/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Ophavsret til fotografier før 1970
Fra : Steen


Dato : 25-10-03 20:49

Hejsa

Har jeg forstået det rigtigt, at der ikke er ophavsret på fotografier
fremstillet før 1. januar 1970 ?

I Loven står bl.a.:

<citat>
§ 70. Den, som fremstiller et fotografisk billede (fotografen), har eneret
til at råde over billedet ved at fremstille eksemplarer af det og ved at
gøre det tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2. Retten til et fotografisk billede varer, indtil 50 år er forløbet
efter udgangen af det år, da billedet blev fremstillet.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 2, stk. 2-4, §§ 3, 7, 9, 11 og 11 a, § 12, stk. 1
og stk. 2, nr. 5, §§ 13-16, § 17, stk. 1, 3 og 5, § 18, stk. 1 og 2, § 19,
stk. 1 og 2, §§ 20, 21 og 23, § 24, stk. 1 og 2, og §§ 25, 27, 28, 30-31,
33-35, 39-47, 49-58 og 60-62 finder tilsvarende anvendelse på fotografiske
billeder. Er et fotografisk billede genstand for ophavsret efter § 1, kan
denne også gøres gældende.

§ 91.
Stk. 5. Bestemmelsen i § 70 finder ikke anvendelse på fotografiske billeder,
der er fremstillet før den 1. januar 1970.
</citat>

Det er især § 91 stk 5, som jeg hæfter mig ved.

Vil det i så fald sige, at man frit kan lægge billeder optaget før 1970 ud
på Internettet?

- - -
Steen



 
 
Bertel Lund Hansen (26-10-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 26-10-03 04:26

Steen skrev:

>Har jeg forstået det rigtigt, at der ikke er ophavsret på fotografier
>fremstillet før 1. januar 1970 ?

Det tror jeg ikke.

>§ 70. Den, som fremstiller et fotografisk billede [...]


>§ 91.
>Stk. 5. Bestemmelsen i § 70 finder ikke anvendelse på fotografiske billeder,
>der er fremstillet før den 1. januar 1970.
></citat>

>Det er især § 91 stk 5, som jeg hæfter mig ved.

Den siger blot at specialparagraffen for fotografier ikke gælder
en vis gruppe af dem. I så fald er det de generelle bestemmelser
der gælder. Der står jo ikke at loven om ophavsret ikke gælder
disse billeder.

>Vil det i så fald sige, at man frit kan lægge billeder optaget før 1970 ud
>på Internettet?

Nej.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Per Christoffersen (27-10-2003)
Kommentar
Fra : Per Christoffersen


Dato : 27-10-03 16:27


"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:8gfmpvk3t3lpq541hig3cj2s21c94s00bv@news.stofanet.dk...
> Steen skrev:
> Den siger blot at specialparagraffen for fotografier ikke gælder
> en vis gruppe af dem. I så fald er det de generelle bestemmelser
> der gælder. Der står jo ikke at loven om ophavsret ikke gælder
> disse billeder.

Det er jeg enig i. §70 er lidt speciel, fordi den fjerner kravet om
værkshøjde, idet alle fotografier er beskyttet. Billeder fra før 1970 vil
stadig være beskyttet, hvis de lever op til kravet om værkshøjde.

> >Vil det i så fald sige, at man frit kan lægge billeder optaget før 1970
ud
> >på Internettet?
>
> Nej.

Hvis min udlægning er korrekt, så vil man i princippet kunne anvende
billeder fra før 1970, hvis de ikke opnår værkshøjde, og. Til det er der
vist kun to ting at sige:
1) Det kan være svært at afgøre
2) Hvis billedet ikke opnår værkshøjde, er der formodentlig ingen grund til
at bruge det til noget

/Per



Bertel Lund Hansen (27-10-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 27-10-03 17:06

Per Christoffersen skrev:

>værkshøjde, idet alle fotografier er beskyttet. Billeder fra før 1970 vil
>stadig være beskyttet, hvis de lever op til kravet om værkshøjde.

Jeg er enig, men valgte ikke at nævne det.

>2) Hvis billedet ikke opnår værkshøjde, er der formodentlig ingen grund til
>at bruge det til noget

3) Der er sådan set ingen grund til ikke at give de gamle
billeder samme beskyttelse som nye (selv om jeg synes at det er
o.k. at loven tager hensyn til eksisterende brug (hvilket jeg
formoder er årsagen)).

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

O-V R:nen (28-10-2003)
Kommentar
Fra : O-V R:nen


Dato : 28-10-03 14:14

"Per Christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> writes:

> 1) Det kan være svært at afgøre

Ja, det er det. (En mulig tommelfingerregel er at hvis fotografen
har fået betalt for at tage billedet så er det et værk. Helt så
enkelt er det dog naturligvis ikke.)

> 2) Hvis billedet ikke opnår værkshøjde, er der formodentlig ingen grund til
> at bruge det til noget

Fotografier uden kunstnerisk værdi (eller altså selvstændighed og
dermed værkshøjde) kan jo stadig have megen dokumentarisk værdi
ganske enkelt gennem at vise hvordan ting/sted/person/foo x så ud
på tidspunkt t.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408887
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste