"Bjarne Savkov" <bjarne.savkov@stofanet.dk> wrote in message news:<bp8ene$48c$1@sunsite.dk>...
> Jeg så i dag i Nordjyske Stiftstidende en interessant artikel om polske
> indvandrere. I følge artiklen kom de første indvandrere til Danmark for 110
> år siden. Min mormor kom også fra Polen, og jeg ved hun var her i 1818, men
> ikke hvornår hun kom til Sjælland, hvor jeg ved hun levede omkring Ringsted.
>
> Findes der et arkiv over polske indvandrere??
>
> (Min mormor er ikke registreret i
>
http://www.immigrantmuseet.dk/IMMIBAS/immibas.htm)
>
>
> venlig hilsen
>
> Bjarne Savkov
>
>
www.savkov.dk
Kære Bjarne Savkov
I dagene 10.-12. okotober i år deltog jeg i et slægtshistorisk
weekendkursus på en højskole i Jylland. Temaet var "Hjemme under
fremmede himmelstrøg", og der var fine foredrag om blandt andet
"Kartoffeltyskerne på Alheden", "De reformerte forfædre,
huguenotterne" og "Polske arbejdere i Danmark". Det var fhv.
museumsinspektør på Lolland-Falsters Stiftsmuseum, Maribo, Ove H.
Nielsen, der talte om de polske arbejdere i Danmark, og han gjorde det
blændende dygtigt og levende. Hans viden om emnet var kolossal stor.
Vel er han ikke længere museumsinspektør, men det kan være, at du med
udbytte kan rette henvendelse til stiftsmuseet og få nogle gode råd.
Med venlig hilsen
Hans Poulsen
1804 Frederiksberg C