|
| Udlejers frist til at udbedre mangler Fra : Brian Mortensen |
Dato : 04-10-03 11:06 |
|
Hejsa.
Hvor lang frist har en udlejer krav på for, at udbedre
ulovlige el-installationer? Er det nok med 14 dage,
hvorefter man selv kan igangsætte udbedring på
udlejers regning?
Relæet slår i snit fra 5 gange om ugen, typisk om
natten eller tidligt om morgen. Andre beboere i
opgangen døjer med ødelagte madvarer og pærer
der springer hyppigt. Selv har jeg mistet forskelligt
hardware, bl.a. 2 ram-moduler og en 3 uger gammel
harddisk med materialer til en kunde der ikke var
blevet lagt på backup, sandsynligvis som følge af de
hyppige nedbrud.
Det skal lige siges at installationerne er tjekket af
en elektriker der konstaterede at de var ulovlige.
På forhånd tak for svarene.
--
/Brian - TwoZero
Plus Esse Quam Simultatur
| |
Henning Makholm (06-10-2003)
| Kommentar Fra : Henning Makholm |
Dato : 06-10-03 11:39 |
|
Scripsit "Brian Mortensen" <brmo@twozero.dk>
> Hvor lang frist har en udlejer krav på for, at udbedre
> ulovlige el-installationer? Er det nok med 14 dage,
> hvorefter man selv kan igangsætte udbedring på
> udlejers regning?
Den relevante bestemmelse må være lejelovens §11:
§11. Er det lejede ikke ved overtagelsen og under lejeforholdets
bestående i den stand, som lejeren efter retsforholdet mellem ham
og udlejeren kan kræve, og afhjælper udlejeren ikke straks
mangelen efter påkrav derom, kan lejeren selv afhjælpe den for
udlejerens regning. Vedrører mangelen det lejedes forsyning med
lys, gas, varme, kulde el. lign., kan lejeren ved fogdens bistand
skaffe sig adgang til ejendommens installationer for at afhjælpe
mangelen.
Ulovligt udførte el-installationer er utvivlsomt omfattet af denne
bestemmelse. Udlejer skal udbedre manglen "straks" efter at have
modtaget en klage.
At lejeren "selv" har lov til at afhjælpe manglen vil naturligvis sige
at man kan tilkalde en elektriker og få ham til at gøre det. Kan man
ikke få elektrikeren til at sende sin regning til udlejer (det er værd
at forsøge), må man kunne modregne hvad man selv betaler ham, i sin
næste huslejebetaling.
Idet ulovlige el-installationer må formodes at være brandfarlige,
ville jeg finde det generøst hvis lejerne venter en enkelt uge på at
høre fra udlejer, før de selv tilkalder en elektriker. Hvis udlejer
faktisk reagerer men ikke vil betale en elektriker for at komme med
det samme (men fx 3 uger efter), må man gøre op med sig selv om man
vil acceptere det. Stadig med hensyn til brandfaren ville jeg vente at
man kan slippe afsted med at forlange at arbejdet skal starte få dage
efter man har klaget over forholdet.
--
Henning Makholm "*Her* sidder jaj & har *ild* bå cigarren
*imens* Pelle Jönsson i Nordnorge har mavepine."
| |
|
|