/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Kan en vildkat blive tam?
Fra : Missemor


Dato : 05-12-03 01:48

Jeg har en huskat - bor ude i et sommerhus område, hvor der er marker og
skov.

I ca. et år er der kommet en vildkat, som jeg dagligt har fodret (kan ikke
lade være). Den enes fint med min egen kat - de går næsten ligefrem ture
sammen og langer poter ud efter hinandens bagben i leg.

Jeg vil mægtig gerne tage vildkatten til mig, men spørgsmålet er om man kan
få en vildkat tam?

Om vildkatten:
Det er en stor han.

Så langt er vi nået: Når den kommer får den sin mad - indenfor. Vi kan nu
lukke døren uden de store problemer - men den har det bedst med at den står
på klem så den kan komme ud, hvis den bliver bange.

Når den har spist kravler den ind kattehulen, som står et stykke fra
madskålen indenfor døren og sover i en del timer. Den er dog på vagt, hvis
man kommer ind til den. Førhen sprang den ud, men nu kan den godt blive
liggende selvom vi går hen til den.

To gange hvor den er kommet sent om aftenen, har jeg så lukket døren
forsigtigt, og lade den sove i kattehulen. Det er gået fint nok (jeg sover
let og vågner hvis den mijaver). Den fik sin mad om morgenen, og så gik den
"hjem", som vist nok er et sted i skoven.

Når den kommer og besøger os er den også begyndt at "spænde ben" for os.
Den vil kæles og det er som om den ikke kan få nok. Den smider sig på
gulvet, og man kan kæle den på maven og ja - faktisk røre den alle steder
uden at den bliver sur. Det virker ikke som om der har noget hidsigt
temperament overhovedet. Tværtimod - når vi kæler den, så ligger den og
ælter poter og spinder højlydt.

Så jeg synes vi er kommet langt! Men kan det nogensinde blive vores? Vi
flytter også på et tidspunkt, hvordan vil den tage det, hvis vi tog den med
os (vi kan jo ikke bare efterlade den)? Ville den søge "hjem" til skoven?

Den MÅ være vild af flere grunde:
Den løber, når der kommer fremmede.
Dens pels er RIGTIG tyk, og den har meget sul på kroppen = udekat døgnet
rundt.
Den har mange tæger i sommerperioden = ingen der fjerner dem/ingen ejer.
Den har ingen øremærker, og virker slet ikke tam overfor fremmede. Den er
meget på vagt hele tiden.

I dag opdagede jeg en bule indenunder huden på maven - på størrelse med en
2 krone. Desuden løfter den altid sit højre forben, når den sidder og det
har den gjort i al den tid vi har kendt den. Noget gør ondt, men jeg kan
ikke se noget under poten. Når den går ser den dog ikke ud til at have
problemer.

Hvis vi bare kunne få den tam/altså som en huskat - så kunne vi hjælpe den
med knuden, benet, få den kastreret osv.

Tak fordi du gad at læse denne lange historie.

Håber at nogle har oplevet noget lignende (gør en vildkat tam) eller kan
guide mig, hvad vi skal gøre.

Venlig hilsen
Missemor


 
 
Tina Susanne Johanss~ (05-12-2003)
Kommentar
Fra : Tina Susanne Johanss~


Dato : 05-12-03 02:11

Missemor skrev i en meddelelse...
>
> Håber at nogle har oplevet noget lignende (gør en vildkat tam) eller kan
> guide mig, hvad vi skal gøre.
>
Jeg har en eks-vildkat imellem mine tre og hun er mere tam end de to andre
nu.
Freya dukkede op på min fars dørtrin sidste november sammen med sin bror og
det endte så med at jeg tog hende til mig.
Jeg synes ikke jeg gjorde noget bestemt for at gøre hende tam. Hun var ret
tryg ved mennesker i forvejen til trods for at dyrlægen regnede med at hun
var to år på det tidspunkt og der ikke var tegn på at hun nogensinde havde
været nogens kat.
Hun gik direkte fra at være ude/vildkat den ene dag til at blive spærret
inde i min fars bryggers - med udgang til resten af huset under opsyn (hun
havde diarre og var ikke så god til at nå bakken) - og slet ikke komme ud.
Og det tog hun forbløffende godt. 14 dage efter flyttede hun ind hos mig og
Gizmo og det var Gizmo der var mest problemer med, Freya har bare været så
stille og rolig en pige.
Så jeg vil vove at påstå at katte kan finde sig i lidt af hvert og ændre
deres liv efter det. Freya har i hvert fald ændret personlighed de sidste 12
måneder - hun er nu en rigtig kælepot og slikmund, hun elsker gæster, vi går
tur i sele og hun virker ikke som om hun savner noget.
Så mit bedste råd vil nok være at klø på med det, det lyder som om det går
godt i forvejen. Hvis I ikke står for at flytte lige med det samme, så tag
det stille og roligt, men sørg for ikke at gå i stå, med mindre katten slår
bremserne i. Og held og lykke med foretagendet. Jeg kan personligt stå inde
for at en vildkat kan give utrolig meget glæde i livet.

Mvh Tina og Freya
--
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=257
www.gizzemissen.dk



-- CAT -- (05-12-2003)
Kommentar
Fra : -- CAT --


Dato : 05-12-03 12:17

"Tina Susanne Johansson" <tina_johansson@NOSPAMyahoo.com> wrote in
news:3fcfdb29$0$9776$edfadb0f@dread14.news.tele.dk:

> Missemor skrev i en meddelelse...
>>
>> Håber at nogle har oplevet noget lignende (gør en vildkat tam) eller
>> kan guide mig, hvad vi skal gøre.
>>
> Jeg har en eks-vildkat imellem mine tre og hun er mere tam end de to
> andre nu.
> Freya dukkede op på min fars dørtrin sidste november sammen med sin
> bror og det endte så med at jeg tog hende til mig.
> Jeg synes ikke jeg gjorde noget bestemt for at gøre hende tam. Hun var
> ret tryg ved mennesker i forvejen til trods for at dyrlægen regnede
> med at hun var to år på det tidspunkt og der ikke var tegn på at hun
> nogensinde havde været nogens kat.
> Hun gik direkte fra at være ude/vildkat den ene dag til at blive
> spærret inde i min fars bryggers - med udgang til resten af huset
> under opsyn (hun havde diarre og var ikke så god til at nå bakken) -
> og slet ikke komme ud. Og det tog hun forbløffende godt. 14 dage efter
> flyttede hun ind hos mig og Gizmo og det var Gizmo der var mest
> problemer med, Freya har bare været så stille og rolig en pige.
> Så jeg vil vove at påstå at katte kan finde sig i lidt af hvert og
> ændre deres liv efter det. Freya har i hvert fald ændret personlighed
> de sidste 12 måneder - hun er nu en rigtig kælepot og slikmund, hun
> elsker gæster, vi går tur i sele og hun virker ikke som om hun savner
> noget. Så mit bedste råd vil nok være at klø på med det, det lyder som
> om det går godt i forvejen. Hvis I ikke står for at flytte lige med
> det samme, så tag det stille og roligt, men sørg for ikke at gå i stå,
> med mindre katten slår bremserne i. Og held og lykke med foretagendet.
> Jeg kan personligt stå inde for at en vildkat kan give utrolig meget
> glæde i livet.
>
> Mvh Tina og Freya

Hej igen.
Ok - det lyder lovende.

"Hun gik direkte fra at være ude/vildkat den ene dag til at blive spærret
inde i min fars bryggers - med udgang til resten af huset under opsyn (hun
havde diarre og var ikke så god til at nå bakken) - og slet ikke komme ud."

Men jeg kan jo ikke bare "lukke den inde" i huset. Den er jo vant til at
være ude altid, så det er vel op til den, om den synes den skal være mere
indekat.

Desuden kommer vores egen kat også ud, så de skal jo have lov.

Måske misforstår jeg det du skriver "at blive spærret inde..."?

Missemor.

Tina Susanne Johanss~ (05-12-2003)
Kommentar
Fra : Tina Susanne Johanss~


Dato : 05-12-03 14:50


Missemor skrev i en meddelelse...
>
> Hej igen.
> Ok - det lyder lovende.
>
> "Hun gik direkte fra at være ude/vildkat den ene dag til at blive spærret
> inde i min fars bryggers - med udgang til resten af huset under opsyn (hun
> havde diarre og var ikke så god til at nå bakken) - og slet ikke komme
ud."
>
> Men jeg kan jo ikke bare "lukke den inde" i huset. Den er jo vant til at
> være ude altid, så det er vel op til den, om den synes den skal være mere
> indekat.
>
> Desuden kommer vores egen kat også ud, så de skal jo have lov.
>
> Måske misforstår jeg det du skriver "at blive spærret inde..."?
>
Nej, du misforstår overhovedet ikke hvad jeg skriver. Jeg bor i lejlighed
(hvor jeg egentlig ikke må have kat men never mind that) og derfor skulle
Freya være udelukkende indekat når hun kom ned til mig. Desuden havde vi
hende hos dyrlægen for at blive vaccineret og behandlet for øremider, lopper
og orm - ingen af delene ønskede vi at hun blev smittet med igen.
Og så var der selvfølgelig også lige det faktum at hun først skulle
neutraliseres i januar, så hun kunne jo være uheldig at støde på en
interesseret hankat inden store flyttedag - hun kunne også bare stikke af så
vi aldrig så hende igen.
Derfor blev hun straks efter hjemkomsten lukket inde - uden adgang til det
fri - så vi kunne vænne hende til hendes nye liv og se om hun overhovedet
ville acceptere det - og få hende bakketrænet. Og her er det så jeg mener at
når en kat som Freya kunne klare så stor en forandring uden problemer
overhovedet, så tror jeg også din vildkat kan klare at blive socialiseret
når han stadig vil blive tilbudt adgang til det fri. Det var sådan set bare
det

Mvh Tina og misserne
--
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=257
www.gizzemissen.dk



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste