"Arne Feldborg" <feldborg@haunstrup.dk> skrev i melding
news:86olsvki4ce92j0a8ruscjkjct1cni5v1t@news2.tele.dk...
> Søren <sorenh@gmx.net> skrev Sun, 30 Nov 2003 13:25:11 +0100
>
> >Jeg har en person indført i hhv. lægds- og stamrullen, som jeg gerne vil
> >have forklaret, da jeg ikke helt er med på indholdet. En beskrivelse af
> >problemet og indførelsen findes på
> >
> Jeg kan ikke hjælpe med hovedspørgsmålet. Men en Trainkonstabel
> arbejdede med hestene som artilleriet jo havde mange af dengang
Udrag af intervieuw "Den gamle kanonkonstabel fortæller" i 1963
(Han var min oldefar 90 år)
Trainkonstabel nr.286 1. Batallion. 1. Artilleri Batteri 3
Det var især hestene jeg kunne lide; jeg har hele mit liv haft med heste at
gøre, ikke mindst i tjenesten.
Jeg lå inde på Bådsmandsstrædes kaserne som konstabel i 18 måneder i 1894 og
1895,
og så var jeg inde en måned 1896.
Intervieuwer: Det var hårdt at være soldat dengang ...
Hans Chr. Hansen smiler ved mindet:
Ja, det var vel det. Vi fik "tæsk efter noder", men vi lærte noget, og så
arbejdede vi jo med hestene,
red i ridehuset og på øvelserne, passede dem og fordrede.
Et moderisk våben.
Der står i stuen en granatspids, hvis messing stråler nypudset. Et minde fra
dengang.
- Sådan en svend vejede 13 pund og indeholdt 140 kugler. Vi havde dem
stående i jernkasser på en "forestilling"
en tohjulet vogn, på hvilken kanonen hægtedes, så det blev til et firehjulet
køretøj, der blev trukket af seks heste.
Det var tungt at køre med, men vi måtte under øvelserne ind over markerne i
galop med dem.
Vi holdt skarpskydningsøvelser på Amager Fælled til skive og til jordforter.
Granaten, som jeg her har spidsen til,
(den eksisterer skam endnu, alle vi børn har leget med den
indeholdt en
svær sprængladning,
og topstykket havde en indstillingsanordning for sprængningen.
Man beregnede afstanden og indstillingen derefter.
Kanonerne var af 9 cm kaliber, det var bagladekanoner årgang 1889 fra Krupp,
og det var et morderisk våben.-
Intervieuwer: Hvad fik en soldat i løn dengang?
- 3 kroner og 25 øre hver femte dag og et rugbrød. Resten måtte vi selv
klare. Vi boede på kasernen
og stod op tidligt om morgenen, kl.6 om vinteren, for at passe hestene,
strigle og fodre.-
Så havde vi øvelse dagen igennem, afbrudt af en times middagshvil, og om
aftenen fik vi undervisning i dansk og skrivning.
(En af hans egne heste var i mange år en udstationeret militærhest).
Det var blot lidt om hvad en Trainkonstabel "Kanonkonstabel" lavede.
Mvh
Bente Aaris