---

Købte en Malt Sirup i Netto sidste uge, og bagte rugbrød med den. Det må
siges at være hemmeligheden bag den "rigtige smag" af rugbrød. Ihvertfald
for mig.

Nu har de den dog ikke længere, så hvor får jeg nu fingre i den?

Hvordan fremstilles malt sirup.

---

Det Netto havde til salg var vist fra Harboe - det bruges til ølbrygning.

Du kan lave det selv ved at knuse/valse noget malt, varme det en times tid
ved 65grader, og dernæst skylle/si det med varmt vand (76-85grader) Nu har
du en urt (vand og sukker)
Det koger du så ned til du har en passende sirup konsistens.

Alternativt kan du tage forbi harbo bryggeriet og købe noget, eller købe det
hos vinolhobby.
15kg for 400,-

http://www.friendlyscripts.com/vinolhobby_dk/dk/default.asp

---

Jokum skrev:

> Nu har de den dog ikke længere, så hvor får jeg nu fingre i
> [maltsirup]?

Hvis du ikke kan få fat i maltsirup, så prøv med maltextrakt (kan
fås i de fleste helsekostforretninger, hvor jeg i øvrigt osee har
set maltsirup) - det giver samme autentiske rugbrødssmag.


// Klaus

--
><>    unselfish actions pay back better

---

"Klaus Alexander Seistrup" <spam@magnetic-ink.dk> wrote in message
news:3fb90f56-2691972b-1306-496d-87cd-e13df8fc30e2@news.szn.dk...
> Jokum skrev:
> Hvis du ikke kan få fat i maltsirup, så prøv med maltextrakt (kan
> fås i de fleste helsekostforretninger, hvor jeg i øvrigt osee har
> set maltsirup) - det giver samme autentiske rugbrødssmag.

Er maltsirup og maltekstrakt ikke simpelthen det samme? Det smager OMHO ens,
og ja, man kan få det i de fleste heleskostbutikker. Desværre til en noget
højere pris end i Netto. Selv sørger jeg for at købe et par glas, hver gang
de har det - det plejer at række indtil næste gang.

MVH

Peter

---

Peter Westh skrev:

> Er maltsirup og maltekstrakt ikke simpelthen det samme?

Ikke nødvendigvis - jeg brugte en overgang tør maltekstrakt (til
laboratoriebrug). Men ellers har du vel ret i at det smager ens.


// Klaus

--
><>    unselfish actions pay back better

---

Klaus Alexander Seistrup wrote:
>jeg brugte en overgang tør maltekstrakt (til laboratoriebrug)


Fortæl, fortæl.

Det lyder spændende





-V-

---

tjek evt. www.brygladen.dk
de har en del forskelligt malt ekstrakt, både tørt og vådt.
> >jeg brugte en overgang tør maltekstrakt (til laboratoriebrug)
> Fortæl, fortæl.

---

-V- skrev:

>>jeg brugte en overgang tør maltekstrakt (til laboratoriebrug)
>
> Fortæl, fortæl.
>
> Det lyder spændende

Hvad er der at fortælle? Jeg havde tør maltekstrakt, altså i
pulverform, som man bruger det i laboratorier (fx til at lave
vækstsubstrater), og så brugte jeg det i rugbrødsdej i stedet
for maltsirup. Meget længere er den historie vist ikke...


// Klaus

--
><>    unselfish actions pay back better

---

Klaus Alexander Seistrup wrote:
>>> jeg brugte en overgang tør maltekstrakt (til laboratoriebrug)
>>
>> Fortæl, fortæl.
>>
>> Det lyder spændende
>
> Hvad er der at fortælle? Jeg havde tør maltekstrakt, altså i
> pulverform, som man bruger det i laboratorier (fx til at lave
> vækstsubstrater), og så brugte jeg det i rugbrødsdej i stedet
> for maltsirup. Meget længere er den historie vist ikke...

Øv...
Jeg misforstod åbenbart din første sætning, for jeg troede at du havde brugt
tør maltekstrakt til et forsøg i dit laboratorie. Det vakte min
nysgerrighed.

Beklager.....




-V-

---

-V- skrev:

> Jeg misforstod åbenbart din første sætning, for jeg troede at
> du havde brugt tør maltekstrakt til et forsøg i dit laboratorie.

Det havde jeg skam osse, selv om det måske er lige lovlig flot at
kalde det _mit_ laboratorium. Jeg brugte bl.a. maltekstrakt til
at fremstille vækstsubstrater til isolering og dyrkning af mikro-
organismer fra forskellige typer surdej.


// Klaus

--
><>    unselfish actions pay back better

---

Klaus Alexander Seistrup wrote:
>> Jeg misforstod åbenbart din første sætning, for jeg troede at
>> du havde brugt tør maltekstrakt til et forsøg i dit laboratorie.
>
> Det havde jeg skam osse, selv om det måske er lige lovlig flot at
> kalde det _mit_ laboratorium. Jeg brugte bl.a. maltekstrakt til
> at fremstille vækstsubstrater til isolering og dyrkning af mikro-
> organismer fra forskellige typer surdej.

Se, der gjorde du det lige igen.

Kastede lidt madding ud, som lyder aldeles uimodståelig.
Og så fortæller du ikke mere end det. Skal man virkelig ty til moderat
fysisk pres for at lokke lidt yderligere detaljer ud af dig?

Hvordan, hvorfor, hvad?



-V-

---

-V- skrev:

> Hvordan, hvorfor, hvad?

Jeg skulle lave afsluttende opgave i mikrobiologi. Da jeg altid
har været nysgerrig efter hvad der egentlig var af kræ i en surdej,
og da jeg nu (altså for ca. 15 år siden) havde laboratoriefaciliteter
til rådighed, besluttede jeg mig for at analysere mikrofloraen i to
surdeje - både kvalitativt (artsbestemmelse af gærsvampe og mælke-
syrebakterier) og kvantitativt.

Den ene surdej var en temmelig ung surdej, som så vidt jeg husker
indeholdt Lactobacillus fructivorans og Saccharomyces cerevisiae.
Den anden surdej skulle angiveligt være 100 år gammel og indeholdt
Lactobacillus sanfrancisco og Saccharomyces exiguus (eller Candida
milleri eller Torulopsis holmii, eller hvad den nu hedder i dag).

Det kniber lidt emd at huske de nærmere detaljer omkring fermen-
teringen og symbiosen mellem mælkesyrebakterien og gærsvampen i den
gamle surdej, men det var sjovt at udføre forsøgene og jeg fik svar
på de spørgsmål jeg havde inden jeg gik i gang.

(Nu hører denne tråd vist ikke længere til her...)


// Klaus

--
><>    unselfish actions pay back better

---

On Thu, 20 Nov 2003 23:48:53 +0000 (UTC), Klaus Alexander Seistrup
<klaus@seistrup.dk> wrote:

>(Nu hører denne tråd vist ikke længere til her...)
Det gør den da i højeste grad.
Det er da stadig om noget vi spiser.
Og det er særdelses interessant.

Vil det være for besværligt for dig at finde frem til om der var en
kvalitativ forskel på den nye og den gamle surdej?

mvh kmo

---

Kristian Mikael de Freitas Olesen skrev:

>> (Nu hører denne tråd vist ikke længere til her...)
> Det gør den da i højeste grad.
> Det er da stadig om noget vi spiser.
> Og det er særdelses interessant.

Jo, men når vi snakker identifikation af mikroorganismer eller
dyrkning af samme, så hører det snarere hjemme et sted i
<news:dk.videnskab>, synes jeg.

> Vil det være for besværligt for dig at finde frem til om der
> var en kvalitativ forskel på den nye og den gamle surdej?

Nu undersøgte jeg kun surdejene ud fra et mikrobiologisk perspektiv.
Dvs., jeg undersøgte hvilke mikroorganismer der fandtes i de to sur-
deje, og i hvilke mængder. Desuden blev pH og gasudvikling samt
antal organismer målt over 24 timer. Der blev overhovedet ikke
kigget på dejenes bageegenskaber.

Jeg er ikke sikker på at jeg stadig har den færdige rapport, men jeg
kan huske at den nye surdej (ny som i "mindre end ca. 10 år") var
surere og skarpere i smagen end den gamle. Og kombinationen af
L.sanfrancisco og S.exiguus - som var de eneste to mikroorganismer vi
fandt i den gamle surdej - er netop karakterisktisk for gode surdeje
der har været vedligeholdt gennem meget lang tid. Erfaringen viser
at den type surdej giver et brød med en god krummestruktur, en mild
surhed og en god aroma.

Som kuriositet kan nævnes at jeg i forbindelse med projektet modtog
forskellige surdeje fra brødfabrikker i Europa (jeg kan huske i hvert
fald Finland, Norge, Ungarn, Holland og Tyskland), men af resurse-
mæssige årsager måtte vi begrænse analysen til to surdeje. Det blev
så min surdej (< 10 år) og en kammerats (den gamle, som senere gik
hen og blev min yndlingssurdej), mens de tilsendte surdeje stille og
roligt døde da de ikke blev vedligeholdt. Jeg boede på det tids-
punkt i kollektiv, og der var ikke stemning for at alle mine surdeje
skulle bo i vores ikke alt for store køleskab - det kunne ellers
have været interessant at stifte nærmere bekendtskab med de andre.

Skal man have veldefinerede surdeje i dag, og har man ikke kontakter
til venligtsindede brødfabrikker, er det nok <http://sourdo.com/>
man skal ha' fat i. De sælger surdeje fra hele verden, og har en
stor viden om hvilke surdeje der er bedst til hvilke brød.


// Klaus

--
><>    unselfish actions pay back better

---

Klaus Alexander Seistrup wrote:
> -V- skrev:
>
>> Hvordan, hvorfor, hvad?
>
> Jeg skulle lave afsluttende opgave i mikrobiologi.
[en masse om specifikke stammer]

Tak for'ed - spændende læsning.
Har selv haft adskillige mikrobiologifag på studiet, bla. det meget rammende
'Levnedsmiddelmikrobiologi'
Det var ....ehh....spændende.

> (Nu hører denne tråd vist ikke længere til her...)

Det gør det da i allerhøjeste grad.
Meget mere end andre skribenters rablerier - ingen nævnt, ingen glemt.





-V-

---

-V- skrev:

> Tak for'ed - spændende læsning.

Selv tak.

> Har selv haft adskillige mikrobiologifag på studiet, bla. det
> meget rammende 'Levnedsmiddelmikrobiologi'
> Det var ....ehh....spændende.

Ja, det lyder meget spændende!

>> (Nu hører denne tråd vist ikke længere til her...)
>
> Det gør det da i allerhøjeste grad.

Okay, så må I selv futte et andet sted hen hvis I synes det bli'r
for off-topic.


// Klaus

--
><>    unselfish actions pay back better

---

Klaus Alexander Seistrup skrev:

>Jeg skulle lave afsluttende opgave i mikrobiologi......
>
>Det kniber lidt emd at huske de nærmere detaljer omkring fermen-
>teringen og symbiosen mellem mælkesyrebakterien og gærsvampen .....
>
>(Nu hører denne tråd vist ikke længere til her...)



Surt brød

Nu var det lige blevet interessant. Heldigvis kan vi Google os
tilbage til dine dine tidligere guldkorns-surbrød; næh det var
surbrøds-guldkorn.

Men jeg spekulerer over, hvor stor forstørrelsesgrad et mikroskop
mindst skal have, for at man kan artsbestemme en gærsvamp?
Og en bakterie?
Skal der også bruges kemi (til farvning af præparaterne)?
Ovenstående set i relation til surdej og surmælksprodukter.


m.v.h. Emil

---

On Fri, 21 Nov 2003 01:58:46 +0100, Emil <emilsen@ostbirk.invalid>
wrote:

>Ovenstående set i relation til surdej og surmælksprodukter.
Nemlig ... for at bevare relevansen.

mvh kmo

---

kristian mikael de freitas olesen skrev:

Emil wrote:
>>Ovenstående set i relation til surdej og surmælksprodukter.

>Nemlig ... for at bevare relevansen.

Jeg canselede lige mit første svar til dig, da jeg kom i tvivl om
hvad du egentligt mener med dine ord.

Formålet med mine spørgsmål er at vide, om mit gamle (20 år)
kælderlaboratorium er tilstrækkeligt til at gå lidt dybere ind i
problematikken omkring surdej og surmælksprodukter.

For mig er området yderst interessant. Men hvis jeg ikke kan
styre det på fornuftig vis, er der ingen grund til at bruge tid
på det.

Størrelserne på gærceller og bakterier varierer uhyggeligt meget,
så det er relevant at begrænse spørgsmålene til de aktuelle
emner. Derfor min note.

Gav du blot en smart kommentar, eller har du viden på området?

m.v.h. Emil

---

On Fri, 21 Nov 2003 04:29:16 +0100, Emil <emilsen@ostbirk.invalid>
wrote:

<emil>
>>>Ovenstående set i relation til surdej og surmælksprodukter
<kmo>
>>Nemlig ... for at bevare relevansen.
<emil> <snip>
>Gav du blot en smart kommentar,
Både ja og nej.
Forstået på den måde at jeg synes det var fint, at du lige flettede
ind at det var i relation til surdej og surmælksprodukter.
Min kommentar gik så på, at der umiddelbart inden var blevet antydet
at tråden var på vej OT, og jeg forsøgte på en munter måde at
tilkendegive at jeg samtykkede i at tråden har relevans her i gruppen.

>eller har du viden på området?
Ikke noget af betydning, men det interesserer mig.
Jeg synes da også jeg allerede er blevet lidt klogere på surdej.

mvh kmo

---

Emil skrev:

> Men jeg spekulerer over, hvor stor forstørrelsesgrad et mikroskop
> mindst skal have, for at man kan artsbestemme en gærsvamp?

Man bruger ikke mikroskop når man skal artsbestemme bakterier og
gærsvampe. Når man har isoleret/rendyrket organismen, lader man
den gro på substrater med forskellige sukkerarter som eneste kul-
stofkilde (ét med glucose, ét med fructose, ét med maltose osv.),
og man kan da klassificere organismen på baggrund af dens evne
til at forgære de og de sukkerarter. Evt. kan man teste for
resistens over for visse antibiotika.

For bakteriers vedkommende kan man yderligere foretage visse
farvninger (fx Gram-farvning) for at lette identifikationen.


// Klaus

--
><>    unselfish actions pay back better

---

[Jokum | Mon, 17 Nov 2003 16:30:53 +0100]

>Nu har de den dog ikke længere, så hvor får jeg nu fingre i den?

Hvis du engang imellem kommer til Sverige, kan det findes i næsten alle
supermarkeder på hylderne for bageriting.

René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk

---

Mange gode råd om, hvor du kan skaffe malt-sirup ad alternative veje - men
man kunne selvfølgelig også bare tage i Bilka...