Se dog §39, 2.pkt. Hvis der kommer en medarbejder fra butikken og
> > retter prismærkningen *mens* man stadig står og føler på varen og
> > overvejer om man vil købe den, ville jeg forvente at rettelsen står
> > ved magt.
>
> Jeg har tidligere i denne tråd nævnt aftalelovens § 39, 2. pkt., hvor
> jeg i øvrigt anføre, at bestemmelsen kun rent undtagelsesvist benyttes.
> Og den benyttes antagelig sjældnere til fordel for den stærke part.

Enig. Man vil endda kunne argumentere for, at den slet ikke finder
anvendelse indenfor detail-køb. Detail-købere har jo sjældent foretaget
økonomiske dispositioner i tiltro til løftet.

Mvh
Jonas

---

Scripsit "Jonas Hansen" <ugyldig@>
> "Rune Wold" <killspammers@now.com> wrote:

> > Jeg har tidligere i denne tråd nævnt aftalelovens § 39, 2. pkt., hvor
> > jeg i øvrigt anføre, at bestemmelsen kun rent undtagelsesvist benyttes.
> > Og den benyttes antagelig sjældnere til fordel for den stærke part.

> Enig. Man vil endda kunne argumentere for, at den slet ikke finder
> anvendelse indenfor detail-køb. Detail-købere har jo sjældent foretaget
> økonomiske dispositioner i tiltro til løftet.

Jeg kan ikke se hvordan du når den konklusion. Netop fordi
detailkøbere sjældent har disponeret i tiltro til løftet vil
forudsætningen for at anvende re integra-reglen jo sædvanligvis være
til stede. Det vi mangler er så at afgrænse om der er tale om
"særlig grunde" eller ej.

Bryde Andersens lærebog i aftaleret skriver bl.a. (1. udgave, s. 139):

I kommentarten til U1985.877H (U1986B.43) bemærker Else Mols at
Højesteregs flertal ikke anså §39, 2. pkt., for uanvendelig
(underforstået fra detailsælgerens side). Efter
Forbrugerklagenævnets praksis tilstås den erhvervsdrivende ofte ret
til at berigtige en tvetydig prisangivelse inden aftaleindgåelsen,
jf. §39, 2. pkt., se f.eks JÅF 1990.94, JÅF 1992.145, JÅF 1992.156
og JÅF 1993-94.214. Den erhvervsdrivende har dog mere begrænsede
muligheder for at fortryde sit løfte end forbrugeren [...]

--
Henning Makholm "No one seems to know what
distinguishes a bell from a whistle."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote:
> Scripsit "Jonas Hansen" <ugyldig@>
> > "Rune Wold" <killspammers@now.com> wrote:
>
> > > Jeg har tidligere i denne tråd nævnt aftalelovens § 39, 2. pkt., hvor
> > > jeg i øvrigt anføre, at bestemmelsen kun rent undtagelsesvist
benyttes.
> > > Og den benyttes antagelig sjældnere til fordel for den stærke part.
>
> > Enig. Man vil endda kunne argumentere for, at den slet ikke finder
> > anvendelse indenfor detail-køb. Detail-købere har jo sjældent foretaget
> > økonomiske dispositioner i tiltro til løftet.
>
> Jeg kan ikke se hvordan du når den konklusion.

Jeg konkluderer vel næppe noget selstændigt i det indlæg, men erklærer mig
derimod enig i det citerede - der jo også stemmer overens det du anfører.

[klip]

> Bryde Andersens lærebog i aftaleret skriver bl.a. (1. udgave, s. 139):

Og s. 192 i 2. udgave (da jeg formoder der henvises til Grundlæggende
aftaleret).

[klip]

Mvh
Jonas

---

Scripsit "Jonas Hansen" <ugyldig@>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote:
> > Scripsit "Jonas Hansen" <ugyldig@>

> > > Enig. Man vil endda kunne argumentere for, at den slet ikke finder
> > > anvendelse indenfor detail-køb. Detail-købere har jo sjældent foretaget
> > > økonomiske dispositioner i tiltro til løftet.

> > Jeg kan ikke se hvordan du når den konklusion.

> Jeg konkluderer vel næppe noget selstændigt i det indlæg,

For mig at se forsøger du at slutte fra

Detail -købere har sjældent foretaget økonomoske dispositioner i
tiltro til løftet.

til

§39, 2.pkt. finder slet ikke anvendelse.

Det synes jeg stadig ikke hænger sammen, og det er stemmer ihvertfald
ikke overens med hvad jeg anfører.

--
Henning Makholm "So? We're adaptable. We'll *switch missions*!"

---

Henning Makholm wrote:

[klip]

> I kommentarten til U1985.877H (U1986B.43) bemærker Else Mols at
> Højesteregs flertal ikke anså §39, 2. pkt., for uanvendelig
> (underforstået fra detailsælgerens side).

Der er afsagt mindst en dom, hvor § 39, 2. pkt. er blevet anvendt til
fordel for den socialt stærke part (AP Møller), jfr. UfR 1987.234 SH.
Bevares, det er godt nok ikke en Højesteretdom, men den har vel højere
præjudikatsværdi end en kommentar.

Det siger sig selv, at bestemmelsen ikke er uanvendelig. Aftalelovens §
36 er vel teoretisk heller ikke uanvendelig til fordel for den stærke
part. Men der er selvfølgelig tale om undtagelsestilfælde.
Et præventivt hensyn taler imod at anvende bestemmelsen i det tilfælde
som denne tråd handler om.
Selvom det selvfølgelig må medgives, at løftet som behandles i denne
tråd ikke helt har virket økonomisk bestemmende for løftemodtageren,
sålænge kunden stadig overvejer løftet.

/Rune Wold

--
Punani: "poo-na-nee"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.

---

Scripsit Rune Wold <killspammers@now.com>

> Et præventivt hensyn taler imod at anvende bestemmelsen i det tilfælde
> som denne tråd handler om.

Hvilket præventivt hensyn er det? Hvem skal påvirkes til at undlade
hvad? Forretningen til at udelade at rette den fejlagtige prisskiltning?

--
Henning Makholm "Det er du nok fandens ene om at
mene. For det ligger i Australien!"

---

Henning Makholm wrote:

[klip]

> Hvilket præventivt hensyn er det? Hvem skal påvirkes til at undlade
> hvad? Forretningen til at udelade at rette den fejlagtige prisskiltning?

Det virker som om, at du glemmer udgangspunktet. Det helt overvældende klare
udgangspunkt i dansk ret er, at løfter er bindende, når de kommer til
løftemodtagerens kundskab, jf. aftalelovens § 7.
Aftalelovens § 39, 2. pkt. er en sjældent brugt undtagelsesbestemmelse til
dette udgangspunkt. Afvejningen af, om undtagelsesbestemmelsen skal komme i
anvendelse, er ofte en rimelighedsbetonet afvejning af de reale
omstændigheder ved situationen, hvor konsekvensbetragtninger antagelig har
stor vægt.
Konsekvensen af at give frit løb for anvendelsen af § 39, 2. pkt i
tilbagekaldelsessituationen som denne tråd handler om, vil antagelig give
den et alt for stort anvendelsesområde, eftersom der sikkert laves mange
prisfejl.
Det ville være at give efter for viljeshensynet når aftaleloven ellers
bygger på, at forventningshensynet generelt vægtes tungere. Denne glidebane
til fordel for den stærke part virker iøvrigt absurd, når man i alle livets
forhold ellers stiller strengere krav til, at den professionelle gør sit
"arbejde" ordentligt.
Beskyttelsen mod denne glidebane er, hvad jeg kalder det præventive hensyn.
Iøvrigt skal man huske på, at butikker i denne situation i forvejen har alle
kort på hånden ud fra en bevismæssig betragtning. Det forekommer særdeles
ubegrundet så også at give dem fordelen af en udvidet anvendelse af § 39, 2.
pkt.

/Rune Wold

---

Scripsit "Rune Wold" <none@none>
> Henning Makholm wrote:

> > Hvilket præventivt hensyn er det? Hvem skal påvirkes til at undlade
> > hvad? Forretningen til at udelade at rette den fejlagtige prisskiltning?

> Det virker som om, at du glemmer udgangspunktet. Det helt overvældende klare
> udgangspunkt i dansk ret er, at løfter er bindende, når de kommer til
> løftemodtagerens kundskab, jf. aftalelovens § 7.

Javist, ellers ville det jo ikke give mening med en undtagelse.

> Aftalelovens § 39, 2. pkt. er en sjældent brugt undtagelsesbestemmelse til
> dette udgangspunkt. Afvejningen af, om undtagelsesbestemmelsen skal komme i
> anvendelse, er ofte en rimelighedsbetonet afvejning af de reale
> omstændigheder ved situationen, hvor konsekvensbetragtninger antagelig har
> stor vægt.

Ja. Jeg synes kosekvensbetragtninger taler for at forretningen skal
have lov til at rette prisen. Kunden lider hverken tab eller ulempe af
den grund - han har jo ikke engang bestemt sig for *om* de udstillede
varer er den fejlagtigt annoncerede pris værd for ham, men er stadig
ved at undersøge dem. Forretningen vil derimod lide et tab hvis den
ikke får muligheden for at rette den fejlagtige prismærkning.

> Det ville være at give efter for viljeshensynet når aftaleloven ellers
> bygger på, at forventningshensynet generelt vægtes tungere. Denne glidebane
> til fordel for den stærke part virker iøvrigt absurd, når man i alle livets
> forhold ellers stiller strengere krav til, at den professionelle gør sit
> "arbejde" ordentligt.

Hvilket led i den argumentation fører *ikke* til at §39 2. pkt. aldrig
nogensinde kan anvendes?

> Beskyttelsen mod denne glidebane er, hvad jeg kalder det præventive hensyn.

Det lyder underligt? Kan ethvert skøn ikke udsættes for det argument?
"Det er muligt at skønne A for tit, så vi må hellere af præventive
hensyn konsekvent skønne B uden hensyn til sagens omstændigheder".

> Iøvrigt skal man huske på, at butikker i denne situation i forvejen har alle
> kort på hånden ud fra en bevismæssig betragtning.

Det forstår jeg ikke hvad du mener med.

--
Henning Makholm "Y'know, I don't want to seem like one of those
hackneyed Jews that you see in heartwarming movies.
But at times like this, all I can say is 'Oy, gevalt!'"

---

Henning Makholm wrote:

[klip]

> Ja. Jeg synes kosekvensbetragtninger taler for at forretningen skal
> have lov til at rette prisen. Kunden lider hverken tab eller ulempe af
> den grund - han har jo ikke engang bestemt sig for *om* de udstillede
> varer er den fejlagtigt annoncerede pris værd for ham, men er stadig
> ved at undersøge dem. Forretningen vil derimod lide et tab hvis den
> ikke får muligheden for at rette den fejlagtige prismærkning.

Det ville være forkert, at afgøre spørgsmålet ud fra, hvem der skulle lide
tab.
I den ene situation hvor § 39, 2. pkt ikke anvendes, vil tilbudsgiveren
altid lide tab. I den anden situation hvor 39, 2. pkt. anvendes, vil
tilbudsmodtageren jo også altid lide et tab. Tilbudsmodtageren lider tab
derved, at han mister muligheden for, at løftet får virkning efter sit
indhold, eller sagt med andre ord, løftemodtageren mister en fortjeneste.
Ligemeget hvilken vej man vælger, er der nogen, der lider tab.

[klip]

> > Det ville være at give efter for viljeshensynet når aftaleloven ellers
> > bygger på, at forventningshensynet generelt vægtes tungere.
> > Denne glidebane til fordel for den stærke part virker iøvrigt absurd,
når
> > man i alle livets forhold ellers stiller strengere krav til, at den
> > professionelle gør sit "arbejde" ordentligt.
>
> Hvilket led i den argumentation fører *ikke* til at §39 2. pkt. aldrig
> nogensinde kan anvendes?

Det ved jeg ikke. Jeg argumenterer for, at bestemmelsen meget sjældent bør
anvendes til fordel for butikker i den situation, hvor de selv har lavet en
fejl i prisskiltningen. Jeg argumenter *ikke* for, at bestemmelsen aldrig
eller altid skal anvendes til fordel for en stærk part.

[klip]

> > Beskyttelsen mod denne glidebane er, hvad jeg kalder det præventive
> > hensyn.
>
> Det lyder underligt? Kan ethvert skøn ikke udsættes for det argument?
> "Det er muligt at skønne A for tit, så vi må hellere af præventive
> hensyn konsekvent skønne B uden hensyn til sagens omstændigheder".

Jeg mindes ikke at have skrevet, at man aldrig skal overveje § 39, 2. pkt.,
og altså ikke foretage en konkret vurdering. Jeg argumenterer for, § 39, 2.
pkt, som er en sjælden undtagelsesbestemmelse, bør anvendes med endnu mere
forsigtighed i de situationer, vi diskuterer her.
Hvis det at skønne A tit, er en juridisk uholdbar situation, så mener jeg,
det er rigtigt at sætte en "forsvars mur" op af præventive grunde. Forsvars
muren er blot den omstændighed, at butikkerne vil blive mødt med en ekstra
grad af skepsis fra domstolenes side, hvilket ikke betyder, at man ikke kan
bryde igennem muren.
Sådanne konstruktioner er ikke sjældne inden for juraen.
Det er ikke formen du kan opponere imod, men du må stedet opponere imod, om
det at skønne A tit skulle være en juridisk uholdbar situation.

[klip]

> > Iøvrigt skal man huske på, at butikker i denne situation i forvejen har
alle
> > kort på hånden ud fra en bevismæssig betragtning.
>
> Det forstår jeg ikke hvad du mener med.

Det virker da ellers temmelig oplagt. Det er kunden, der skal bevise, at man
er blevet lovet det som påstås.
I langt de fleste tilfælde vil butikkerne have mulighed for at slette
sporerne efter en fejlagtig prisskiltning således, at kunden kun har sit
ord. Kundens ord vil ikke være tilstrækkelig til at løfte bevisbyrden.
Og tro mig, efter min erfaring er butikkerne ret gode til at slette sine
spor i disse situationer.

/Rune Wold

---

Scripsit "Rune Wold" <none@none>
> Henning Makholm wrote:

> > Ja. Jeg synes kosekvensbetragtninger taler for at forretningen skal
> > have lov til at rette prisen. Kunden lider hverken tab eller ulempe af
> > den grund - han har jo ikke engang bestemt sig for *om* de udstillede
> > varer er den fejlagtigt annoncerede pris værd for ham, men er stadig
> > ved at undersøge dem. Forretningen vil derimod lide et tab hvis den
> > ikke får muligheden for at rette den fejlagtige prismærkning.

> Det ville være forkert, at afgøre spørgsmålet ud fra, hvem der skulle lide
> tab.

Hvad mener du så med "konsekvensbetragtninger"?

> Tilbudsmodtageren lider tab derved, at han mister muligheden for, at
> løftet får virkning efter sit indhold, eller sagt med andre ord,
> løftemodtageren mister en fortjeneste.

Mener du også at kunden ville have lidt et tab hvis forretningen ikke
havde begået fejlen i første omgang? Det ville jo have præcis samme
økonomiske konsekvens.

> > > Det ville være at give efter for viljeshensynet når aftaleloven ellers
> > > bygger på, at forventningshensynet generelt vægtes tungere.
> > > Denne glidebane til fordel for den stærke part virker iøvrigt absurd,
> > > når man i alle livets forhold ellers stiller strengere krav til,
> > > at den professionelle gør sit "arbejde" ordentligt.

> > Hvilket led i den argumentation fører *ikke* til at §39 2. pkt. aldrig
> > nogensinde kan anvendes?

> Det ved jeg ikke. Jeg argumenterer for, at bestemmelsen meget sjældent bør
> anvendes til fordel for butikker i den situation, hvor de selv har lavet en
> fejl i prisskiltningen.

Hvilket led i din argumentation er speficikt for den situation?

> > > Beskyttelsen mod denne glidebane er, hvad jeg kalder det præventive
> > > hensyn.

> > Det lyder underligt? Kan ethvert skøn ikke udsættes for det argument?
> > "Det er muligt at skønne A for tit, så vi må hellere af præventive
> > hensyn konsekvent skønne B uden hensyn til sagens omstændigheder".

> Jeg mindes ikke at have skrevet, at man aldrig skal overveje § 39, 2. pkt.,
> og altså ikke foretage en konkret vurdering.

Nej, men du mener at man i den konkrete vurdering bør inddrage et
"glidebaneargument".

> Jeg argumenterer for, § 39, 2. pkt, som er en sjælden
> undtagelsesbestemmelse, bør anvendes med endnu mere forsigtighed i
> de situationer, vi diskuterer her.

Jo, men det synes mig som om at du bruger "forsigtighed" til at se
fuldstændig bort fra de konkrete omstændigheder. Så er der ikke tale
om en konkret vurdering mere. (Ihvertfald kan jeg ikke se at nogen af
dine argumenter nævner eller overhovedet tager afsæt i den konkrete
situation.)

> > > Iøvrigt skal man huske på, at butikker i denne situation i forvejen har
> > > alle kort på hånden ud fra en bevismæssig betragtning.

> > Det forstår jeg ikke hvad du mener med.

> Det virker da ellers temmelig oplagt. Det er kunden, der skal bevise, at man
> er blevet lovet det som påstås.

Huh? Jeg skriver ud fra en forudsæntning om at sagens fakta er uomtvistede.

> I langt de fleste tilfælde vil butikkerne have mulighed for at slette
> sporerne efter en fejlagtig prisskiltning således, at kunden kun har sit
> ord. Kundens ord vil ikke være tilstrækkelig til at løfte bevisbyrden.

Jeg synes det argument er retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt.
Mener du virkelig at retten vil lade det virke til skade for en part
at han *ikke* har forfalsket beviser og løjet i retten?

--
Henning Makholm "Monarki, er ikke noget materielt ... Borger!"

---

Henning Makholm wrote:

[klip]

> Hvad mener du så med "konsekvensbetragtninger"?

Eftersom prisfejl antagelig sker ofte, så vil konsekvensen af en
ukritisk anvendelse af § 39, 2. pkt. være, at priskiltning egentlig ikke
skal betragtes som tilbud i den traditionelle forstand.

[klip]

> Mener du også at kunden ville have lidt et tab hvis forretningen ikke
> havde begået fejlen i første omgang? Det ville jo have præcis samme
> økonomiske konsekvens.

Man må holde fast i at det fejlagtige tilbud er bindende, når det er
kommet til kundskab hos en godtroende løftemodtager. Der er jo ingen
tvivl om, at man opnår en fortjeneste derved, at man får en vare
billigere end det, man kan få den for andre steder.
Når man efterfølgende giver adgang til at tilbagekalde dette ellers
bindende løfte, så mister løftemodtageren en fortjeneste. Det er vel et
tab. Jeg kan ikke komme det nærmere.

[klip]

> Hvilket led i din argumentation er speficikt for den situation?

Der er tale om nogle generelle betragninger for den forsvars mur jeg
taler om. Der ikke tale om en begrundelse for, at man ikke skal afgøre
sagen konkret.

[klip]

> Nej, men du mener at man i den konkrete vurdering bør inddrage et
> "glidebaneargument".

Ja

[klip]

> Jo, men det synes mig som om at du bruger "forsigtighed" til at se
> fuldstændig bort fra de konkrete omstændigheder. Så er der ikke tale
> om en konkret vurdering mere. (Ihvertfald kan jeg ikke se at nogen af
> dine argumenter nævner eller overhovedet tager afsæt i den konkrete
> situation.)

Situationen tegnes op generelt, hvordan skulle jeg så kunne tage afsæt i
konkrete momenter ved forholdet?

[klip]

> Huh? Jeg skriver ud fra en forudsæntning om at sagens fakta er uomtvistede.

Ja det forstår, men det tvinger os da ikke til ikke at have
virkeligheden for øje.

[klip]

> Jeg synes det argument er retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt.
> Mener du virkelig at retten vil lade det virke til skade for en part
> at han *ikke* har forfalsket beviser og løjet i retten?

Det er en lidt naiv betragtning. Lad mig løfte sløret for en lille
hemmelighed: Når civile sager først kommer for retten, så er det 99 %
sikkert, at nogen lyver. (Jeg har intet statistisk belæg for min
påstand, men jeg vil stå ved den, om det så galdt mit liv.)
Det er klart, at man befinder sig i en situation, hvor bevisbyrden må
ligge hos løftemodtageren. Omvendt er det lige så klart, at
løftemodtageren står i en situation, hvor det er forholdvist nemt for
løftegiveren at forpurre hans muligheder for at løfte bevisbyrden.
Jeg vil dog gerne sige, at jeg ikke anså bevisbetragtningen som et led i
den formelle begrundelse for "forsvars muren", men mere som en
"rimelighedsbetragtning" til fordel for den svage part.
Det kunne jeg godt have givet bedre udtryk for.
Men et eller andet sted virker det forkert, at butikkerne skulle have
frit valg.
I den situation hvor løftemodtageren står bevismæssigt svagt, kører
løftegiveren ad denne vej.
I den situation hvor løftemodtageren står bevismæssigt stærkt, så
påberåber de sig bare § 39, 2.pkt.

/Rune Wold

--
Punani: "poo-na-nee"
Hawaiian (lit. Heavenly flower), derived from pua (blossom);
nani (glory, splendor, heavenly), Meaning female genitals,
sexually receptive female or sexual intercourse.

---

Scripsit Rune Wold <killspammers@now.com>
> Henning Makholm wrote:

> > Hvad mener du så med "konsekvensbetragtninger"?

> Eftersom prisfejl antagelig sker ofte, så vil konsekvensen af en
> ukritisk anvendelse af § 39, 2. pkt. være, at priskiltning egentlig ikke
> skal betragtes som tilbud i den traditionelle forstand.

Nej. Ihvertfald ikke den anvendelse jeg taler for - nemlig at
forretningen kan rette prisen så længe den fejlagtige skiltning ikke
har virket bestemmende for kunden.

> > Jo, men det synes mig som om at du bruger "forsigtighed" til at se
> > fuldstændig bort fra de konkrete omstændigheder. Så er der ikke tale
> > om en konkret vurdering mere. (Ihvertfald kan jeg ikke se at nogen af
> > dine argumenter nævner eller overhovedet tager afsæt i den konkrete
> > situation.)

> Situationen tegnes op generelt, hvordan skulle jeg så kunne tage afsæt i
> konkrete momenter ved forholdet?

Det forstår jeg ikke hvorfor du har problemer med. Vi taler om en
ganske specifik, omend hypotetisk, situation.

> > Jeg synes det argument er retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt.
> > Mener du virkelig at retten vil lade det virke til skade for en part
> > at han *ikke* har forfalsket beviser og løjet i retten?

> Det er en lidt naiv betragtning. Lad mig løfte sløret for en lille
> hemmelighed: Når civile sager først kommer for retten, så er det 99 %
> sikkert, at nogen lyver.

Tja. Det synes jeg bare ikke er noget belæg for at dommeren skal
fortælle den ene part "du taber sagen fordi du bare kunne have løjet
og ikke gjorde det".

--
Henning Makholm "En tapper tinsoldat. En dame i
spagat. Du er en lykkelig mand ..."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote:
> Scripsit Rune Wold <killspammers@now.com>
> > Henning Makholm wrote:
>
> > > Hvad mener du så med "konsekvensbetragtninger"?
>
> > Eftersom prisfejl antagelig sker ofte, så vil konsekvensen af en
> > ukritisk anvendelse af § 39, 2. pkt. være, at priskiltning egentlig ikke
> > skal betragtes som tilbud i den traditionelle forstand.
>
> Nej. Ihvertfald ikke den anvendelse jeg taler for - nemlig at
> forretningen kan rette prisen så længe den fejlagtige skiltning ikke
> har virket bestemmende for kunden.

Hvordan bestemmende? Indtil han over for sig selv beslutter at acceptere? §
39, 2. pkt omhandler det tidspunkt hvor modtager på en eller anden måde har
foretaget (andre) økonomiske dispositioner i tiltro til løftet. Dette må
anses for sjældent at være tilfældet hos forbrugeren. Vejen synes således
fri til en benyttelse af aftl. § 39, 2. pkt. i mange fejlprissituationer.
Spørgsmålet er om dette er hensigten. Dertil må man nok svare: næppe - man
skal kunne stole på prisskilte som bindende for afgiveren.

Mvh
Jonas

---

Scripsit "Jonas Hansen" <ugyldig@>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote:

> > Nej. Ihvertfald ikke den anvendelse jeg taler for - nemlig at
> > forretningen kan rette prisen så længe den fejlagtige skiltning ikke
> > har virket bestemmende for kunden.

> Hvordan bestemmende?

På nogensomhelst måde.

> Vejen synes således fri til en benyttelse af aftl. § 39, 2. pkt. i
> mange fejlprissituationer. Spørgsmålet er om dette er
> hensigten.

Tja. Jeg er stadig ikke overbevist om at verden ville falde sammen
hvis man gjorde det.

--
Henning Makholm "That's okay. I'm hoping to convince the
millions of open-minded people like Hrunkner Unnerby."

---

"Aston Villadsen" <aston@villadsen.com> skrev i en meddelelse
news:mra6rvkopq0l3ur49i6908gbh6jojhnlkv@4ax.com...
> Da jeg spurgte om hvorfor der så står "199,-" på skiltet når de vil ha
> 499,- fik jeg svaret at "det er vist en fejl".
>
> Er der nogen bestemmelser/love vedr. vildledende markedsføring (som jeg jo
mener det er) og hvilke krav man har som forbruger?

Prøv evt. at læse "Fona-Dommen" aka. De Udstillede Fjernsyn, UfR. 1985.877H,
samt kommentarer U 1986 B43.

Uddrag:

"Ældre fremstillinger giver udtryk for den opfattelse, at der ved
prisskiltning kun udtrykkes opfordring til at give tilbud, medens nyere
teori er tilbøjelig til at mene, at en sådan prisskiltning er et for
forretningen bindende tilbud til at sælge varen til den angivne pris,
medmindre prismærkningen er fejlagtig, og en af aftalelovens
ugyldighedsgrunde kan bringes i anvendelse."

"Såvel flertallet [i højesteret] som mindretallet var - lige som Sø- og
Handelsretten - af den opfattelse, at udgangspunktet måtte være, at urigtig
prisskiltning i sig selv er et bindende tilbud."

I den konkrete domsafgørelse, faldt sagen dog ud til sælgers fordel, da det
i den konkrete sag fandtes, at der dels var tale om fejlagtig skiltning,
samt at dette havde køber været klar over. (Han havde for at sikre
dokumentation for skiltningen, fotograferet opstillingen, inden der
overhovedet var en tvist med sælger).

Hvorvidt denne afgørelse stadig er utryk for gældende ret, vil jeg sende til
hjørnespark, hos Rune W., Bertel eller Grauslund, eller en anden af dem der
ret faktisk ved hvad de snakker om. =)

-dev

---

"Devilicious" <Magickemi@hotmail.com> wrote in message
news:qQSsb.28809$jf4.1648681@news000.worldonline.dk...
[klip]
> Hvorvidt denne afgørelse stadig er utryk for gældende ret, vil jeg sende
til
> hjørnespark, hos Rune W., Bertel eller Grauslund, eller en anden af dem
der
> ret faktisk ved hvad de snakker om. =)

Dommen udtrykker gældende ret. Prisskiltning i en forretning er at opfatte
som et tilbud.

Det pudsige ved dommen er i øvrigt, at de personer, der havde fotograferet
fjernsynene var nogle kjøwenhavnske jurastuderende

Karina

---

"Karina og Christian" <vaksFJERNDETTE@krudt.dk> wrote in message
news:3fb3ff58$0$7186$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
[klip]>
> Dommen udtrykker gældende ret. Prisskiltning i en forretning er at opfatte
> som et tilbud.

Naturligvis med de undtagelser, der allerede er omtalt her i tråden.

Men udgangspunktet er klart.

Karina

---

"Karina og Christian" <vaksFJERNDETTE@krudt.dk> wrote:

> Det pudsige ved dommen er i øvrigt, at de personer, der havde fotograferet
> fjernsynene var nogle kjøwenhavnske jurastuderende

Det viser bare, at det igen er de københavnske jurister (og juristspire) der
må trække det store læs i klarlæggelsen af gældende ret. Det er selvfølgelig
også bedst at overlade dette til de dygtigste.



Mvh
Jonas

---

"Jonas Hansen" <ugyldig@> wrote in message
news:3fb414ae$0$188$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
[klip]
> Det viser bare, at det igen er de københavnske jurister (og juristspire)
der
> må trække det store læs i klarlæggelsen af gældende ret. Det er
selvfølgelig
> også bedst at overlade dette til de dygtigste.

Keep telling yourself that )

Karina

---

"Jonas Hansen" <ugyldig@> wrote in message
news:3fb414ae$0$188$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> > Det pudsige ved dommen er i øvrigt, at de personer, der havde
fotograferet
> > fjernsynene var nogle kjøwenhavnske jurastuderende
>
> Det viser bare, at det igen er de københavnske jurister (og juristspire)
der
> må trække det store læs i klarlæggelsen af gældende ret. Det er
selvfølgelig
> også bedst at overlade dette til de dygtigste.

Vi overlader skam gerne benarbejdet jer kjøwenhawnere. Så skal vi nok tænke
de store tanker herovre på fastlandet

Mvh.
Jacob

---

> Vi overlader skam gerne benarbejdet jer kjøwenhawnere. Så skal vi nok
tænke
> de store tanker herovre på fastlandet

Altså jeg ville ikke prale af, at komme fra et område der er landfast med
Afghanistan..

:P

-dev