Der er flere muligheder:
1) se på børnenes faddere (findes indført ved et barns dåbinførsel i
kirkebogen); fadderne er ofte familie, og derfor var det ofte dem, der fik
børnene i pleje.
2) Prøv folketællingen 1880 - det er lidt af en mundfuld for Horsens
købstad, men det kan lykkes.
3) find børnenes konfirmationsindførsler i kirkebøgerne. Ofte er
plejeforældrenes navn, stand og bopæl så anført. Du kan i hvertfald se, om
de er blevet i Horsens og så prøve folketællingerne, idet der sikkert er
anført adresse på konfirmanderne i Kirkebogen.
4) find skiftet efter børnenes fader og moder. Horsens byfoged. Findes på
Landsarkivet i Viborg i Retsbetjentarkiverne. eller på Rigsarkivet i Kbhvn.
på film (film oversigt: Film af arkivalier ved Landsarkivet i Viborg; bind
4a og 4b: Skifteprotokoller).
Med venlig hilsen - og go' jagt - fra
Ulrich
--
Ulrich Alster Klug
København - Denmark
http://www.dk-yeoman.dk
dannebrog@dk-yeoman.dk
"jens lauritzen" <jens_lauritzen@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:34563da5.0310161103.2ab2795@posting.google.com...
> I maj måned 1873 dør mine tipoldeforældre (johan Mortensen Slotsgrund og
> Ellen Cathrine født Brædstrup) i Horsens. De efterlader 4 umyndige børn.
> Hvor og hvordan finder jeg ud af, hvad der blev af disse børn.
> m.v.h.
> Jens Lauritzen