/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Lejekontrakt til garage - spørgsmål
Fra : Jakob


Dato : 12-11-03 11:39

Hej i gruppen!

Mit spørgsmål lyder kort og godt:
Kan man komme ud af en lejekontrakt til en garage inden lejemålet er
påbegyndt?

Vi har underskrevet en lejekontrakt på en garage, men har nu fået tilbud en
anden garage, der ligger meget tættere på hvor vi bor.
Den vil vi selvfølgelig hellere have.

Lejekontrakten med nedenstående tekst er underskrevet den 3. november:

Citat >>

Lejemålet påbegyndes den 1. december 2003
Den månedlige leje udgør kr. 300,00, der betales forud hver den 1. i
måneden.
Depositum udgør kr. 900,00, svarende til 3 mdr. husleje.

I forbindelse med underskrift af nærværende lejekontrakt betaler lejer:
Husleje for perioden 1.12. - 31.12.2003 kr. 300,00
depositum kr. 900,00
I alt kr. 1200,00

Lejemålet er ikke omfattet af lejelovens regler og kan fra begge parters
side psiges med 3 måneders varsel til den 1. i en måned.

Citat slut <<

Vi har IKKE betalt depositum endnu - det ville de først have når vi henter
nøglen.

Kan man bare sige, at lejeloven ikke gælder for denne kontrakt?
Har man måske fortrydelsesret? Det er jo kun lidt over en uge siden vi skrev
under.

Er der nogen der har en kommentar til hvad vi gør (hvis vi da kan gøre noget
for at spare de 900 kroner...)?

Mange hilsener fra Jakob



 
 
Henning Makholm (12-11-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 12-11-03 12:00

Scripsit "Jakob" <jakob_griffelGNLPFTH@hotmail.com>

> Kan man komme ud af en lejekontrakt til en garage inden lejemålet er
> påbegyndt?

Nok ikke uden at give sædvanligt opsigelsesvarsel.

> Lejemålet er ikke omfattet af lejelovens regler og kan fra begge parters
> side psiges med 3 måneders varsel til den 1. i en måned.
> Citat slut <<

> Kan man bare sige, at lejeloven ikke gælder for denne kontrakt?

Der er mange bestemmelser i lejeloven som man ikke kan fravige ved
aftale. Og dem man *kan* fravige, kan man ikke sådan bare affeje under
et uden at angive hvad der skal gælde i stedet.

Imidlertid er opsigelsesvarslet fra lejers side en af de ting der godt
kan fraviges. Det er normalt 1 måned for garager, stalde o.lign. (§86),
men den bestemmelse er kun ufravigelig hvad angår opsigelse fra
udlejerens side (§92).

Derfor hænger du nok på de 3 måneder.

> Har man måske fortrydelsesret?

Nej.

--
Henning Makholm "Hele toget raslede imens Sjælland fór forbi."

anders majland (12-11-2003)
Kommentar
Fra : anders majland


Dato : 12-11-03 11:45

> Kan man komme ud af en lejekontrakt til en garage inden lejemålet er
> påbegyndt?

Nej

> Lejemålet er ikke omfattet af lejelovens regler og kan fra begge
> parters side psiges med 3 måneders varsel til den 1. i en måned.

Skynd jer at opsige det igen (skriftligt). Udlejer har så pligt til at
udleje hurtigst muligt. I kan evt anvise en anden lejer til udlejer.
Hvis han ikke vil udleje til denne er det hans problem og i kan løses
fra forpligtelsen. Med lidt held kan det udlejes til anden side allerede
fra 1/12.

Lejeloven gælder ikke erhverslejemål mm og en garage kan afaik godt
sidestilles med dette.

--
Anders dot Majland at jyde dot dk
email address in header is not valid



Henning Makholm (12-11-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 12-11-03 12:32

Scripsit "anders majland" <anders.majland-see.signature@address.invalid>

> Lejeloven gælder ikke erhverslejemål mm og en garage kan afaik godt
> sidestilles med dette.

Ikke automatisk. Den almindelige lejelov taler udtrykkeligt om garager
i §82 litra d.

--
Henning Makholm "Dukken løb sin vej."

jacob nielsen (12-11-2003)
Kommentar
Fra : jacob nielsen


Dato : 12-11-03 13:01

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahwua54ycd.fsf@tyr.diku.dk...

> > Lejeloven gælder ikke erhverslejemål mm og en garage kan afaik godt
> > sidestilles med dette.
>
> Ikke automatisk. Den almindelige lejelov taler udtrykkeligt om garager
> i §82 litra d.

For leje af lokaler, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse
gælder erhvervslejeloven jf. denne lovs §1. Det gælder blandt andet garager
med mindre de er et accessorium til en beboelseslejlighed, og det er næppe
tilfældet i den konkrete sag, hvor man netop lejer en garage "ude i byen".

Mvh.
Jacob



Bertel Lund Hansen (12-11-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 12-11-03 12:30

Jakob skrev:

>Kan man komme ud af en lejekontrakt til en garage inden lejemålet er
>påbegyndt?

Se Hennings svar.

Jeg vil tro at din mulighed består i at prøve at skaffe en anden
bilist der vil overtage dit lejemål (med udlejers godkendelse).

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jakob (12-11-2003)
Kommentar
Fra : Jakob


Dato : 12-11-03 16:35

> Se Hennings svar.
>
> Jeg vil tro at din mulighed består i at prøve at skaffe en anden
> bilist der vil overtage dit lejemål (med udlejers godkendelse).

Ja, det ender det nok med...

Tak for svarene, vi får lavet et opslag til fakta m.fl.

Hilsen Jakob



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408885
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste