[MAndersen | Fri, 21 Nov 2003 12:06:49 +0100]
>Bliver den mere stiv ved at stå, evt. et koldt sted?
Næh, tværtimod begynder den at skille når den står. Æggehvide piskes
bedst i en helt ren skål (metal eller glas), hvor både skål og
æggehvider ikke er helt kolde.
En anelse fedtstof er hvad der ofte spolerer æggehvidernes evne, så
derfor vælger nogle at gnide skålen med lidt citronsaft først eller
tilsætte lidt anden syre under piskningen.
Et andet problem er ofte at folk forsøger at spare på sukkeret i
marengs; uden sukker er æggehviderne kun proteiner og kan således ikke
holde strukturen. Jo mere sukker, jo mere stabilitet.
Jeg har også set folk tilsætte en anelse majsstivelse (maizena) under
piskningen for at styrke marengsmassen under bagningen/tørringen, men
har ikke prøvet det selv.
René
www.rene.hjorth.com
&
www.lowcarb.dk