---

Hej

Et lille spørgsmål omkring virksomhedsform.

Hvis jeg køber vare hos en leverandør - er det så min pligt og opgave at
give ham de informationer han skal bruge for at sende regning??

Problemet:
Leverandøren sender en regning til firmanavnet uden at skrive aps -
regningen betales ikke og der kommer advokat på - han sender en
skyldnererklæring hvor der nu pludselig står f.eks.: v. HC Andersen på. Så
er det jo pludselig et personligt firma... HC Andersen skriver under på
denne erklæring i forbindelse med en ordning hvor regningen betales over
nogle gange - han skriver, i hans bevidsthed, under som adm. direktør. Ingen
i firmaet er opmærksom eller har kendskab til at han nu skriver under på at
det er ham personligt der skylder pengene.

På side to af denne erklæring står der datoen: Navn: - Stilling: -
CPR.nr/se.nr.: - underskrift:

Her skriver firmaet så navnet ind - HC Andersen - stilling: adm. direktør -
firmaets se.nr (8 cifre) samt en underskrift fra HC Andersen.

Efter at firmaet lukkede, var der sendt meddelselse til firmaadressen at der
blev holdt retsmøde på adressen. Her får de - af ny lejer at vide at firmaet
er under konkurs og at der ikke er nogen der kan hjælpe. Herefter går
advokaten og fogedretten, med skyldnererklæringen, direkte efter HC Andersen
privat.

Her forlægger HC Andersen kopier af fakturaer sendt fra leverandøren hvor
hans navn ikke er nævnt.

++

Fogeden er inde på at leverandøren jo ikke kan vide hvem han laver
forretning med og at han derfor kan tro at det er et personlig firma -
derfor mit første spørgsmål - hvem skal fortælle og hvad omkring firmaets
opbygning - er det firmaet eller leverandøren. Sælgeren fra leverandøren har
ved første møde fået et visitkort hvor der står aps, ellers har der ikke
været nogen brevveksling, kun tlf. og mail bestillinger.

++

Med den viden man har i dag kan jeg da godt se at der ikke skulle have været
skrevet under på denne erklæring. Men når man sidder i fogedretten, to
advokater og en jurist fra retten, der alle har set hundredvis af sådanne
sager - så føler jeg at det er en "indforståenhed" at sådan noget skulle man
da vide. Men HC Andersen er nu engang en almindelig håndværker der ikke har
fået ny viden fordi han er blevet anpartshaver i et aps.... og han føler at
han er blevet "narret" af en smart advokat.

++

Nogen gode tanker hvordan man skal gribe denne sag an - HC Andersen har
advokat - denne siger det er en 50/50 sag. Fogeden har givet nogle dage til
at skaffe yderligere papirer hvor der er korrespordance mellem firma og
leverandør hvor det fremgår at firmaet var et aps.

++

på forhånd tak for jeres tid

mvh
JJ

---

"JAN JENSEN" <jan-jensen@postkasse.com> skrev i en meddelelse
news:3f93e7dd$0$29323$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Hej
>
> Et lille spørgsmål omkring virksomhedsform.
>

Det er for indviklet at svare på mit om natten - særlig efter HM's Dronningens skåltale

---

JAN JENSEN wrote:

> Hvis jeg køber vare hos en leverandør - er det så min pligt og opgave at
> give ham de informationer han skal bruge for at sende regning??

Virksomheder der drives som anpartsvirksomheder er pligtige i deres navn at
benytte forkortelsen ApS. Tilsidesættelse af denne pligt medfører dog ikke i
sig selv, at anpartshaverne eller direktøren hæfter personligt

Du fremstilling af faktum er lidt tvetydig.
Jeg er ikke helt sikker på om leverandøren (L) forsøger, at få dig dømt som
personlig hæftende debitor, i kraft af en kautionserklæring eller i kraft
af, at L troede, at du drev virksomhed i personselskabsform.
Min umiddelbare antagelse er, at de forsøger det sidste. Det første ville de
antagelig også have særdeles svært ved at få medhold i.

Hvis de forsøger det sidste, kan følgende tages i betragtning.

1. Det er helt klart, at hvis L rent faktisk positivt ved, at du driver
selskab som ApS, så kan han næppe rette kravet mod dig.

2. Desuden gælder, at når en medkontrahent ved, at han kontraherer med et
selskab, så må han som udgangspunkt rette sit krav mod anpartselskabet,
selvom om medkontrahenten rent faktisk ikke vidste, at han handlede med et
anpartselskab.

Dette forudsætter dog nok, at du ikke bevidst har forsøgt at kontrahere med
en betegnelse, der klart er reseveret personselskaberne, eller at du
gentagne gange bevidst undlader at anvende ApS titlen..

Også andre forhold fra din side som ikke ligefrem kan betegnes uagtsomme
eller svigagtige kan medføre en fravigelse af udgangspunktet.

F.eks. hvis det er dig, der har taget initiativet til aftalen med L, og det
økonomiske sammenbrud allerede på dette tidspunkt måtte stå som en
nærliggende mulighed. Selvfølgelig stadig under forudsætning af, at L rent
faktisk ikke ved, at du har ment at forpligte anpartselskabet.

Jeg er kun jurastuderende, men sådan som du fremlægger faktum, så virker det
på mig som om, at L godt vidste, at han kontraherede med et ApS, men nu ved
konkursen lige pludselig er desperat. Nu kan fogeden jo sagtens være uenig i
denne betragtning, men han kan jo også være enig dog således, at han ønsker
nogle objektive momenter i de udvekslede papirer, som han kan støtte sin
betragtning på.

Det skal i øvrigt understreges, at der findes andre måder, hvorefter du kan
hæfte over for L. Du kan f.eks. have pådraget dig et erstatningsansvar pga.
af din ledelse af selskabet osv. Men dette gøres vist ikke gældende, eller
hvad?

/Rune Wold


/Rune Wold

---

In news:3f9454bb$0$21027$ba624c82@nntp02.dk.telia.net,
Rune Wold <none@none> typed:

[klip]

> Virksomheder der drives som anpartsvirksomheder er pligtige i deres
> navn at benytte forkortelsen ApS. Tilsidesættelse af denne pligt
> medfører dog ikke i sig selv, at anpartshaverne eller direktøren
> hæfter personligt

Enig. Men manglende anvendelse af rigtig selskabsbetegnelse giver alt andet
lige en formodning for at der foreligger et I/S, jf. "Stiltiende stiftelse
af selskabsforhold" af PGC; Noe Munck i Selskabsformerne, 4. udg., p. 43 og
i samme retning Hørlyck: Interessentskaber, p. 16.

> Hvis de forsøger det sidste, kan følgende tages i betragtning.
>
> 1. Det er helt klart, at hvis L rent faktisk positivt ved, at du
> driver selskab som ApS, så kan han næppe rette kravet mod dig.

Lyder rigtigt.

> 2. Desuden gælder, at når en medkontrahent ved, at han kontraherer
> med et selskab, så må han som udgangspunkt rette sit krav mod
> anpartselskabet, selvom om medkontrahenten rent faktisk ikke vidste,
> at han handlede med et anpartselskab.

Hvor har du fundet støtte for den regel? Se evt "Stiltiende stiftelse af
selskabsforhold" af Christensen - kan fremsendes på mail

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Peter G C wrote:

[klip]

> Hvor har du fundet støtte for den regel? Se evt "Stiltiende stiftelse af
> selskabsforhold" af Christensen - kan fremsendes på mail

Først og fremmest er der vist ikke tale om en situation, som er omfattet af
den regel, der nævnes i Selskabsformene, 4. udg., p. 43, hvorefter
I/S-formen betragtes som en selskabsretlig residualform.
Så vidt jeg forstår spørgeren, gør leverandøren gældende, at han mente at
have kontraheret med et enkeltpersonsvirksomhed. I overensstemmelse hermed
gør kreditor gældende, at ejeren er personligt ansvarlig.
Interessentskabspræsumptionen anvendes vel kun, når selskabets (hvilket
forudsætter mindst to selskabsdeltagere) organisationsform ikke omfattes af
de traditionelle. I mit indlæg laver jeg selv den fejl at betegne
enkeltpersonsvirksomheden som et selskab, hvilket selvfølgelig kan give
anledning til misforståelse. Dette beklager jeg.
Men resultatet bliver, at man i realiteten står i en situation som beskrevet
i aftaler og mellemmænd, 3. udg., p. 47 ff og 4. udg., p. 50 ff, hvilket jeg
iøvrigt støtter mit indlæg på.

/Rune Wold

---

In news:3f9558a8$0$14600$ba624c82@nntp05.dk.telia.net,
Rune Wold <none@none> typed:

[klip]

> Men resultatet bliver, at man i realiteten står i en situation som
> beskrevet i aftaler og mellemmænd, 3. udg., p. 47 ff og 4. udg., p.
> 50 ff, hvilket jeg iøvrigt støtter mit indlæg på.

Enig - hvis det alene er et aftaleretligt problem....

Når man læser spørgeren beskrivelse fra fogedretsmødet er fogeden jo inde på
samme betragtninger som mig: som udgangspunkt må man antage at virksomheden
drives personligt.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Peter G C wrote:

[klip]

> Enig - hvis det alene er et aftaleretligt problem....

Det er det.

[klip]

> Når man læser spørgeren beskrivelse fra fogedretsmødet er fogeden jo inde
på
> samme betragtninger som mig: som udgangspunkt må man antage at
virksomheden
> drives personligt.

Spørgerens beskrivelse af faktum, kan efter min mening ikke tages til
indtægt for andet end fogedretten mener, at leverandøren kunne tro, at der
var leveret til en enkeltpersonsvirksomhed, og at sagen måtte undersøges
nærmere før der kunne statureres personlig hæftelse.
I denne forbindelse kan interessentskabspræsumptionen næppe spille nogen
rolle, da det har været klart for alle parter, at der kun har været *en*
selskabsdeltager/virksomhedsejer.
Og jeg kan derfor ikke se, hvorledes forholdet kan betragtes som andet end
et problem om udpegelse af medkontrahent (person eller selskab).

/Rune Wold