Scripsit "Tommy Hansen" <tommyhhXXX@tdcadsl.dk>
> I forbindelse med ansøgning om blankvåbentilladelse, ønsker politiet en
> udtalelse fra ansøgers læge, da han tager "lykkepiller".
Det lyder ikke urimeligt. Hvis han har fået ordineret antidepressiver,
må det være nærliggende at få hans læges vurdering af om depressionen
er så velbehandlet at det er forsvarligt at lade ham have våben.
Når politiet er sat til at administrere våbenlovgivningen, ligger der
deri at de skal give ansøgningen en realitetsbehandling (og ikke fx
bare blåstemple alting under henvisning til at man alligevel altid
kan gå til isenkræmmeren og købe en køkkenkniv). En vurdering af
ansøgers psykiske stabilitet vil være et naturligt led i sådan en
sagsbehandling, hvis der er forhold der antyder at det er relevant.
> Som jeg har forstået det ligger der en betænkning bag enhver lov, hvor
> finder jeg den betænkning der er relevant i denne sammenhæng.
Der er vist ikke lovgivet udtrykkeligt om hvordan våbentilladelser
udstedes. Våbenloven overlader det blot til justitsministeren at
fastsætte passende regler. Det er en så almindelig fremgangsmåde
at der næppe er nogen specifikke kommentarer knyttet til dén i lovens
forarbejder.
Regelgrundlaget for vurderingen synes at være §36 i
våbenbekendgørelsen
<
http://www.retsinfo.dk/DELFIN/HTML/B2000/0006605.htm>:
§ 36. Våbentilladelse, samtykke til våbenpåtegning og jagttegn samt
andre tilladelser eller godkendelser efter våben- og
eksplosivstofloven og denne bekendtgørelse kan kun gives til
personer, om hvis personlige forhold og hidtidige vandel, der ikke
foreligger oplysninger, som gør det betænkeligt at imødekomme
ansøgningen.
Bekendtgørelser har normalt ikke offentligt tilgængelig
forarbejder. De relevante dele af våbenloven er så gamle at deres
førsteudgaver ikke er tilgængelige på Retsinformation. Man er derfor
nødt til at gå på biblioteket og støve gennem gamle udgaver af Lov- og
Folketings(rigsdags?)tidende for at finde forarbejderne.
--
Henning Makholm "What the hedgehog sang is not evidence."