On Sat, 18 Oct 2003 21:09:52 +0200, "Peter Buch" <p.buch@mail.dk>
wrote:
>Er det ikke lidt samme situation ??
Det kan det muligvis være; men jeg tror ikke på, at det er en typisk
situation. Vi opfatter i dag ofte udvandring i 1800-tallet som noget
definitivt. Altså, man rejste væk med en klar hensigt om aldrig at
komme tilbage til Danmark - og dermed også en viden om, at man aldrig
ville gense sin familie i Danmark.
Det var i hvert fald den opfattelse jeg tidligere havde, men efter at
have studeret de søskende til mine aner, som udvandrede, har jeg
revideret min opfattelse grundigt.
De fleste af dem rejste ud, for at tjene penge, som så senere skulle
bruges til at etablere sig i Danmark. De havde fra starten en klar
holdning om, at opholdet i USA eller andre lande var midlertidigt, og
at de efter nogle år ville vende tilbage.
I mange tilfælde gik det anderledes - især fordi de blev gift og fik
børn i det fremmede; men det var ikke hensigten fra starten.
Så når en udvandrer vender tilbage til Danmark efter blot 10 år, så
tror jeg, det i de fleste tilfælde er fordi han har fulgt den plan han
havde fra starten af. Og hvis det er rigtigt, så giver det da ingen
mening, at han skulle have opgivet sit danske statsborgerskab
undervejs.
--
Lars J. Helbo
lars@helbo.org
www.helbo.org