/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Forsikring / fortrydelsesret
Fra : René Lønstrup


Dato : 23-10-03 13:09

Hejsa,

Jeg havde i sommers besøg af en forsikringsmand, som gav mig et godt tilbud
på min bilforsikring. Da tilbuddet for en gangs skyld ikke var overdrevet
dyrt, accepterede jeg det og var glad..
2 måneder senere dukkede forsikringsbetingelserne op, sammen med et
girokort. Nu var beløbet bare ikke længere det samme som jeg var blevet
lovet, - nej, det var faktisk 3-doblet!
Det kunne jeg selvfølgelig ikke acceptere, så jeg skrev et brev om at jeg
fortrød forsikringen, og omregistrerede samtidig bilen til mine forældres
navn (bor hjemme), da jeg ikke lige kunne finde et andet (nogenlunde
billigt) selskab med kort varsel.
Kort tid herefter kom endnu en opkrævning på forsikringen, stadig det høje
beløb. Jeg tænkte at den sikkert bare havde krydset mit fortrydelsesbrev, så
jeg valgte at ignorere den.
Noget tid efter kom brev fra selskabet igen, denne gang med endnu en
opkrævning på det høje beløb, samt en rykker på 100kr. Det kunne jeg
selvfølgelig ikke forstå, og ringede ind til dem. Det viste sig at de godt
nok havde modtaget min fortrydelse, men at de ikke havde modtaget besked fra
CRM om at bilen var blevet omregistreret, så da jeg fortalte at det faktisk
var tilfældet blev det selvfølgelig rettet.
2 dage efter (i dag), modtog jeg så et nyt girokort, for de 2 måneder,
takseret efter den høje pris.

Mit spørgsmål er så: Kan det passe? Skal jeg virkelig betale for 2 måneders
forsikring til 3 gange den pris jeg blev stillet i udsigt, bare fordi
selskabet er sløv til at få sendt deres papirer ud?


--
Mvh René Lønstrup
min web: http://www.rel7star.dk?r=usenet
min email: se om du kan regne dén ud..



 
 
Hans (23-10-2003)
Kommentar
Fra : Hans


Dato : 23-10-03 15:23


"René Lønstrup" <news@rel6+1star.dk> skrev i en meddelelse
news:3f97c4f5$0$29571$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
>
> Mit spørgsmål er så: Kan det passe? Skal jeg virkelig betale for 2 måneders
> forsikring til 3 gange den pris jeg blev stillet i udsigt, bare fordi
> selskabet er sløv til at få sendt deres papirer ud?
>
NEJ - Du kan sende dokumentation til dem fra hvornår dit nye forsikringsselskab "overtog"
bilen, om du skal betale for
den mellemliggende periode ved kun forsikringsoplysningen.
vh
Hans



Povl H. Pedersen (23-10-2003)
Kommentar
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 23-10-03 20:15

On 2003-10-23,
René Lønstrup <news@rel6+1star.dk> wrote:
> Hejsa,
>
> Jeg havde i sommers besøg af en forsikringsmand, som gav mig et godt tilbud
> på min bilforsikring. Da tilbuddet for en gangs skyld ikke var overdrevet
> dyrt, accepterede jeg det og var glad..

Har du skrevet under ? Så har du vel en genpart med prisen ?
Eller hvad står der i aftalen ? Den nye forsikring er vel
registreret på bilen ?

> 2 måneder senere dukkede forsikringsbetingelserne op, sammen med et
> girokort. Nu var beløbet bare ikke længere det samme som jeg var blevet
> lovet, - nej, det var faktisk 3-doblet!
> Det kunne jeg selvfølgelig ikke acceptere, så jeg skrev et brev om at jeg
> fortrød forsikringen, og omregistrerede samtidig bilen til mine forældres
> navn (bor hjemme), da jeg ikke lige kunne finde et andet (nogenlunde
> billigt) selskab med kort varsel.

Der er det problem med bilforsikring, at ansvarsforsikringen er
lovpligtig, så der er en forsikring der har dækket i de 2 måneder.

Og vi har det problem, at jvf forsikringsaftalelovens pgf 33, så er
meddelelser fra selskabet til forsikringstageren forst gyldige når
de modtages af forsikringstager.

Så hvad fik du af papirer i forste omgang ?

De 2 måneder er MEGET længe at vente for forsikringen med at sende
papirer og girokort, da forsikringen normalt kan opsige med 3 dages varsel
såfremt der ikke betales retttidigt. Og hvis du ikke har modtaget
betingelser for, så har du meget svært ved at udnytte din fortrydelsesret.

Jeg vil tro du kan vinde i retten, og slippe med den oprindeligt
aftalte pris for den forste periode.

> Mit spørgsmål er så: Kan det passe? Skal jeg virkelig betale for 2 måneders
> forsikring til 3 gange den pris jeg blev stillet i udsigt, bare fordi
> selskabet er sløv til at få sendt deres papirer ud?

Nej. Men der er sporgsmål om bevis.

bem (23-10-2003)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 23-10-03 22:21

René Lønstrup wrote:

> Mit spørgsmål er så: Kan det passe? Skal jeg virkelig betale for 2
> måneders forsikring til 3 gange den pris jeg blev stillet i udsigt,
> bare fordi selskabet er sløv til at få sendt deres papirer ud?

Nej, det kan ikke passe. Du kan fortryde indtil 14 dage efter at du
*modtager forsikringsbetingelserne*, og selskabet kan ikke forlange betaling
for perioden indtil de får snøvlet sig færdige til at sende papirerne til
dig. Du har heller ikke pligt til at omregistrere eller afmelde bilen, du
kan bare fortryde uden videre argumentation. Hvis du tilmed ikke har fået
klar og tydelig besked om denne fortrydelsesret, har du oven i købet 3
måneders fortrydelsesret. Vi har haft denne debat her i gruppen tidligere,
og reglerne er klare.

/Bo


bem (23-10-2003)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 23-10-03 22:52


Netjurist.dk støtter i øvrigt min udlægning:

"Har du ret til at fortryde forsikringsaftalen?

Ja, du har ret til at fortryde forsikringsaftalen i 14 dage, fra aftalen er
indgået, det vil normalt sige, fra du har modtaget forsikringsbetingelserne.

Du kan dog ikke fortryde, hvis din forsikring dækker under en måned, som
f.eks. en kort rejseforsikring.

Hvis du fortryder, skal du give forsikringsselskabet besked om det, inden de
14 dage er gået.

*Forsikringsselskabet kan så ikke forlange, at du skal betale præmie for de
dage, der er gået, indtil du fortryder.*"

/Bo



René Lønstrup (24-10-2003)
Kommentar
Fra : René Lønstrup


Dato : 24-10-03 00:28

bem wrote:
>> Mit spørgsmål er så: Kan det passe? Skal jeg virkelig betale for 2
>> måneders forsikring til 3 gange den pris jeg blev stillet i udsigt,
>> bare fordi selskabet er sløv til at få sendt deres papirer ud?
>
> Nej, det kan ikke passe. Du kan fortryde indtil 14 dage efter at du
> *modtager forsikringsbetingelserne*, og selskabet kan ikke forlange
> betaling for perioden indtil de får snøvlet sig færdige til at sende
> papirerne til dig. Du har heller ikke pligt til at omregistrere eller
> afmelde bilen, du kan bare fortryde uden videre argumentation. Hvis
> du tilmed ikke har fået klar og tydelig besked om denne
> fortrydelsesret, har du oven i købet 3 måneders fortrydelsesret.

Der står en lille notits om fortrydelsesretten (hvornår og hvordan) i
forsikringsbetingelserne, men ikke noget om hvorvidt der kan kræves betaling
for den mellemliggende periode (indtil fortrydelsen).

> Vi har haft denne debat her i gruppen tidligere, og reglerne er klare.

Ok, jeg havde søgt på groups.google.dk, men jeg syntes ikke jeg fandt noget
brugbart (men det er sikkert et sp. om at søge efter det rigtige). - Du
skulle vel ikke tilfældigvis have et par lovtekster/paragraffer jeg kan
smide i hovedet på dem?


--
Mvh René Lønstrup
min web: http://www.rel7star.dk?r=usenet
min email: se om du kan regne dén ud..



bem (24-10-2003)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 24-10-03 06:37

René Lønstrup wrote:
> Ok, jeg havde søgt på groups.google.dk, men jeg syntes ikke jeg fandt
> noget brugbart (men det er sikkert et sp. om at søge efter det
> rigtige). - Du skulle vel ikke tilfældigvis have et par
> lovtekster/paragraffer jeg kan smide i hovedet på dem?

Der står ikke noget i loven om den slags detaljer, men det følger af ordet
"fortrydelse", at man kan træde tilbage fra aftalen og dermed være økonomisk
stillet som hvis man aldrig havde indgået den. Hvis man skulle betale for
den forbrugte tid, ville der jo ikke være tale om fortrydelsesret, men
derimod om ret til opsigelse uden varsel. Glem heller ikke, at hele
problematikken udelukkende skyldes forsikringsselskabets sendrægtighed - de
kan jo bare fremsende betingelserne omgående, så er problemet løst.

/Bo


Gandalf (24-10-2003)
Kommentar
Fra : Gandalf


Dato : 24-10-03 06:56

"bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
news:bnadn3$eg0$1@sunsite.dk...
>
> Der står ikke noget i loven om den slags detaljer, men det følger af ordet
> "fortrydelse", at man kan træde tilbage fra aftalen og dermed være
økonomisk
> stillet som hvis man aldrig havde indgået den. Hvis man skulle betale for
> den forbrugte tid, ville der jo ikke være tale om fortrydelsesret, men
> derimod om ret til opsigelse uden varsel.

Korrekt - selvfølgelig er fortrydelsen gældende fra ikrafttrædelsesdagen.
Problemet er nok opstået i forbindelse med omregistreringen. For det første
har CRM haft store tekniske problemer den sidste måneds tid (i forbindelse
med et nyt edb-system fra CSC).
For det andet er omregistreringsdatoen nok ikke den samme som
ikrafttrædelsesdatoen i den fortrudte police. Og der skal selvfølgelig
betales præmie for perioden. For at løse dette problem må han nok henvende
sig hos sit oprindelige selskab, og betale for perioden frem til
omregistreringen.

Erik



bem (24-10-2003)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 24-10-03 07:07

Gandalf wrote:
> Korrekt - selvfølgelig er fortrydelsen gældende fra
> ikrafttrædelsesdagen. Problemet er nok opstået i forbindelse med
> omregistreringen. For det første har CRM haft store tekniske
> problemer den sidste måneds tid (i forbindelse med et nyt edb-system
> fra CSC). For det andet er omregistreringsdatoen nok ikke den samme
> som ikrafttrædelsesdatoen i den fortrudte police. Og der skal
> selvfølgelig betales præmie for perioden. For at løse dette problem
> må han nok henvende sig hos sit oprindelige selskab, og betale for
> perioden frem til omregistreringen.

Omregistreringen har ingen indflydelse på denne debat, medmindre jeg har
misforstået spørgsmålet. Der er tale om, at kunden har fortrudt og meddelt
selskabet dette. Derfor skal der ikke betales noget for perioden indtil
forsikringsbetingelserne blev modtaget.
Det kan næppe være forsikringstagers problem, at nogle forretningsgange
mellem selskabet og CRM er gået galt. Jeg forstod spørgeren sådan, at han
faktisk havde omregistreret og skiftet forsikringsselskab, men at det
oprindelige selskab blot ikke havde fået meddelelse fra CRM om dettte -
hvilket i princippet betyder, at spørgeren i perioden fra den faktiske
omregistrering var dobbeltforsikret. Det oprindelige selskab havde derfor
ikke nogen risiko i denne periode og kan derfor heller ikke kræve betaling.
Men det gør de vist heller ikke, det er kun de 2 første måneder, der kræves
betaling for.

/Bo


Gandalf (24-10-2003)
Kommentar
Fra : Gandalf


Dato : 24-10-03 07:39

"bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
news:bnafgc$stn$1@sunsite.dk...
> Der er tale om, at kunden har fortrudt og meddelt
> selskabet dette. Derfor skal der ikke betales noget for perioden indtil
> forsikringsbetingelserne blev modtaget.

Jo det skal der. Kunden har fortrudt, og skal derfor stilles som om aftalen
aldrig var indgået. Altså skal han betale præmie til sit gamle selskab frem
til ejerskiftet / omregistreringen. Det gamle selskab er det selskab han var
forsikret i indtil den fortrudte police "overtog".

Erik



bem (24-10-2003)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 24-10-03 12:47

Gandalf wrote:
> "bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
> news:bnafgc$stn$1@sunsite.dk...
>> Der er tale om, at kunden har fortrudt og meddelt
>> selskabet dette. Derfor skal der ikke betales noget for perioden
>> indtil forsikringsbetingelserne blev modtaget.
>
> Jo det skal der. Kunden har fortrudt, og skal derfor stilles som om
> aftalen aldrig var indgået. Altså skal han betale præmie til sit
> gamle selskab frem til ejerskiftet / omregistreringen. Det gamle
> selskab er det selskab han var forsikret i indtil den fortrudte
> police "overtog".

Det er overhovedet ikke det vi diskuterer Det er det nye selskab, der
forlanger penge for perioden indtil fortrydelsen. Det kan de ikke. Hvad nu
hvis det var en helt ny bil, og der dermed ikke er noget "gammelt" selskab,
hvem skulle så i følge din logik have betaling?

/Bo


Gandalf (24-10-2003)
Kommentar
Fra : Gandalf


Dato : 24-10-03 15:22

"bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
news:bnb3d7$nr7$1@sunsite.dk...
> Det er overhovedet ikke det vi diskuterer Det er det nye selskab, der
> forlanger penge for perioden indtil fortrydelsen. Det kan de ikke.

Nej det kan de ikke, hvilket jeg jo også skriver.

>Hvad nu
> hvis det var en helt ny bil, og der dermed ikke er noget "gammelt"
selskab,
> hvem skulle så i følge din logik have betaling?
>
Så er der en forpligtelse for det selskab han finder i stedet for, til at
forsikre bilen fra indregistreringstidspunktet, og der skal så betales til
dette selskab.

Erik



bem (24-10-2003)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 24-10-03 16:23

Gandalf wrote:
> "bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
> news:bnb3d7$nr7$1@sunsite.dk...
>> Det er overhovedet ikke det vi diskuterer Det er det nye selskab,
>> der forlanger penge for perioden indtil fortrydelsen. Det kan de
>> ikke.
>
> Nej det kan de ikke, hvilket jeg jo også skriver.
>
>> Hvad nu
>> hvis det var en helt ny bil, og der dermed ikke er noget "gammelt"
>> selskab, hvem skulle så i følge din logik have betaling?
>>
> Så er der en forpligtelse for det selskab han finder i stedet for,
> til at forsikre bilen fra indregistreringstidspunktet, og der skal så
> betales til dette selskab.

Ikke hvis han fortryder, så skal der ikke betales.
Din logik halter i øvrigt voldsomt, idet det gamle selskab i de 2 måneder (i
det aktuelle tilfælde) jo ikke havde nogen risiko og derfor naturligvis
heller ikke skal have betaling for perioden, som du ellers mener.
Der er slet og ret tale om, at *ingen* skal have betaling for dækningen i
perioden fra forsikringsskiftet til en evt. fortrydelse er en realitet -
sådan må det nødvendigvis være. Den "betalingsfri" periode kan af det nye
selskab begrænses til 14 dage, hvis de med det samme udleverer
betingelserne.

/Bo


Gandalf (24-10-2003)
Kommentar
Fra : Gandalf


Dato : 24-10-03 20:06

"bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
news:bnbg2p$n6h$1@sunsite.dk...

>
> Der er slet og ret tale om, at *ingen* skal have betaling for dækningen i
> perioden fra forsikringsskiftet til en evt. fortrydelse er en realitet -
> sådan må det nødvendigvis være. Den "betalingsfri" periode kan af det nye
> selskab begrænses til 14 dage, hvis de med det samme udleverer
> betingelserne.

Tænk jeg troede det var helt andre regler der var gældende, men så blev jeg
jo lidt klogere.
Vil det så sige, at hvis man bare fortryder hver gang man får sin police, så
slipper man for at betale indtil man bliver træt af legen?
Det er faktisk fedt, for med over 100 selskaber der kan tegne
autoforsikringer, kan den holdes kørende i 3 - 4 år!
Gud ved om forsikringsselskaberne og politiet (når de vil klippe pladerne på
et formodet uforsikret køretøj) også kender disse regler - men så må de vel
bare få dem lært!
Nå, ikke mere herfra i denne omgang, men tak for tippet.

Erik



bem (25-10-2003)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 25-10-03 00:54

Gandalf wrote:
> "bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
> news:bnbg2p$n6h$1@sunsite.dk...

>> Der er slet og ret tale om, at *ingen* skal have betaling for
>> dækningen i perioden fra forsikringsskiftet til en evt. fortrydelse
>> er en realitet - sådan må det nødvendigvis være. Den "betalingsfri"
>> periode kan af det nye selskab begrænses til 14 dage, hvis de med
>> det samme udleverer betingelserne.
>
> Tænk jeg troede det var helt andre regler der var gældende, men så
> blev jeg jo lidt klogere.
> Vil det så sige, at hvis man bare fortryder hver gang man får sin
> police, så slipper man for at betale indtil man bliver træt af legen?
> Det er faktisk fedt, for med over 100 selskaber der kan tegne
> autoforsikringer, kan den holdes kørende i 3 - 4 år!
> Gud ved om forsikringsselskaberne og politiet (når de vil klippe
> pladerne på et formodet uforsikret køretøj) også kender disse regler
> - men så må de vel bare få dem lært!
> Nå, ikke mere herfra i denne omgang, men tak for tippet.

Selv tak. Jeg vil lige give dig et par tips mere:

- Bestil et tv via nettet, afprøv det i 14 dage og fortryd købet. Derefter
gør du det samme i alle landets fjernsalgsbutikker, og du har gratis tv i
årevis.
- Bestil en radio via nettet, afprøv den i 14 dage og fortryd købet.
Derefter gør du det samme i alle landets fjernsalgsbutikker, og du har
gratis radio i årevis.
- Bestil en printer via nettet, afprøv den i 14 dage og fortryd købet.
Derefter gør du det samme i alle landets fjernsalgsbutikker, og du har
gratis printer i årevis.
- Bestil et sæt højttalere via nettet, afprøv den i 14 dage og fortryd
købet. Derefter gør du det samme i alle landets fjernsalgsbutikker, og du
har gratis højttalere i årevis.
- Bestil en computer via nettet, afprøv den i 14 dage og fortryd købet.
Derefter gør du det samme i alle landets fjernsalgsbutikker, og du har
gratis computer i årevis.
- Bestil et kamera via nettet, afprøv den i 14 dage og fortryd købet.
Derefter gør du det samme i alle landets fjernsalgsbutikker, og du har
gratis kamera i årevis.
- Bestil en ............

Kan du selv finde på flere, eller skal jeg give dig nogle flere forslag -
eller mener du også at man skal betale for afbenyttelse i ovennævnte
eksempler? Hvorfor er det så svært at tro, at samme regler gælder
fortrydelse i forhold til forsikringsselskaber...

/Bo


Nomen (26-10-2003)
Kommentar
Fra : Nomen


Dato : 26-10-03 17:20

"bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
news:bncdvf$h0$1@sunsite.dk...
>
> - Bestil et tv via nettet, afprøv det i 14 dage og fortryd købet. Derefter
> gør du det samme i alle landets fjernsalgsbutikker, og du har gratis tv i
> årevis.

Har du også fortrydelsesret på den lovpligtige licens?

> Hvorfor er det så svært at tro, at samme regler gælder
> fortrydelse i forhold til forsikringsselskaber...
>

Fordi det ikke er korrekt i forhold til en lovpligtig
motoransvarsforsikring!
Lyt dog til de svar der allerede er givet, og lær så at læse indenad.



bem (26-10-2003)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 26-10-03 20:04

Nomen wrote:

>> Hvorfor er det så svært at tro, at samme regler gælder
>> fortrydelse i forhold til forsikringsselskaber...
>>
>
> Fordi det ikke er korrekt i forhold til en lovpligtig
> motoransvarsforsikring!
> Lyt dog til de svar der allerede er givet, og lær så at læse indenad.

Hvilke svar har dokumenteret det modsatte af det jeg påstår? Jeg er vist den
eneste, der trods alt har givet et link til en fortolkning, der var enig med
mig, nemlig netjurist.dk.
Hvor er din egen dokumentation?

/Bo


Chris (26-10-2003)
Kommentar
Fra : Chris


Dato : 26-10-03 21:19

"bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
news:bnh5ov$snc$1@sunsite.dk...
>
> Hvilke svar har dokumenteret det modsatte af det jeg påstår? Jeg er vist
den
> eneste, der trods alt har givet et link til en fortolkning, der var enig
med
> mig, nemlig netjurist.dk.
> Hvor er din egen dokumentation?
>
Nu har du faktisk ikke givet link til noget som helst.
Derimod har du citeret fra et svar omkring fortrydelsesret og forsikring
generelt. Problemet er bare, at du tilsyneladende ikke evner at se, at det
ikke er relevant i forholdet her. Selvfølgelig skal der ikke betales for en
forsikring der fortrydes, men det er altså ikke ensbetydende med, at du
slipper for at betale. Når du engang vælger et forsikringsselskab til at
forsikre din bil, kommer du til at betale for hele perioden. Så lad være med
at foregøgle andre, at det er muligt at slippe for at betale. Det kan nemlig
ikke lade sig gøre, uden at du meget hurtigt mister dine nummerplader til
politiet.
Chris



Gandalf (26-10-2003)
Kommentar
Fra : Gandalf


Dato : 26-10-03 21:39

"Chris" <123@123.spam> skrev i en meddelelse
news:b891d633ab095748f10957754e2228ec@news.teranews.com...
> Selvfølgelig skal der ikke betales for en
> forsikring der fortrydes, men det er altså ikke ensbetydende med, at du
> slipper for at betale. Når du engang vælger et forsikringsselskab til at
> forsikre din bil, kommer du til at betale for hele perioden.

På trods af, at jeg havde forladt denne diskussion: Enig!

Erik



bem (26-10-2003)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 26-10-03 20:32

d. 26/10/03 21:18 skrev Chris på 123@123.spam i artiklen
b891d633ab095748f10957754e2228ec@news.teranews.com:

> "bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
> news:bnh5ov$snc$1@sunsite.dk...
>>
>> Hvilke svar har dokumenteret det modsatte af det jeg påstår? Jeg er vist
> den
>> eneste, der trods alt har givet et link til en fortolkning, der var enig
> med
>> mig, nemlig netjurist.dk.
>> Hvor er din egen dokumentation?

> Nu har du faktisk ikke givet link til noget som helst.

Jeg har faktisk givet oplysning om, hvor jeg har min kilde fra, nemlig
netjurist.dk. Det er muligvis formelt ikke et link, og da du åbenbart ikke
er i stand til at fatte, at når jeg skriver at jeg har informationen fra
netjurist.dk, så skal du bare skrive "netjurist.dk" i din browsers URL rude,
og derefter søge på det lille ord "forsikring", så skal jeg da gerne hermed
angive hele linket:
http://www.netjurist.dk/emner/artikel.php4?article_id=427


> Derimod har du citeret fra et svar omkring fortrydelsesret og forsikring
> generelt.

Ja, nemlig. Helt og aldeles generelt.

>Problemet er bare, at du tilsyneladende ikke evner at se, at det
> ikke er relevant i forholdet her.

Jo det er det selvfølgelig, og ingen (og da slet ikke du) har dokumenteret,
endsige forsøgt at dokumentere, det modsatte. I har bare slynget påstande og
gætterier ud uden nogen form for dokumentation.

>Selvfølgelig skal der ikke betales for en
> forsikring der fortrydes,

Nå, det er da ellers det du og andre påstår.

>men det er altså ikke ensbetydende med, at du
> slipper for at betale.

Der skal altså ikke betales, men man slipper ikke for at betale. Den lader
vil lige stå et øjeblik, hvorefter vi bryder hulkende sammen.....

>Når du engang vælger et forsikringsselskab til at
> forsikre din bil, kommer du til at betale for hele perioden.

Nå, og hvis jeg så sælger bilen samtidig med at jeg fortryder min
forsikring, så skal jeg naturligvis betale til købers forsikringsselskab.
Ja, det lyder sandelig rigtigt. Og jeg er sikker på, at købers
forsikringsselskab bliver rigtig, rigtig glade for at få penge for
ingenting.

>Så lad være med
> at foregøgle andre, at det er muligt at slippe for at betale. Det kan nemlig
> ikke lade sig gøre, uden at du meget hurtigt mister dine nummerplader til
> politiet.

Du taler som du har forstand til. Politiet tager altså ikke pladerne af en
bil der er forsikret, hvilket bilen jo hele tiden er.

/Bo


Gandalf (26-10-2003)
Kommentar
Fra : Gandalf


Dato : 26-10-03 22:55

"bem" <boelkjaer@homail.com> skrev i en meddelelse
news:BBC1DFAF.139DE%boelkjaer@homail.com...
.. Politiet tager altså ikke pladerne af en
> bil der er forsikret, hvilket bilen jo hele tiden er.
>
Hvor?
Erik



bem (26-10-2003)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 26-10-03 23:02

Gandalf wrote:
> "bem" <boelkjaer@homail.com> skrev i en meddelelse
> news:BBC1DFAF.139DE%boelkjaer@homail.com...
> . Politiet tager altså ikke pladerne af en
>> bil der er forsikret, hvilket bilen jo hele tiden er.
>>
> Hvor?
> Erik

Hvor hvad? Hvis det er en bil man har ejet et stykketid, er den forsikret i
ét selskab. Derefter er den, fra man opsiger aftalen med det gamle selkab,
forsikret i et andet selskab, og dér er den forsikret indtil man fortryder.
Derefter er den forsikret i et tredie selskab, med mindre man afhænder bilen
eller afmelder pladerne.

/Bo


Gandalf (26-10-2003)
Kommentar
Fra : Gandalf


Dato : 26-10-03 23:14

"bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
news:bnhg5i$run$1@sunsite.dk...
> Hvis det er en bil man har ejet et stykketid, er den forsikret i
> ét selskab.
- Kalder vi selskab A

>Derefter er den, fra man opsiger aftalen med det gamle selkab,
> forsikret i et andet selskab,
- kalder vi selskab B

> og dér er den forsikret indtil man fortryder.
> Derefter er den forsikret i et tredie selskab,
- som vi kalder C


Lad os nu antage, at der når du er forsikret hos selskab C, kommer et krav
der stammer fra perioden hvor A var det valgte selskab. Hvem tror du så
betaler?
Ikke A, for du har jo fortrudt, og forsikringen er bortfaldet, og ifølge
dine argumenter hæfter dit nuværende selskab C, først fra den dato du
"skiftede" til dem.

Erik



bem (26-10-2003)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 26-10-03 23:19

Gandalf wrote:
> "bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
> news:bnhg5i$run$1@sunsite.dk...
>> Hvis det er en bil man har ejet et stykketid, er den forsikret i
>> ét selskab.
> - Kalder vi selskab A
>
>> Derefter er den, fra man opsiger aftalen med det gamle selkab,
>> forsikret i et andet selskab,
> - kalder vi selskab B
>
>> og dér er den forsikret indtil man fortryder.
>> Derefter er den forsikret i et tredie selskab,
> - som vi kalder C
>
>
> Lad os nu antage, at der når du er forsikret hos selskab C, kommer et
> krav der stammer fra perioden hvor A var det valgte selskab. Hvem
> tror du så betaler?
> Ikke A, for du har jo fortrudt, og forsikringen er bortfaldet, og
> ifølge dine argumenter hæfter dit nuværende selskab C, først fra den
> dato du "skiftede" til dem.

Eftersom bilen var forsikret (ganske gratis) i B, er det B, som hæfter for
skaden, vil jeg gå ud fra.

/Bo


Gandalf (26-10-2003)
Kommentar
Fra : Gandalf


Dato : 26-10-03 23:24

"bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
news:bnhh5k$54a$1@sunsite.dk...
>
> Eftersom bilen var forsikret (ganske gratis) i B, er det B, som hæfter for
> skaden, vil jeg gå ud fra.
>
Hvorfor skulle de dog det. Du har jo fortrudt, og aftalen er bortfaldet. Du
er stillet som om der aldrig var indgået aftale med selskabet. Det er jo
derfor du ikke skal betale til dem.
Erik



bem (26-10-2003)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 26-10-03 23:52

Gandalf wrote:
> "bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
> news:bnhh5k$54a$1@sunsite.dk...
>>
>> Eftersom bilen var forsikret (ganske gratis) i B, er det B, som
>> hæfter for skaden, vil jeg gå ud fra.
>>
> Hvorfor skulle de dog det. Du har jo fortrudt, og aftalen er
> bortfaldet. Du er stillet som om der aldrig var indgået aftale med
> selskabet. Det er jo derfor du ikke skal betale til dem.

Derfor kan de jo godt have forpligtelser. Forsikringstager har bare fået
gratis dækning. Det fremgår da også af mine henvisninger, at det forholder
sig sådan. Herregud, det eneste selskabet reelt har mistet er jo præmien,
hvilket de jo nok overlever. Det er ikke alle love, der er "millimeter
retfærdige", og i dette tilfælde kan man argumentere, at forsikringstager
bliver stillet bedre og forsikringsselskabet bliver ringere stillet.
Som jeg også har indikeret tidligere, så mister andre forretningsdrivene jo
også noget ved at være underlagt en fortrydelsesret. Deres varer vil være
let brugte, indpakningen er måske ikke intakt og de har haft besværet med at
indpakke og forsende varerne.

/Bo


Gandalf (27-10-2003)
Kommentar
Fra : Gandalf


Dato : 27-10-03 00:00

"bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
news:bnhj3q$fku$1@sunsite.dk...
>
> Derfor kan de jo godt have forpligtelser. Forsikringstager har bare fået
> gratis dækning.

Nej sådan hænger verden desværre ikke sammen.
Du har fortrudt = ingen dækning = i morgen ingen nummerplader!
Sorry - men sådan er fakta, og i dette tilfælde juraen.
Erik



bem (27-10-2003)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 27-10-03 00:58

Gandalf wrote:
> "bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
> news:bnhj3q$fku$1@sunsite.dk...
>>
>> Derfor kan de jo godt have forpligtelser. Forsikringstager har bare
>> fået gratis dækning.
>
> Nej sådan hænger verden desværre ikke sammen.
> Du har fortrudt = ingen dækning = i morgen ingen nummerplader!
> Sorry - men sådan er fakta, og i dette tilfælde juraen.

Jamen så kom dog med den dokumentation, når du nu ved at juraen er klar.
Hvorfor skjuler du din viden?

/Bo


Gandalf (27-10-2003)
Kommentar
Fra : Gandalf


Dato : 27-10-03 08:06

"bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
news:bnhmvb$2pg$1@sunsite.dk...
>
> Jamen så kom dog med den dokumentation, når du nu ved at juraen er klar.
> Hvorfor skjuler du din viden?
>
Hvad er det du ikke kan forstå?
Alle giver dig ret i, at der ikke skal betales præmie til den fortrudte
forsikring. Hvor finder du dokumentation for, at du har dækning på noget der
er fortrudt? Det virker som om, du blander forholdene omkring opsigelse og
fortrydelse sammen, og vælger det bedste fra de to situationer.

Du får lige forsikringsankenævnets kendelse nr. 51.709 18-09-2000:

"Klageren påstår Vestjylland Forsikring gs. tilpligtet at anerkende, at hans
bil var kaskoforsikret i selskabet den 20/4 1999, hvilken dato bilen er
blevet skadet.
Klageren, der er advokatfuldmægtig, købte den omhandlede bil den 6/4 1999 og
indsendte i den forbindelse begæring om ansvars- og kaskoforsikring til det
indklagede selskab (modtaget den 8/4 1999). Da begæringen var mangelfuldt
udfyldt, anmodede selskabet skriftligt om, at klageren kontaktede dem.

Ifølge selskabet meddelte klageren herefter telefonisk, at han ønskede at
benytte sin fortrydelsesret, idet han i stedet havde tegnet forsikring i
Alm. Brand af 1792.

Klageren bestrider at have anvendt sin fortrydelsesret. Klageren har dog
ikke redegjort nærmere for omstændighederne ved selskabsskiftet, men har
alene anført følgende: "Jeg anmoder forsikringsselskabet Almindelig Brand om
at overtage forsikringen, når det kan lade sig gøre efter de gældende
regler."

Forsikringen i Alm. Brand af 1792 er tegnet pr. 21/4 1999. Ifølge
Vestjylland Forsikring gs. har man aldrig modtaget nogen opsigelse fra Alm.
Brand af 1792.

Der er fremlagt udskrift fra Centralregistret for Motorkøretøjer af 20/4
1999 med kørselsdato 12/4 1999, hvoraf fremgår "Tilgang" nyt
forsikringsselskab "Vestjylland", forsikringsbevisdato 6/4 1999 og udskrift
af 27/4 med kørselsdato 21/4 1999, hvoraf fremgår, "Afgang -
Forsikringsselskabsskift" nyt selskab "Alm. Brand" forsikringsbevisdato "6/4
1999.

Klageren påberåber sig endvidere en udtalelse fra rigspolitichefen, hvoraf
fremgår, at bilen 17-18-19-20/4 1999 var forsikret i Vestjylland Forsikring
gs.

Den 20/4 1999 blev bilen skadet, og en taksator fra det indklagede selskab
blev tilkaldt af værkstedet. Ifølge klageren blev taksatoren gjort opmærksom
på selskabsskiftet, men takserede på trods heraf bilen uden forbehold. Den
21/4 1999 modtog reparatøren en kopi af taksatorrapporten uden forbehold, og
den 23/4 1999 modtog reparatøren rapporten med angivelse af, at reparationen
ikke kunne betales af Vestjylland Forsikring gs. Det er derfor klagerens
anbringende, at taksatoren har givet et bindende tilsagn om
forsikringsdækning.

Selskabet har over for nævnet anført bl.a.: "Til sagen skal vi bemærke, at
det naturligvis er beklageligt, at Alm. Brand ikke har tegnet forsikringen
med virkning fra den 6. april, hvilket klageren naturligvis burde have gjort
som sin forudsætning for at skifte forsikringsselskab. Omvendt indikerer det
forhold, at Alm. Brand overtager forsikringen uden formelt at opsige
forsikringen overfor os, således som det normalt er tilfældet ved
selskabsskift, dels at klageren har ment sin fortrydelse alvorligt og ikke
senere fortrudt, dels at dette har stået klart for Alm. Brand, der følgelig
enten burde have sat forsikringen i kraft med virkning fra den 6. april
eller helt have nægtet at overtage kaskodækningen."

Selskabet har ikke bestridt, at taksatoren blev gjort opmærksom på
selskabsskiftet, men selskabet bestrider, at taksatoren har givet
dækningstilsagn.

Nævnet udtaler:

Indledningsvis bemærkes, at Centralregistret for Motorkøretøjers
registrering af forsikringsselskab ikke i sig selv har betydning for
kaskodækningen, men alene er afgørende for, hvilket selskab der i henhold
til ansvarsforsikringen hæfter over for en skadelidt tredjemand.

Efter de foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at klageren har
ønsket at skifte selskab snarest muligt. Klageren er advokatfuldmægtig og må
have været vidende om, at dette kun kunne ske ved brug af
fortrydelsesretten, og at dette indebærer, at forsikringen dermed annulleres
fra tegningstidspunktet.

Allerede som følge heraf har klageren ikke haft grundlag for at tro, at
reparatørens modtagelse af taksatorrapporten var udtryk for et
dækningstilsagn fra selskabet.

Efter det således anførte

Bestemmes:

Klagen kan ikke tages til følge. "



Erik








bem (27-10-2003)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 27-10-03 10:49

Gandalf wrote:
> Efter det således anførte
>
> Bestemmes:
>
> Klagen kan ikke tages til følge. "



Denne sag drejer sig om kaskoforsikring, som ikke er lovpligtig, hvilket i
følge dit link i dit andet indlæg gør en forskel. Læs mit svar dér.

/Bo



Gandalf (27-10-2003)
Kommentar
Fra : Gandalf


Dato : 27-10-03 08:24

"bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
news:bnhmvb$2pg$1@sunsite.dk...
>
> Jamen så kom dog med den dokumentation, når du nu ved at juraen er klar.

Du får også lige dette link. Læs og forstå den nederste halvdel af side 45.
http://www.fs.dk/pdf/rap/fob-is-27-april-01.pdf

Erik



bem (27-10-2003)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 27-10-03 10:49

Gandalf wrote:
> "bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
> news:bnhmvb$2pg$1@sunsite.dk...
>>
>> Jamen så kom dog med den dokumentation, når du nu ved at juraen er
>> klar.
>
> Du får også lige dette link. Læs og forstå den nederste halvdel af
> side 45. http://www.fs.dk/pdf/rap/fob-is-27-april-01.pdf

Det er fint, men meget sent, at du først efter 3 dage dokumenterer hvorfor
du mener som du gør!

Der er dog nogle forhold, som ikke er beskrevet:

- Hvad sker der hvis bilen ejerskiftes eller afmeldes umiddelbart efter
fortrydelsen, hvilket egentlig var det oprindelige spørgsmål i denne tråd.
Da man jo så ikke tegner en ny forsikring med tilbagevirkende kraft, betaler
man jo heller ikke. Jeg kan ikke se nogen hjemmel for, at betalingen så
skulle foregå til det selskab man fortryder fra, og da slet ikke til det
selskab man oprindeligt havde. Ingen af disse selskaber har jo så haft
dækningen, jf. dit link til ankesagen.

- Yderligere er der også spørgsmålet om lovpligtig ansvarsforsikring kontra
kaskoforsikring. I ankenævnssagen er det jo kaskodækningen der nægtes. Havde
det været ansvarsforsikring, ville ét af selskaberne, nemlig det selskab,
som var registreret i CRM, skulle betale:

"Centralregistret for Motorkøretøjers
registrering af forsikringsselskab ikke i sig selv har betydning for
kaskodækningen, men alene er afgørende for, hvilket selskab der i henhold
til ansvarsforsikringen hæfter over for en skadelidt tredjemand"

Ankenævnet lægger specifikt vægt på, at klager var advokatfuldmægtig og
derfor må have kendt betingelserne. Gad vide, hvordan sagen havde stillet
sig, hvis der havde været tale om en almindelig forbruger, og der måske til
overflod havde været tale om en ansvarsforsikring. Min vurdering er, at det
sidste selskab (Alm . Brand) så ville være blevet kendt erstatningspligtige,
idet det ikke kan antages, at lægmænd kender detaljerne for fortrydelse og
det derfor ville være Alm .Brands ansvar at sikre kunden.

- Ivan Sørensen skriver:

"Efter en gennemlæsning af disse sager kunne man umiddelbart få det
indtryk, at forbrugeren kan udøve fortrydelsesretten og hermed opnå
gratis forsikringsdækning i en periode, der bliver længere, jo længere
tid selskabet bruger til at fremsende policen. Ved den lovpligtige
bilansvarsforsikring er det klart, at det ikke forholder sig således."

Modsætningsvis kan man vel udlede, at det forholder sig anderledes ved
kaskoforsikringer og andre ikke-lovpligtige forsikringer. Hvis man fortryder
en forsikring, som ikke er lovpligtig, er der altså ikke nogen praksis eller
krav om, at man skal tegne en ny forsikring med tilbagevirkende kraft. Det
betyder jo så, at hvis man fortryder f.eks. en ulykkesforsikring, så har man
haft gratis dækning i hele fortrydelsesperioden, idet man naturligvis ikke
påberåber sig fortrydelse, hvis man er kommet til skade i mellemtiden.

Vi kan altså konstatere, at i tilfældet med lovpligtig ansvarsforsikring,
kan man ikke slippe gratis (med et lille forbehold for tilfælde, hvor bilen
efterfølgende ejerskiftes/afmeldes), men for ikke-lovpligtige forsikringer
kan man altså godt slippe gratis i fortrydelsesperioden.

/Bo



Gandalf (27-10-2003)
Kommentar
Fra : Gandalf


Dato : 27-10-03 11:11

"bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
news:bnipiv$5ec$1@sunsite.dk...
> Vi kan altså konstatere, at i tilfældet med lovpligtig ansvarsforsikring,
> kan man ikke slippe gratis

Hvilket er præcist hvad jeg her forsøgt at forklare dig hele tiden!
Slut herfra

Erik



bem (27-10-2003)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 27-10-03 11:24

Gandalf wrote:
> "bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
> news:bnipiv$5ec$1@sunsite.dk...
>> Vi kan altså konstatere, at i tilfældet med lovpligtig
>> ansvarsforsikring, kan man ikke slippe gratis
>
> Hvilket er præcist hvad jeg her forsøgt at forklare dig hele tiden!
> Slut herfra

Nååh, det er nu lidt billigt sluppet... I det aktuelle spørgsmål er der
muligvis (sandsynligvis?) tale om en kaskoforsikring, Hvis man følger Ivan
Sørensens udredning, kan selskabet under ingen omstændigheder kræve betaling
for kasko delen, idet den del ikke er lovpligtig, og dermed kan fortrydes
uden betaling.
Desuden blev bilen jo omregistreret, og der er stadig ikke fremlagt
dokumentation for, at ansvarsdelen så skal betales til det selskab man
fortryder fra, fordi man ikke finder et nyt selskab at betale til med
tilbagevirkende kraft.

Så til det oprindelige spørgsmål vil jeg stadig sige, at der ikke skal
betales. Hvis der skal betales, skal det i hvert fald *kun* være for
ansvarsdelen.

/Bo


bem (26-10-2003)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 26-10-03 22:54

Chris wrote:


<en masse sludder>

Jeg har nu fundet følgende på forbrugerrådet hjemmeside:

Høringssvar til Justitsministeriet vedrørende direktivforslag om fjernsalg
af finansielle tjenesteydelser

http://www.fbr.dk/det_mener_vi/svar/alle/fjernsalgfinans/doc/

Høringssvaret er kommentarer til et harmoniseringsforslag fra EU, og her
fremgår det jo også klart, at den nuværende retstilstand er sådan, at man
*ikke* skal betale for forsikringen i tiden indtil man eventuelt fortryder.
Læs de sidste to sætninger, som beskriver den gældende retstilstand.

"Artikel 5:
Af stk. 1 (i det nye forslag) fremgår det, at en forbruger, som gør sin
fortrydelsesret gældende i henhold til hele artikel 4, kun er forpligtet til
at betale for den del af den finansielle ydelse, som rent faktisk er
leveret. Det indebærer en forringelse i forhold til *gældende dansk
lovgivning, hvor forbrugeren kan fortryde køb af forsikring uden at skulle
betale omkostningerne derved.

Hvis direktivet bliver gennemført i sin nuværende ordlyd, vil det betyde, at
en forbruger, som rekvirerer en skadesforsikring, som løber fra
aftaletidspunktet, ved en senere fortrydelse vil blive pålagt udgifter for
de op til 14 dage, forsikringen har været gældende*. "


Så du må tilbage til chokoladefabrikken, Chris.

/Bo



Chris (26-10-2003)
Kommentar
Fra : Chris


Dato : 26-10-03 23:01

"bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
news:bnhfnk$k97$1@sunsite.dk...
>
> Jeg har nu fundet følgende på forbrugerrådet hjemmeside:
>
> Høringssvar til Justitsministeriet vedrørende direktivforslag om fjernsalg
> af finansielle tjenesteydelser
>
Som er fra 1999! Håbløst

Og så har du tilsyneladende stadig problemer med at fatte, at du ikke på
baggrund af dette kan fastslå, at der ikke skal betales, når det drejer sig
om lovpligtig forsikring!



bem (26-10-2003)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 26-10-03 23:08

Chris wrote:
>> Høringssvar til Justitsministeriet vedrørende direktivforslag om
>> fjernsalg af finansielle tjenesteydelser
>>
> Som er fra 1999! Håbløst
>
> Og så har du tilsyneladende stadig problemer med at fatte, at du ikke
> på baggrund af dette kan fastslå, at der ikke skal betales, når det
> drejer sig om lovpligtig forsikring!

Siger Chris, og så ved vi jo alle, at det må være sandt.

/Bo


NRA (25-10-2003)
Kommentar
Fra : NRA


Dato : 25-10-03 00:53

Da der er tale om lovpligtig ansvarsforsikring, er forsikringsselskaber med
koncession til at tegne autoforsikring, forpligtet til at tegne kunder ind,
der vil underlægge sig forsikringsselskabets betingelser. Et
forsikringsselskab kan derfor ikke nægte at tegne en kunde ind, heller ikke
selv om kunden tidligere har gjort brug af sin fortrydelsesret masser af
gange. Herved er det muligt - på helt legal vis - at have helt gratis
ansvarsforsikring på sin bil. Hvis forsikringsselskaberne er 2 måneder om at
udstede police, vil man således have en fortrydelsescyklus på 2mdr og 14
dage. Der skal altså blot sendes 2 breve hver gang: en fortrydelse til det
nuværende forsikringsselskab og en meddelelse til nyt selskab om at man
ønsker ansvarsforsikring. Med således 10 skrivelser (som kan laves som
standardskrivelser) om året, kan man klare ansvarsforsikring for ca. kr.
42,50 (porto*10) om året.

"Gandalf" <me@privacy.net> wrote in message
news:3f998191$0$9743$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> "bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
> news:bnbg2p$n6h$1@sunsite.dk...
>
> >
> > Der er slet og ret tale om, at *ingen* skal have betaling for dækningen
i
> > perioden fra forsikringsskiftet til en evt. fortrydelse er en realitet -
> > sådan må det nødvendigvis være. Den "betalingsfri" periode kan af det
nye
> > selskab begrænses til 14 dage, hvis de med det samme udleverer
> > betingelserne.
>
> Tænk jeg troede det var helt andre regler der var gældende, men så blev
jeg
> jo lidt klogere.
> Vil det så sige, at hvis man bare fortryder hver gang man får sin police,

> slipper man for at betale indtil man bliver træt af legen?
> Det er faktisk fedt, for med over 100 selskaber der kan tegne
> autoforsikringer, kan den holdes kørende i 3 - 4 år!
> Gud ved om forsikringsselskaberne og politiet (når de vil klippe pladerne

> et formodet uforsikret køretøj) også kender disse regler - men så må de
vel
> bare få dem lært!
> Nå, ikke mere herfra i denne omgang, men tak for tippet.
>
> Erik
>
>



Povl H. Pedersen (24-10-2003)
Kommentar
Fra : Povl H. Pedersen


Dato : 24-10-03 20:59

On 2003-10-24,
bem <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> wrote:
>
> Ikke hvis han fortryder, så skal der ikke betales.
> Din logik halter i øvrigt voldsomt, idet det gamle selskab i de 2 måneder (i
> det aktuelle tilfælde) jo ikke havde nogen risiko og derfor naturligvis
> heller ikke skal have betaling for perioden, som du ellers mener.
> Der er slet og ret tale om, at *ingen* skal have betaling for dækningen i
> perioden fra forsikringsskiftet til en evt. fortrydelse er en realitet -
> sådan må det nødvendigvis være. Den "betalingsfri" periode kan af det nye
> selskab begrænses til 14 dage, hvis de med det samme udleverer
> betingelserne.

Hvis der ikke er nogen der skal have penge, så er der vel heller
ingen der skal dække ? Og i så fald skal han vel have en bode for
at kore uden lovpligtig forsikring ?

Der er dækning, og den skal der betales for.

bem (25-10-2003)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 25-10-03 00:45

Povl H. Pedersen wrote:

> Hvis der ikke er nogen der skal have penge, så er der vel heller
> ingen der skal dække ? Og i så fald skal han vel have en bode for
> at kore uden lovpligtig forsikring ?
>
> Der er dækning, og den skal der betales for.

Nej, der skal ikke betales. Der er fortrydelsesret - ikke opsigelsesret,
derfor skal der ikke betales. Jeg må minde om at Netjurist.dk er enig i
denne fortolkning, og jeg kan slet ikke se noget underligt i det. Der er
reelt tale om, at forsikringsselskabet risikerer at miste 14 dages præmie.
På en kaskoforsikring til f.eks. 6000 kr om året, er deres maksimale tab
altså 250 kr, hvilket må siges at være til at overse.

Netjurist skriver:

"Ja, du har ret til at fortryde forsikringsaftalen i 14 dage, fra aftalen er
indgået, det vil normalt sige, fra du har modtaget forsikringsbetingelserne.

Forsikringsselskabet kan så ikke forlange, at du skal betale præmie for de
dage, der er gået, indtil du fortryder."


/Bo


Nomen (26-10-2003)
Kommentar
Fra : Nomen


Dato : 26-10-03 17:17

"bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
news:bncdf4$rvg$1@sunsite.dk...
>
> Nej, der skal ikke betales. Der er fortrydelsesret - ikke opsigelsesret,
> derfor skal der ikke betales. Jeg må minde om at Netjurist.dk er enig i
> denne fortolkning,

Sludder og vrøvl!
netjurist.dk har ikke taget stilling til en lovpligtig
motoransvarsforsikring. Du har pligt til at holde bilen forsikret i hele den
periode den er indregistreret - altså kan du da godt fortryde at tegne
forsikringen i et bestemt selskab, men det forhindrer ikke, at der skal
etableres forsikring for hele den registrerede periode. Fortrydelsesretten
gælder overfor valg af forsikringsselskab. Forsikringspligten er fastsat i
færdselsloven.



bem (26-10-2003)
Kommentar
Fra : bem


Dato : 26-10-03 20:03

Nomen wrote:
> "bem" <bo.elkjaer@NOSPAMeudoramail.com> skrev i en meddelelse
> news:bncdf4$rvg$1@sunsite.dk...
>>
>> Nej, der skal ikke betales. Der er fortrydelsesret - ikke
>> opsigelsesret, derfor skal der ikke betales. Jeg må minde om at
>> Netjurist.dk er enig i denne fortolkning,
>
> Sludder og vrøvl!
> netjurist.dk har ikke taget stilling til en lovpligtig
> motoransvarsforsikring. Du har pligt til at holde bilen forsikret i
> hele den periode den er indregistreret - altså kan du da godt
> fortryde at tegne forsikringen i et bestemt selskab, men det
> forhindrer ikke, at der skal etableres forsikring for hele den
> registrerede periode. Fortrydelsesretten gælder overfor valg af
> forsikringsselskab. Forsikringspligten er fastsat i færdselsloven.

Ja, ja, det er godt med dig.....hvad betyder så:

"Ja, du har ret til at fortryde forsikringsaftalen i 14 dage, fra aftalen er
indgået, det vil normalt sige, fra du har modtaget forsikringsbetingelserne.
Forsikringsselskabet kan så ikke forlange, at du skal betale præmie for de
dage, der er gået, indtil du fortryder."

Kan du læse nogen steder, at denne reget ikke gælder for lovpligtige
ansvarsforsikringer??? Hvor er det netjurist er uenig med mig??
Der er sg'u da ikke forskel på om forsikringen er lovpligtig eller ej. Sagen
er, at der har været dækning i perioden indtil fortrydelse, altså minimum 14
dage. Hvor ser du nogen hjemmel for, at dette ikke skulle gælde en
ansvarsforsikring?
Det er meget nemt at komme med udokumeterede påstande, men ikke særligt
relevant i denne gruppe.

/Bo


Morten Fruergaard (25-10-2003)
Kommentar
Fra : Morten Fruergaard


Dato : 25-10-03 16:29

"René Lønstrup" <news@rel6+1star.dk> skrev i en meddelelse
> Jeg havde i sommers besøg af en forsikringsmand, som gav mig et godt tilbud
> på min bilforsikring. Da tilbuddet for en gangs skyld ikke var overdrevet
> dyrt, accepterede jeg det og var glad..
> 2 måneder senere dukkede forsikringsbetingelserne op, sammen med et
> girokort. Nu var beløbet bare ikke længere det samme som jeg var blevet
> lovet, - nej, det var faktisk 3-doblet!

Har du ikke fået et tilbud af forsikringen på den lave præmie?
Fik du den skriftlig eller blot mundtligt af forsikringsmanden?

Hvorfor stod du ikke bare på din ret til den lave pris?

--
Mvh. Morten Fruergaard
www.fruergaard-racing.dk deltager i www.syverrace.dk
www.cf-offroad.dk - Dæk/fælge, rustfrit udstyr m.v. til 4x4 & vans.
2-vejs alarmer, alm. alarmer, startspærre, fart pilot og meget andet...



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408887
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste